Min mands "videnstrang"

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 579
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 171
Likede indlæg: 2023

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Fuck.exe » 1. jan 2016, 18:59

adagio skrev:
Fuck.exe skrev:Jeg har en veninde der er slem til at gøre det samme, altså, starte på et sætning og så pludselig stoppe med et "nå nej...", og så sidder jeg dér og aner ikke hvad der lige fløj gennem hovedet på hende, men nu er jeg forstyrret i det jeg selv tænkte, så jeg vil egentligt gerne vide hvad det lige drejede sig om.
Jeg synes det er skide hamrende irriterende når folk ikke bare med en enkelt sætning kan sige "det var bare det om xxx vi snakkede om i går" eller "jeg troede bare at man kunne xxx, men det er da noget fjol". Det tager ingen tid og så er begge videre.


Men nogle gange tager det jo faktisk tid fordi det man ville sige var mere end bare et par sætninger.


Så kan man se det som en fantastisk mulighed for at lære at formulere sig hurtigt og præcist :D
1
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9621

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Tanten » 1. jan 2016, 22:23

Uh, jeg er også din mand - og dig, fordi jeg gentager mig selv i det uendelige, dog uden at stoppe mig selv, som du gør.

Og af og til så er der jo kommet noget nyt på siden i går; den såkaldte hermeneutiske spiral gør jo, at vi får nye erkendelser, hver gang vi er omkring et emne, hvilket betyder, at samme emne sagtens kan være spændende flere gange.
2
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Annione » 1. jan 2016, 22:58

Hvis det er det vildeste, der irriterer dig hos din mand - så husk på, hvor heldig du er.
Grin og fortæl ham, hvad du fortalte i går. Går der noget af dig, ved at gentage dig selv?


Min kæreste får ofte en god griner, over ting, som jeg kommer til at sige, sådan helt ud af det blå. Kunne din mand ikke få det samme? Og er det så ikke win/win. At le sammen med sin partner er noget af det bedste i verden.
5
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4057
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 105
Likede indlæg: 3667

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 2. jan 2016, 08:03

Det er megairriterende når nogen gør den der med: "bla bla bla .. forresten skete der noget vildt sjovt ... nej ikke noget aligevel" Så hænger man der, meh. Så kan man gå og tænker over det. Det er ligesom når nogen starter en samtale, og så lige skal spise en sandwich eller lave et telefonopkald eller noget midt i det hele. Så hænger man også der.
0
Grab them by the pussy
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33854

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf JoyNips » 2. jan 2016, 09:12

Jeg kan slet ikke se, at det er et problem lige at føje et par ord til og forklare, hvorfor du afbryder dig selv. Det behøver ikke være en lang udredning.
Eksempel:
Dig: "fortalte jeg dig egentlig... Nå nej, ikke alligevel!"
Din mand: "æh, hvad? Stop lige med de der halve sætninger."
Dig: "det var bare det der med Bente og gynækologen som jeg fortalte dig i går."
Din mand: "ok."
9
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
fisken80
Indlæg: 22013
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1122
Likede indlæg: 51940

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf fisken80 » 2. jan 2016, 14:14

I forhold til tanketorsken, så fair nok, at du ikke vil udrede tanken bag. Men det andet, hvor du er ved at fortælle noget, men stopper, fordi du fortalte det dagen før, kors jeg ville blive hidsig, hvis det skete mange gange. For jeg aner jo ikke, hvad det er du ville gentage og så ville jeg spekulere på, hvad det var og det ville fylde mine tanker op...
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:37

Jeg har tænkt over det, og er nået frem til hvad det er der reelt irriterer mig.
Det er hans måde at reagere på- at han ligefrem bliver hidsig og sur hvis jeg ikke fortæller ham det detaljeret. Og så bliver jeg stædig, da jeg simpelthen synes det er så barnligt at opføre sig sådan. Og at han ikke bare kan finde ro i at jeg siger at det er ligegyldigt.

Det sker heldigvis sjældent. Jeg har som regel styr på hvad jeg siger. Men det er lige irriterende når det så endelig sker.
1
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:39

Vlad Kalashnikov skrev:Det er megairriterende når nogen gør den der med: "bla bla bla .. forresten skete der noget vildt sjovt ... nej ikke noget aligevel" Så hænger man der, meh. Så kan man gå og tænker over det. Det er ligesom når nogen starter en samtale, og så lige skal spise en sandwich eller lave et telefonopkald eller noget midt i det hele. Så hænger man også der.


Det er ikke det der er tilfældet.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:39

fisken80 skrev:I forhold til tanketorsken, så fair nok, at du ikke vil udrede tanken bag. Men det andet, hvor du er ved at fortælle noget, men stopper, fordi du fortalte det dagen før, kors jeg ville blive hidsig, hvis det skete mange gange. For jeg aner jo ikke, hvad det er du ville gentage og så ville jeg spekulere på, hvad det var og det ville fylde mine tanker op...


Det sker heldigvis sjældent.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:41

Skumfidusen skrev:Så lad mig være på TS' side - jeg ville blive enormt irriteret over ikke at kunne komme til at lufte en flig af en tanketorsk uden at skulle redegøre for hele min indre dialog der er gået forud. Kan vel for pokker være lige meget at skulle uddybe hvilke tanker man har gjort sig, når man allerede undervejs opdager at de er ligegyldige.


Præcis
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:42

ShuruQ skrev:
Skumfidusen skrev:Så lad mig være på TS' side - jeg ville blive enormt irriteret over ikke at kunne komme til at lufte en flig af en tanketorsk uden at skulle redegøre for hele min indre dialog der er gået forud. Kan vel for pokker være lige meget at skulle uddybe hvilke tanker man har gjort sig, når man allerede undervejs opdager at de er ligegyldige.


