Er Gentleman et fortidsbegreb?

[Slettet bruger]

Nej, det forklarer sådan set overhovedet ikke, hvorfor du for et øjeblik siden skrev: "Men under det hele handler vores liv kun om at få generne videre, det er det eneste formål vi er udvalgt efter."

Jo det gør, du forstår det tilsyneladende bare ikke.

Er det din fornemmelse, at andre debattører gør?

I er i hvert fald to der ikke forstår det. Men det bliver det ikke forkert af.

[A 7]

Vi havde også medicin for 100 år siden, og de fleste mennesker klarer sig uden daglig medicin i dag. Så jeg tror ikke, du skal være så bekymret.

Og det er stadig ikke et dilemma, du beskriver. Bare en potentiel problemstilling.

Mennesker er fysisk markant svagere i dag. Og IQ er for nedadgående. Og jo, det er et dilemma.

Så må du lige forklare de her forskere, at de er galt på den.
"Over the past century, the average IQ in industrialized countries has risen to keep pace with the complexity of modern life."
http://www.apa.org/monitor/2013/03/smarter.aspx

[Slettet bruger]

Det er ikke for at være på tværs, men det her forstår jeg simpelhen ikke. Kan du evt. omformulere det?

Der er 100 mennesker i generation 1. 50 mennesker har gen X, og 50 mennesker har gen Y. For letheds skyld siger vi at mennesker med gen X aldrig har sex med mennesker med gen Y.

De 50 mennesker med gen X får alle børn, og de får 2 børn hver. Det giver i alt 50 * 2 / 2 = 50 børn til generation 2.

Af de 50 mennesker med gen Y får kun halvdelen børn, men til gengæld får de 6 børn hver. Det giver i alt 25 * 6 / 2 = 75 børn til generation 2.

Generation 2 indeholder nu 125 mennesker. De 50 har gen X, og de 75 har gen Y. Så selv om halvdelen af mennesker med gen Y aldrig får børn, klarer genet sig bedre end gen X.

Så for nogle af dem med gen Y forholder det sig ikke sådan, at deres liv kun handler om at få generne videre?

Deres liv handler stadig kun om at få generne videre, de er bare en del af et større spil. Hvis man kan få pengene 12 gange igen ved at spille på odds 1/10, er det alle tiders forretning, også selv om man taber 9 ud af 10 gange. Og de 9 ud af 10 spil hvor man tabte penge, havde ikke noget andet formål end at lede hen til det 10. spil hvor man fik det hele og mere tilbage.

[A 7]

Det er ikke for at være på tværs, men det her forstår jeg simpelhen ikke. Kan du evt. omformulere det?

Der er 100 mennesker i generation 1. 50 mennesker har gen X, og 50 mennesker har gen Y. For letheds skyld siger vi at mennesker med gen X aldrig har sex med mennesker med gen Y.

De 50 mennesker med gen X får alle børn, og de får 2 børn hver. Det giver i alt 50 * 2 / 2 = 50 børn til generation 2.

Af de 50 mennesker med gen Y får kun halvdelen børn, men til gengæld får de 6 børn hver. Det giver i alt 25 * 6 / 2 = 75 børn til generation 2.

Generation 2 indeholder nu 125 mennesker. De 50 har gen X, og de 75 har gen Y. Så selv om halvdelen af mennesker med gen Y aldrig får børn, klarer genet sig bedre end gen X.

Jeg bliver simpelthen igen nødt til at indskyde, at det her har NADA at gøre med din tidligere påstand, som vi har kommenteret og undret os over.

[Slettet bruger]

Jeg bliver simpelthen igen nødt til at indskyde, at det her har NADA at gøre med din tidligere påstand, som vi har kommenteret og undret os over.

Og jeg bliver nødt til igen at svare at du tilsyneladende bare ikke forstår sammenhængen.

[Kaffe]

For øvrigt, jer der mener, at mennesket ikke er monogamt: hvad tænker I så om de, der kun bryder sig om sex med en, de har (gensidige) følelser for? Er den præference også bare noget, de bilder sig selv ind?

Det fungerer jo fint for mange mennesker, så jeg tænker ikke noget særligt om dem. Jeg er i øvrigt selv monogam og har aldrig været utro mod nogen og kan under ingen omstændigheder forestille mig at være det.
Havde jeg levet i en kultur, hvor polygami var normen, ville jeg med al sandsynlighed være polygam.

Jo, men kan vi ikke blive enige om, at vi ikke i vores samfund er underlagt en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk, vi er følelsesmæssigt involverede i?

Der er ikke en norm om, at man kun har sex med folk, man har følelser for.

Hvordan kan man så have det sådan, hvis seksualiteten er betinget af normer?

Man bryder ikke en norm ved at have sex med en person, man ikke er følelsesmæssigt engageret i. Det hører ind under vores norm.

[Slettet bruger]

Det er ikke for at være på tværs, men det her forstår jeg simpelhen ikke. Kan du evt. omformulere det?

