Dikus skrev:Wizzze skrev:...
Det kan du sige, der er jo et element af fællesskab i vores delen, af dine, mine og vores.
Forskellen er at vi ikke smider det hele i en stor pulje, eller snakker om hvad pengene skal bruges på, ikke dem alle ihvertfald. Jeg kan købe hvad jeg vil for mine, og hun kan købe hvad hun vil for sine, intet behov for at koordinere eller spørge om lov / informere.
Hmmmm.... Igen er det semantik for mig
Jeg kunne ikke drømme om at koordinere, spørge om lov eller informere om, jeg bruger penge, der er til rådighed. Og det uanset, om jeg tjener mest eller mindst. (Og jeg har i den grad prøvet begge dele.)
Til gengæld forventer jeg af både mig selv og min mand, at vi har en fornuftig tilgang til forbrug. Og så er der jo ikke behov for at have mine egne penge.
Med fælles økonomi mener jeg nok netop det, at man sammen ser på, hvad man har af penge - og hvordan man vil bruge dem. Altså... Skal vi på ferie i år? Skal den koste 10 tkr. eller 100 tkr.? Skal vi bo i hus eller lejlighed? Skal vi have renoveret? Altså at man sammen tager beslutninger om, hvordan pengene skal bruges og hvilket liv man ønsker. Og ikke at den med flest penge bestemmer mest og kan "invitere" den anden til alt det sjove.
Men penge er vist heller ikke så vigtigt for mig. Pt har jeg stadig fællesøkonomi med kommende eksmand, som jeg ikke bliver skilt fra, fordi jeg ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser. Det er meget lettere bare at være gift og have fællesøkonomi Så er vi ikke ude i gaver, der skal beskattes og andet gris i hans retning
Men det ka man jo blive nødt til - at koordinere indkøb for fælles penge.
For hvis der kun står 1.000 kr på kontoen, du har kik på en vinterjakke til 800 og manden har kik på et lydkort til 750 - så kan du jo fint få jakken - ELLER han kan fint få lydkortet - men I kan ikke begge gå ud på mandag og købe jakke OG lydkort - så går kontoen jo i minus.