Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 21. sep 2018, 12:46

TakeAChanceOnMe skrev:
LaMariposa skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg bliver lidt træt i hovedet over min kæreste nogle gange. Specielt når jeg synes vi har haft nogle dage hvor jeg føler det hele klikker og at vi som par har et højere niveau af samhørighed. Havde en veninde på besøg i går, hvor han også var hjemme. Det var så hyggeligt og kunne mærke at vi komplimenterede hinanden godt, uden at være for meget. Derefter havde jeg en virkelig øv-oplevelse i forbindelse med hesteejer, som har påvirket mig i dag også. Der har han virkelig bare været min klippe og været helt fantastisk.

Men nu hvor jeg skal arbejde fra 7.55-14.55 og så fra 15.00-22.30 og derfor har spurgt om han kan køre mig hjem om aftenen efter sidste vagt (fodboldkamp), som han alligevel skal til, synes han jeg er urimelig. Hvad nu hvis han vil have et par øl med hans venner?
Kan mærke jeg bliver helt vred og skuffet inden i. Han kan da sagtens tage til kampen og ses med sine venner uden at drikke sig i over grænsen. Der er derudover minimum 22 hjemmekampe på et år foruden denne, så det er ikke fordi han aldrig har mulighed for øl med vennerne i forbindelse med en kamp. Han sagde at han sagtens kunne forstå hvorfor jeg gerne ville slappe af efter min vagt, men han var ikke sikker på han gad.
Vi er begge to på stadion alligevel, så enten tager vi hjem sammen eller også tager vi samme rejse hver for sig.

Kan bare mærke på mig selv at jeg synes han er skide dum for ikke at sige ja med det samme. Jeg kører fanme hans halv fulde person hjem efter alle andre kampe - og ja, han kan da godt tage hjem selv, men det virker bare lidt dumt at bruge penge på transport når jeg alligevel kører derfra. Og den eneste grund til at jeg arbejder så meget er fordi han udtrykte bekymring for om han ville stå alene med regningerne indtil jeg starter fuldtidsarbejde.

Føler mig ærlig talt noget skodbehandlet og er godt nok færdig med at prøve at tage hensyn når han har stressede perioder på arbejdet... Amen har du arbejdet nat? Jo, forstår da godt du er træt og gerne vil slappe af - men hvad hvis nu jeg gerne vil have brunch party for 10 nærmest vennner og veninder? :rulle: . Nu var det hele lige så godt ellers! :ninja:
(Og ja, jeg bliver barnlig når jeg føler mig uretfærdigt behandlet/mine hensyn ikke bliver gengældt)


Med alle forbehold for, at vi herinde kun kender til dele af jeres forhold, kun din side af det osv., så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du af og til overvejer, om du og din kæreste er gode for hinanden?



Det er jeg på ingen måde i tvivl om at vi er. Vi har tydeligvis bare nogle forskelle, hvilket jeg tror alle har. Jeg åbner op for mine frustrationer herinde, for det første fordi jeg ikke rigtig har andre - alle mine venner er i udlandet og derudover singler, uden nogensinde at have været i et forhold. For det andet fordi det er rart at få andres perspektiv på tingene. Jeg er god til at være en drama queen og specielt derfor er det rart nogle gange lige at lukke luften ud i et neutralt fora.

Dog virker det til at lige meget hvad der sker, så bliver der sat spørgsmålstegn ved forholdet og om min kæreste er en god person.
Det er han - langt bedre end jeg er. Hvis forholdet var mere dårligt end godt, så kan jeg godt love dig for at jeg ikke blev i det længe.


Helt fair, jeg studsede bare over det. Det var ikke fordi, at jeg ville stille spørgsmålstegn ved, om din kæreste er en god person. Det var mere, om kombinationen af jer to var god. Men når du synes, at den er det, så er alt jo, som det skal være :)
1
:lun: Be brave
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 5071
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 499
Likede indlæg: 9827

Re: Partråden

Indlægaf Tilly » 21. sep 2018, 12:55

TakeAChanceOnMe skrev:
Det er jeg på ingen måde i tvivl om at vi er. Vi har tydeligvis bare nogle forskelle, hvilket jeg tror alle har. Jeg åbner op for mine frustrationer herinde, for det første fordi jeg ikke rigtig har andre - alle mine venner er i udlandet og derudover singler, uden nogensinde at have været i et forhold. For det andet fordi det er rart at få andres perspektiv på tingene. Jeg er god til at være en drama queen og specielt derfor er det rart nogle gange lige at lukke luften ud i et neutralt fora.

Dog virker det til at lige meget hvad der sker, så bliver der sat spørgsmålstegn ved forholdet og om min kæreste er en god person.
Det er han - langt bedre end jeg er. Hvis forholdet var mere dårligt end godt, så kan jeg godt love dig for at jeg ikke blev i det længe.

Pip fra en lurer i denne tråd.

