Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 1520
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 34
Likede indlæg: 996

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 29. okt 2018, 23:47

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Jeg er ret uenig i din konklusion da jeg ikke mener EU havde mandat til at håndtere flygtningekriser og ej heller mandat til løsninger derpå.
Nogle lande mente det ene og andre noget andet og det er sådan det må være blandt suveræne stater.
Netop her optræder EU overstatsligt når den efterfølgende pålægger lande at “rette ind” efter regler de pågældende lande aldrig har godkendt eller stemt om.

EU er sat i verden til at håndtere samhandel og ikke for at løse internationale kriser. Det er FN’s opgave.
EU toppen har fået storhedsvanvid og drømmer om Europas forenede stater med en præsident øverst og sådanne planer skal afgjort kvæles ved fødslen hvis ikke Europa skal ende som Sovjetunionen el. USA.

Din børnehave sammenligning gider jeg ikke kommentere da den er useriøs i en debat med globalisme kontra nationale hensyn.


Selvfølgelig havde EU mandat. Vi havde/har jo en lang række aftaler som netop skulle forholde sig til flygtninge/indvandrer.

Problemet var hovedsageligt at medlemslandende overlod grænselandende alene med alt ansvaret, imens de selv skar ned på hjælpen (økonomisk og fysisk) år efter år efter år.... også danmark var skyldig i dette. Det braste så også sammen i ´15, hvor grænselandende gav op, og de åbne indre grænser vise sin sårbarhed. Det er EU nu godt igang med at få styr på - vi skal lige have et par lømmelstater med på vognen, så skal det nok blive helt godt igen.

At sammenligne EU sammenslutningen med totalitære lande er mindst lige så useriøst, som mit børnehaveargument - vi kan begge vinde på at udelade det fremover.

EU håndterer fint kriser i EU, og så kan FN løse de globale. :gogo:


Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.
1
Well, opinions are like assholes. Everybody has one.'
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 30. okt 2018, 07:53

annellaII skrev:

Jeg ved ikke, hvilke kriser EU håndterer, men det kan du jo sikkert fortælle mig?


For mig har Den Europæiske Union bragt flere kriser, der i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved Unionens overlevelse. I den nuværende situation betragter jeg EU ofte mere som en årsag til kriser eller som en forstærker til kriser, end til at være i stand til at løse kriserne.

Bl.a. Arbejdsløshed, flygtningekrise, populisme - den nuværende situation i den vestlige verden minder den belgiske historiker David Engels om det romerske imperiums undergang. "Der er mange lignende udviklinger," sagde den belgiske historieprofessor i DLF.


Hvilke kriser de håndterer: Det er da en start.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 30. okt 2018, 08:02

Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.
1
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 2507
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 42
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 950

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf annellaII » 30. okt 2018, 08:14

thomassneum skrev:
annellaII skrev:

Jeg ved ikke, hvilke kriser EU håndterer, men det kan du jo sikkert fortælle mig?


For mig har Den Europæiske Union bragt flere kriser, der i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved Unionens overlevelse. I den nuværende situation betragter jeg EU ofte mere som en årsag til kriser eller som en forstærker til kriser, end til at være i stand til at løse kriserne.

Bl.a. Arbejdsløshed, flygtningekrise, populisme - den nuværende situation i den vestlige verden minder den belgiske historiker David Engels om det romerske imperiums undergang. "Der er mange lignende udviklinger," sagde den belgiske historieprofessor i DLF.


Hvilke kriser de håndterer: Det er da en start.


Ja da men det er en start på EU's undergang.
0
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 30. okt 2018, 08:16

annellaII skrev:
Ja da men det er en start på EU's undergang.


Nix!.. Det bliver jo netop håndteret. ;)
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8238

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Fru Himmelblå » 30. okt 2018, 11:15

Thomas31 skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Thomas31 skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
annellaII skrev:
Hvis Italien ikke selv kan lægge et budget, hvem skal/kan så - Kommissionen i Bruxelles, eller regeringen i Berlin eller en helt tredje?


Det er simpelthen en mærkelig og uberettiget kritik af EU. Italien har selv været med til at skrive lovgivningen omkring budgetter og statsgæld. De har udemærket været klar over, at deres budget ikke holder. Deres statsgæld i forhold til BNP er i forvejen for høj, nu vil de gerne forøge den. Det har de hele tiden vidst, at EU ikke vil godkende.
Og EU skal selvfølgelig være inde over, for i dag gambler man ikke bare med sin egen økonomi men med hele fællesskabets økonomi.

