Laver du mad til din mand?

[Moxy-lady]

Jeg var til julefrokost hos min svigerfamilie i går, og under en længere diskussion hvor de hårdt plagede mænd fortalte hvor lidt de havde at skulle have sagt i deres forhold, så kom min kærestes kusine ud fra den anden kusines værelse hvor de havde siddet efter maden. Her spurgte hun om hun måtte gå i køleskabet efter rester, hvilket hun selvfølgelig måtte. Hun smurte herefter en tallerken til sig selv, og til sin mand. En af dem der havde det hårdt. Da en af de andre mænd til stede spurgte om hun også ville smøre til ham, sagde hun "Nej, det har du da en kone der kan gøre."

Jeg var i chok. Er det faktisk stadig. En ting er at der i min forældres generation er en tydelig fordeling af pligter som er ret traditionel, men at par i tyverne har det på samme måde kom noget bag på mig.

Da min kæreste og jeg snakkede om det da vi kom hjem, fortalte jeg ham også hvor glad jeg var for at vi deler husholdningspligter 50/50 og at jeg ikke kan/må bestemme alt - det ville han aldrig tillade, og jeg gad det ikke.

Hvordan står det til i jeres hjem? Smører du også din mands madder (i overført betydning) eller har I en mere nuanceret fordeling. Og bestemmer kvinden det meste og bruger alle pengene?

[Sophaya]

Nu er jeg single, men jeg gad satme ikke agere mor i et forhold. Jeg håber da, at jeg og en eventuel kommende kæreste kan finde ud af både at smøre vores egne madder, men også at smøre hinandens hvis der skulle være brug for det - for nu at blive i metaforen.

[Fru Sunshine]

Min mand smører selv sin madpakke. Det er jo ham, der ved, hvad han gerne vil have med.
Mens jeg har været sygemeldt og arbejdsløs har madlavningstjansen mest været min, men han går bestemt ikke af vejen for at kokkerere. Heldigvis. Jeg er nemlig ikke så vild med det der madlavning, og han synes, det er sjovt.

[Tibbler]

Det er oftest mig, der laver aftensmaden, men sådan vil jeg også selv have det - Så kan jeg nemlig selv vælge, hvad vi skal have til aftensmad.
Han overtager dog gerne madlavningen, hvis jeg beder ham om det.

Hvis han skal have sig en mad - Så laver han den altså selv.

Når aftensmaden er spist, tingene er ordnet og børnene er lagt i seng, og vi har sat os for at slappe af, kommer han i øvrigt altid forbi med et glas med noget koldt at drikke til mig.

[Madam Pomfrey]

Jeg laver mad til min mand (og vores børn) for ellers fik vi ikke andet end krebinetter med stuvede ærter, pasta og kødsov, pølser og brød, og ting der kan laves på grillen

EJ jeg tror, synes og mener at vi mødes meget godt på midten, vi tager hver vores slæb af det fælles liv, men byder da ind med flere kræfter der hvor vi har lyst og interesser der spiller ind. Således er det mig der oftest laver mad, og står for størstedelen af indkøb til børnenes garderobe. Det er mig der bager kager og står for børnefødselsdage, det er ham der lapper cykler og tager til fodboldkampe.
Det er faktisk min mand der er mest opmærksom på kønsrollerne, og som ikke gider gøre "manden-tingene" og siger jeg kan gøre det selv, - så bliver jeg lidt kontrær og beder ham tage sig af de ting jeg tager mig af istedet.


Måske bestemmer jeg mest, når det handler om de mere bløde ting, og indretningen af vores hjem, men altså han er både ret så firkantet indimellem, og så har han vildt dårlig smag. Hvis han bestemte indretningen af vores hjem, så ville vi bo i en eller anden dårlig parodi på en ungkalehybel i 90'erne, med krom og laminat, kombineret med chesterfield sofaer og arvemøblet fra farmor, og så et par dårlige skyline billeder fra New York city i sorthvid. Tilgengæld får han lov til at bestemme hvad for et tv vi skal ha :
Ej ret skal være ret, jeg siger nej til mange ting, men jeg spørger ham nu altså typisk om det er OK med de ting jeg gerne vil bringe ind i vores hjem, de forandringer jeg gerne ville lave.


Jeg siger ret tit NEJ i vores forhold, for min mand er den der er absolut bedst til at bruge penge, på sig selv, på os, på forbrugsgoder.
Han bruger mange, og jeg synes det er træls, og jeg må jævnligt bede ham slappe lidt af. Også selv om han hiver en 7-8-10.000 nettokroner mere ind i kassen end jeg gør. Det er ret træls at skulle agere stopklods for impulserne. Så der bliver jeg nok ret mor-agtig til tider.
Er ikke vild med at sige "og så har du vist handlet nok denne måned" eller "så kan du godt lægge mastercardet over i skuffen mester" - men det ville være uansvarligt ikke at sige noget.
Så peger han fingre at mit månedlige forbrug, som mestendels er husholdning og ting børnene har brug for.

[lillebjoern]

Vi deler 50/50. Madlavning, rengøring, indkøb, ja... hele molevitten. Hvis vi hver især skal have mad med, sørger vi selv for det, medmindre jeg alligevel skal have noget, som han også skal have. Så hjælper vi hinanden.