En af de ting jeg har bemærket ift din kæreste er at du vist tidligere har skrevet at han har et godt og vellønnet job, er det korrekt husket? Så synes jeg altså det er ret strengt af ham, at han lægger pres på dig ift til økonomien. Du har nævnt noget lignende ang økonomien flere gange tidligere. Men især nu hvor du meget snart skal begynde på et fuldtidsjob, så synes jeg altså han lyder en smule urimelig. Og jeg ville blive SÅ ked af det hvis jeg var i dine sko ift det. Det virker bare lidt ulige at du skal knokle så hårdt, især også fordi du har været uheldig med flere ansættelser der har tæret hårdt på dig. Du skal jo ikke knække nakken på at arbejde så meget :kram:

Men det er godt at høre at du ikke tvivler på jeres forhold. Og så synes jeg også du er lidt hård ved dig selv. Hvorfor skulle din kæreste være en langt bedre person end dig?
3
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14701

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 21. sep 2018, 13:01

Jeg sætter også rigtig meget pris på omtanken og folks bekymringer, men synes bare der er blevet en tendens til at hver lille bump bliver blæst op til en dealbreaker.

Alle forhold har bump på vejen og efter vi har fået eget hus, er langt størstedelen af problemer egentlig forsvundet. Der vil altid være bump, men synes egentlig at hvordan man fikser dem siger mere om forholdets styrke end det at de er der i første omgang.

Lige i det her tilfælde er vi bare to forskellige personer og så er det rart at få at vide “ja, han er sgu også lidt en nar!” Eller “har du prøvet at se det fra x,y og z?”
For jeg synes at i denne situation er han en nar for ikke at ville hjælpe mig, men det betyder jo ikke at jeg måske ikke forventer noget urealistisk eller er uretfærdig. Det betyder ikke hele grundlaget for forholdet er væk :)
7
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 21. sep 2018, 13:13

TakeAChanceOnMe skrev:Jeg sætter også rigtig meget pris på omtanken og folks bekymringer, men synes bare der er blevet en tendens til at hver lille bump bliver blæst op til en dealbreaker.

Alle forhold har bump på vejen og efter vi har fået eget hus, er langt størstedelen af problemer egentlig forsvundet. Der vil altid være bump, men synes egentlig at hvordan man fikser dem siger mere om forholdets styrke end det at de er der i første omgang.

Lige i det her tilfælde er vi bare to forskellige personer og så er det rart at få at vide “ja, han er sgu også lidt en nar!” Eller “har du prøvet at se det fra x,y og z?”
For jeg synes at i denne situation er han en nar for ikke at ville hjælpe mig, men det betyder jo ikke at jeg måske ikke forventer noget urealistisk eller er uretfærdig. Det betyder ikke hele grundlaget for forholdet er væk :)


Er ked af, hvis du føler, at jeg blæste det op, det var ikke min hensigt. Undskyld.

Du har ret, nogle gange kan et forhold mest af alt være hårdt arbejde, men så længe fundamentet er i orden, er der intet galt med bump på vejen.
1
:lun: Be brave
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14701

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 21. sep 2018, 13:21

Tilly skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:
Det er jeg på ingen måde i tvivl om at vi er. Vi har tydeligvis bare nogle forskelle, hvilket jeg tror alle har. Jeg åbner op for mine frustrationer herinde, for det første fordi jeg ikke rigtig har andre - alle mine venner er i udlandet og derudover singler, uden nogensinde at have været i et forhold. For det andet fordi det er rart at få andres perspektiv på tingene. Jeg er god til at være en drama queen og specielt derfor er det rart nogle gange lige at lukke luften ud i et neutralt fora.

Dog virker det til at lige meget hvad der sker, så bliver der sat spørgsmålstegn ved forholdet og om min kæreste er en god person.
Det er han - langt bedre end jeg er. Hvis forholdet var mere dårligt end godt, så kan jeg godt love dig for at jeg ikke blev i det længe.

Pip fra en lurer i denne tråd.

En af de ting jeg har bemærket ift din kæreste er at du vist tidligere har skrevet at han har et godt og vellønnet job, er det korrekt husket? Så synes jeg altså det er ret strengt af ham, at han lægger pres på dig ift til økonomien. Du har nævnt noget lignende ang økonomien flere gange tidligere. Men især nu hvor du meget snart skal begynde på et fuldtidsjob, så synes jeg altså han lyder en smule urimelig. Og jeg ville blive SÅ ked af det hvis jeg var i dine sko ift det. Det virker bare lidt ulige at du skal knokle så hårdt, især også fordi du har været uheldig med flere ansættelser der har tæret hårdt på dig. Du skal jo ikke knække nakken på at arbejde så meget :kram:

Men det er godt at høre at du ikke tvivler på jeres forhold. Og så synes jeg også du er lidt hård ved dig selv. Hvorfor skulle din kæreste være en langt bedre person end dig?



