Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

ajnaM
Indlæg: 9928
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27055

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf ajnaM » 8. nov 2018, 15:23

Knirkemis skrev:Tak for jeres svar :)

Hun er ikke helt stor nok til "hvem kommer først". Hun skal gerne holde mig i hånden (når hun en sjælden gang selv går op ad trapper).
Jeg er helt med på, at det er store krav til én på 2½ år, og jeg vil jo hjælpe hende, så meget som hun har behov for. Men det er heller ikke umuligt. Vi havde besøg af mødregruppen i går, og de to andre børn gik selv hele vejen op, og vores tidligere nabo lærte også deres datter det i den alder. Jeg tror den største forhindring er uviljen. Og projektet er, at få hende til at komme af med den.

Min kollega har anbefalet at bære hende på ryggen, fordi så bærer jeg med benene. Det er helt klart bedre for ryggen, end at bære hende på arm. men stadig hårdt.

Jeg tror ikke rigtig, at jeg har tålmodigheden til at sidde derude i timevis. De gange jeg har siddet og ventet, er jeg blevet pænt irriteret efter en halv times tid, fordi hun også begynder at blive sur og insistere på, at blive båret. Og så starter gråd og konflikt. Og det vil jeg gerne undgå.

Jeg har overvejet mange gange at flytte, men vi har bare en rigtig god og billig lejlighed, så det er heller ikke vejen frem. Og mon ikke hun lærer det, inden hun skal flytte hjemmefra :sarkasme:


Du skal først og fremmest stoppe med at bære hende.

Hvilke andre løsninger, I når frem til, det ville jeg prøve mig frem med - men du skal stoppe med at bære hende. Tilbyd hende andre muligheder, så hun har noget at vælge mellem, men det skal ikke være en mulighed at blive båret.

Bærer du på hende ellers?
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Zombie » 9. nov 2018, 11:26

Zinde skrev:
Zombie skrev:
Zinde skrev:
Zombie skrev:Start med at forberede hende om morgenen. "Når vi kommer hjem fra vuggestue, skal du selv gå op af trapperne, for du er en stor pige, der kan selv."

Når du henter hende, så med mindre det er lige efter frugt, så hav en rosinbolle eller lign samt en juice eller vand, så hun tanker op på energi på vejen hjem.
Her snakker du igen med hende og forbereder hende: "Når vi kommer hjem, skal du selv gå op af trappen."

Derhjemme tager du alt overtøj af hende inden for gadedøren, så hun ikke er hæmmet eller varm. Og så gentager du, "Så! Så er du klar til at gå op af trappen sammen med mig," og så tilbyder du at holde hende i den hånd, der ikke holder ved gelænderet.

Og vil du gøre ekstra ud af det, så hver gang I når et plateau, siger du "Hurra, så kom vi herop, lad os lige passe en chokolade inden vi går op til den næste. Der kan vi få en til."

Bliv ved med at gentage, hold tonen positiv og anerkendende. Bliver hun sur, så sig "Ja, jeg synes også det er hårdt, der er langt op. Se, vi er der næsten!"

Det vigtige er, at du beslutter dig for, at den her dag, de er er det slut med at bære hende. Om du så skal sidde 2 timer på den trappe, skrive en seddel til naboerne, Whatever.

Nu forventer jeg ikke en vuggestue pædagogs tålmodighed fra almindelige dødelige. :lol: Men min stue ligger på 2. sal og elevatoren er tit optaget. Børnene går selv ned og op fra legepladsen. Og jeg tror, det handler om, at de ved, vi er mere stædige end dem.
Ingen skæld-ud eller straf (straf forstår de slet ikke i den alder). Men vi bærer dem ikke og sådan er det.

Så forbered dig mentalt, forbered din datter mentalt, afviser naboerne hvis du kan bukke under for socialt pres.
Og så træf beslutningen.

(Nemmere sagt end gjort!)

