Smiling_Goat skrev:Jeg oplevede noget ret upassende i går til den fest, jeg var til.
Først på aftenen fik jeg at vide af en til festen, at værten havde sagt, at hans kæreste (og samlever) var lidt af en strigle. Ting skulle være på hendes måde, og hun var ikke ret diplomatisk. Jeg tænkte så, at typisk, når en kvinde er sådan i sit forhold, skyldes det utilfredshed med forholdet, men jeg kender ikke værten eller hans kæreste, så hvad ved jeg? (Men at han overhovedet taler sådan om hende siger lidt, synes jeg)
Jeg sad så ved siden af ham og pludselig syntes jeg at min stol bevægede sig nærmere ham, jeg undrede mig lidt, og kiggede så på ryglænet og så hans arm - så han var ved at trække mig ind til sig. Det syntes jeg var reeeet sært, men han var virkelig fuld, så jeg tænkte, at det nok bare var det, og at han stoppede nu, men nej.. Det næste stykke tid, kan jeg ikke rigtigt gøre rede for i enkeltdele, for jeg ved simpelthen ikke, præcist hvad der skete, men jeg husker det som en kamp, hvor han hægede sig fast til mig, og jeg forsøgte at få ham af
Stolen blev rykket endnu tættere på, han krammede sig helt ind til mig (jeg vristede mig fri, hver gang han gjorde det,) han lagde sit hoved på min skulder og bryst(!) mens han krammede mig ind til sig, så jeg ikke kunne komme fri. Det var helt vanvittigt. Det var så slemt, at min veninde bad ham om at stoppe og endte med at bytte plads med mig.
Resten af aftenen forsøgte jeg at undgå ham, men engang imellem kunne jeg mærke et eller andet i nakken, og så var det ham, der havde sneget sig ind på mig.
Det gjorde det ikke ligefrem mindre upassende at vores respektive kærester var til stede til festen (han gjorde det dog aldrig foran sin egen kæreste.) SÅ sært.