Jeg er sådan lidt "meeh".
Var til opfølgning efter aborten igår og skulle sidde i samme venterum som dem der skulle til nf. Det var meget svært og jeg kæmpede for ikke at tude. Jeg tudede til gengæld inde hos lægen, som var meget sød dog. Fik ikke rigtig noget nyt, men bekræftet at kromosomfejlen var sort uheld og ikke noget arveligt eller noget de regner med sker igen. Fik tilbudt at hvis/når jeg bliver gravid igen, at jeg kan komme ind til en tidlig scanning og lægge en plan for screeninger osv. De vil også tilbyde en moderkageprøve, men det tror jeg ikke jeg vil have, der er jo abortrisiko og det var heller ikke særlig sjovt at gennemgå sidst. Vores plan er nipt så tildigt som muligt og så nf/doubletest. Håber det vil være nok tryghed for mig.
Var meget ked af det bagefter, men da jeg havde tudet færdig kunne jeg mærke at det var godt at have været derude og få det afsluttet og rart at de ser fremad og regner med at jeg kommer tilbage med et rask barn i maven.
Så skal jeg jo bare lige blive gravid....Har æl i næste uge regner jeg med. Er begyndt at træne igen, har ikke trænet siden før graviditeten, dvs for sommerferien. Og har droppet sukker (lad os se hvorlangt det holder
) . Føler at jeg hver måned skal gøre noget anderledes for at øge chancerne.
Så 'meeh' fordi jeg stadig er meget ked af det, men på en måde også kan begynde at lægge det bag mig og se fremad.