Jeg ville give hende den ærlige grund i stedet - “du er blevet stor, og jeg kan ikke holde til at løfte dig længere”. At hun kan selv er ikke et argument for, at hun skal imo. Jeg kan også selv lave kaffe, men jeg bliver glad, når min mand gør det, og jeg ville føle mig dum/forkert, hvis han afviste at lave en kop til mig med den begrundelse, at jeg godt kan selv.

Og så ville jeg blive på egen banehalvdel og derfor ikke sige “Nu er du klar til at gå op af trappen”.


Hun forstår ikke det med, at man ikke kan holde til det. Den form for direkte empati har en 2 1/2 årig ikke. Og de har heller ikke refleksionsniveau til det andet, du skriver, så man kan sagtens sige "Du er blevet så stor, at nu skal du selv ". Det er jo en del af, at der stilles større krav til børn, jo ældre de bliver.

Men det er en bagatel, Knirke kan sige det som hun vil.

Hun forstår da heller ikke logikken i “du er blevet stor, derfor skal du selv”. Man kan endda argumentere for, at der slet ikke ER logik i det udsagn.

En 2,5-årig forstår fint “Jeg vil ikke løfte dig, for det gør ondt min ryg”. Det fordrer ikke empati, og det er konkret og ærligt fremfor svævende og belærende og derfor langt at foretrække. Børn kan meget bedre forholde sig til sandheden fremfor noget søgt og indstuderet - helt ligesom alle andre mennesker btw.


Jeg synes ikke, det jeg skriver er hverken svævende eller belærende. Jeg synes, det er klart som solen at børn kan og skal mere selv i takt med, de bliver større. Det er ligesom alle mulige andre ting, og jeg vil gerne bede dig droppe med alle negativerne. Det er helt fair, du synes det andet et bedre, men søgt og indstuderet? Det synes jeg er at trække den for langt ud. Jesus.
1
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Minionine » 9. nov 2018, 13:06

Zinde skrev:
Zombie skrev:Start med at forberede hende om morgenen. "Når vi kommer hjem fra vuggestue, skal du selv gå op af trapperne, for du er en stor pige, der kan selv."

Når du henter hende, så med mindre det er lige efter frugt, så hav en rosinbolle eller lign samt en juice eller vand, så hun tanker op på energi på vejen hjem.
Her snakker du igen med hende og forbereder hende: "Når vi kommer hjem, skal du selv gå op af trappen."

Derhjemme tager du alt overtøj af hende inden for gadedøren, så hun ikke er hæmmet eller varm. Og så gentager du, "Så! Så er du klar til at gå op af trappen sammen med mig," og så tilbyder du at holde hende i den hånd, der ikke holder ved gelænderet.

Og vil du gøre ekstra ud af det, så hver gang I når et plateau, siger du "Hurra, så kom vi herop, lad os lige passe en chokolade inden vi går op til den næste. Der kan vi få en til."

Bliv ved med at gentage, hold tonen positiv og anerkendende. Bliver hun sur, så sig "Ja, jeg synes også det er hårdt, der er langt op. Se, vi er der næsten!"

Det vigtige er, at du beslutter dig for, at den her dag, de er er det slut med at bære hende. Om du så skal sidde 2 timer på den trappe, skrive en seddel til naboerne, Whatever.

Nu forventer jeg ikke en vuggestue pædagogs tålmodighed fra almindelige dødelige. :lol: Men min stue ligger på 2. sal og elevatoren er tit optaget. Børnene går selv ned og op fra legepladsen. Og jeg tror, det handler om, at de ved, vi er mere stædige end dem.
Ingen skæld-ud eller straf (straf forstår de slet ikke i den alder). Men vi bærer dem ikke og sådan er det.

Så forbered dig mentalt, forbered din datter mentalt, afviser naboerne hvis du kan bukke under for socialt pres.
Og så træf beslutningen.

(Nemmere sagt end gjort!)