Og Polen og Ungarn kan heller ikke komme bag på nogen. De har i årevis forsøgt at nedbryde deres eget demokrati. Det kan EU ikke sidde overhørigt, da det er et grundelement for at blive optaget i fællesskabet.


Og italien har set fx Frankrig have et for stort underskud 10 år i træk, men sådan er det jo. Vi er alle lige, men nogen er mere lige end andre.
Hvem bryder absolut flest EU-regler? Tyskland. For dem er EU-regler højest vejledende. De bliver ikke opfattet som euro-skeptiske, men det er fordi Tyskland mere ser det som legitimt, atde agerer på EUs vegne.

Tysklands handelsoverskud er også i strid med reglerne. Desværre opfattes et overskud som noget imponerende, men det er det her ikke. Det er underinvestering og underforbrug, der er med til at holde væksten i nabolandene tilbage. Det er reelt en fej småstats scrooge-agtig politik, hvor andre holdes nede. Lande som Italien befinder sig i en umulig situation. De kan ikke blive ved med at spare sig ihjel. Men de må omvendt ikke forsøge at sparke væksten igang pga euro-reglerne, der kun må brydes på tysk initiativ, og Tyskland vil ikke selv gøre noget vækst-skabende. Tyskland vil kun sælge. Der burde være mere forståelse for lande som USA og UK, der jo rent faktisk køber. Der er brug for nogen, der vil købe.

Tyskland har reelt også syltet en udvikling af markedet for tjenesteydelser, formelt en del af EU-markedet, hvad der givetvis har spillet en rolle i UKs farvel. I sidste ende kan det kun ende galt. Euroen er en fejlkonstruktion. De enkelte lande har mistet både penge- og finanspolitiske handlingsmuligheder, fordi man ellers risikerer reelt at flytte gæld mellem lande. Og det kan ikke erstattes af en egentlig europæisk overbygning, der vil være decideret føderalisme. Det er håbløst. Som skibe, der er bundet sammen og ikke kan navigere. Når stormen kommer, kan det kun gå galt.


Der er mange lande der kører med store underskud. Det springende punkt er her, at de ikke forsøger at nedbringe underskuddet. Og så endda i en opsvingsperiode. Det nytter ikke, at de under et opsving forsøger at føre ekspansiv økonomisk politik der forøger statsgælden. I stedet bør de føre restriktiv politik for at få nedbragt gælden, nu hvor økonomien kører på skinner og folk er i arbejde.
Frankrig har også fået reprimander og de ville heller ikke få lov til at øge et underskud der i forvejen er for stort.

Tyskland har mange problemer men two wrongs don't make a right. Jeg køber den ikke, at Tyskland er hævet over Europæisk lov. Der er masser af lande der er kritiske overfor Tyskland og de har på ingen måde enevælde i det europæiske system. Derudover er jeg sikker på, at Tyskerne ikke følte sig forfærdeligt heldige da de fik lov til at redde hele Sydeuropa.


Man kan ikke bare spare sig ud af store underskud, da det ødelægger den vækst, underskudet måles i forhold til. Når først man begynder at se massearbejdsløshed er de langsigtede skadevirkninger voldsomme. Da krisen ramte begyndte nationalbankerne i USA og UK at lave nye penge i milliardvis og opkøbe aktiver, der holdte gang i bankerne og økonomien. En logisk politik for et normalt land med egen pengepolitik. I euroland var den slags ikke muligt. Ingen havde kompetencen til det. De enkelte lande har afgivet kompetencen og euro-banken må ikke ift vedtægterne, der forbød den politik, fordi Tyskland er panisk bange for at der opkøbes for mewget tvivlsom sydeuropæisk gæld.

Der er absolut ingen solidaritet. Tyskland profiterer voldsomt på euroen, fordi sydeuropa trækker den ned i værdi, uden at Tyskland omvendt har forpligtelser for sydeuropa. Det er en meget kunstig situation, der skaber en enorm ubalance som Tyskland intet gør for at udbedre. Det er ikke fordi de skal give gaver, men det der normalt sker for et land med så store overskud er at deres valuta stiger. Det kan så ikke ske for Tyskland. Herudover ville der komme stigende lønninger osv, indtil der opstår en form for balance igen. Men det ø sker Tyskland ikke. Tænk, hvis flere arbejdere begyndte at holde ferie i Italien

Tyskland trækker en enorm købekraft ud af europa. Deres handelsoverskud påtvinger andre underskud. Det er et sørgeligt paradoks, at de kan slippe afsted med det, endda med en opbakning gerne fra venstreorienterede, der om nogen burde se det katastrofale i den politik. De ses som redningen fra kaos, men reelt skaber de det kaos.

