hotlips skrev:[
Okay, hun er tilgivet, klassens psyko unge havde lavet sin ynglingsfinte på hendes dreng, det vil sige helt umotiveret at lægge hænderne om halsen bagfra, trække ham baglæns ned og så forsøge at trampe ham i hovedet, så hun var pænt rystet og det kan man jo godt forstå.
Der er bare ikke lige andre end mig der har forsøgt at råbe nogen op, og det er ikke engang gået ud over min dreng, han har kun været blandet ind i det når han har forsvaret sine venner, og så stopper ham tossen da også, han går kun efter de mindste børn og helst de der bare bliver kede af det og ikke slår igen.
Det er fuldstændig vanvittigt, så står pædagoger og lærere og siger at børn på 7 bare skal trykke på pyt knappen.. Det er også både rimeligt og realistisk når de bliver overfaldet på den måde. Fæhoveder.
Men nu er der da en mere der render til inspektøren og så må vi se, det ender med at nogen kommer til skade, men de har så travlt med deres pædagogiske pladder at det er som at tale til en dør at få dem til at fatte at det ikke kan blive ved.
OK...det er jo fuldstændig vanvittigt...Hvordan fanden kan det være en del af det pædagogiske grundlag at lære børnene at sige "pyt" når de bliver overfaldet ?? Hvad blev der lige af anti-mobbe politik og "her behandler vi hinanden ordentligt" ?? Har I slet ikke sådan noget på jeres skole ?? Og hvis I har , hvad siger Børne - Unge udvalget i kommunen til at dette ikke bliver overholdt....Typisk så er disse ting jo en del af en større overordnet trivselsstrategi på børne-ungeområdet....
En af mine veninders 2 1/2 år gamle søn gik i VS med et jævnaldrende barn som bed hendes søn. Virkelig meget. Han havde store bidemærker på arm, krop og ben. Min veninde forsøgte at adresserer dette overfor personalet og lederen. Hun gjorde virkelig sit til at gøre opmærksom på problemet. På den rigtige måde. Men fik at vide at det jo var "Dette barns måde at kommunikerer på når han blev frustreret". Hun forsøgte at adressere det overfor moderen, Som blot sagde "Det gør han også herhjemme. Han bider mig hele tiden" Min veninde kom ingen steder. Hendes barn vågnede grædende om natten og råbte "Han bider, Mor Han bider" fordi han drømte om det. Til sidst fik min veninde nok. Og sagde -af ren og skær frustration - til sin 2 1/2 årige søn "Hvis han gør det igen, så hakker du ham en"
Da hun hentede sin søn samme eftermiddag blev hun konfronteret med at hendes søn havde slået Bide-barnet...Det gav hende en udsøgt lejlighed til at flippe fuldstændig skråt. Og forklare at dette var hendes søns måde at kommunikerer på når han blev frustreret over at blive bidt så det blødte.
Samme aften var der møde i forældrebestyrelsen(Hvor hun var medlem) hvor hun beklagede at de opgaver hun skulle have løst i forbindelse med den forestående fest, dem havde hun desværre ikke nået da hendes fokus havde været på at tackle dette - for hende store problem - som hun ikke på nogen måde mødte villighed fra hverken ledelse eller personale til at finde en løsning på. Det medførte naturligvis stor bestyrtelse, og en leder som havde fået et alvorligt forklaringsproblem.
Så fandt hun den store kanon frem. Og næste morgen ringede hun vil forvaltningen og meddelte at hvis der ikke blev fundet en løsning, så ville hun med glæde skrive en officiel klage, som hun ville fremsende til samtlige medlemmer af børne-unge udvalget som på det tidspunkt havde en formand og adskilige medlemmer fra det parti som hun selv stillede op til kommunalvalget for. Ligesom hun naturligvis ville fremsende klagen som læserbrev til det lokale folkeblad som en del af sin valgkamp hvor hendes fokus netop var på børne-unge området. Og bruge dette som glimrende anledning til at tale om sin kæphest : Flere pædagogiske ressourcer i institutionerne således at alle børn kan få den glade barndom som de har ret til, ved at få hjælp til at løse de udfordringer de nu måtte have.
Så skete der pludselig en hel masse...Min venindes søn blev aldrig bidt igen. Og der blev faktisk taget hånd om problemet...Men min venindes tiltro til institutionen og det pædagogiske niveau havde lidt et alvorligt nederlag. Og hvad værre var, hendes søns tilid til det voksne pædagogiske personale havde fået et alvorligt hak....For han oplevede at den tillid til at de voksne ville hjælpe ham når han blev uretfærdigt behandlet , ikke blev belønnet. For det er jo reelt det der sker når vores børn oplever at få at vide at de skal sige "pyt" når de oplever at blive udsat for overgreb.
Hvad angår den med pyt-knappen, så vil jeg skide på dem og deres pyt-knap...Min datter skal ikke finde sig i den slags...Hun er opdraget til at bruge pyt-knappen. Men ikke hvis hun bliver overfaldet eller slået. Og hvis lærer og pædagoger har et problem med det, så er de velkomne til at komme og tale med os om det. Så vil vi rigtig gerne tage en dialog om problematikken...Vi kan eventuelt tage den i kontekst med den strategi og de visioner som er vedtaget i vores kommune og som tager udgangspunkt i at "Alle børn og unge har krav på omsorg og en sund og tryg opvækst – både fysisk, psykisk og socialt med henblik på at få et alsidigt udviklende liv"
Og det er så derfor min datter går til Krav Maga (Selvforsvar) selvom hun kun er 6 år....Der lærer man nemlig at forsvarer sig mod lige præcis den slags greb...Eller rettere...Hvordan man kommer ud af dem mest effektivt.....Samt en masse andre af de tricks som psyko unger kan finde på. Og iøvrigt har fået at vide at hun gerne må hakke folk en hvis de gør den slags (Det sidste er så ikke hendes mega pædagogiske Krav Maga lærers instruktion - men derimod hendes MEGA upædagogiske fars)