[Rapfisk]

Da jeg var i forhold, lavede jeg mad. Min eks kan ikke engang lave kartoffelmos uden en pakke med opskrift på

Til gengæld var det ham, der støvsugede. Det savner jeg.

[Studsgaard]

Jeg står for det meste her hjemme. Så ja jeg laver mad til min mand.
Vi har en fordeling hvor jeg kun arbejder deltid, og passer det meste i husholdningen, har tjek på hvad alle børnene skal, hjælper m lektier, styrer indkøb m.m. Så arbejder han til gengæld mere end de 37 timer og hiver flest penge hjem. Og vi har det begge fint med den fordeling.
Heldigvis kan han fint lave mad og gør det også noglegange, samt han må også lave sin egen madpakke - det er kun hvis jeg vil forkæle/gøre noget ekstra for ham jeg laver den.
Jeg tror jeg ville blive træt af det hvis jeg af nødvendighed skulle lave alt og han ikke kunne/ville lave mad.

Og med hensyn til det med at bestemme det meste hjemme - så ja så er jeg den der har overblikket over alt. Kalender, børn, møder, lektier, indkøb m.m.

[Joe]

Ja, jeg laver mad til min kæreste. Og han laver mad til mig.
Jeg har ikke noget imod at servicere min kæreste engang imellem, det er hyggeligt. Og så servicerer han også mig engang imellem. Vi forkæler bare hinanden.

Jeg ser ikke noget mærkeligt i din historie.

[Lone]

Ja, jeg laver mad til min kæreste - 90% af tiden, vil jeg tro - til gengæld gør han rent 90% af gangene, og vasker tøj.
Fordelingen er nok mest opstået, fordi jeg synes, det er hyggeligt at lave mad og det synes han egentlig ikke rigtigt, det er.

[hotlips]

Når jeg har kærester så ja,helt sikkert.

Jeg kan også sagtens finde på at smøre boller og gå ind med kaffe til min drengs far når de sidder og hygger ved computeren uden vi er spor kærester.

Det ville for mig være over grænsen at det var noget der var min pligt fordi jeg var hunkøn men generelt vil jeg gerne selv gøre den slags for mine nære.

Mine Forældre er gode til at gøre den slags småting og jeg synes det er en god ting,de der småting som lige at smøre en mad mere når man er igang er jo så ligegyldigt i kræfter og tid,men den omtanke og venlighed der ligger i det tror jeg er en gevinst for begge parter i det lange løb.

[Annione]

Det er altid mig, der laver mad. Nogle gange hjælper han, hvis jeg beder ham om det.

Jeg ser intet galt i historien i startindlægget. Er der noget galt med at forkæle sin mand? Det mener jeg altså godt man kan gøre, uden at være hans mor.

[Firebird]

Min sidste kæreste er østtysker, og de laver mad med alt for meget eddike. Pfui Teufel siger jeg bare, så jeg smed hende ret hurtigt ud af køkkenet, og indførte det gode danske landkøkken ala 1950. Sådan stod det på de næste 10 år. Til gengæld gjorde hun rent og vaskede tøj. Det sidste savner jeg en hel del. Hun er ret ferm med en vaskemaskine, noget mere end jeg nogensinde bliver.

[Wizzze]

Jeg var til julefrokost hos min svigerfamilie i går, og under en længere diskussion hvor de hårdt plagede mænd fortalte hvor lidt de havde at skulle have sagt i deres forhold, så kom min kærestes kusine ud fra den anden kusines værelse hvor de havde siddet efter maden. Her spurgte hun om hun måtte gå i køleskabet efter rester, hvilket hun selvfølgelig måtte. Hun smurte herefter en tallerken til sig selv, og til sin mand. En af dem der havde det hårdt. Da en af de andre mænd til stede spurgte om hun også ville smøre til ham, sagde hun "Nej, det har du da en kone der kan gøre."

Jeg var i chok. Er det faktisk stadig. En ting er at der i min forældres generation er en tydelig fordeling af pligter som er ret traditionel, men at par i tyverne har det på samme måde kom noget bag på mig.

Da min kæreste og jeg snakkede om det da vi kom hjem, fortalte jeg ham også hvor glad jeg var for at vi deler husholdningspligter 50/50 og at jeg ikke kan/må bestemme alt - det ville han aldrig tillade, og jeg gad det ikke.

Hvordan står det til i jeres hjem? Smører du også din mands madder (i overført betydning) eller har I en mere nuanceret fordeling. Og bestemmer kvinden det meste og bruger alle pengene?

JA!

Ok, spøg til side, vi deles nogenlunde ligeligt om tingene herhjemme, men udnytter også at vi har forskellige styrker, så frk. Kæreste tager sig af det meste omkring vask og strygning, mens jeg tager mig af rengøring, støv, afkalkning osv. I køkkenet er vi nogenlunde fælles måske 60/40 til min side, men vi kan da ikke sige os fri for "gider du lige ..." hvis den ene er i køkkenet og den anden i stuen, men igen vi gør det begge, og over tid er det nok nogenlunde fifty-fifty uden nogen tæller, eller "jeg gjorde det sidst, nu er det din tur..."

[JoyNips]

Går jeg i køkkenet og smører en mad, så smører jeg da også en til ham. Og omvendt. Det har intet med kønsroller og alt med almindelig god opdragelse at gøre.

Gjorde jeg det, mens andre var til stede, ville jeg i øvrigt have tilbudt også at smøre til dem...