Ser du også spøgelser?

[Queen Molly]

Ps. Er der en der kan fortælle om man kan indsætte link fra en tablet? Ville have haft artiklen med, men kan ikke finde ud af det.

til en anden gang, tryk på adresselinjen, og holdt trykket til der kommer en menu frem, vælg kopier.
Gå ind i f.x. svarfeltet på debatten, hold fingeren nede i skrivefeltet, og hold den til menu kommer frem, vælg sæt ind.

Fantastisk tak.

Har lige testet at det virker, og har manglet det nogle gange.

[Sevii]

Nej, jeg har ikke oplevet noget og hvis jeg har er det forlængst fortrængt. På trods af jeg siger jeg ikke tror på det, så er der stadig en lille tvivl, fordi der er sikkert noget som mennesket ikke ved om livet. Men det er sgu skræmmende.
Dog forstår jeg ikke de "spøgelser" der kommunikerer ved at flytte stole, larmer om natten eller smide ting rundt omkring. Det er skide tarveligt. Hvad får vi dog ud af det?

[Ado]

Ja, det gør jeg. Fra den første dag jeg flyttede ind, hvor jeg bor nu, har jeg jævnligt set en skygge gå gennem rummene. En aften havde jeg en veninde på besøg. Hun var en ny veninde og kendte derfor ikke noget til mit liv, fra da jeg boede med børnenes far. Midt under middagen, sad og og kiggede ind i tv-stuen flere gange. Spurgte hende hvad hun kiggede efter og hun sagde, at der stod en mand inde i stuen og så beskrev hun børnenes farfar, som døde mange år tidligere.
Det er desuden hans tidligere lejlighed jeg bor i. Og jeg oplever jævnligt skygger/skikkelser. Katten bliver også tit fjern i blikket, stirrer ud i luften og farer sammen, som om der bliver slået ud efter den. Og så kryber den ud med ørerne trukket tilbage og halen mellem benene.


En anden veninde har oplevet at høre en barnelatter/barnegråd flere gange oppe fra førstesalen. Da hun en dag havde en veninde på besøg, rendte denne datter konstant ovenpå. Hun "legede med pigen".
Generelt sker der mange sære ting hos min veninde. Lamelgardiner der blafrer, selv om alle vinduer og døre er lukket. Stole der bliver trukket ud på gulvet. Lyden af vand der bliver hældt i glas i køkkenet osv-osv.


Jeg tror på det. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg kan ikke forklare ovenstående med andet end overnaturlige hændelser. Og at folk fnyser og griner af det, kan jeg ikke tage mig af.

[Fru Sunshine]

Jeg er også ligeglad med hovedrysteriet.
De mennesker har jo ikke set, hvad jeg har set og oplevet det, jeg har oplevet.
Før det sker, vil de jo blive ved med at forsøge at forklare det overnaturlige som noget, der kan forklares med videnskab.

[dgd2007]

Næ ...
Men jeg kan huske en gammel Qvist-vittighed med to spøgelser, der stod og snakkede om, at mennesker var sådan nogle underlige uvirkelige nogen ... det var som om man kunne gå lige igennem dem!

[Chatsy]

Har i hvert fald oplevet noget skummelt som barn, der senere udviklede sig til noget syret.

Det hus, min familie boede og stadig bor i, er fra starten af 1900-tallet eller før. Deromkring. Gammelt er det i hvert fald.
Jeg var fire år, da jeg en nat vågnede op i min seng, hvor jeg var vendt 180 grader. Godt nok sov jeg urolig - har også været søvngænger -, men det var alligevel første og eneste gang, jeg endte med at vågne op med fødderne på hovedpuden. Det var skummelt nok i sig selv, synes jeg - så det blev bestemt ikke bedre af at der stod en kulsort skygge lige for næsen af mig. Det lignede en kort, kraftig og stærk mand, der bar, hvad der lignede sådan en bondemands hat.
Jeg blev så bange, at jeg bare gemte mig under dynen i håb om at skyggen ville forsvinde. Da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig længere væk. Så gemte jeg mig atter under dynen, håbede skyggen ville forsvinde helt, men da jeg igen løftede dynen stod skyggen helt for næsen af mig igen. Jeg var simpelthen så ræd.
Jeg gemte mig en tredje gang under dynen og da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig væk igen og så løb jeg ellers alt hvad jeg kunne ind til mine forældre og var fuldkommen ude af den. Jeg skulle aldeles ikke ind på mit værelse igen, selvom de ikke rigtig forstod, hvad der havde gjort mig så ude af den.

