Singletråden

[Viskelæder]

Edit: jeg smider den lige over i det rigtige forum

[canoodle]

Hej hej. Ingen fugle canoodle her. Eller måske lidt fugl.Men var på Berghain, og flere mænd synes det kunne være sjovt at krølle lagener. Ærgeligt at jeg på ingen måde tænkte sådan om dem.

[Skralde]

citater slettet

Øv, det er bare så hårdt sådan noget Forhåbentligt kan hans udmelding dog gøre, at du kan komme helt videre nu - du fortjener langt bedre, end at gå med et naivt håb om noget, som ikke kommer til at ske. Jeg sender en spand fuld af kram din vej

[ManicNinja]

^^ Der kommer et tidspunkt, hvor man indser, at det faktisk er langt hårdere at gå og håbe på noget, som der intet reelt belæg er for frem for at forholde sig til realiteterne. Godt være, at de umiddelbart gør monsterondt og skuffer, og man har lyst at overtale og påvirke og ditten og datten. Men i det lange løb er det jo SÅ langt under ethvert menneskes værdighed at skulle "overtale" nogen til at elske én ...
Lyder, som om du er på HELT rette vej. Slip ham. Helt. Når han så opdager, at du virkelig HAR sluppet ham og vender tilbage for at få sit bekræftelsesfix (at høre, du stadig drømmer om ham), mens han naturligvis også stadig siger, du er dejlig, men ikke dejlig nok til, at han gider handle på det - så har du forhåbentlig haft styrken til at blokere hans nummer.

Masser af medfølelse her fra - jeg håber, du har gode venner omkring dig til at støtte dig!

[Planten]

Noget af det værste, ved at være single for mig, er mår flere mænd byder sig til, men jeg ikke kan gengælde interessen. Det går mig virkelig på!

[ManicNinja]

^^ Måske dumt spørgsmål - men hvorfor det, Plante?

[Viskelæder]

citat slettet

Åh, navn slettet, hvor kan jeg bare godt forstå dig. Og hvor er det bare skide-pisse hårdt!
Jeg har også sådan en eks, som jeg aldrig er kommet rigtigt er kommet over, og det er bare noget af det hårdeste, når der egentligt er rigtig meget kærlighed, men det bare ikke fungerer. Jeg har også konkluderet, at han aldrig ville mig nok, og det hjælper mig med at komme videre (dog i fucking SNEGLEFART ), men det går også bare lige ind i ens følelse af, at man måske grundlæggende ikke er god nok. Av.

Hvor står I så henne lige nu? Ingen kontakt fremover, eller hvad tænker du?

Rigtig stort kram til dig

[canoodle]

navn slettet som ManicNinja skriver, så skal du altså bruge dit krudt på en der gider dig og at matche dig i hvor i skal være sammen i verden, både geografisk og økonomisk. Så du har truffet det rette valg. Jeg har ikke helt samme oplevelse som dig, men jeg gik fra mit livs kærlighed for fem år siden, fordi han efter fem år sammen stadig ikke tog initiativ til at blive voksen. Jeg har endda fået barn og været gift med en mand efterfølgende, men jeg savner den anden ex, selvom vi (stadig) ikke passer sammen. Så jeg forstår godt følelsen. Det er skide svært, fordi man jo ikke skal nøjes, og at timingen så også skal passe. Det ER bare skide svært at møde en snaps, når der er så langt i mellem dem, og de ovenikøbet skal passe ind i alle mulige sammenhænge.

EDIT:

Jeg er også ret træt af at mænd der godt gider mig, aldrig er dem jeg gider. Kom i går i tanke om at jeg aldrig har fået en kæreste, hvor de tog skridtet til at komme i snak. Jeg kan nærmest ikke huske en eneste gang hvor jeg er blevet scoret, hvor jeg ikke har været den der tog skridtet til at starte en samtale. Hvad sker der for det?! Jeg er 36!

[Viskelæder]

citater slettet af moderator

Det er godt tænkt, og det er nok også det rigtige. Men hvor kan jeg bare godt forstå, hvordan du har det lige nu.

[Planten]

^^ Måske dumt spørgsmål - men hvorfor det, Plante?

Hvorfor jeg ikke kan gengælde interessen, eller hvorfor det går mig på?