Jeg ville give hende den ærlige grund i stedet - “du er blevet stor, og jeg kan ikke holde til at løfte dig længere”. At hun kan selv er ikke et argument for, at hun skal imo. Jeg kan også selv lave kaffe, men jeg bliver glad, når min mand gør det, og jeg ville føle mig dum/forkert, hvis han afviste at lave en kop til mig med den begrundelse, at jeg godt kan selv.

Og så ville jeg blive på egen banehalvdel og derfor ikke sige “Nu er du klar til at gå op af trappen”.


En 2 årig er typisk fløjtende ligeglad med, om mor så brækker ryggen af at bære hende. Der synes jeg at det virker bedre, at tale til deres formåen og opmuntre til at gøre tingene selv. Der er godt nok mange situationer I hverdagen hvor jeg siger til min 2 årige datter, at fordi hun godt kan selv, så skal hun selv gøre det (med al den ros det kræver efterfølgende). Spise selv, gå selv, tage ting tabt på gulvet op selv.. det nytter ikke meget at blive på egen banehalvdel og sige hun skal gøre det fordi mor er for træt til det.
5
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf vibbsen » 9. nov 2018, 19:49

Zinde skrev:
Minionine skrev:
Zinde skrev:
Zombie skrev:Start med at forberede hende om morgenen. "Når vi kommer hjem fra vuggestue, skal du selv gå op af trapperne, for du er en stor pige, der kan selv."

Når du henter hende, så med mindre det er lige efter frugt, så hav en rosinbolle eller lign samt en juice eller vand, så hun tanker op på energi på vejen hjem.
Her snakker du igen med hende og forbereder hende: "Når vi kommer hjem, skal du selv gå op af trappen."

Derhjemme tager du alt overtøj af hende inden for gadedøren, så hun ikke er hæmmet eller varm. Og så gentager du, "Så! Så er du klar til at gå op af trappen sammen med mig," og så tilbyder du at holde hende i den hånd, der ikke holder ved gelænderet.

Og vil du gøre ekstra ud af det, så hver gang I når et plateau, siger du "Hurra, så kom vi herop, lad os lige passe en chokolade inden vi går op til den næste. Der kan vi få en til."

Bliv ved med at gentage, hold tonen positiv og anerkendende. Bliver hun sur, så sig "Ja, jeg synes også det er hårdt, der er langt op. Se, vi er der næsten!"

Det vigtige er, at du beslutter dig for, at den her dag, de er er det slut med at bære hende. Om du så skal sidde 2 timer på den trappe, skrive en seddel til naboerne, Whatever.

Nu forventer jeg ikke en vuggestue pædagogs tålmodighed fra almindelige dødelige. :lol: Men min stue ligger på 2. sal og elevatoren er tit optaget. Børnene går selv ned og op fra legepladsen. Og jeg tror, det handler om, at de ved, vi er mere stædige end dem.
Ingen skæld-ud eller straf (straf forstår de slet ikke i den alder). Men vi bærer dem ikke og sådan er det.

Så forbered dig mentalt, forbered din datter mentalt, afviser naboerne hvis du kan bukke under for socialt pres.
Og så træf beslutningen.

(Nemmere sagt end gjort!)

Jeg ville give hende den ærlige grund i stedet - “du er blevet stor, og jeg kan ikke holde til at løfte dig længere”. At hun kan selv er ikke et argument for, at hun skal imo. Jeg kan også selv lave kaffe, men jeg bliver glad, når min mand gør det, og jeg ville føle mig dum/forkert, hvis han afviste at lave en kop til mig med den begrundelse, at jeg godt kan selv.

Og så ville jeg blive på egen banehalvdel og derfor ikke sige “Nu er du klar til at gå op af trappen”.


En 2 årig er typisk fløjtende ligeglad med, om mor så brækker ryggen af at bære hende. Der synes jeg at det virker bedre, at tale til deres formåen og opmuntre til at gøre tingene selv. Der er godt nok mange situationer I hverdagen hvor jeg siger til min 2 årige datter, at fordi hun godt kan selv, så skal hun selv gøre det (med al den ros det kræver efterfølgende). Spise selv, gå selv, tage ting tabt på gulvet op selv.. det nytter ikke meget at blive på egen banehalvdel og sige hun skal gøre det fordi mor er for træt til det.

