Jeg synes der er mange ting der spiller ind.
Mit udgangspunkt er, at man bør yde efter evne og tage imod efter behov.
Jeg hjælper ikke i forventning om, at modtageren giver noget tilsvarende retur, men i håb om, at en eller anden vil hjælpe mig den dag jeg har behovet. Ligesom den situation, hvor en person står i en betalingskø og skal betale, men mangler en krone. Én længere nede i køen finder en krone frem og giver den til ham der mangler, og vil ikke høre tale om tilbagebetaling med siger "giv den videre".
Jeg synes jeg er et rimeligt hjælpsom menneske, men det er da lykkedes mig, at gennemskue og komme uden om de personer, som vil udnytte det, eller ikke være i stand til, at tage imod det på en ordentlig måde.
De sidste 3 år har jeg hjulpet min bror, som blev handicappet efter et par blodpropper i hjernen. Jeg tog meget hurtigt en beslutning om, at der ikke skulle følge betingelser med min hjælp, heller ikke selv om hans levevis måske ikke var helt hensigtsmæssigt.
Men samtidig må jeg sige, at jeg ikke selv vil bryde mig om, at tage imod hjælp fra en person gentagne gange uden at give noget igen, men måske det vil være anderledes hvis jeg en dag ikke er i stand til, at give igen.
Et eks. Her i bebyggelsen var der på et tidspunkt en arbejdsløs mand, der tilbød de andre beboere sin hjælp med bl.a. cykelreparationer. Han hjalp mig flere gange, både med min egen og mine børns cykler, og ville kun have sine udgifter dækket.
En dag sagde jeg til ham, at han så endelig måtte sige til, hvis han (eller hans kone eller børn) havde brug for f.eks. at få syet en ny lynlås i en jakke ell.l. Og ad den vej lykkedes det mig, at få lov at gøre lidt gengæld.