Migrantkrisen er et oplagt yderligere eksempel på ekstrem tysk arrogance. På et så følsomt område satte Merkel bare EU-regler ud af kraft, og forventede derefter at andre ville rydde op efter hende. Det er om noget magtfuldkommenhed. Tyskland har også flest sager mod sig for ikke at inkorporere eu-regler


Lige nu er økonomien i et opsving. Flere mennesker kommer i arbejde og der bliver brugt penge. Ved at føre ekspansiv finanspolitik vil man foruden at øge statsgælden også stimulere et marked der i forvejen er godt. Man risikerer således at overophede markedet og skabe en krise. Så længe markedet fungere og folk er i job bør man i stedet forsøge at få nedbragt statsgælden ved at indkræve skatter, sådan at man er polstret til når økonomien igen går i stå. Når Italien i forvejen har for stort et underskud, kan de naturligvis ikke få lov til at forøge dette, når det er i strid med reglerne og de i øjeblikket står i en økonomisk situation hvor de har mulighed for at nedbringe gælden i stedet, uden folk lider unødigt på den baggrund. Italien har massive problemer med at indkræve skat og få udryddet den store skyggeøkonomi der florerer i samfundet - præcis ligesom Grækenland stadig kæmper (og Spanien for den sags skyld).
Derudover er det bullshit at tro, at Storbritannien og USA bare trykkede penge og så var ude af krisen. Begge lande har i den grad sparet og man kan begge steder se, at middelklassen er skrumpet og andelen af fattige er steget voldsomt.

Hvis Italien fik lov til at føre ekspansiv finanspolitik ville de ende ud i en situation hvor statsgælden er vokset under et opsving hvormed de ville stå værre ved en økonomisk opbremsning, da de ikke på samme måde ville være i stand til at stimulere økonomien.

ECB kunne ikke bare printe penge nej. For ECB's mål er at holde inflationen under men tæt på 2% og det var stadig målet under krisen. Men de sænkede renten markant for at afbløde krisen og stillede derudover likviditet til rådighed for nødstedte banker i Europa. ECB opkøber ikke dårlige lån, så du er nødt til at skille tingene ad. ECB gjorde som den gjorde, fordi den ligesom alle andre centralbanker har nogle mål den skal følge. I EU har man vedtaget at ECB skal følge et mål der hedder inflation på under men tæt på 2% om året.

Du er altså nødt til at skille tingene ad. Tyskland har intet at gøre med ECB. Krisen var værre i Sydeuropa end Nordeuropa. Og det var i høj grad selvforskyldt. Deres samfund sejlede! Det gik fint under et opsving men man så i den grad konsekvenserne, da krisen brød ud. Det Tyskland var med til var i samarbejde med andre lande samt IMF at yde nogle lån til Grækenland for at landet ikke skulle kollapse. De lån blevet ydet på baggrund af nogle garantier Grækenland skulle udstede om, at landet skulle reformeres.

Jeg er helt enig i, at Tyskland også har store problemer. Deres middelklasse er blevet udhulet og de har en stor gruppe mennesker der hører under betegnelses working poor. Men de problemstillinger og Tysklands forsøg på at udbedre dem har ikke nødvendigvis noget at gøre med Sydeuropas problemer. Sydeuropa har i årtier været bekendt med, at de ikke er produktive nok, at pensionsalderen ikke modsvarer resten af verden og at de er for dårlige til at indkræve skat - muligvis grundet inkompetence og korruption.

Det er svært at sige, at det er EUs skyld, at Tyskland kører med handelsoverskud mens andre kører med handelsunderskud. Tyskland har foretaget reformer og har samtidig specialiseret sig i markeder der har gjort, at de sælger godt. Det har man måske været for dårlige til i andre lande.