Han har et godt job, men han tjener ikke kassen. Han tjener dog næsten dobbelt så meget som jeg kommer til, så han ville godt kunne sidde i det selv. Et af hans kriterier for at vi købte hus var at vi var sammen om det økonomisk, hvilket jo er fair nok. Der har været en del udgifter i forbindelse med “opstart” af huset og så har jeg taget ekstra arbejde for ligesom at kunne hjælpe lidt ekstra.

Har også sat ham ned før og sagt at det ikke er fair at der bliver lagt pres på mig for at skulle bidrage, for så når jeg bliver presset af at arbejde at fortælle mig at jeg skal passe på mig selv og derefter når jeg tager en pause, får ballade for ikke at hjælpe til med ting.
Det kunne han jo så godt se og nu får jeg lov til at slappe af, bliver bedt om at blive siddende og så klarer han x, y og z i stedet for at jeg skal. Så det er jo ikke fordi han ikke forstår eller er fuldkommen urimelig, han tænker bare over tingene på en anden måde end jeg gør.

Han er bare en bedre person end jeg er. Det kommer nemmere til ham. Jeg er ikke god med andre mennesker, jeg ved aldrig hvordan jeg skal være og føler ikke at andre kan lide mig. Jeg vil oftest hellere gå fra problemerne end arbejde på at løse dem. Jeg tænker oftest 10 scenarier igennem og forventer det værst mulige udkom i alle situationer. Jeg stoler ikke på folk og det kommer til udtryk. Virker generelt negativ.
Han er lige modsat. Alle kan lide ham - han er nem at snakke med, han er positiv og han forventer det bedste i situationer. Hvor jeg bare skrider fra tingene, bliver han og ordner tingene. Han er generelt bare god at være omkring og han får andre til at føle sig godt tilpas med sig selv. Han er den bedre person ..
0
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 5071
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 499
Likede indlæg: 9827

Re: Partråden

Indlægaf Tilly » 21. sep 2018, 13:38

TakeAChanceOnMe skrev:
Tilly skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:
Det er jeg på ingen måde i tvivl om at vi er. Vi har tydeligvis bare nogle forskelle, hvilket jeg tror alle har. Jeg åbner op for mine frustrationer herinde, for det første fordi jeg ikke rigtig har andre - alle mine venner er i udlandet og derudover singler, uden nogensinde at have været i et forhold. For det andet fordi det er rart at få andres perspektiv på tingene. Jeg er god til at være en drama queen og specielt derfor er det rart nogle gange lige at lukke luften ud i et neutralt fora.

Dog virker det til at lige meget hvad der sker, så bliver der sat spørgsmålstegn ved forholdet og om min kæreste er en god person.
Det er han - langt bedre end jeg er. Hvis forholdet var mere dårligt end godt, så kan jeg godt love dig for at jeg ikke blev i det længe.

Pip fra en lurer i denne tråd.

En af de ting jeg har bemærket ift din kæreste er at du vist tidligere har skrevet at han har et godt og vellønnet job, er det korrekt husket? Så synes jeg altså det er ret strengt af ham, at han lægger pres på dig ift til økonomien. Du har nævnt noget lignende ang økonomien flere gange tidligere. Men især nu hvor du meget snart skal begynde på et fuldtidsjob, så synes jeg altså han lyder en smule urimelig. Og jeg ville blive SÅ ked af det hvis jeg var i dine sko ift det. Det virker bare lidt ulige at du skal knokle så hårdt, især også fordi du har været uheldig med flere ansættelser der har tæret hårdt på dig. Du skal jo ikke knække nakken på at arbejde så meget :kram:

Men det er godt at høre at du ikke tvivler på jeres forhold. Og så synes jeg også du er lidt hård ved dig selv. Hvorfor skulle din kæreste være en langt bedre person end dig?



Han har et godt job, men han tjener ikke kassen. Han tjener dog næsten dobbelt så meget som jeg kommer til, så han ville godt kunne sidde i det selv. Et af hans kriterier for at vi købte hus var at vi var sammen om det økonomisk, hvilket jo er fair nok. Der har været en del udgifter i forbindelse med “opstart” af huset og så har jeg taget ekstra arbejde for ligesom at kunne hjælpe lidt ekstra.

Har også sat ham ned før og sagt at det ikke er fair at der bliver lagt pres på mig for at skulle bidrage, for så når jeg bliver presset af at arbejde at fortælle mig at jeg skal passe på mig selv og derefter når jeg tager en pause, får ballade for ikke at hjælpe til med ting.
Det kunne han jo så godt se og nu får jeg lov til at slappe af, bliver bedt om at blive siddende og så klarer han x, y og z i stedet for at jeg skal. Så det er jo ikke fordi han ikke forstår eller er fuldkommen urimelig, han tænker bare over tingene på en anden måde end jeg gør.