[In_your_eyes]

Jeg er så træt af mænd med store armbevægelser og at jeg hopper i med begge ben, hver gang
Har nu mødt to stk inden for et år.
Den ene kæmpede med næb og klør for at få mig med på date, var så sød og dejlig i halvanden måned, fortalte mig at han var meget glad for mig, men fortrød/blev bange for hans egne følelser 2 uger efter.
Den anden kontaktede jeg selv, fordi han søgte en ven med fordele. Men allerede efter få dages skriven frem og tilbage havde han en virkelig god mavefornemmelse, og det havde jeg også. Efter en uges skriven, kom han hjem og vi tog på en date som jeg først rigtigt kom hjem fra en uge efter, hele tiden på hans opfordring. Han lagde, i mine øjne, fremtidsplaner. Fx ville han give mig et mc kørekort i julegave og kiggede også på mc til mig, begge dele, i mine øjne, ikke noget man vil ofre penge på med mindre man ser en fremtid med personen. Var sød og omsorgsfuld i et omfang jeg aldrig har oplevet før, var fuldstændig ærlig om hans, mildest talt stormfulde, fortid, som jeg dog ikke vil udpensle her. Ærlig omkring hans arbejde, hvor han var ude 18 dage og hjemme 12, , som han bare ikke kunne opgive fordi han endelig følte at han havde en karriere. Og jeg accepterede det, da jeg kunne se noget problem i hverken fortid eller arbejdssituationen. Han tog afsted igen, ringede og/eller skrev hver dag og jeg følte mig bare så tryg i hele situationen, trods savn, afstand og at det altsammen gik virkeligt stærkt. En uge inden han skulle været kommet hjem igen, brændte alt så sammen for ham, fordi han ikke kunne komme hjem pga en sygemelding på sitet, hvor han var, som gjorde at han først kunne komme hjem sidst i december. Dette gjorde at han slet ikke kunne overskue at jeg var inde i billedet, fordi han bla følte at han svigtede mig.
Jeg kom med nogle løsningsforslag og forsikrede ham om at jeg ikke følte mig svigtet, da det jo ikke vsr en situation han selv var herre over.
Men det korte af det lange er nu at det hele var en fejltagelse, og at jeg lige skulle slappe af, for vi havde jo kun været sammen knap en uge!! og at han ikke havde brug for drama. Ved godt han kom hjem og fik en sygemelding med stress, men at jeg er en fejltagelse og at han kun ser det dom en uge vi var sammen, det gør virkelig ondt (hvad skete der lige med den gode mavefornemmelse i den uge vi skrev sammen inden og tlf samtalerne de to uger efter, hvor han ofte fortalte han savnede mig og at han glædede sig til at jeg kunne komme og besøge ham)
Måske er jeg bare alt for naiv, hvem ved...

[ManicNinja]

^^ Måske dumt spørgsmål - men hvorfor det, Plante?

Hvorfor jeg ikke kan gengælde interessen, eller hvorfor det går mig på?

Det sidste

[Puffi]

Der er gået et eller andet galt med julemiraklet, men for dælen, om jeg da kan lure hvad Det er meget mærkeligt. Han er fjern og svarer ikke rigtig og virker på ingen måde til at "vi skal ses igen" kommer til at ske - ikke engang som om "vi snakkes ved" kommer til at ske. Og det er træls. Han har sgu noget, der passer vældig godt til mig. "Heldigvis" har jeg arbejdet helt vildt, så har ikke rigtig haft tid til at kunne dvæle ved det - men det gør altså lidt ondt.

[Planten]

^^ Måske dumt spørgsmål - men hvorfor det, Plante?

Hvorfor jeg ikke kan gengælde interessen, eller hvorfor det går mig på?

Det sidste

For det første, fordi jeg hader at afvise. For det andet, fordi jeg tænker, at der er noget galt med mig, når jeg ikke kan falde for helt almindelige, rare mænd.

[ManicNinja]

^^ Måske dumt spørgsmål - men hvorfor det, Plante?

Hvorfor jeg ikke kan gengælde interessen, eller hvorfor det går mig på?

Det sidste

For det første, fordi jeg hader at afvise. For det andet, fordi jeg tænker, at der er noget galt med mig, når jeg ikke kan falde for helt almindelige, rare mænd.

Dét ved du forhåbentligt godt ikke er sandt ... Der ville snarere være noget galt med dig, hvis du kunne falde for dem alle sammen.