Jeg er enig i, at Merkel begik en fejl, da hun sagde "Wir schaffen das". Hun havde ikke læst folkestemningen korrekt. Men hun har jo så også bødet for det siden. Det har bare stadig ikke noget med EU at gøre. Og det er godt nok nemt at sidde her oppe i Nordeuropa og brokke sig, når migranterne kommer sydfra. EU har ikke været gode nok, til at lukke grænserne. Men det handler også meget om, at de individuelle nationer ikke har været villige til, at betale det det koster. For det er ikke alle lande der på nært hold har oplevet den massive tilstrømning. Man har desværre ladet Grækenland, Italien og Spanien i stikken i alt for lang tid.
Jeg vil dog også påstå, at det specielt er de Østeuropæiske lande der har spændt ben for en fælles indsats. De har været meget tunge at arbejde med og finde en fælles løsning med, specielt Polen, Ungarn, Tjekkiet og Østrig.
0
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 1520
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 34
Likede indlæg: 996

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 30. okt 2018, 23:06

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.
1
Well, opinions are like assholes. Everybody has one.'
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 31. okt 2018, 07:30

Dane skrev:
thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.


Og du efterlyser en seriøs debat?
Så dit nye argument er "når jow.. det er jo ikke rigtigt at ikke-folkevalgte alene bestemmer lovgivningen, men... det er jo kun på papiret. I virkeligheden så følger de ikke de nedskrevet handlingsplaner."

Jamen det er da et super argument. :pompom:

Leg evt. lidt med denne: https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... sprocedure

Og her er proceduren gennemgået. Og jow.. det er sådan det foregår. ;)

Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet begynder med vedtagelsen af en udtalelse om Kommissionens forslag. Udtalelsen skal vedtages med et flertal af de parlamentsmedlemmer, der deltager i afstemningen. Udtalelsen vil som regel indeholde en række konkrete ændringsforslag fra Parlamentet.

Rådet indleder sin førstebehandling samtidig med Parlamentet. Rådet vedtager her sin holdning med et kvalificeret flertal af EU-landene. Rådets holdning vil som regel også indeholde en række forslag til ændringer af Kommissionens forslag.

I praksis er proceduren ikke opdelt i så faste etaper. Der vil som regel være en løbende og tæt kontakt mellem Europa-Parlamentets forhandlere og formandskabet i Rådet, hvor parterne undersøger mulighederne for at forhandle sig frem til et kompromis. For perioden 2009-2014 lykkedes det institutionerne at blive enige under førstebehandlingen i 85 pct. af sagerne - såkaldte førstebehandlingsaftaler.

Der er ingen tidsfrist for, hvor lang tid førstebehandlingen må vare. Den slutter, når der er enighed om et forslag mellem Parlamentet og Rådet, eller når de er enige om at være uenige, og om at der derfor er behov for yderligere forhandlinger om forslaget.

Andenbehandlingen begynder i Europa-Parlamentet med en diskussion af Rådets holdning fra førstebehandlingen. Hvis Parlamentet ønsker at ændre eller helt forkaste Rådets holdning, skal det ske med et absolut flertal af alle Parlamentets medlemmer (og ikke blot af dem der er til stede under afstemningen). Hvis Parlamentet derimod kan godkende Rådets holdning uændret, kan det vedtage forslaget med simpelt flertal.

Hvis Rådet kan tilslutte sig alle Parlamentets ændringsforslag, kan det vedtage forslaget med kvalificeret flertal. For perioden 2009-2014 blev 13 pct. af sagerne afsluttet efter andenbehandlingen.

Hvis Rådet ikke kan acceptere alle Parlamentets ændringer, går forslaget videre til en tredjebehandling.

Tidsfristen for andenbehandlingen er 3 måneder, men kan forlænges med 1 måned, hvis der behov for det.

Hvis et forslag skal ud i en tredjebehandling, indkalder Rådets formand først et særligt forligsudvalg sammensat af repræsentanter for Rådet og Parlamentet, der skal forsøge at rede trådene ud og indgå forlig. Udvalget består af en repræsentant for hvert EU-land og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Også Kommissionen er til stede under forhandlingerne, hvor den deltager aktivt i at skabe forlig.

Hvis det lykkes parterne at nå til enighed om et kompromis i forligsudvalget, skal det vedtages i Europa-Parlamentet med simpelt flertal og i Rådet med kvalificeret flertal. Hvis det derimod ikke lykkes forligsudvalget at indgå forlig inden for tidsfristen, falder forslaget. For perioden 2009-2014 nåede blot ni sager frem til tredjebehandlingen, hvilket svarer til 2 pct. af alle sager under den almindelige lovgivningsprocedure. Otte af de ni sager blev vedtaget.