Hun skal ikke gøre det, fordi mor får ondt i ryggen. Hun skal gøre det, fordi jeg vil have hun gør det. Og hvis hun så spørger hvorfor, svarer jeg “fordi jeg får ondt i ryggen af at løfte dig” fremfor “fordi du godt kan selv”. Det første er den ærlige grund. Det andet er diffust og upersonligt.


Jeg er fuldstændig enig her....Måske også fordi jeg er stor tilhænger af at man bliver på sin egen banehalvdel.

Hvordan skal vores børn nogensinde lære at blive på deres egen banehalvdel, hvis vi rask væk selv vader ind på deres ? Og hvordan skal vi nogensinde ruste dem til at kræve deres banehalvdel respekteret af andre, hvis vi som forældre med vores egne handlinger ikke viser den sådan respekt...
5
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf vibbsen » 9. nov 2018, 20:04

Min datter havde en periode hvor hun fint kunne gå ud....Men når så vi skulle hjem, ja så var hun træt, havde ondt i benene, skulle tisse og alverdens andre ting.....Og synes faktisk at det var helt rimeligt at enten jeg eller hendes far bare hende....

Hr.vibbsen gad tit ikke konflikten, så han bar hende bare. Men den går altså ikke med mig....Jeg har ingen problemer med at sidde på kantstenen i 30 minutter og få våd røv, men mit barn ligger og skriger lungerne ud og kræver at blive båret....En enkelt gang truede hun sågar med at hun tissede i sin flyverdragt hvis jeg ikke bare hende hjem OMGÅENDE. Så lå hun der og skreg alverdens eder og forbandelser af mig, mens jeg sad ved siden af hende og stille og roligt forklarede, at hun simpelthen var for tung til at jeg kunne bære hende hele vejen hjem. Men at vi selvfølgelig sagtens kunne sætte tempoet ned, holde pause eller gå en anden vej....Kort sagt : gjorde det så nemt så muligt for hende at komme ud af sit nej og ind i et ja istedet....

Truslen om at tisse i sin flyverdragt tacklede jeg ved at forklare at det ville være ualmindelig dumt. For det er virkelig koldt og vådt at gå hjem i en flyverdragt som man har tisset i. Og at det iøvrigt ikke ændrede på at jeg stadig ikke kunne bære hende fordi hun var for tung....

På et tidspunkt tror jeg bare hun gav op. For hun holdt ihvertfald op med det, og gik hjem uden brok....
12
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3587

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Knirkemis » 9. nov 2018, 20:37

Jeg læser alle jeres svar, men er på fra telefonen, hvorfor jeg ikke lige laver et længere indlæg.
Jeg har prøvet forskellige ting: både det med at forberede hende dagen før og på dagen, hvor jeg vil have hende til at gå. Når vi snakker om det har hun ja-hatten på. Når vi når trappen, er den skiftet ud med nej-hatten.

Jeg har også prøvet med både “stor pige, kan selv” og “jeg får ondt i ryggen” argumenter. Begge dele preller af. Hun siger selv, når jeg bærer hende op “mor ondt i ryggen”, tydeligvis uden at forstå sammenhængen.

Jeg bærer hende generelt for meget, men er ved at vænne hende af med det så småt. Det har meget været en dårlig vane, forbundet med travlhed om morgenen. Men vi er på rette vej med den del.
Så er der bare trapperne tilbage....
0
Mette
Indlæg: 1274
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1816

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Mette » 9. nov 2018, 21:02

Jeg ville købe en vikle og smække hende op på ryggen.
Der er dælme langt op til 4. efter en dag i vuggestue.

