Sorenspige skrev:Canoodle, udover at trøste ham og fortælle ham, at du er der, sætter du så ord på hans følelser/opførsel. Fx "jeg kan se, at du er ked af det nu/ikke gider have bleen/jakke/sko på, men det skal du osv.". På den måde oplever han en forståelse, også selvom situation egentlig forbliver den samme.
Ja, nogle gange gør jeg, men jeg prøver at minimere mængden af ord, da han er så lille og forstår så lidt. Men jeg kunne helt sikkert godt blive bedre. Det må prøves at skrue op for det
Han har i øvrigt været rigtig sød her til aften, og sagde selv godnat og lukkede godnatlæsnings-bogen for at blive puttet kvart i seks!
OG jeg fik en fin snak med pædagogerne. De sagde med det samme, at det ville de være opmærksomme på at ikke bruge de vendinger der. De sagde også, at det var ment som sjov, men at de også godt kunne se at det skulle stoppe nu. Vi talte om at det har været en ret turbulent tid for ham med vuggestuestart, sygdom, flytning, ferie og omstillinger og det nok er der hunden ligger begravet. Så vi ser tiden an