Tidsfristen for forligsudvalgets arbejde er 6 uger, som dog kan forlænges med 2 uger på enten Parlamentets eller Rådets initiativ.

https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... ?qn=5&qas={15B94A07-00F9-4AE3-BEF6-998D92104153}

Og min kilde er Folketinget. :)
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 1520
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 34
Likede indlæg: 996

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 00:06

thomassneum skrev:
Dane skrev:
thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.


Og du efterlyser en seriøs debat?
Så dit nye argument er "når jow.. det er jo ikke rigtigt at ikke-folkevalgte alene bestemmer lovgivningen, men... det er jo kun på papiret. I virkeligheden så følger de ikke de nedskrevet handlingsplaner."

Jamen det er da et super argument. :pompom:

Leg evt. lidt med denne: https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... sprocedure

Og her er proceduren gennemgået. Og jow.. det er sådan det foregår. ;)

Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet begynder med vedtagelsen af en udtalelse om Kommissionens forslag. Udtalelsen skal vedtages med et flertal af de parlamentsmedlemmer, der deltager i afstemningen. Udtalelsen vil som regel indeholde en række konkrete ændringsforslag fra Parlamentet.

Rådet indleder sin førstebehandling samtidig med Parlamentet. Rådet vedtager her sin holdning med et kvalificeret flertal af EU-landene. Rådets holdning vil som regel også indeholde en række forslag til ændringer af Kommissionens forslag.

I praksis er proceduren ikke opdelt i så faste etaper. Der vil som regel være en løbende og tæt kontakt mellem Europa-Parlamentets forhandlere og formandskabet i Rådet, hvor parterne undersøger mulighederne for at forhandle sig frem til et kompromis. For perioden 2009-2014 lykkedes det institutionerne at blive enige under førstebehandlingen i 85 pct. af sagerne - såkaldte førstebehandlingsaftaler.

Der er ingen tidsfrist for, hvor lang tid førstebehandlingen må vare. Den slutter, når der er enighed om et forslag mellem Parlamentet og Rådet, eller når de er enige om at være uenige, og om at der derfor er behov for yderligere forhandlinger om forslaget.

Andenbehandlingen begynder i Europa-Parlamentet med en diskussion af Rådets holdning fra førstebehandlingen. Hvis Parlamentet ønsker at ændre eller helt forkaste Rådets holdning, skal det ske med et absolut flertal af alle Parlamentets medlemmer (og ikke blot af dem der er til stede under afstemningen). Hvis Parlamentet derimod kan godkende Rådets holdning uændret, kan det vedtage forslaget med simpelt flertal.

Hvis Rådet kan tilslutte sig alle Parlamentets ændringsforslag, kan det vedtage forslaget med kvalificeret flertal. For perioden 2009-2014 blev 13 pct. af sagerne afsluttet efter andenbehandlingen.

Hvis Rådet ikke kan acceptere alle Parlamentets ændringer, går forslaget videre til en tredjebehandling.

Tidsfristen for andenbehandlingen er 3 måneder, men kan forlænges med 1 måned, hvis der behov for det.

Hvis et forslag skal ud i en tredjebehandling, indkalder Rådets formand først et særligt forligsudvalg sammensat af repræsentanter for Rådet og Parlamentet, der skal forsøge at rede trådene ud og indgå forlig. Udvalget består af en repræsentant for hvert EU-land og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Også Kommissionen er til stede under forhandlingerne, hvor den deltager aktivt i at skabe forlig.

Hvis det lykkes parterne at nå til enighed om et kompromis i forligsudvalget, skal det vedtages i Europa-Parlamentet med simpelt flertal og i Rådet med kvalificeret flertal. Hvis det derimod ikke lykkes forligsudvalget at indgå forlig inden for tidsfristen, falder forslaget. For perioden 2009-2014 nåede blot ni sager frem til tredjebehandlingen, hvilket svarer til 2 pct. af alle sager under den almindelige lovgivningsprocedure. Otte af de ni sager blev vedtaget.

