AlmostFamous35 skrev:FruKuk skrev:
Jeg krydser fingre for, at det kan hjælpe din søn. En skøn børnehavepædagog gjorde os opmærksom på, at hun troede vores datter bøvlede med sin sanseintegration og anbefalede os at få hende kigget på af en børneergoterapeut - og det gjorde en VERDEN til forskel for vores datter, der åbenbart led af lav muskelspænding og derfor konstant måtte bevæge sig for at kunne mærke sig selv og slippe af med “kriblen i huden og hovedet”. Hvilket jo naturligt gjorde, at hendes fokus oftest var et andet sted, end der hvor voksne kunne ønske, at det var.
Så held og lykke med knægten. Vil du ikke opdatere, når I har været af sted?
Dét kan du tro!:) Dejligt med endnu en succeshistorie!:)
Skulle I lave øvelser med hende, hvor hurtigt var der bedring, og har det varet ved?
Vi startede med et afklaringsforløb på 3 gange 1 time. 1 time til interview med os og så 2 * 1 time hvor hun testede vores datter for at afklare styrker og svagheder. Derefter var hun afsted til sansemotorisk træning ved børneergoterapeuten 2 gange om ugen i 5 uger, hvor vi efter hver træning fik en til to øvelser/tiltag, som vi skulle lave hjemme. Vi oplevede ikke en vedvarende kropslig bedring fra start, men vores datter udtrykte stor begejstring for de fleste af øvelserne/tiltagene, fordi de gav umiddelbar ro. Særligt ved sengetid var det guld værd. Efter de første 5 uger lavede vi et nyt forløb på 10 uger med besøg hos børneergoterapeuten 1 gang ugentligt og så fortsat øvelser/tiltag hjemme. Herefter har vi aftalt forløb efter behov. Børnehaven gav udtryk for, at de oplevede "bedring" allerede efter et par uger, men den vedvarende "bedring" kom umiddelbart først efter et halvt års tid. Vi fortsætte med at komme efter behov. Særligt ved store skift eller ændringer har hun haft brug for lige at få en kort forløb (oftest på 3-5 gange) hos børneergoterapeuten, der kan arbejde mere målrettet med hende, end vi får gjort og kan finde ud af.
Hun startede da hun var 4 år, og hun er nu 8 år. Det er 1 år siden, at hun var afsted sidst, og jeg tror umiddelbart ikke, at hun får behov igen.
Og med hensyn til skolen så har vi haft involveret dem i det omfang, at vi har gennemgået hendes sanseprofil med dem og lavet nogle aftaler omkring, at hun havde brug for en stol med ryglæn (de sad på taburetter i 0. klasse), at hun fik lov til at sætte sig i læsekrogen, når de andre skulle pakke sammen (hun blev MAX stresset af, at der var larm og megen bevægelse, og når hun blev stresset, så larmede hun EKSTRA meget), og at når hun blev "for meget", så havde hun mest af alt brug for et virkeligt hårdt kram, da det ikke er muligt at nå hende, når hendes krop først er "overloadet".
Nå det blev en virkelig lang omgang
Håber, at det giver mening.