Generelt synes jeg, at mine børn gør det modsatte af hvad jeg vil. Når jeg giver slip i noget (iPad, banderi, bære osv) så går det over helt af sig selv, og så kan de pludselig godt når der ikke er fokus på det.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Zombie » 9. nov 2018, 21:51

Mit klare fokus er, at hun er 2,5 år og det er med afsæt i det, at jeg svarer. En 2,5 årig forstår ikke alle mulige forklaringer. Man skal bare, uanset hvad man siger, stå fast. Det bliver så en kamp på stædighed de første 2-4 gange, for barnet har jo virkelig lært at det kan betale sig at stå fast på sit, med skrig og skrål.

Det er slet ikke fordømmende ment, efter en 8 timers vagt i dag har alle forældre til små børn min fulde sympati. Engang imellem skal man bare tage den lette løsning og skide resten en hatfuld, men det duer vist ikke her.
2
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Fru Sunshine » 10. nov 2018, 09:12

Det hjælper i hvert fald ikke at fyre en række indstuderede replikker af til en 2,5-årig.

Jeg tror bare, du skal ruste dig med tålmodighed og alliere dig med naboerne. Så længe du giver efter, bliver hun ved.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Zombie » 10. nov 2018, 09:25

Zinde skrev:
Zombie skrev:Mit klare fokus er, at hun er 2,5 år og det er med afsæt i det, at jeg svarer. En 2,5 årig forstår ikke alle mulige forklaringer. Man skal bare, uanset hvad man siger, stå fast. Det bliver så en kamp på stædighed de første 2-4 gange, for barnet har jo virkelig lært at det kan betale sig at stå fast på sit, med skrig og skrål.

Det er slet ikke fordømmende ment, efter en 8 timers vagt i dag har alle forældre til små børn min fulde sympati. Engang imellem skal man bare tage den lette løsning og skide resten en hatfuld, men det duer vist ikke her.

Jeg vil ikke løfte dig op af trappen mere. Jeg vil have du selv går.

Er det alle mulige forklaringer? Alt for avanceret til en 2,5-årig?


Det er i udgangspunktet det samme som jeg skrev først. Hvor vi to så varierer derefter.

Mit indlæg var henvendt som en kommentar til Vibsens. Jeg havde citeret, men har så fucket det op via mobilen.
0
aka Forbies

:gammel:
didaa
Indlæg: 1697
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2333

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf didaa » 10. nov 2018, 12:39

Vi bor på 3. sal, og det var tydeligt at se på min søn at han var meget mere sikker og god til trapper end andre børn der feks kom fra hus eller hvor forældrene bar.

Jeg har aldrig tænkt at der skulle de særlige pædagogiske redskaber til, og min søn har gået langt de fleste gange op fra enten gården eller gaden selv når vi har sagt det. Hvis han har været sur, så er jeg bare gået op, og så kommer han som regel. Jeg vil under ingen omstændigheder have at han skulle sidde og skrige på trappen, og de få gange det er sket har jeg hentet ham prompte. Men der er også dage han er blevet båret, og som alt muligt andet med børn forsøger de at finde ud af hvordan de kan have kontrollen selv.
Man skal selvfølgelig ikke ud i at flytte for at gøre det nemmere, og hun skal heller ikke i en vikle eller andet. Ja, det kan være hårdt, men det er fin træning for hende.

Det er en periode hvor det er rigtig træls (og det er dem der kommer flere af i ny og næ), men så lige pludselig så går hun bare helt selv hver dag :)
0
Crumbles
Indlæg: 5
Tilmeldt: 6. sep 2018, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 17

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Crumbles » 14. nov 2018, 16:56