Jeg beskrev aldrig rigtig, hvad jeg så, udover at det var en mand, så mine forældre troede bare, jeg havde mareridt.

Mange år senere kom vi tilfældigvis til at snakke om det overtroiske og jeg fik endelig beskrevet hvordan den mand, jeg havde set, så ud. Mine forældre så helt forkerte ud og min far fik gravet et billede frem af ham, der byggede huset i sin tid.

Det var fanme ham. Hat, statur og det hele.

[Tibbler]

Har i hvert fald oplevet noget skummelt som barn, der senere udviklede sig til noget syret.

Det hus, min familie boede og stadig bor i, er fra starten af 1900-tallet eller før. Deromkring. Gammelt er det i hvert fald.
Jeg var fire år, da jeg en nat vågnede op i min seng, hvor jeg var vendt 180 grader. Godt nok sov jeg urolig - har også været søvngænger -, men det var alligevel første og eneste gang, jeg endte med at vågne op med fødderne på hovedpuden. Det var skummelt nok i sig selv, synes jeg - så det blev bestemt ikke bedre af at der stod en kulsort skygge lige for næsen af mig. Det lignede en kort, kraftig og stærk mand, der bar, hvad der lignede sådan en bondemands hat.
Jeg blev så bange, at jeg bare gemte mig under dynen i håb om at skyggen ville forsvinde. Da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig længere væk. Så gemte jeg mig atter under dynen, håbede skyggen ville forsvinde helt, men da jeg igen løftede dynen stod skyggen helt for næsen af mig igen. Jeg var simpelthen så ræd.
Jeg gemte mig en tredje gang under dynen og da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig væk igen og så løb jeg ellers alt hvad jeg kunne ind til mine forældre og var fuldkommen ude af den. Jeg skulle aldeles ikke ind på mit værelse igen, selvom de ikke rigtig forstod, hvad der havde gjort mig så ude af den.

Jeg beskrev aldrig rigtig, hvad jeg så, udover at det var en mand, så mine forældre troede bare, jeg havde mareridt.

Mange år senere kom vi tilfældigvis til at snakke om det overtroiske og jeg fik endelig beskrevet hvordan den mand, jeg havde set, så ud. Mine forældre så helt forkerte ud og min far fik gravet et billede frem af ham, der byggede huset i sin tid.

Det var fanme ham. Hat, statur og det hele.

Yikes

Blev du så ved at sove på samme værelse derefter, uden der skete noget?

[Chatsy]

Har i hvert fald oplevet noget skummelt som barn, der senere udviklede sig til noget syret.

Det hus, min familie boede og stadig bor i, er fra starten af 1900-tallet eller før. Deromkring. Gammelt er det i hvert fald.
Jeg var fire år, da jeg en nat vågnede op i min seng, hvor jeg var vendt 180 grader. Godt nok sov jeg urolig - har også været søvngænger -, men det var alligevel første og eneste gang, jeg endte med at vågne op med fødderne på hovedpuden. Det var skummelt nok i sig selv, synes jeg - så det blev bestemt ikke bedre af at der stod en kulsort skygge lige for næsen af mig. Det lignede en kort, kraftig og stærk mand, der bar, hvad der lignede sådan en bondemands hat.
Jeg blev så bange, at jeg bare gemte mig under dynen i håb om at skyggen ville forsvinde. Da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig længere væk. Så gemte jeg mig atter under dynen, håbede skyggen ville forsvinde helt, men da jeg igen løftede dynen stod skyggen helt for næsen af mig igen. Jeg var simpelthen så ræd.
Jeg gemte mig en tredje gang under dynen og da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig væk igen og så løb jeg ellers alt hvad jeg kunne ind til mine forældre og var fuldkommen ude af den. Jeg skulle aldeles ikke ind på mit værelse igen, selvom de ikke rigtig forstod, hvad der havde gjort mig så ude af den.

Jeg beskrev aldrig rigtig, hvad jeg så, udover at det var en mand, så mine forældre troede bare, jeg havde mareridt.

Mange år senere kom vi tilfældigvis til at snakke om det overtroiske og jeg fik endelig beskrevet hvordan den mand, jeg havde set, så ud. Mine forældre så helt forkerte ud og min far fik gravet et billede frem af ham, der byggede huset i sin tid.

Det var fanme ham. Hat, statur og det hele.

Yikes

Blev du så ved at sove på samme værelse derefter, uden der skete noget?

Jeg....

...sov på gulvet inde på mine forældres soveværelse i ret lang tid efter Og senere byttede jeg værelse med en af mine brødre.

Men det var den eneste gang, jeg oplevede det.

