Conway skrev:LadyFox skrev:Conway skrev:Tanten skrev:Conway skrev:Mange fine input og skam enig i det meste.
Jeg har skam jævnlig kontakt med datteren via tlf., men dog uden at vi har berørt den fysiske og hyggelige kontakt der nok stiltiende er henlagt under kategorien travlhed.
Jeg er blevet mere opmærksom på mobilmanien end før og ser nu hvor omfattende den er med zombie lignende væsener der udover hovedtelefoner går med snuden nede i mobilen uden kontakt med omverdenen for ikke at tale om køen i supermarkedet hvor flere og flere taler højlydt i tlf., uden at ænse el. tage hensyn til andre.
Vi har lige debatteret social adfærd og jeg ser tydelige sammenfald med tildækning/maskering og mobilmani der hver især er eksempler på distancering og isolering fra sine omgivelser :-(
Den kommer du lige til at uddybe nærmere, hvis jeg skal forstå den. Mobilmanien er måske nok en isolation fra omgivelserne men dog fordi man kommunikerer med andre, der ikke er i de umiddelbare omgivelser - jeg forstår ikke, hvordan tildækning lige kommer ind i ligningen? Der er langt færre tildækkede end der er overdrevne mobilbrugere, og jeg ser slet ikke sammenhængen mellem de to fænomener. Det kan vel ikke genere andre, at man er tildækket, mens højlydt mobilsnak i den grad kan genere andre. Hvordan og hvilken sammenhæng ser du mellem tildækning og mobilmani?
For mig er sammenligningen åbenbar da jeg (og sikkert mange andre) på ingen måde ville henvende sig til en person der skjuler sit ansigt. Et skjult ansigt betyder (i min optik) at vedkommende isolerer sig fra omverdenen på samme måde som mobilomanen der fravælger øjenkontakten med dig til fordel for mobilen !
Henvender du dig normalt til fremmede muslimske kvinder på gaden?
Er det vigtigt for dig at have øjenkontakt med fremmede mennesker i offentligheden?
Jeg spørger fordi det ikke er mit indtryk at vi lever i et land hvor det ikke er normen at alle går og snakker med alle de møder på deres vej, heller ikke før burkaer og mobiltelefoner.
Mit indtryk er at danskere generelt er selektive omkring hvilke mennesker de henvender sig til.
Normalt og normalt, jeg indleder samtaler med hvem som helst jeg møder på mine gåture med hunden og indimellem er der skam muslimske kvinder der spørger om den bider eller om deres børn må klappe den “farlige” hund
Men det bliver jo først et problem hvis man har en forventning om at tale med alle, og HVIS man vil tale med alle man møder må man da tage folk som de er, for det er ens eget behov som i øvrigt falder uden for den normale omgangsform vi har i landet. Det kan da ikke være alle andre der skal indordne sig hvis du insisterer på at tale med alle, men på samme tid kun vil snakke med folk der ser ud eller er på en bestemt måde.
Jeg snakker også selv med fremmede mennesker på gaden, men jeg snakket ikke med alle, det betyder jo også Jeg vælger til og fra i forhold til hvem jeg henvender mig til, ligesom mange vælger fra at henvende sig til mig. Der er som regel grunde (bevidste som ubevidste) til hvorfor vi henvender os, eller vælger ikke at gøre det.
Du vælger folk i burka fra, jeg vælger folk med meget, meget tung parfume på fra. Men det er vel meget naturligt, og fælles for os begge er at vi da bare kan tale med nogle af alle de andre mennesker.
At der findes mennesker vi hver især ikke gider at snakke med synes jeg er lidt et ikke-problem. Det er ikke vores ret at have lyst til at snakke med alle, og jeg gætter på det ikke én gang er et reelt behov, mere end en undskyldning for at ville bestemme over andre menneskers færden.