Han er bare en bedre person end jeg er. Det kommer nemmere til ham. Jeg er ikke god med andre mennesker, jeg ved aldrig hvordan jeg skal være og føler ikke at andre kan lide mig. Jeg vil oftest hellere gå fra problemerne end arbejde på at løse dem. Jeg tænker oftest 10 scenarier igennem og forventer det værst mulige udkom i alle situationer. Jeg stoler ikke på folk og det kommer til udtryk. Virker generelt negativ.
Han er lige modsat. Alle kan lide ham - han er nem at snakke med, han er positiv og han forventer det bedste i situationer. Hvor jeg bare skrider fra tingene, bliver han og ordner tingene. Han er generelt bare god at være omkring og han får andre til at føle sig godt tilpas med sig selv. Han er den bedre person ..

Jeg skal selvfølgelig heller ikke blande mig i hvordan I forvalter jeres fælles økonomi. Jeg ved bare at andre par, der har meget forskellige økonomi, tilpasser det så man ikke bidrager ligeligt, fx at den ene part betaler 2/3 af regningerne, og den anden part så bidrager med 1/3. Og sådan synes jeg nok også netop at det skal være. Ellers så bliver det godt nok mega surt at være den part der ikke har ret mange penge til sig selv.

Og jeg vil altså stadig vove at påstå at du er for hård ved dig selv, du har jo også nogle værdier og egenskaber som gør at din kæreste er faldet for dig :kram:

Og det er i øvrigt helt ok hvis du ikke har lyst til at snakke yderligere om dette, for denne tråd skal jo netop være et sted hvor du kan få lov at få luft. Jeg fik bare lidt ondt i maven på dine vegne, og kunne derfor ikke lade være med at kommentere.
1
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2070
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Partråden

Indlægaf Contrast » 21. sep 2018, 14:43

TakeAChanceOnMe skrev:Han er bare en bedre person end jeg er. Det kommer nemmere til ham. Jeg er ikke god med andre mennesker, jeg ved aldrig hvordan jeg skal være og føler ikke at andre kan lide mig. Jeg vil oftest hellere gå fra problemerne end arbejde på at løse dem. Jeg tænker oftest 10 scenarier igennem og forventer det værst mulige udkom i alle situationer. Jeg stoler ikke på folk og det kommer til udtryk. Virker generelt negativ.
Han er lige modsat. Alle kan lide ham - han er nem at snakke med, han er positiv og han forventer det bedste i situationer. Hvor jeg bare skrider fra tingene, bliver han og ordner tingene. Han er generelt bare god at være omkring og han får andre til at føle sig godt tilpas med sig selv. Han er den bedre person ..


At man ikke er så socialt anlagt som andre, betyder ikke at man ikke er lige så meget værd som menneske. Skulle ekstroverte så være bedre mennesker end introverte, generte eller indadvendte personer? At man kan være konfliktsky gør heller ikke en til en dårligere person. Det kan give en problemer i sine relationer med andre, men det betyder slet ikke, at du ikke er et lige så godt menneske som ham! Der er i øvrigt mange facetter af det med konflikter. Der er ingen der synes konflikter er super nice. Så jeg vil vove at påstå, at langt de fleste har en snert af konfliktskyhed i sig. Det kan komme til udtryk ved at nogen flygter fra konflikterne, men det kan også bare være sådan noget som at tage tilløb til at løse konflikten, fordi man er bange. Jeg tror at alle kan genkende den følelse i en eller anden grad. Og hvis du føler, du er FOR konfliktsky, så kan man jo arbejde på det. Det er ikke en fasttømret del af din personlighed, det er en evne man kan træne.

Du ser din kæreste som positiv, nem at snakke med og forventer det bedste. Men det er jo ikke tilfældet, når han er unødigt streng ved dig som beskrevet tidligere eller råber af dig. Jeg mener bestemt ikke, at folk der råber af en, er nemme at snakke med eller er positive. Og forstå mig ret: jeg siger ikke dette for at male fanden på væggen om din kæreste, men for at udfordre den beskrivelse du har af ham. Den holder jo ikke stik. Hvorfor skulle det så holde stik at du er negativ og ingen kan lide dig?

Så det var for at illustrere, at du sætter din kæreste på en piedestal i forhold til dig selv. Du ser ham gennem de lyserøde briller, mens du unødigt nedgør dig selv. Og det kan godt være, at din kæreste på overfladen altid er positiv over for sine venner osv. og måske virker karismatisk, nem at komme ind på eller hvad ved jeg. Men når man er kærester og dermed kan blive skrøbelige over for hinanden, så kan man jo ikke hele tiden være positive over for hinanden. Heller ikke ham. Og andre, der er mere observante, påpasselige, skeptiske over for andre mennesker er da ikke dårligere. Det betyder bare, at de passer mere på med hvem de lukker ind, og at der måske går lidt længere tid, før de danner nye relationer.

Så pas nu på med at tale dig selv ned. Du er god som du er :kram:
Og pas på med at bruge dit selvbillede som en adgangsbillet for at han kan behandle dig dårligere end du behandler ham.

Jeg kender rigtig godt til det med at tale mig selv ned, så det her er et kærligt råd og baseret på, hvad der har virket for mig - det lyder til at du måske kunne bruge flere succesoplevelser. Hvis det handler om det sociale, så prøv at opsøge flere fællesskaber, hvis det er muligt. Jeg ved at du arbejder meget og tiden måske kan være knap, men så kan du prøve i en periode måske at prioritere at finde nye fællesskaber højere end kæresten. For jeg kan sagtens forestille mig, at når man er flyttet til udlandet for at bo med sin kæreste, så kan selvværdet sgu tage et ordentligt hug hvis man føler man stort set kun har ham. Og det er OK hvis det ikke lige lykkes første gang. Men der skal nok være et fællesskab, som passer til dig :) (nu kender jeg ikke så meget til din situation udover at jeg har fulgt lidt med herinde, så beklager hvis der er nogle antagelser i det jeg har skrevet, der ikke stemmer overens med virkeligheden)
14
Inge Færch Schott
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5890
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 831
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14701

Re: Partråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 21. sep 2018, 15:20

Contrast skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Han er bare en bedre person end jeg er. Det kommer nemmere til ham. Jeg er ikke god med andre mennesker, jeg ved aldrig hvordan jeg skal være og føler ikke at andre kan lide mig. Jeg vil oftest hellere gå fra problemerne end arbejde på at løse dem. Jeg tænker oftest 10 scenarier igennem og forventer det værst mulige udkom i alle situationer. Jeg stoler ikke på folk og det kommer til udtryk. Virker generelt negativ.
Han er lige modsat. Alle kan lide ham - han er nem at snakke med, han er positiv og han forventer det bedste i situationer. Hvor jeg bare skrider fra tingene, bliver han og ordner tingene. Han er generelt bare god at være omkring og han får andre til at føle sig godt tilpas med sig selv. Han er den bedre person ..


At man ikke er så socialt anlagt som andre, betyder ikke at man ikke er lige så meget værd som menneske. Skulle ekstroverte så være bedre mennesker end introverte, generte eller indadvendte personer? At man kan være konfliktsky gør heller ikke en til en dårligere person. Det kan give en problemer i sine relationer med andre, men det betyder slet ikke, at du ikke er et lige så godt menneske som ham! Der er i øvrigt mange facetter af det med konflikter. Der er ingen der synes konflikter er super nice. Så jeg vil vove at påstå, at langt de fleste har en snert af konfliktskyhed i sig. Det kan komme til udtryk ved at nogen flygter fra konflikterne, men det kan også bare være sådan noget som at tage tilløb til at løse konflikten, fordi man er bange. Jeg tror at alle kan genkende den følelse i en eller anden grad. Og hvis du føler, du er FOR konfliktsky, så kan man jo arbejde på det. Det er ikke en fasttømret del af din personlighed, det er en evne man kan træne.

Du ser din kæreste som positiv, nem at snakke med og forventer det bedste. Men det er jo ikke tilfældet, når han er unødigt streng ved dig som beskrevet tidligere eller råber af dig. Jeg mener bestemt ikke, at folk der råber af en, er nemme at snakke med eller er positive. Og forstå mig ret: jeg siger ikke dette for at male fanden på væggen om din kæreste, men for at udfordre den beskrivelse du har af ham. Den holder jo ikke stik. Hvorfor skulle det så holde stik at du er negativ og ingen kan lide dig?

Så det var for at illustrere, at du sætter din kæreste på en piedestal i forhold til dig selv. Du ser ham gennem de lyserøde briller, mens du unødigt nedgør dig selv. Og det kan godt være, at din kæreste på overfladen altid er positiv over for sine venner osv. og måske virker karismatisk, nem at komme ind på eller hvad ved jeg. Men når man er kærester og dermed kan blive skrøbelige over for hinanden, så kan man jo ikke hele tiden være positive over for hinanden. Heller ikke ham. Og andre, der er mere observante, påpasselige, skeptiske over for andre mennesker er da ikke dårligere. Det betyder bare, at de passer mere på med hvem de lukker ind, og at der måske går lidt længere tid, før de danner nye relationer.

Så pas nu på med at tale dig selv ned. Du er god som du er :kram:
Og pas på med at bruge dit selvbillede som en adgangsbillet for at han kan behandle dig dårligere end du behandler ham.

