TakeAChanceOnMe skrev:LaMariposa skrev:TakeAChanceOnMe skrev:Jeg bliver lidt træt i hovedet over min kæreste nogle gange. Specielt når jeg synes vi har haft nogle dage hvor jeg føler det hele klikker og at vi som par har et højere niveau af samhørighed. Havde en veninde på besøg i går, hvor han også var hjemme. Det var så hyggeligt og kunne mærke at vi komplimenterede hinanden godt, uden at være for meget. Derefter havde jeg en virkelig øv-oplevelse i forbindelse med hesteejer, som har påvirket mig i dag også. Der har han virkelig bare været min klippe og været helt fantastisk.
Men nu hvor jeg skal arbejde fra 7.55-14.55 og så fra 15.00-22.30 og derfor har spurgt om han kan køre mig hjem om aftenen efter sidste vagt (fodboldkamp), som han alligevel skal til, synes han jeg er urimelig. Hvad nu hvis han vil have et par øl med hans venner?
Kan mærke jeg bliver helt vred og skuffet inden i. Han kan da sagtens tage til kampen og ses med sine venner uden at drikke sig i over grænsen. Der er derudover minimum 22 hjemmekampe på et år foruden denne, så det er ikke fordi han aldrig har mulighed for øl med vennerne i forbindelse med en kamp. Han sagde at han sagtens kunne forstå hvorfor jeg gerne ville slappe af efter min vagt, men han var ikke sikker på han gad.
Vi er begge to på stadion alligevel, så enten tager vi hjem sammen eller også tager vi samme rejse hver for sig.
Kan bare mærke på mig selv at jeg synes han er skide dum for ikke at sige ja med det samme. Jeg kører fanme hans halv fulde person hjem efter alle andre kampe - og ja, han kan da godt tage hjem selv, men det virker bare lidt dumt at bruge penge på transport når jeg alligevel kører derfra. Og den eneste grund til at jeg arbejder så meget er fordi han udtrykte bekymring for om han ville stå alene med regningerne indtil jeg starter fuldtidsarbejde.
Føler mig ærlig talt noget skodbehandlet og er godt nok færdig med at prøve at tage hensyn når han har stressede perioder på arbejdet... Amen har du arbejdet nat? Jo, forstår da godt du er træt og gerne vil slappe af - men hvad hvis nu jeg gerne vil have brunch party for 10 nærmest vennner og veninder? . Nu var det hele lige så godt ellers!
(Og ja, jeg bliver barnlig når jeg føler mig uretfærdigt behandlet/mine hensyn ikke bliver gengældt)
Med alle forbehold for, at vi herinde kun kender til dele af jeres forhold, kun din side af det osv., så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du af og til overvejer, om du og din kæreste er gode for hinanden?
Det er jeg på ingen måde i tvivl om at vi er. Vi har tydeligvis bare nogle forskelle, hvilket jeg tror alle har. Jeg åbner op for mine frustrationer herinde, for det første fordi jeg ikke rigtig har andre - alle mine venner er i udlandet og derudover singler, uden nogensinde at have været i et forhold. For det andet fordi det er rart at få andres perspektiv på tingene. Jeg er god til at være en drama queen og specielt derfor er det rart nogle gange lige at lukke luften ud i et neutralt fora.
Dog virker det til at lige meget hvad der sker, så bliver der sat spørgsmålstegn ved forholdet og om min kæreste er en god person.
Det er han - langt bedre end jeg er. Hvis forholdet var mere dårligt end godt, så kan jeg godt love dig for at jeg ikke blev i det længe.
Helt fair, jeg studsede bare over det. Det var ikke fordi, at jeg ville stille spørgsmålstegn ved, om din kæreste er en god person. Det var mere, om kombinationen af jer to var god. Men når du synes, at den er det, så er alt jo, som det skal være