Tidsfristen for forligsudvalgets arbejde er 6 uger, som dog kan forlænges med 2 uger på enten Parlamentets eller Rådets initiativ.

https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... ?qn=5&qas={15B94A07-00F9-4AE3-BEF6-998D92104153}

Og min kilde er Folketinget. :)



Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.
2
Well, opinions are like assholes. Everybody has one.'
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 07:35

Dane skrev:

Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.


Det er ren tankespind fra din side.
Og den evige enklave om at Merkel inviterede alle ind i EU, er også stadig håbløs forkert.

Man har ikke fordømt nogen lande at ville sikre sig selv (der har været forvirring om hvordan de kunne gøre det, inden for EU´s regler). Man har fordømt evt. brutalitet over for flygtninge, og hvis man har underkendt menneskerettigheder osv. - men at forsvarer de ydre grænser, det blev jo et af EU´s højeste prioriteter. Og en ønske herom, er på ingen måde fordømt af EU.

Hvorfor jeg fremlægger lovafstemningsproceduren er netop for at vise dig at folkevalgte er en del af beslutningsprocessen, og en ret vigtig del faktisk. Og samtidig vil 3. høringsrunde, også gå ud til alle statsledere i EU - så at påstå at ingen folkevalgte er inde over, er bare lodret forkert.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 1520
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 34
Likede indlæg: 996

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 09:46

thomassneum skrev:
Dane skrev:

Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.


Det er ren tankespind fra din side.
Og den evige enklave om at Merkel inviterede alle ind i EU, er også stadig håbløs forkert.

Man har ikke fordømt nogen lande at ville sikre sig selv (der har været forvirring om hvordan de kunne gøre det, inden for EU´s regler). Man har fordømt evt. brutalitet over for flygtninge, og hvis man har underkendt menneskerettigheder osv. - men at forsvarer de ydre grænser, det blev jo et af EU´s højeste prioriteter. Og en ønske herom, er på ingen måde fordømt af EU.

Hvorfor jeg fremlægger lovafstemningsproceduren er netop for at vise dig at folkevalgte er en del af beslutningsprocessen, og en ret vigtig del faktisk. Og samtidig vil 3. høringsrunde, også gå ud til alle statsledere i EU - så at påstå at ingen folkevalgte er inde over, er bare lodret forkert.


Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.
2
Well, opinions are like assholes. Everybody has one.'
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 10:18

Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :)

Din subjektive mening er du da helt berettiget. Jeg anfægter at man skævvrider sandheden. Eller bare vidergiver urigtige oplysninger som fakta.
Folkevalgte repræsentanter er absolut inde over EU lovforslag. Detaljerne må du så have den holdning til som du vil. Jeg finder processen i orden.

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 2507
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 42
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 950

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf annellaII » 1. nov 2018, 10:44

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.


DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.
1
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2921

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 10:47

annellaII skrev:
DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Jeg har tilbagevist din påstand om at hun åbnede grænserne for alle. . igen og igen og igen.
Det er nu heller ikke det som avisen påstår.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 1520
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 34
Likede indlæg: 996

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 11:54

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :)

Din subjektive mening er du da helt berettiget. Jeg anfægter at man skævvrider sandheden. Eller bare vidergiver urigtige oplysninger som fakta.
Folkevalgte repræsentanter er absolut inde over EU lovforslag. Detaljerne må du så have den holdning til som du vil. Jeg finder processen i orden.

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.


Subjektive meninger er ikke mere usande end subjektive sandheder vil jeg mene.
Den demokratiske mangelvare i EU kommer vi nok ikke nærmere i denne omgang.
Jeg har ikke påstået Merkel har stået bag flygtningekrisen, men udelukkende krisen der opstod som følge af hendes beslutning hvilket i sig selv medførte en massiv krisesituation.
Hvis man inviterer alle syriske flygtninge til Tyskland velvidende at mange ikke var syrere eller flygtninge og velvidende at ingen var blevet registreret gør man sig absolut skyldig i det ragnarok der fulgte.
Billederne fra Ungarn hvor der blev anvendt vandkanoner og stave mod flygtninge og migranterne der forsøgte at forcere og tilmed ødelægge hegnet gik verden rundt og fordømmelser væltede ind.
Ikke et eneste land tilbød Ungarn hjælp i dette uforskyldte ragnarok og EU som burde bistå sit medlemsland valgte istedet at deltage i hylekoret. Helt absurd opførsel.
Tilbage står at EU valgte at fordømme helten og hylde en Judas.
2
Well, opinions are like assholes. Everybody has one.'

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"