Jeg kender rigtig godt til det med at tale mig selv ned, så det her er et kærligt råd og baseret på, hvad der har virket for mig - det lyder til at du måske kunne bruge flere succesoplevelser. Hvis det handler om det sociale, så prøv at opsøge flere fællesskaber, hvis det er muligt. Jeg ved at du arbejder meget og tiden måske kan være knap, men så kan du prøve i en periode måske at prioritere at finde nye fællesskaber højere end kæresten. For jeg kan sagtens forestille mig, at når man er flyttet til udlandet for at bo med sin kæreste, så kan selvværdet sgu tage et ordentligt hug hvis man føler man stort set kun har ham. Og det er OK hvis det ikke lige lykkes første gang. Men der skal nok være et fællesskab, som passer til dig :) (nu kender jeg ikke så meget til din situation udover at jeg har fulgt lidt med herinde, så beklager hvis der er nogle antagelser i det jeg har skrevet, der ikke stemmer overens med virkeligheden)



Jeg kan rigtig godt lide at være social, jeg kan bare ikke finde ud af det. Jeg er den person der siger noget dumt, eller hvor det at jeg er til stede får de andre til at vende øjne og gå væk. Samtalen dør når jeg er der. Der er måske 2-3 personer jeg kan snakke med. Så det er ikke at jeg er introvert, jeg kan bare ikke finde ud af det.
For min kæreste kommer det naturligt. Folk elsker at snakke med ham. Jeg er bare akavet og forkert på sef punkt. Jeg har prøvet at få flere venner, men jeg passer bare ikke ind.

Jeg er ikke mere konfliktsky end den næste person. Jeg cutter følelserne af og går. Bortset fra at i de fleste tilfælde har jeg slet ikke følelser i relationer til andre mennesker. Hverken familie, venner eller ret mange andre. Min kæreste jo, det er en first. Men jeg fungerer bare ikke normalt.
Min kæreste har hjulpet mig helt vildt, men i forhold til alle sociale spilleregler er han altså den bedre person. Jeg havde givet op på mig selv for flere år siden.
0
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2070
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Partråden

Indlægaf Contrast » 21. sep 2018, 15:40

TakeAChanceOnMe skrev:
Contrast skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Han er bare en bedre person end jeg er. Det kommer nemmere til ham. Jeg er ikke god med andre mennesker, jeg ved aldrig hvordan jeg skal være og føler ikke at andre kan lide mig. Jeg vil oftest hellere gå fra problemerne end arbejde på at løse dem. Jeg tænker oftest 10 scenarier igennem og forventer det værst mulige udkom i alle situationer. Jeg stoler ikke på folk og det kommer til udtryk. Virker generelt negativ.
Han er lige modsat. Alle kan lide ham - han er nem at snakke med, han er positiv og han forventer det bedste i situationer. Hvor jeg bare skrider fra tingene, bliver han og ordner tingene. Han er generelt bare god at være omkring og han får andre til at føle sig godt tilpas med sig selv. Han er den bedre person ..


At man ikke er så socialt anlagt som andre, betyder ikke at man ikke er lige så meget værd som menneske. Skulle ekstroverte så være bedre mennesker end introverte, generte eller indadvendte personer? At man kan være konfliktsky gør heller ikke en til en dårligere person. Det kan give en problemer i sine relationer med andre, men det betyder slet ikke, at du ikke er et lige så godt menneske som ham! Der er i øvrigt mange facetter af det med konflikter. Der er ingen der synes konflikter er super nice. Så jeg vil vove at påstå, at langt de fleste har en snert af konfliktskyhed i sig. Det kan komme til udtryk ved at nogen flygter fra konflikterne, men det kan også bare være sådan noget som at tage tilløb til at løse konflikten, fordi man er bange. Jeg tror at alle kan genkende den følelse i en eller anden grad. Og hvis du føler, du er FOR konfliktsky, så kan man jo arbejde på det. Det er ikke en fasttømret del af din personlighed, det er en evne man kan træne.

Du ser din kæreste som positiv, nem at snakke med og forventer det bedste. Men det er jo ikke tilfældet, når han er unødigt streng ved dig som beskrevet tidligere eller råber af dig. Jeg mener bestemt ikke, at folk der råber af en, er nemme at snakke med eller er positive. Og forstå mig ret: jeg siger ikke dette for at male fanden på væggen om din kæreste, men for at udfordre den beskrivelse du har af ham. Den holder jo ikke stik. Hvorfor skulle det så holde stik at du er negativ og ingen kan lide dig?

Så det var for at illustrere, at du sætter din kæreste på en piedestal i forhold til dig selv. Du ser ham gennem de lyserøde briller, mens du unødigt nedgør dig selv. Og det kan godt være, at din kæreste på overfladen altid er positiv over for sine venner osv. og måske virker karismatisk, nem at komme ind på eller hvad ved jeg. Men når man er kærester og dermed kan blive skrøbelige over for hinanden, så kan man jo ikke hele tiden være positive over for hinanden. Heller ikke ham. Og andre, der er mere observante, påpasselige, skeptiske over for andre mennesker er da ikke dårligere. Det betyder bare, at de passer mere på med hvem de lukker ind, og at der måske går lidt længere tid, før de danner nye relationer.

