Indlægaf JoyNips » 19. sep 2018, 07:21
Jeg er splittet her. For der er for mig ingen tvivl om, at det (generally speaking) er i barnets tarv at have begge forældre tæt på. Men jeg synes samtidig ikke, at man kan stavnsbinde folk på den måde. Jeg mener dog - og jeg tror heldigvis også at de fleste forældre tænker sådan - at man nøje skal overveje en flytning, der vil resultere i stor afstand.
Min egen kæreste er opvokset i sønderjylland med sin biologiske far bosat i nordjylland, og de sås sjældent. Idag har de ingen kontakt, ligesom han ikke har kontakt med sin halvsøskende på farens side. Han følte i sin opvækst ikke, at faren var der og betragter sin papfar som sin far, for det var ham, han havde hverdagen med og ham, der lavede far-ting med ham.
I Mascha Vangs tilfælde forstår jeg det i øvrigt sådan, at Kiesa er i Jylland jævnligt og datteren i den forbindelse også vil kunne se ham, ligesom Mascha Vang grundet sit virke ofte er i København, hvor datteren ligeledes vil kunne medbringes og se sin far. Det finder jeg er en god løsning frem til skolealderen, hvor hun selvfølgelig ikke bare vil kunne medbringes på hverdage på samme måde.
1
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje