ManicNinja skrev:Ado skrev:Jeg hører også til herinde.
Har været single i 2½ år og det har egentlig været rart det meste af tiden. Jeg tog tilløb til at blive single i rigtig lang tid og tiden derefter har jeg følt mig som en svamp, der bare havde brug for at suge mig-tid til sig.
Men jeg savner mere og mere tosomheden nu. Og tanken "jeg finder aldrig en", popper mere og mere op i hovedet på mig.
Det er lidt sært, for på den ene side har jeg det sådan: "Jeg er sgu da et okay godt catch" og på samme tid føler jeg, at jeg er for sær, for anti-prinsesse-agtig og for uskøn til en mand kan falde for mig - sådan for alvor.
Med fare for at blive alt for personlig uden at kende dig fra andet end blog og debat:
Jeg tror, at du er BÅDE et godt catch, sær OG prinsesseagtig. Du er det, man på engelsk ville kalde "an acquired taste" - altså lidt ligesom oliven og kaffe, som er smage, mange mennesker skal vænne sig til. En del lærer det aldrig. Men mange af dem, der så vænner sig, kommer faktisk til at holde helt utroligt af både oliven og kaffe.
Så altså ... Jeg ser ikke noget modsætningsforhold mellem at være sær (have personlighed) og så at være et godt catch (med noget empati og vid på lager). Og bare fordi du ikke er sart, kan du jo godt have andre prinsesseagtige sider. Kommer vel an på definitionen af ordet. Fx ser jeg dig som én, der fylder rigtig meget (ment meget positivt), og som også elsker romantik og pynteri og store følelser. Og dét er sgu da OGSÅ prinsesseagtigt. Nogle ville kalde det primadonna. Og jeg ved, det ord opfattes ret negativt. Well. Det plejer at sige mest om dem, der bruger ordet ... Jeg tror, du forstår, hvad jeg mener.
Så ja. Jeg tror, der er en vis begrænsning på, hvor mange mænd der ville kunne rumme og matche dig. Til gengæld vil en del af disse VIRKELIG gerne have fingrene i dig! Så skidt pyt med at du ikke er mainstream - du skal jo også kun bruge en enkelt. Ad gangen. Det vigtige er ikke at lytte for meget til, hvad andre mener er definitionen på den kvinde, som "alle mænd" vil falde for. Hun findes ikke. Banalt statement, ja. Men ikke desto mindre vigtigt at minde sig selv om. Og desuden har ingen af os brug for "alle mænd".
Ej, hvor er du sød. Tak! Det var godt nok nogle ord jeg lige kunne bruge. Man skulle tro du kendte mig bedre, end jeg selv gør.
Nogle gange kunne det måske bare være rart at være "mainstream".