Så pas nu på med at tale dig selv ned. Du er god som du er :kram:
Og pas på med at bruge dit selvbillede som en adgangsbillet for at han kan behandle dig dårligere end du behandler ham.

Jeg kender rigtig godt til det med at tale mig selv ned, så det her er et kærligt råd og baseret på, hvad der har virket for mig - det lyder til at du måske kunne bruge flere succesoplevelser. Hvis det handler om det sociale, så prøv at opsøge flere fællesskaber, hvis det er muligt. Jeg ved at du arbejder meget og tiden måske kan være knap, men så kan du prøve i en periode måske at prioritere at finde nye fællesskaber højere end kæresten. For jeg kan sagtens forestille mig, at når man er flyttet til udlandet for at bo med sin kæreste, så kan selvværdet sgu tage et ordentligt hug hvis man føler man stort set kun har ham. Og det er OK hvis det ikke lige lykkes første gang. Men der skal nok være et fællesskab, som passer til dig :) (nu kender jeg ikke så meget til din situation udover at jeg har fulgt lidt med herinde, så beklager hvis der er nogle antagelser i det jeg har skrevet, der ikke stemmer overens med virkeligheden)



Jeg kan rigtig godt lide at være social, jeg kan bare ikke finde ud af det. Jeg er den person der siger noget dumt, eller hvor det at jeg er til stede får de andre til at vende øjne og gå væk. Samtalen dør når jeg er der. Der er måske 2-3 personer jeg kan snakke med. Så det er ikke at jeg er introvert, jeg kan bare ikke finde ud af det.
For min kæreste kommer det naturligt. Folk elsker at snakke med ham. Jeg er bare akavet og forkert på sef punkt. Jeg har prøvet at få flere venner, men jeg passer bare ikke ind.

Jeg er ikke mere konfliktsky end den næste person. Jeg cutter følelserne af og går. Bortset fra at i de fleste tilfælde har jeg slet ikke følelser i relationer til andre mennesker. Hverken familie, venner eller ret mange andre. Min kæreste jo, det er en first. Men jeg fungerer bare ikke normalt.
Min kæreste har hjulpet mig helt vildt, men i forhold til alle sociale spilleregler er han altså den bedre person. Jeg havde givet op på mig selv for flere år siden.


Igen - han er bedre til sociale spilleregler, men det betyder ikke at han er en bedre person. Så er der andre ting, som du er god til. Det er ikke kun ens interpersonelle evner, der er afgørende for hvem man er som menneske.

Hvad ser han i dig, som gør at han er sammen med dig - og som du ikke ser? Det kan måske være svært at se hvad han ser, hvis du har det sådan med dig selv. Og dermed kan det også være svært at stole på, at ens kæreste virkelig vil en for den man er.
1
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 22. sep 2018, 09:42

TakeAChanceOnMe skrev:

Jeg kan rigtig godt lide at være social, jeg kan bare ikke finde ud af det. Jeg er den person der siger noget dumt, eller hvor det at jeg er til stede får de andre til at vende øjne og gå væk. Samtalen dør når jeg er der. Der er måske 2-3 personer jeg kan snakke med. Så det er ikke at jeg er introvert, jeg kan bare ikke finde ud af det.
For min kæreste kommer det naturligt. Folk elsker at snakke med ham. Jeg er bare akavet og forkert på sef punkt. Jeg har prøvet at få flere venner, men jeg passer bare ikke ind.

Jeg er ikke mere konfliktsky end den næste person. Jeg cutter følelserne af og går. Bortset fra at i de fleste tilfælde har jeg slet ikke følelser i relationer til andre mennesker. Hverken familie, venner eller ret mange andre. Min kæreste jo, det er en first. Men jeg fungerer bare ikke normalt.
Min kæreste har hjulpet mig helt vildt, men i forhold til alle sociale spilleregler er han altså den bedre person. Jeg havde givet op på mig selv for flere år siden.


Det er da dejligt for andre mennesker, at han er nem at omgås, men hvad har det med hans til tider urimelige fremfærd i jeres forhold at gøre?

Der, hvor du for mig at se er stærkere end din kæreste, er at du virker mere refleksiv og du kan se tingene fra din kærestes side, uden han skal forklare dig en masse. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor han må fortælle dig hvordan han har det, da du ikke er clairvoyant, men du bruger den viden, du har om ham, til at være et ret empatisk menneske.

Din kæreste virker omvendt ikke specielt empatisk. Mange af de konflikter, du beskriver herinde, er for mig at se med rod i, at din kæreste ikke på samme måde bruger den viden, han har om dig og dit liv, til at sætte sig ind i, hvorfor du siger og gør som du gør. Det skal du forklare ham, men inden da når I at komme til et punkt, hvor han er lidt en nar og hvor du kan føle dig misforstået og behandlet uden omtanke eller hensyn.

