Hvordan blev I enige om at være kærester?

[JoyNips]

Det var vi nærmest bare fra første møde. Og en tre uger efter blev jeg præsenteret for hans venner som "kæresten".

[D.itsen]

Det var efter et par måneder og virkelig mange samtaler. Manden skulle lige overveje om han kunne se sig selv i et åbent BDSm forhold. Ingen af delene havde han overvejet før han mødte mig.
Måske ikke så klassisk romantisk, men så meget mig.

[Tanten]

Vi kunne til sidst ikke længere holde vores følelser tilbage efter 7 års venskab, der var blevet til kærlighed. Men hold op, hvor var den første tid svær; for hvad nu, hvis det ikke gik? Så ville vi miste vores dyrebare venskab. Og hvad ville vores mange fælles venner og vores familier sige? Hvad var vi - elskere, kærester eller bare dybt hemmelige et-eller-andet? Og hvordan starter man lige et forhold, hvor den ene har gjort det forbi med sin partner gennem mange år?

Der gik dog ikke længe, så blev vi rørende enige om, at kærester var, hvad vi er - og at vi lige så godt kunne være ærlige overfor vores omgivelser om det også. The rest is history.

[Mulan]

Eddie er ikke klar over det endnu.

[Luffegås]

Vi havde været sammen et par gange, ret ups agtigt. En af gangene havde han spurgt hvorfor jeg kunne ville ham når jeg var fuld. Så sagde jeg han kunne jo invitere mig ud eller komme over.
Jeg stod og halvvejs vidste ikke om han ville have mig, og lidt overvejede jeg at finde sammen med en eks. Jeg fortalte dog min eks, jeg havde fået følelser for en anden, uden egentligt at have snakket med min T om det. Dagen efter tog jeg så over til T.
Jeg lå op af ham, for ellers kunne jeg ikke få fremstammet noget.
Mig: Jeg tænkte på, kan du lide mig?
Ham: Ja
Mig: Synes du der der noget at bygge videre på?
Ham: Ja bestemt.
Mig: Ok men jeg er ikke klar til at have det offentligt og åbent, og der er nogen personer der nok vil gøre problem ud af det.
Ham: Ok, jeg er heller ikke klar til noget offentligt.

Så fortsatte dagen og jeg blev pludselig i tvivl om han forstod jeg så os som kærester. Indtil han pludselig kyssede mig og kaldte mig sin "egen hemmelige kæreste". Det virkede så bevidst da han sagde det, som om han vidste jeg stadig var i tvivl om hvad der var sket. 4 dage efter offentliggjorde jeg det så i en brandert på facebook

[billiebean]

Det skete vel dengang, hvor vi havde kendt hinanden et par måneder. Først skulle jeg lige have kvalt en dødfødt genoplivning af et forhold til en ex én gang for alle, hvorefter jeg bestilte en flybillet ned til ham jeg var helt sindssvagt forelsket i i Frankrig. Planen var at jeg skulle være der i 14 dage. Jeg blev der i 1 år. Vi har været sammen i 5 år til foråret.

[LadyFox]

Jeg blev bare præsenteret som kæresten efter et par måneder

[thomassneum]

Det var vist nok engang i '75

[Fillie]

Vi har aldrig haft "samtalen" - ikke engang om at blive gift. Vi faldt blot i hak fra første færd, og så har vores tandhjul passet sammen lige siden. Det er skam ikke, fordi vi ikke taler om vores forhold, for det gør vi: F.eks. talte vi i begyndelsen meget om, hvordan vi havde lyst til at indrette vores tilværelse sammen, hvilket rent praktisk afstedkom, at vi over en periode hentede hans ting og efterhånden flyttede sammen hos mig, og siden udviklede vores samtaler til at dreje sig om, hvordan vi skulle sikre hinanden, når vi blev gift, og at det i det hele taget ville være dejligt at være netop det. Det sidste resulterede i, at vi en aften spontant loggede ind på Borger.dk og bestilte vielse på samme dato, vi kommunikerede første gang via en datingside. Det er i øvrigt den dato, der står i vores ringe, som vi fik et eller andet sted imellem, at vi mødtes, og vi blev gift, og dem har vi beholdt.

Ind imellem morer vi os over, at vi formelt aldrig har aftalt hverken at være kærester, flytte sammen, blive forlovet eller blive gift, men at det alligevel er gået sådan helt af sig selv.

[Alphilia]

Vi havde aldrig "snakken". Jeg skulle flytte til udlandet nogle måneder efter vi havde mødt hinanden og da han kom og besøgte mig første gang - en weekend med to mennesker på 10 m2 uden jeg fik spat (er normal et ret privat/alene menneske) ja så var det ligesom bare sådan det var.

[Mi55y]

Jeg har jo selv startet denne tråd, så det er vel meget passende, at jeg selv byder ind, nu hvor det er blevet relevant...

Vi har set hinanden i 3 måneder (kendt hinanden i 1,5 år). Vi lå så i sengen i morges og snakkede, og så kom vi ind på mit sidste faste forhold, hvor jeg slutter af med at sige "og så har jeg ikke haft en kæreste siden...". Hans svar var: "Det har du så nu!"

Så ja, det har jeg...

[Q-beben]

Anden gang vi så hinanden, sagde han til mig, at jeg skulle bare sige til, når jeg var "klar" til at være kæreste, for han vidste godt, at det skulle være os.

Så gik der vel... tre uger, hvor vi var sammen nærmest hele tiden... og hvor han prikkede til mig og spurgte, hvorfor jeg ikke bare sagde, at jeg var klar, når nu vi var så forelskede i hinanden? Ja, så var vi kærester.

PS. Faktisk var jeg klar til at bære kæreste-batchen efter vores andet møde (synes bare, at han var så lækker på så mange måder), men... jeg tvang mig til at tænke lidt over det... Er før rushet ud i et forhold, fordi jeg har været momentan sindssyg = forelsket og hvor det bare ikke holdt ret længe...

[Purple Haze]

Eddie er ikke klar over det endnu.

Eddie?
Er der noget jeg har glemt du har fortalt?

---

Jeg er i øvrigt ikke kærester med min kæreste endnu, vi ses bare

[Anilara]

Nogle af vores fælles venner spurgte os om vi nu var blevet kærester, da vi var samlet på et spillested. Vi havde ikke haft snakken, så kiggede bare nervøst på hinanden og sagde nej.
Han spurgte mig så et par minutter efter. Jeg gik ud til toiletterne, kiggede mig selv i spejlet, og sagde "ok, du tager chancen" og gik tilbage og sagde ja.

[Mulan]

Eddie er ikke klar over det endnu.

Eddie?
Er der noget jeg har glemt du har fortalt?

---

Jeg er i øvrigt ikke kærester med min kæreste endnu, vi ses bare

Eddiebaby