Jeg har en meget stædig og viljestærk bonusdatter på 3 år. Det har hun altid været. Hvis det stod til hende skulle hun sætte dagsordenen for alting. Hun har for tiden altid nejhatten på, når hun skal gøre noget, og det er gradvist blevet værre siden ca 2,5 år, til trods for, at vi står fast, når vi har sagt noget. Hvis jeg har sagt, at hun selv skal gå op af trappen, så er det sådan det er, også selvom hun bliver sur. Jeg ved ikke, hvad der er normalt for en i den alder at forstå, men jeg tror heller ikke det er det afgørende. Det afgørende er at holde fast i det man har sagt. Hvis jeg kan mærke på hende, at der uden tvivl venter en voldsom konflikt pga træthed eller andet, så bærer jeg hende uden at gøre et nummer ud af det. Men hvis jeg siger noget, hun bliver sur, og jeg giver efter, så venter der uden tvivl mange konflikter de næste gange. Jeg anerkender hende, når hun er sur, og det skal hun have lov til, men hun skal ikke skrige. Der er jeg ret konsekvent. Jeg ville fjerne hende ud af opgangen, hvis ikke hun stoppede, og så er konsekvensen, at man skal starte forfra. Jeg har svært ved at se den nemme løsning på problemet. Det er jo en helt grundlæggende ting hun skal forstå, at når du har sagt hun skal gå op, så er det sådan det er. Nu har hun fundet ud af, at hun er mere stædig end dig, og det stopper altså ikke ved trapperne. Hun finder hurtigt ud af, at det gælder mange andre situationer. Problemet bliver ikke mindre af at løse det med en vikle eller sådan, for der kommer flere af den slags konflikter, og hvis barnet har fundet ud af, at du bestemmer, så bliver det meget nemmere. Min bonusdatter demonstrerer mange gange, er sur og skriger, men hun stopper hurtigt, for hun ved godt, at det ikke hjælper. Jeg erkender også, hvis jeg har været uretfærdig i en situation, og anerkendt den følelse hos hende. Men hvis du får ondt i ryggen, så er det i mit hoved slet ikke til diskussion om du skal gøre det. Som en anden skrev, så gør det så nemt for hende som muligt ved at tage overtøj af, men hun kan godt, og er det hårdt at gå, så kan hun kravle eller holde en pause. Det er ikke urimeligt af dig, og hvordan skal hun lære at udvise empati, hvis ikke hun lærer at der er grænser for, hvad andre kan? Det er muligt, at hun ikke forstår det endnu, men derfor kan hun godt begynde at lære.
3
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3587

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Knirkemis » 15. nov 2018, 19:20

Crumbles skrev:Jeg har en meget stædig og viljestærk bonusdatter på 3 år. Det har hun altid været. Hvis det stod til hende skulle hun sætte dagsordenen for alting. Hun har for tiden altid nejhatten på, når hun skal gøre noget, og det er gradvist blevet værre siden ca 2,5 år, til trods for, at vi står fast, når vi har sagt noget. Hvis jeg har sagt, at hun selv skal gå op af trappen, så er det sådan det er, også selvom hun bliver sur. Jeg ved ikke, hvad der er normalt for en i den alder at forstå, men jeg tror heller ikke det er det afgørende. Det afgørende er at holde fast i det man har sagt. Hvis jeg kan mærke på hende, at der uden tvivl venter en voldsom konflikt pga træthed eller andet, så bærer jeg hende uden at gøre et nummer ud af det. Men hvis jeg siger noget, hun bliver sur, og jeg giver efter, så venter der uden tvivl mange konflikter de næste gange. Jeg anerkender hende, når hun er sur, og det skal hun have lov til, men hun skal ikke skrige. Der er jeg ret konsekvent. Jeg ville fjerne hende ud af opgangen, hvis ikke hun stoppede, og så er konsekvensen, at man skal starte forfra. Jeg har svært ved at se den nemme løsning på problemet. Det er jo en helt grundlæggende ting hun skal forstå, at når du har sagt hun skal gå op, så er det sådan det er. Nu har hun fundet ud af, at hun er mere stædig end dig, og det stopper altså ikke ved trapperne. Hun finder hurtigt ud af, at det gælder mange andre situationer. Problemet bliver ikke mindre af at løse det med en vikle eller sådan, for der kommer flere af den slags konflikter, og hvis barnet har fundet ud af, at du bestemmer, så bliver det meget nemmere. Min bonusdatter demonstrerer mange gange, er sur og skriger, men hun stopper hurtigt, for hun ved godt, at det ikke hjælper. Jeg erkender også, hvis jeg har været uretfærdig i en situation, og anerkendt den følelse hos hende. Men hvis du får ondt i ryggen, så er det i mit hoved slet ikke til diskussion om du skal gøre det. Som en anden skrev, så gør det så nemt for hende som muligt ved at tage overtøj af, men hun kan godt, og er det hårdt at gå, så kan hun kravle eller holde en pause. Det er ikke urimeligt af dig, og hvordan skal hun lære at udvise empati, hvis ikke hun lærer at der er grænser for, hvad andre kan? Det er muligt, at hun ikke forstår det endnu, men derfor kan hun godt begynde at lære.