Men den anden kender jo ikke hele tankevirksomheden der er gået forud, så det er jo blot at svare halvvejs "nåååååhr bla bla". Bare kort.

Jeg kan dog sagtens sætte mig ind irritationen hvis man nærmest kom igennem et tredjegradsforhør. Så bliver det sygeligt. Men kan de klare med en kort sætning om det, så kan jeg ikke se det er så irriterende. For mig altså.


Det kan som regel ikke klares med et par ord.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:42

Delfin skrev:I kunne jo prøve ... nå nej det dur nok ikke alligevel


Sjovt
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:43

Skumfidusen skrev:
ShuruQ skrev:
Skumfidusen skrev:Så lad mig være på TS' side - jeg ville blive enormt irriteret over ikke at kunne komme til at lufte en flig af en tanketorsk uden at skulle redegøre for hele min indre dialog der er gået forud. Kan vel for pokker være lige meget at skulle uddybe hvilke tanker man har gjort sig, når man allerede undervejs opdager at de er ligegyldige.


Men den anden kender jo ikke hele tankevirksomheden der er gået forud, så det er jo blot at svare halvvejs "nåååååhr bla bla". Bare kort.

Jeg kan dog sagtens sætte mig ind irritationen hvis man nærmest kom igennem et tredjegradsforhør. Så bliver det sygeligt. Men kan de klare med en kort sætning om det, så kan jeg ikke se det er så irriterende. For mig altså.


Det er jo heller ikke nødvendigt at få hele den indre dialog. Hvis man kommer i tanke om at det jo for resten ER løst, så er der da ingen grund til at man skal redegøre i detaljer for den anden hvad det var for tanker man gjorde sig. Når man får sagt "nårh nej", så ved den anden part da godt at det alligevel ikke var noget der var nødvendigt at tale om.

Nu ved vi jo ikke helt hvordan det foregår hos TS og husbond og måske er jeg helt galt på den, men for mig lyder det netop som om hun skal igennem et forhør.



Det er nemlig rigtigt.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:44

Skumfidusen skrev:
Fillie skrev:Jeg kan slet ikke forstå, det er et problem. Og hvad kan du bruge det til? Måske tænke at det er så lille en ting, at den simpelthen ikke er værd at bruge krudt på, forsøge at begrænse hvor ofte du tænker højt, og giv din mand en kort forklaring, hvis du alligevel gør det, og han spørger. Sådan noget må i min optik bare ikke være en kilde til decideret frustration men blot et skuldertræk i erkendelsen af, at man er forskellige, og harmløs irritation aldrig må få lov at fylde andet end i et øjeblik.


Joooh - det har du jo sådan set ret i. Men hvis manden bliver decideret hidsig over ikke at få at vide hvad man tænker, så ville jeg også blive irriteret. Og hvis jeg selv får startet på en sætning og så pludselig selv kan høre at da for resten er komplet tumpet, så vil jeg også gerne have lov til at slippe for at skulle indvie en anden i dybden af den idioti jeg fik tænkt frem og heldigvis nåede at få stoppet mig selv i at lukke helt ud.


Han bliver nemlig hidsig.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Min mands "videnstrang"

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 4. jan 2016, 15:46

Fillie skrev:
Skumfidusen skrev:
Fillie skrev:Jeg kan slet ikke forstå, det er et problem. Og hvad kan du bruge det til? Måske tænke at det er så lille en ting, at den simpelthen ikke er værd at bruge krudt på, forsøge at begrænse hvor ofte du tænker højt, og giv din mand en kort forklaring, hvis du alligevel gør det, og han spørger. Sådan noget må i min optik bare ikke være en kilde til decideret frustration men blot et skuldertræk i erkendelsen af, at man er forskellige, og harmløs irritation aldrig må få lov at fylde andet end i et øjeblik.


Joooh - det har du jo sådan set ret i. Men hvis manden bliver decideret hidsig over ikke at få at vide hvad man tænker, så ville jeg også blive irriteret. Og hvis jeg selv får startet på en sætning og så pludselig selv kan høre at da for resten er komplet tumpet, så vil jeg også gerne have lov til at slippe for at skulle indvie en anden i dybden af den idioti jeg fik tænkt frem og heldigvis nåede at få stoppet mig selv i at lukke helt ud.


Det kan jeg godt følge, men det skyldes jo, at der allerede er opstået en konflikt, og det synes jeg ikke, der burde have været til at starte med, fordi jeg er en type, som virkelig ikke trives med spændinger over småting. Og når konflikten nu er der, foreslår jeg, at man begynder at opføre sig, som om den ikke findes; når den i mine øjne netop er så ligegyldig, tænker jeg, at den går væk af sig selv. Det er så svært at mundhugges med nogen, som ikke gider.

Men jeg ville uden tvivl have spurgt min mand, hvorfor han gerne ville vide, hvad jeg tænkte. Ved du det, TS? For hvis det var min mand, der insisterede på, at jeg gjorde en eller anden lille ting, jeg fandt ligegyldig og lidt irriterende, men den gjorde ham tilpas, ville jeg bare gøre det. Mine grænser for, hvad jeg vil gå med til, ligger slet ikke her - ikke i nærheden.


Hvis jeg spørger om hvorfor det er så vigtigt, siger han at det er det bare. Det er som om han får indre uro over sådan noget.
0

Tilbage til "Forhold og sex"