Indlægaf Chatsy » 4. jan 2016, 19:20
Har i hvert fald oplevet noget skummelt som barn, der senere udviklede sig til noget syret.
Det hus, min familie boede og stadig bor i, er fra starten af 1900-tallet eller før. Deromkring. Gammelt er det i hvert fald.
Jeg var fire år, da jeg en nat vågnede op i min seng, hvor jeg var vendt 180 grader. Godt nok sov jeg urolig - har også været søvngænger -, men det var alligevel første og eneste gang, jeg endte med at vågne op med fødderne på hovedpuden. Det var skummelt nok i sig selv, synes jeg - så det blev bestemt ikke bedre af at der stod en kulsort skygge lige for næsen af mig. Det lignede en kort, kraftig og stærk mand, der bar, hvad der lignede sådan en bondemands hat.
Jeg blev så bange, at jeg bare gemte mig under dynen i håb om at skyggen ville forsvinde. Da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig længere væk. Så gemte jeg mig atter under dynen, håbede skyggen ville forsvinde helt, men da jeg igen løftede dynen stod skyggen helt for næsen af mig igen. Jeg var simpelthen så ræd.
Jeg gemte mig en tredje gang under dynen og da jeg lidt efter løftede dynen igen, havde skyggen rykket sig væk igen og så løb jeg ellers alt hvad jeg kunne ind til mine forældre og var fuldkommen ude af den. Jeg skulle aldeles ikke ind på mit værelse igen, selvom de ikke rigtig forstod, hvad der havde gjort mig så ude af den.
Jeg beskrev aldrig rigtig, hvad jeg så, udover at det var en mand, så mine forældre troede bare, jeg havde mareridt.
Mange år senere kom vi tilfældigvis til at snakke om det overtroiske og jeg fik endelig beskrevet hvordan den mand, jeg havde set, så ud. Mine forældre så helt forkerte ud og min far fik gravet et billede frem af ham, der byggede huset i sin tid.
Det var fanme ham. Hat, statur og det hele.
3