Tak for dit svar.
Jeg er ikke så bekymret for, om det er noget der vil “brede sig”, hvis jeg giver efter her. Som jeg vist skrev i et tidligere indlæg, har vi stort set ikke andre kampe. Selvfølgelig bliver hun nogle gange sur og drama-agtig over småting, og som dig anerkender jeg hendes følelser, men uden at hun automatisk får sin vilje. Og det går som regel hurtigt over.

Nå, men i dag blev så dagen, hvor jeg lokkede med chokoladeknapper. Det virkede fantastisk, men det gjorde det jo også første gang vi skulle fange hendes kanin op af trappen.
Jeg vil se om det virker igen, og så bliver der rost og langsomt trappet ned på, hvor meget chokolade det udløser at gå en etage op. Forhåbentlig kan hun til sidste gå hele vejen op og få en enkelt belønning, indtil den bliver erstattet af noget frugt eller lignende.

Det er meget imod mine pædagogiske principper, men jeg gider simpelthen ikke kampene på trappen. Vi bliver begge kede af det i sidste ende, og det er det ikke værd.
2
Undtagelsen
Indlæg: 2238
Tilmeldt: 17. aug 2015, 17:05
Kort karma: 220
Likede indlæg: 4583

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Undtagelsen » 15. nov 2018, 19:29

Jeg synes det lyder fantastisk, hvis det virker med chokoladeknapper. I denne situation må man gå efter whatever works. Formentlig vil det ret hurtigt blive hverdag for hende at gå op ad trapperne og så glemmer hun belønningen.

Og ja - her kørte vi chokoladeknapmodellen, da bleen skulle smides og det blev netop hurtigt hverdag, hvor belønningen blev glemt.
5
ajnaM
Indlæg: 9928
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27055

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf ajnaM » 15. nov 2018, 22:24

Knirkemis skrev:
Nå, men i dag blev så dagen, hvor jeg lokkede med chokoladeknapper. Det virkede fantastisk, men det gjorde det jo også første gang vi skulle fange hendes kanin op af trappen.
Jeg vil se om det virker igen, og så bliver der rost og langsomt trappet ned på, hvor meget chokolade det udløser at gå en etage op. Forhåbentlig kan hun til sidste gå hele vejen op og få en enkelt belønning, indtil den bliver erstattet af noget frugt eller lignende.

Det er meget imod mine pædagogiske principper, men jeg gider simpelthen ikke kampene på trappen. Vi bliver begge kede af det i sidste ende, og det er det ikke værd.


:klap:

Vi har brugt bestikkelsesmetoden et par gange - blandt andet da han skulle lære at tørre sig selv. Han kunne godt, men gad ikke (af mystiske årsager), så vi lavede en lille 'kalender', hvor han fik en stjerne hver gang, han tørrede sig selv, og når han havde samlet 20 stjerner, fik han en gave.

Det var ikke det mest pædagogiske. Men det virkede - han har i hvert fald tørret sig selv siden. ;) Og det er ikke fordi, han regner med, at der falder en belønning af, hver gang han gør noget.
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…

Tilbage til "Børn"