Der er 100 mennesker i generation 1. 50 mennesker har gen X, og 50 mennesker har gen Y. For letheds skyld siger vi at mennesker med gen X aldrig har sex med mennesker med gen Y.

De 50 mennesker med gen X får alle børn, og de får 2 børn hver. Det giver i alt 50 * 2 / 2 = 50 børn til generation 2.

Af de 50 mennesker med gen Y får kun halvdelen børn, men til gengæld får de 6 børn hver. Det giver i alt 25 * 6 / 2 = 75 børn til generation 2.

Generation 2 indeholder nu 125 mennesker. De 50 har gen X, og de 75 har gen Y. Så selv om halvdelen af mennesker med gen Y aldrig får børn, klarer genet sig bedre end gen X.

Så for nogle af dem med gen Y forholder det sig ikke sådan, at deres liv kun handler om at få generne videre?

Deres liv handler stadig kun om at få generne videre, de er bare en del af et større spil. Hvis man kan få pengene 12 gange igen ved at spille på odds 1/10, er det alle tiders forretning, også selv om man taber 9 ud af 10 gange. Og de 9 ud af 10 spil hvor man tabte penge, havde ikke noget andet formål end at lede hen til det 10. spil hvor man fik det hele og mere tilbage.

Dit eksempel forklarer på ingen måde, hvordan nogle mennesker kan aktivt fravælge børn, hvis deres liv kun handler om at få generne videre. Det ved du vist også godt

Man kan ikke bare proklamere noget fejlagtigt igen og igen og så få ret, hvis man gør det nok gange. Heller ikke selv om man forsøger at argumentere for, at de der er uenige, bare ikke forstår det.

Hvis det er så indlysende at mit eksempel er dårligt, kan du vel komme med et argument om hvorfor i stedet for det der pjat.

[DenBruneMunk]

at vi ikke i vores samfund er underlagt en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk, vi er følelsesmæssigt involverede i?

Man bryder ikke en norm ved at have sex med en person, man ikke er følelsesmæssigt engageret i. Det hører ind under vores norm.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Du svarer på det modsatte

Den IKKE var også skjult så man springer over den hurtigt

[Kaffe]

For øvrigt, jer der mener, at mennesket ikke er monogamt: hvad tænker I så om de, der kun bryder sig om sex med en, de har (gensidige) følelser for? Er den præference også bare noget, de bilder sig selv ind?

Det fungerer jo fint for mange mennesker, så jeg tænker ikke noget særligt om dem. Jeg er i øvrigt selv monogam og har aldrig været utro mod nogen og kan under ingen omstændigheder forestille mig at være det.
Havde jeg levet i en kultur, hvor polygami var normen, ville jeg med al sandsynlighed være polygam.

Jo, men kan vi ikke blive enige om, at vi ikke i vores samfund er underlagt en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk, vi er følelsesmæssigt involverede i?

Der er ikke en norm om, at man kun har sex med folk, man har følelser for.

Hvordan kan man så have det sådan, hvis seksualiteten er betinget af normer?

Man bryder ikke en norm ved at have sex med en person, man ikke er følelsesmæssigt engageret i. Det hører ind under vores norm.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Du svarer på det modsatte

Du skriver: Vi har ikke en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk vi er involverede i.
Jeg bekræfter.
Du spørger, hvordan man kan have det sådan (ingen norm), når seksualitet er betinget af normer.
Jeg svarer, at det hører ind under normen, at vi godt kan have sex med folk, vi ikke er involverede i.

Jeg ved ikke, hvad du ellers mener?

[DenBruneMunk]

Vi er enige om, at der ikke er en norm om, at man skal være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. Alligevel er der mennesker, der har det sådan. Altså mennesker, der har behov for at være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. På trods af manglende norm herom.

Hvordan harmonerer det med påstanden om, at den menneskelige seksualitet er betinget af normer?

Religion må være dit svar. Den begrænser normalt sex før ægteskab og forbyder sex udenfor ægteskabet. og i religion indgår kærlighed før ægteskabet, og så er følelserne på plads. Og så er normen for dem, du ikke må gøre det udenfor, altså utroskab, som nogle her altså mener er helt normalt, det tvivler jeg på er normen

[Kaffe]

For øvrigt, jer der mener, at mennesket ikke er monogamt: hvad tænker I så om de, der kun bryder sig om sex med en, de har (gensidige) følelser for? Er den præference også bare noget, de bilder sig selv ind?

Det fungerer jo fint for mange mennesker, så jeg tænker ikke noget særligt om dem. Jeg er i øvrigt selv monogam og har aldrig været utro mod nogen og kan under ingen omstændigheder forestille mig at være det.
Havde jeg levet i en kultur, hvor polygami var normen, ville jeg med al sandsynlighed være polygam.