Det er også dette karaktertræk, jeg tror trigger folk på debatten, fordi vi har prøvet kærester med manglende omsorg og hensyn og indlevelse. Der skal vi lige tjekke os selv, for din kæreste KAN rent faktisk de ting, HVIS du hjælper ham med det.
Jeg ville ikke orke det, men det er jo et spørgsmål om temperament. ;)

Bottom line er, at din kæreste måske er en populær, social fyr som omgangskredsen kan lide, men han falder altså lidt igennem når det kommer til indlevelse og empati, og deraffølgende hensyn.
Du shiner måske ikke rent socialt, men du er enormt reflekteret og empatisk, og selv når du brokker dig over ham, har du nogle linjer om, hvorfor han nok gør som han gør. Det er en anden social kvalitet, at kunne se tingene fra den andens side, selvom man er vred eller skuffet. :)

Jeg tror, din kæreste ville have udfordringer i et længere forhold, hvis han ikke var sammen med lige præcis én som dig ... eller alternativt en passiv nikkedukke. Men det er der jo helt ærligt ingen ordentlige mennesker som gider, så din kæreste har bestemt også noget at prise sig lykkelig over.
11
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9660
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29251

Re: Partråden

Indlægaf Sangius » 22. sep 2018, 09:53

Animi skrev:
1234 skrev:
JoyNips skrev:Min svigermor roder konsekvent rundt i navnene. Med 1 mand, 3 sønner og to svigerdøtre skulle man mene, det var til at ramme rigtigt, men den er næsten sikker hver gang :lol:


Altså min mands morfar sagde det forkerte navn til min mand to gange i hans tale til vores bryllup uden at opdage det.
Jeg ser ikke den slags som modvilje, men bare at folk er i samme boks i folks hoved :lol:


Bingo! https://www.today.com/health/mixing-nam ... ubexchange


Det er præcis derfor, at jeg altid tager det lidt personligt, når min mor igen og igen kalder min datter ved hendes lille rottehunds navn :lol:
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12947
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55656
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 22. sep 2018, 10:05

Helt alvorligt...jeg synes simpelthen det er direkte flabet at analysere TakeAChances forhold på den måde! Hun har givet udtryk for flere steder, at hun ikke bryder sig om det. Og alligevel fortsætter det og tilmed med en personlighedsanalyse af manden.
8
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Partråden

Indlægaf Zombie » 22. sep 2018, 10:08

Ado skrev:Helt alvorligt...jeg synes simpelthen det er direkte flabet at analysere TakeAChances forhold på den måde! Hun har givet udtryk for flere steder, at hun ikke bryder sig om det. Og alligevel fortsætter det og tilmed med en personlighedsanalyse af manden.


Personlighedsanalyse ligefrem?

Hun skriver her aktivt om hende og ham og forholdet. Jeg ser deres forhold som helt almindeligt og jeg synes det er ærgerligt at hun tænker lavt om sig selv. Jeg ville bare vise hende et punkt, hvor hun rent faktisk er rigtig god.
2
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12947
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55656
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 22. sep 2018, 10:10

Zombie skrev:
Ado skrev:Helt alvorligt...jeg synes simpelthen det er direkte flabet at analysere TakeAChances forhold på den måde! Hun har givet udtryk for flere steder, at hun ikke bryder sig om det. Og alligevel fortsætter det og tilmed med en personlighedsanalyse af manden.


Personlighedsanalyse ligefrem?

Hun skriver her aktivt om hende og ham og forholdet. Jeg ser deres forhold som helt almindeligt og jeg synes det er ærgerligt at hun tænker lavt om sig selv. Jeg ville bare vise hende et punkt, hvor hun rent faktisk er rigtig god.



Men det kunne du evt. godt gøre uden at tage parterapeutshatten på og tale ham ned? Det er bare en tanke. Ej, beklager, Zombie, men dit foregående indlæg bryder jeg mig meget lidt om.
4
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12947
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55656
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 22. sep 2018, 10:21

Dét fortjener hun uden tvivl. Men sætninger som:

-Det er da dejligt for andre mennesker, at han er nem at omgås, men hvad har det med hans til tider urimelige fremfærd i jeres forhold at gøre?
-Din kæreste virker omvendt ikke specielt empatisk.
-Det er også dette karaktertræk, jeg tror trigger folk på debatten, fordi vi har prøvet kærester med manglende omsorg og hensyn og indlevelse.
-Bottom line er, at din kæreste måske er en populær, social fyr som omgangskredsen kan lide, men han falder altså lidt igennem når det kommer til indlevelse og empati, og deraffølgende hensyn.


...er på ingen måde konstruktivt eller nødvendigt. Hvad skal hun bruge negative sammenligninger om hendes kæreste til?
3
Donna Martin Graduates!

Tilbage til "Forhold og sex"