Dmitra skrev:Stigmatisering er altid upassende.
Fredag aften fik jeg vildt ondt ved lungerne, og kan derfor kun trække vejret overfladisk, da det ellers gør for ondt, det er så gradvist blevet værre og sidder nu også ved ribbenene og har derfor gjort vejrtrækningen endnu mere overfladisk. Følelsen i ribbene er som da jeg for mange år siden fik trykket samtlige ribben på Roskilde festivalen. Det eneste der hjælper lidt på smerterne er at ligge ned på maven.
Jeg har jo forhøjet tryk i hovedet og er i behandling med diamox, det er et præparat der har en alenlang liste over mulige bivirkning, en normal dosis er 1000 mg pr dag, jeg blev sat op til 1500 mg pr dag for 3 uger siden. Jeg siger ikke det er det men en bivirkning kan bl.a. være lungeemfesym og jeg reagerer selvklart på pludselig kraftige smerter der slår rod.
Jeg taler vildt forpustet fordi jeg ikke kan trække vejret ordentligt så jeg spørger et personale fra mit tidligere bosted om hun vil ringe, det er ellers ikke noget jeg plejer at blande andre ind.
Det gør hun, med mig på medhør, hun præsenterer sig selv, han hører KUN bosted og vupti:
"Er hun (mig) handikappet"?
Så lyttede han ikke ret meget mere og gav den gængse pandodilbesked. Hende fra bostedet nævnte det med Diamox eller forsøgte det, men det afviste han blankt. Hvis han havde været bare lidt interesseret i at hjælpe havde han spurgt hvorfor i alverden jeg får Diamox, der ikke lige er et præparat hver anden dansker skal tage, det gives kun hvor det er allermest nødvendigt pga de mange mulige bivirkninger.
Det er sådanne ting der får mig til at overveje nogle gange at holde mig fra læger for det er cirka 50/50 om det er en som ham man møder eller en der som minimum vil lytte.
Og så har man fandeme levet en beskyttet tilværelse hvis det første der falder en ind når man hører ordet bosted er at spørge "om vedkommende er handikappet".
Rend mig i røven.
(Disclaimer, der er ikke noget galt med at være handikappet, forstå mig ret, men hele hans attitude og skiftende toneleje da han hørte ordet bosted, det er fandeme upassende)
Jeg tror, du har været uheldig med den læge. Det er i hvert fald ikke min erfaring fra 1813 (lægevagt herovre). Min oplevelse har derimod ofte været, at det er en døråbner at præsentere sig som personale. Der kan godt blive spurgt til målgruppen for bostedet, og i nogle tilfælde kan det også være ganske relevant. Men det lyder til at du er rendt ind i en der ikke kan skelne, hvornår det er relevant.