Jeg har holdt mig mest til en enkelt sød en, nu i flere dage. Men jeg synes han er begyndt at blive lidt omklamrende. Jeg har sagt det til ham lige ud, og han har indrømmet at det er sandt. Han har lovet at arbejde på det, og jeg prøver mit bedste på ikke at "spille med" eller hvad man nu kan kalde det. For jeg har den der tendens til så at lige logge ind og berolige ham, og dulme hans iver. Men i det lange løb duer det jo ikke, jeg bliver meget hurtigt udbrændt hvis det fortsætter.
I dag har jeg prøvet at holde igen og bare være mig selv mht hvor hurtigt og meget jeg skriver.
Følgende er sket:
Han starter i morges med en godmorgenbesked og nogle spørgsmål angående noget jeg skulle i går.
Jeg når ikke at svare.
Han er tilbage med en konstatering om at jeg sørme da må have meget travlt i dag.
Jeg spørger om det er pga jeg ikke har svaret ham at han spørger om det?
Han siger ja, for han er jo blevet så vildt med mig og så er det svært ikke at bekymre sig hvis jeg er tavs.
Det skal du ikke være, siger jeg, det har vi jo snakket om (og glad smiley)
Nej men det er jo svært når jeg er så sød osv osv sniksnak (Dette sender han for et par timer siden)
Jeg svarer ikke, føler mig igen omklamret og er væk fra internettet et stk tid pga andre ting.
Han er tydeligvis desperat og kommer med det han sikkert selv mener er den ultimative trumf:
despera.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
(Vi mangler VIRKELIG en facepalm-smiley til mange af indlæggene i denne tråd ...)