[Myresluger]

Mine børn sagde ofte da de var en 3-4 år gamle at de ikke kunne lide at hende den gamle dame stod og kiggede på dem når de sov! Vi har ikke gået mere ind i det - for ikke at skræmme dem yderligere - men en periode overvejede vi seriøst at få en ud og "fjerne det" men så holdt de op med at tale om det (og komme op i soveværelset skræmt fra vid og sans) og så gik vi væk fra det.. for vi tror jo ikke på "den slags" meen alligevel...

[Studsgaard]

Jeg tror på der er mere her end vi lige opfatter. Om de går rundt som personer/skygger ved jeg ikke. Jeg har aldrig set en på den måde.

Men vi havde en periode for mindre end et år siden, hvor vores tv pludselig begyndt at afspille lyd (ingen billede) midt om natten. Det skete flere gange i løbet af en månede - altid noget tale på engelsk - det er er mega spooky er at vi har parabol. Den var slukket, så hvordan lyden kom til tv'et forstår vi ikke. Vi tændte det og slukkede det så igen. Og lyden var væk.

En anden dag var det computeren der, trods den var lukket sammen, tændte sig.

Men nu er det over et halvt år siden det skete sidst. Og vi har ingen forklaring på det.

Jeg føler ikke det var noget ondt eller skræmmende - men alligevel blev jeg noget forskrækket og det var noget mystisk.

Da min mormor døede vidste jeg det også inden min mor fortalte det. Bare sådan en meget tydelig fornemmelse der ikke kan forklares.

[Joe]

I en periode vågnede jeg skrigende to nætter med kort mellemrum, fordi der stod en mand på mit værelse i mit barndomshjem og kiggede på mig.
Han gik dog væk, da jeg begyndte at skrige. Men det var også samme periode, hvor jeg nogle gange vågnede og troede, jorden var ved at gå under, så jeg er ikke helt hundrede procent overbevist om at det rent faktisk var et genfærd. Det var nok bare mit hoved, der havde det rimeligt presset.

Jeg er dog absolut ikke afvisende for at spøgelser eksisterer. Og jeg er pissebange for at møde et. Men i virkeligheden er jeg endnu mere bange for igen at se ting, der ikke er der. For det må alt andet lige være værre at blive skør, end at der er et spøgelse i ens lejlighed.

Efter min morbror døde i sommers, drømte jeg at jeg mødte hans genfærd. Og selvom det først var uhyggeligt, så blev det også lidt hyggeligt, for det var jo en mulighed for at se min morbror igen. Så jeg var besluttet mig for at spøgelser er ok, når bare det er nogen, jeg kender.

Min bror har dog været på rigtigt mange såkaldte hjemsøgte steder om natten, i forbindelse med sit arbejde. Han tror nu stadig ikke på spøgelser. Men jeg tror også på, at det er forskelligt, hvor modtagelig man er. Jeg bilder mig selv ind, at jeg er pænt modtagelig, selvom jeg aldrig har oplevet noget, der ikke kunne bortforklares. Det skulle da lige være dengang en dåse hakkede tomater fløj fra mit køkkenskab og ud på gulvet, mens jeg sad i den anden ende at mit værelse, og ikke havde været i nærheden af køkkenskabene længe. Men okay, jeg er selv megaklodset, måske mit inventar også er det.

[Persnikedy]

Jeg har ikke oplevet noget overnaturligt, men hvis jeg så eller hørte noget ville jeg nok tilægge det til min skizofreni før jeg ville tænke i spøgelser .
Jeg tror heller ikke på spøgelser/poltergeists/mm, men jeg eeeelsker en god dokumentar om spøgelser, spøgelses historier og urban legends. Jeg tror vi alle har et eller andet i os der gør at vi bliver tiltrukket på den ene eller anden måde af sådan noget. Den der nysgerrighed om alt hvad vi ikke ved, ikke kan se og ikke kan forklare. Uh, det er spændnde sådan noget

[lulu-p]

Jeg har ikke set spøgelser, men jeg har hørt uforklarlige lyde i mine svigerforældres meget gamle hus. Jeg tror på at ikke alt kan forklares..og ikke behøver at blive forklaret.

[Venus222]

Ja, men jeg arbejder også på et plejehjem så det ville næsten være underligt hvis der ikke spøgte.

Men helt konkret har jeg set folk gå ind på stuer, og så være pist væk når man kom der ind 10 sek. senere. Jeg har oplevet et et meget low-tek batteridreven ur gå helt amok (viserne snurrede meget hurtigt rundt) og så den klassiske med hurtig temperaturfald i et lokale.

[Queen Molly]

Gode historier, bliv endelig ved.