Pølsemix skrev:Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.
Hvis vi nu går ud fra at de fleste mennesker er kede af at tage på, så kan du ikke se problemet i at denne person i løbet af en måned skal konfronteres med bekymrede mennesker der igen og igen fortæller ham eller hende at de er frygteligt bekymrede for om h*n er okay, fordi h*n har taget på? Så ens vægt, som de fleste mennesker godt selv ved er røget op, igen og igen bliver genstand for debat og interesse? Du glemmer lidt at selvom det er første gang *du* spørger, så er det måske 5.gabg på samme dag den her person bliver konfrontetet med sin vægtøgning - noget der sjældnent får nogen til at få det bedre psykisk. En ting der burde være vigtig for dig, hvis du spørger af bekymring for vedkommendes velvære.
Især når man kan holde vægten helt ude af samtalen, når man spørger om en person har det godt,uden stort besvær? "hvordan går det med dig for tiden? Jeg har tænkt på dig fordi jeg ved at dit sidste brud var hårdt /dit kæledyr er blevet aflivet/du har fortalt at fu er stresset på jobbet". Det er supernemt at drage omsorg uden at begynde at drage vægt eller udseende generelt ind i det - og på den måde fjerner du fokus fra vedkommendes vægt til dennes psyke som jo netop er den du er bekymret for.