thomassneum skrev:Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.
Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.
“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”
Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.
Hvem bilder dig dog det ind?
Her er processen:
EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte
Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).
Udarbejdelse af EU-lovgivningInden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.
Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.
Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.
De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.
Gennemgang og vedtagelseEuropa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.
Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.
Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.
Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.
Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.
“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”
“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.
“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.
Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”
Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.
“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.
Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.
Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”
Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.