Partråden

[AgentPixie]

Jeg synes, det er lidt ærgerligt man ikke kan ‘lufte lidt ud’ og bede om råd fra andre i samme båd, uden jeg skal sidde tilbage med en følelse af at jeg ikke må brokke mig, for jeg har selv valgt at købe et hus og få børn.

Jeg tænker, det er lidt hårdt pt, fordi vi har relativt små børn, der står tidligt op og som kræver et vist service-niveau.
Man kan jo ikke bare forvente en 1 årig og en 5 årig deltager i klargøring af haven eller passer sig selv det meste af en dag, mens vi er i haven.
Og det synes jeg faktisk er okay lige at beklage sig over, men det er måske bare mig der er sart, siden jeg føler, der ikke rigtigt er plads til det.

Øv, det var nu ikke meningen, ikke med mine indlæg i hvert fald

Det er benhårdt at have små børn, endnu hårdere når det skal kombineres med små børn der fiser rundt og skal holde øjes med, samtidig med man forsøger at få styr på hjemmet.

[1234]

Til hele leje vs. eje debatten tror jeg, at i hus til halsen har skræmt mig fra at købe noget de næste mange år

[Bøtte]

Altså vi bor i leje-lejlighed på 49 kvm, og har både vaskesøjle, opvasker, dobbeltseng, stort badeværelse, plads til overnattende gæster og en terasse?
Vi har i øvrigt heste, sø og køer lige bag os og under 5 km til midten af Århus. Og minimalt med trafik..

Lejlighed behøver da ikke inkludere vaskekælder, trapper, delegård eller trafik.

Naturligvis ikke. Og det har ingen vel påstået. Vi har blot beskrevet hvorfor vi ønsker at Bono hus fremfor lejlighed.

Men som jeg fx skrev, tog jeg udgangspunkt i lejligheder her i byen og den vi boede i engang. Og de indeholder altså de ting jeg skrev. Som ikke tiltaler os som børnefamilie.



Jeg må indrømme, jeg ikke helt forstår hvor der er så lidt forståelse for at andre ønsker en anden boligform end man selv gør?
Og det gælder faktisk både for dem, der ejer og dem, der lejer, som deltager i tråden.

[Sangius]

Tanken om at være fanget i en lejlighed med min 2årige stresser også mig

Og jeg hader at besøge KBH med barnevogn, synes aldrig der er plads, og der er alt for mange mennesker.

Det er jo nok bare forskelligt hvad der lige trigger folk. Vi bor i hus med have - og det ville jeg aldrig undvære. Ville slet ikke trives med børn i en lejlighed

[Anilara]

Altså, renter, bidrag, grundejerforening/ejerforening, ejendomsskat og grundskyld og vedligehold er jo også penge ud af vinduet, som man aldrig ser igen, hvis man bor i ejerbolig.

Det er simpelthen for fjollet at få det til at lyde som om, man ikke også har masser af driftsudgifter i en ejerbolig.

Vi bor i ejerbolig og har masser af projekter - det er et gammelt hus. Men jeg elsker den frihed, der er ved at det er vores og vi ville aldrig kunne finde noget tilsvarende til permanent leje.

Jeg tænker at vi kan konstatere at det er svært at generalisere noget som helst. Det kommer ret meget an på hvilken form for bolig man ønsker, og beliggenheden eksempelvis.
Selv med de udgifter du nævner, koster det stadig lidt under gennemsnittet end en lejelejlighed, månedligt. Driftsudgifterne er minimale efter ejerforeningsbidrag. Så fjollet vil jeg altså ikke kalde det - det kan det være i mange tilfælde, som du beskriver, men det kommer jo an på så meget.

[Fru Sunshine]

Jeg synes bare, man skal vælge efter temperament.

Jeg ville blive kvalt langsom og i mellemtiden blive hende den pissesure gimpe i opgangen, hvis jeg skulle bo i lejlighed og/eller på noget under 100 m2.. Ejet som lejet - det er ligegyldigt. Jeg ville gå rallende bananas.

[JoyNips]

Tanken om at være fanget i en lejlighed med min 2årige stresser også mig

Og jeg hader at besøge KBH med barnevogn, synes aldrig der er plads, og der er alt for mange mennesker.

Det er jo nok bare forskelligt hvad der lige trigger folk. Vi bor i hus med have - og det ville jeg aldrig undvære. Ville slet ikke trives med børn i en lejlighed

Jeg var også temmelig træt af det til sidst. Der ER bare pisselangt ned fra 4. sal med 11 kg halvandet-årig, der ikke kan klare alle trapperne selv. Og som skal ud i gården eller på legeplads 3 gange dagligt fordi 75 m2 lejlighed bare ikke er stor nok til at få tonset af i. Så skal man slæbe sig selv og afkommet ned. Og op igen. HELE TIDEN!

Vi var ikke generet af naboer/overboer/underboer. Men vi var obs på at vi ikke skulle være til gene. Så højlydt børneleg og hoppen og løben og alt sådan noget skulle der tysses på og dæmpes. Det synes jeg egentlig var træls, for børn skal sgu da have lov at være børn og tonse rundt. Og hvem gider at være sure-Mor hele tiden og skulle sætte en stopper for alt det sjove?
Eller man skulle i gården...

Og vi havde vaskemaskine selv, men ikke tumbler, så vi havde altid et fyldt tørrestativ, som skulle flyttes frem og tilbage når vi skulle i bad, stående i brusekabinen.

Jeg elskede at bo i København og have en masse tilbud indenfor rækkevidde. Jeg har haft en virkelig god barsel og har brugt byens tilbud til børn meget. Og jeg syntes ikke det var så slemt at køre barnevogn i Kbh.
Så jeg hater bestemt ikke på lejligheder. Vores behov blev bare noget andet som vores søn voksede op.

