Åh jeg synes godt nok jeg bokser med hverdagen her...
Jeg er træt og brugt og trænger bare til ferie.
Ud over at kærligheden lige tiltede for mig, så har ungerne eller ting omring dem krævet sit.
Nr. 3 er blevet udredt, fik en ikke overraskende ADHD diagnose, dejligt - men det har krævet en del ture til psykiatrine, et indkaldt møde der ifølge sekretær overhoved ikke lod sig flytte på, jeg hoppede på tungen for at løse det, hvorefter de så aflyser med kommune, ppr og skole - men ikke os, som bliver aflyst 1½ time før mødestart. Super fedt
Det møde har vi så været til idag, hvor jeg igen fik bekræftet at PPR psykologen er en ko af dimensioner.
Bl.a. vaskede hun totalt hænder da jeg forelagde hende fakta om hvor længe hun havde været om at lave ppv (15 mdr) og indstille til udredning (yderligt 3 måneder) og hendes meget belærende ord om at hun jo havde sagt at børn med evt. ADHD havde meget dårligt af skærm efter spisetid, både tv, telefon og ipad, og det troede hun da at jeg havde forstået. - Og ja, jeg ved godt det ikke er skide optimalt, men der skal ligesom også ordnes køkken efter mad, lillebror skal puttes osv. og så gør man det der skal til for at det kører bedst muligt for alle parter, og det er lig med tv.
Samtidig stillede hun spørgsmål ved om ikke ADHD diagnosen var en vel tynd en af slagsen, det kunne sygeplejersken heldigvis afslå, med ganske fine argumenter, det var dejligt.
Og en helt ny sagsbehandler (vikar) hvor kommunen ikke lige har besværet sig med at informere om at hende vi normalt har er sygemeldt.
Det var jo mega fedt...
Er så pisse fucking træt af det skide system, har været i det i 2 år nu, og ingen gør det de skal, følger ikke lovgivning, tidsrammer osv.
Det er bare hårdt arbejde.
Nr. 2 har også lige tiltet et par gange med nogle dumme ting i skolen, mobning, og nu en konflikt med en klassekammerat, der endte i en kæmpe slåskamp. Han var dog uden skyld i at det opstod, sagde bare fra, blev tromlet og gav igen.
Trænger til en laaaang ferie fra morlivet egentligt...
Men det er eksmand der har taget sig den frihed for nuværende, så min næste børnefri "uge" er reduceret fra 5 døgn til 2.
Der skal tilgengæld feriehygges med ungerne, og det glæder jeg mig til.
først en uge hvor ungerne lagde sig syge med mavehalløj, en efter en, og så en lang og hæftig arbejdsuge, hvor jeg først præsterede at få en gren i øjet, AV, så jeg lignede noget der var løgn fordi øjet bare græd, og derfter en kæmpe forkølelse -hvor jeg self ikke kunne finde ud af at melde mig syg, og hvor også beboerne har været syge med mavehalløj, så mangler jeg kun lige 13 timer imorgen, så er der 10 dage fri, kun afbrudt af en enkelt aften med 5 timers arbejde. Åh hvor skønt....
En del af fornøjelserne ved at være single-mor
Og det var der jeg blev skide taknemmelig over at ekskæresten faktisk var en del af mit liv, og blev lukket ind i det indre, i det der fylder og kræver i livet. For han har været en kæmpe hjælp, og da jeg skrev igår at jeg var lidt øv, ringede han og snakkede.
Og jeg ringede og læssede af idag, og fik ikke andet end opbakning, søde og anerkendelse.
Og vi har lavet aftale om fisketur med ungerne. Selvom det ikke skal være ham, og han har sine "fejl og mangler" så er han sgu et fantastisk og varmt menneske, som jeg er virkelig taknemmelig for.