Jo, men kan vi ikke blive enige om, at vi ikke i vores samfund er underlagt en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk, vi er følelsesmæssigt involverede i?

Der er ikke en norm om, at man kun har sex med folk, man har følelser for.

Hvordan kan man så have det sådan, hvis seksualiteten er betinget af normer?

Man bryder ikke en norm ved at have sex med en person, man ikke er følelsesmæssigt engageret i. Det hører ind under vores norm.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Du svarer på det modsatte

Du skriver: Vi har ikke en norm om, at vi kun må dyrke sex med folk vi er involverede i.
Jeg bekræfter.
Du spørger, hvordan man kan have det sådan (ingen norm), når seksualitet er betinget af normer.
Jeg svarer, at det hører ind under normen, at vi godt kan have sex med folk, vi ikke er involverede i.

Jeg ved ikke, hvad du ellers mener?

Jeg prøver at omformulere:

Vi er enige om, at der ikke er en norm om, at man skal være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. Alligevel er der mennesker, der har det sådan. Altså mennesker, der har behov for at være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. På trods af manglende norm herom.

Hvordan harmonerer det med påstanden om, at den menneskelige seksualitet er betinget af normer?

Jamen der er jo heller ingen normbrud i kun at (ville) have sex med folk, man er følelsesmæssigt involveret i. Begge dele er accepteret i samfundet og falder ind under normen.
Menneskelig seksualitet er i høj grad formet af normer for, hvad man gør og ikke gør. Der er også stor forskel kulturer imellem.

[Kaffe]

Vi er enige om, at der ikke er en norm om, at man skal være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. Alligevel er der mennesker, der har det sådan. Altså mennesker, der har behov for at være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. På trods af manglende norm herom.

Hvordan harmonerer det med påstanden om, at den menneskelige seksualitet er betinget af normer?

Religion må være dit svar. Den begrænser normalt sex før ægteskab og forbyder sex udenfor ægteskabet. og i religion indgår kærlighed før ægteskabet, og så er følelserne på plads. Og så er normen for dem, du ikke må gøre det udenfor, altså utroskab, som nogle her altså mener er helt normalt, det tvivler jeg på er normen

Den kristne kultur har haft stor betydning for vores syn på relationen mand og kvinde imellem og vores syn på seksualitet. Ægteskab, jomfrudom, ærbarhed, renhed, troskab, løfter, ubrydelighed mv. Det monogame ægteskab. I andre tider og kulturer er det andre modeller, der har været kotume. I dag er det kristne ægteskab forældet, og folk ser og tolker meget mere frit på parforhold.

Hvad angår utroskab så har jeg ikke tallet på, hvor udbredt det er, men det er højt. Når noget sker så hyppigt, kan man godt definere det som normalt.

[DenBruneMunk]

Hvad angår utroskab så har jeg ikke tallet på, hvor udbredt det er, men det er højt. Når noget sker så hyppigt, kan man godt definere det som normalt.

Altså,
bare fordi mange kører for stærkt på vejene gør det sgu da ikke deres ugerning mere lovligt? Prøver du at overbevise dig selvom at utroskab er godkendt af alle nu?

[DenBruneMunk]

Vi er enige om, at der ikke er en norm om, at man skal være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. Alligevel er der mennesker, der har det sådan. Altså mennesker, der har behov for at være følelsesmæssigt involveret i folk for at dyrke sex med dem. På trods af manglende norm herom.

Hvordan harmonerer det med påstanden om, at den menneskelige seksualitet er betinget af normer?

Religion må være dit svar. Den begrænser normalt sex før ægteskab og forbyder sex udenfor ægteskabet. og i religion indgår kærlighed før ægteskabet, og så er følelserne på plads. Og så er normen for dem, du ikke må gøre det udenfor, altså utroskab, som nogle her altså mener er helt normalt, det tvivler jeg på er normen

Jeg forstår ikke hvad du skriver.

Religion begrænser dig i udfoldelse af dine lyster trods normen måske siger andre noget andet eller et flertal som tidligere skrevet. Alligevel er der folk som ikke tror, og udfolder sig i sin sexualitet før ægteskabet, og når du ikke er troen så er det jo normen , at dette er normalt. Og alligevel er der så dem som er troede og for dem er det normen at man ikke gør sådan, eller er ens mand utro.

Måske enklere sagt, normer er paramtere, og de er forskellige for folk, som troende og ikke troende.

[Kaffe]

Hvad angår utroskab så har jeg ikke tallet på, hvor udbredt det er, men det er højt. Når noget sker så hyppigt, kan man godt definere det som normalt.

Altså,
bare fordi mange kører for stærkt på vejene gør det sgu da ikke deres ugerning mere lovligt? Prøver du at overbevise dig selvom at utroskab er godkendt af alle nu?

Jeg skriver hverken om, hvad der er lovligt eller godkendt eller hvad jeg selv mener og synes - for den sags skyld. Jeg skriver, hvordan tallene ser ud.