Nu er vi landet i et hus med masser af kvadratmeter, en lukket have, skole + gymnasie 700 meter væk og skolevej ad et lukket stisystem, og der er masser af andre unge med børn i kvarteret.

[FormerlyKnownAs]

Jeg er overrasket over hvor fint det går at være i lejlighed her. Frygtede det lidt fordi vores 5 årige de sidste 2,5 år har boet i hus med have og han elsker at være ude. Men det går overraskende godt og han har vænnet sig til at det med at trampe og larme for meget ikke er helt så godt. Men at der stadig er plads til det af og til i og med at det ER en lejlighed og alle skal være her.

Vi har så også en pool og vi er i den hver dag hvis ikke det regner, heldigvis er regntiden snart slut, så det er næsten dagligt. Der er en mindre legeplads her også, men vi har ikke rigitg brugt den.

Jeg frygter mere omstændighederne når der forhåbentligt kommet en baby til jul. Jeg kommer til at mangle det med at gå ture osv. Men det har jo intet med lejligheden at gør, men alt med land og klima. Ved heller ikke hvordan jeg skal greje den med en lille baby og svømmeture hver eftermiddag med vores søn.

[Zombie]

Jeg kan få en stor gammel barnevogn med en sovende 1 årig, med en 2 årig på hver side, samt en to årig i min ene hånd, ned af Vesterbrogade på den smalle side. At køre barnevogn i Kbh bliver en smal sag, men jeg hader Kbh helt ned i den mørkeste del af min sjæl. Så så snart kæresten er klar, så skrider vi.

[Ado]

Jeg er egentlig ret ligeglad med leje kontra eje. Der er fordele ved begge. Vi drømmer om at indrette et lækkert køkken, så med tiden bliver det nok et huskøb herfra. Det ville ikke give så meget mening at smide en masse tid og penge i sådan et projekt, hvis det er en lejebolig.

[Stitch]

Jeg elsker København og især Nørrebro. Hvis jeg kunne, så blev jeg her for evigt. Elsker at bo i lejlighed. Byen og larmen. Stilheden. Roen. Mangfoldigheden.

Men... min kæreste bor i hus uden for lands lov og ret, og grundet børn og aftale med eksen er han stavnsbundet dertil de næste 10 år. Så vi har en pagt om at bo der, og så flytte nærmere byen til den tid. Det bliver desværre ikke hverken lejlighed eller Nørrebro. Men by.

Hus er ikke lige mig, selv om jeg kan se fordele ved haven og at kunne larme i fred. Men jeg havde gerne MEGET mindre plads end nu. Der skal effing hele tiden gøres rent og fikses noget enten ude eller inde.

[FruKuk]

Jeg er altså heldig med min mand. I går havde jeg meldt, at jeg først nåede hjem til aftensmad. Men allerede kl. 15.00 kunne jeg se, at det ikke ville komme til holde, så jeg ringer og siger, at jeg ikke ved, hvornår jeg er hjemme, men at det i hvert fald ikke bliver til aftensmad. Kl. 18.00 skriver han en sms og spørger, om han skal gemme mad. Den får jeg ikke lige svaret på, og kl. 21.30 skriver han og spørger, om jeg ikke vil skrive, når jeg kører hjemover, så vil han lave drinks klar Ikke noget med at give dårlig samvittighed, ikke noget med at plage om svar på, hvornår jeg er hjemme. Blot en accept af, at sådanne dage er der bare i mit arbejde, og så holder han hus i mens. Og laver yndlings drinks

[Ado]

Jeg har altid været sært sentimental omkring min mand.

I går det ramte nye højder hvor jeg kom til at græde lidt fordi min mand, som en indskudt bemærkning i en samtale, nævner at han engang havde syet en frø i håndarbejde.

Jeg kunne bare lige se for mig det her lille perfekte menneske stå stolt med sin hjemmelavede frø.

Åh, hvor er du kær.

[Ado]

Jeg tror ikke min kæreste nogensinde vil giftes igen. Jeg har selvfølgelig stillet en del ledende spørgsmål. Altså - det HAR jo været en kæmpe drøm for mig i mange år. Men drømmen (og visheden) om at have en kæreste så dejlig som ham, er vigtigere. Så jeg fik lidt ondt af mig selv og havde lidt Kaj-mund, da jeg var alene. Men det er heldigivs drevet over igen.

Jeg er også så åndet. Jeg dagdrømmer om alt muligt og et bryllup var allerede dagdrømt ned til mindste detalje. Men det er fint nok at vide det. Så skal jeg ikke drømme mere om det.

[TinaW]

Jeg tror ikke min kæreste nogensinde vil giftes igen. Jeg har selvfølgelig stillet en del ledende spørgsmål. Altså - det HAR jo været en kæmpe drøm for mig i mange år. Men drømmen (og visheden) om at have en kæreste så dejlig som ham, er vigtigere. Så jeg fik lidt ondt af mig selv og havde lidt Kaj-mund, da jeg var alene. Men det er heldigivs drevet over igen.

Jeg er også så åndet. Jeg dagdrømmer om alt muligt og et bryllup var allerede dagdrømt ned til mindste detalje. Men det er fint nok at vide det. Så skal jeg ikke drømme mere om det.

Jeg troede heller ikke jeg skulle giftes igen. Men da min mand (dengang kæreste forstås) udtrykte nærmest panik angst overfor ordet ægteskab, så gik det op for mig, at jeg egentligt gerne ville giftes med ham.
Og det gik jo ikke anderledes, end jeg fik min vilje
Og nej, jeg har hverken truet, lokket eller snydt ham, han skiftede mening hen ad vejen
Men havde vi nu endt med, ikke at blive gift, så havde det også været ok.