Easter Island 509_2.jpg
Jeg tror, Påskeøen topper min liste over vilde steder, jeg har været. Det var virkelig surrealistisk - det føles stadig lidt sådan, når jeg kigger på billederne. Det er jo seriøst midt i ingenting - der er kun hav, hav og mere hav så langt øjet rækker. Og alligevel er der nogen, der har valgt at slå sig ned der i fordums tid og skabe disse fantastiske moai'er.
Jeg får stadig gåsehud ved tanken om indflyvningen - jeg havde fløjet i flere timer og ikke set andet end hav. Og lige pludselig drejer flyet og cirkulerer let, hvor jeg så kan se en lille ø og da flyet kommer tættere på, kan jeg se en række moai'er. Og så er vi landet. Det var virkelig en kort landing. Og virkelig syret at se rækken med moai'er ved havet. Det var min første rejse på egen hånd, efter min rejsemakker var taget hjem til DK.
Runner up må være min og rejsemakkerens vandretur på Salkantay-trekket til Machu Picchu. Det var en fantastisk smuk vandretur på 7 dage, hvor vi nåede op i knapt 5100 meters højde. Og på store dele af trekket var det kun os to, guiden og nogle bærere. Det var først da vi nåede Inka-trail, at vi mødte andre mennesker. Machu Picchu var også et fantastisk syn, men det var allerbedst da vi løb på Inka Trail i mørke op til Sun Gate for at se solopgangen og en helt mennesketomt Machu Picchu. Vi var nr. 2 og 3 der kom op til Sun Gate den morgen, så det var ekstra specielt, især fordi solopgangen var så flot. Da vi så gik ned til Machu Picchu var det ikke så ekstraordinært, fordi der var simpelthen så mange turister. Men på de mere stille steder, så var det fascinerende at gå rundt og tænke på hvordan inkaerne kunne bygge sådan noget.
Her sidder jeg (med blå kasket til venstre) og rejsemakkeren i knapt 5100 meters højde ved Salkantay, som ses i baggrunden med sne på
169 kopi.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.