Hunkat skrev:Jeg ville altså også blive irriteret over en adfærd hvor min mand plagede indtil jeg bøjede mig, hver gang. Så er det sådan set ligegyldigt om det handler om at morgenbollen skal være med birkes eller om jeg skal forklare ham hvor jeg pludselig blev forvirret over hvilken hånd var højre.
Det er da op ingen måde optimalt at TS føler sig presset til at fortælle det, især det med ting hun har fortalt burde informationen "jeg fortalte det igår" være slutningen på den samtale. Og det kan godt være det er en super lille ting men mange bække små gør som bekendt en røvirriterende å.
Fair nok at manden har det som mange af jer, sådan har jeg det også selv, jeg er sindsygt nysgerrig. Men jeg gider da ikke fører mine samtaler på baggrund af at jeg skal presse ordene ud af folk. Hvis det er så vigtigt for TS's mand så må han jo forklare at sådan er tingene for ham istedet for at fare frem med at blive 'hidsig' (jeg ved ikke præcis hvad der ligger i det ord men jeg ville føle det som ubehageligt).
Og mon ikke løsningen burde være et kompromis af en art, som det jo som regel er i et parforhold.
Jeg ved bare ikke hvordan sådan et kompromis ser ud?