Insp Netdatingens sorteringsfilter

[LadyFox]

Jeg synes ikke forskellen er så stor på netdating, og at møde potentielle forelskelser ude i virkeligheden. Da jeg var på netdating var der en hel del mænd (og kvinder) jeg afviste fordi jeg fandt deres indledning (eller udseende) intetsigende, ligegyldig og/eller upassende - men jeg har afvist mindst lige så mange ude i virkeligheden af samme grunde. Altså hvis der ikke er et eller andet der tænder min lyst til at skrive/snakke så kan jeg lige så godt lade være, jeg ser ingen grund til at bruge uanet tid på at snakke med alle der henvender sig til mig, der bliver nødt til at være et eller andet filter. - Jeg tillægger førstehåndsindtrykket en stor værdi, uanset om det er på nettet eller ude i virkeligheden - og ja, det er meget muligt jeg sortere noget guld fra på den bekostning, men det er en risiko jeg er villig til at tage, jeg synes det er vigtigt at være i stand til at gebærde sig overfor nye mennesker på en positiv måde, og formå at lade de positive egenskaber komme frem, fremfor de mindre gode. For mig er det vigtigt at jeg kan tage en kæreste med rundt omkring uden at være nervøs hans opførsel.

Nu har jeg en kæreste, og jeg er forlængst blevet bevidst om at netdating ikke er noget for mig, det der med at søge en kæreste er ikke min kop te - men jeg synes ikke jeg kan se nogle tendenser ved netdating der ikke gør sig gældende ude i den fysiske datingverden også.

[DetSorteCirkus]

Jeg må indrømme, at jeg fra starten har undret mig over, at netdating er blevet så udbredt. Altså at konceptet bedømt på antallet af oprettede profiler og betalende brugere er blevet en succes, forstår jeg udmærket, men at så mange har vurderet, at det kunne være noget, de kunne finde ud af og få noget overvejende godt ud af, er kommet bag på mig.

For mig at se kræver det især tre kompetencer at kunne få noget meningsfyldt ud af en datingprofil; gode og præcise kommunikationsevner, tæft for personlig branding, herunder målgruppe, og endelig flair for at begå sig socialt, hvilket her endda skal mestres alene på baggrund af skriftlig kontakt.
Til sammenligning er især de to første punkter noget, som firmaer og organisationer bruger formuer på at få professionelle bureauer til at klare for sig.

Jeg mener ikke, at der er et facit på, hvad gode og præcise kommunikationsevner i praksis er, men hvis afsender ikke evner at være realistisk omkring, hvem målgruppen kunne tænkes at være og, ikke mindst, hvor stor/lille den vil være, kan det give hak på selvtilliden, fordi han/hun undrer sig over, at det ønskede resultat udebliver og undervejs bliver afvist igen og igen. På samme måde vil jeg mene, at netdating kun til dels er løsningen for mennesker, som normalt har svært ved at komme i kontakt med nye mennesker, da kontakt, som kun fungerer på nettet, ikke vil skabe den ønskede ændring ude i virkeligheden.

Samlet set tror jeg, at det umiddelbart nye i netdating har fået en del mennesker til at tro, at formen ville kunne kompensere for noget, de ellers har svært ved, men dels kan netdating ende med i stedet at skade, fordi afsender bliver mindre tiltrækkende, når kun skrift og billede tæller, og dels synes der at være et generelt paradoks, som gør sig gældende, nemlig at dem, der har mest brug for, at netdating skal virke for dem og derfor tager det hele meget alvorligt og personligt, samtidig er dem, som har sværest ved at opnå det ønskede resultat, bl.a. fordi de hurtigere end andre bliver bitre at høre på.

[Fillie]

Som jeg var inde på for noget tid siden, er netdating blot en del af et meget større billede, der tegner sig i forhold til den måde, vi mennesker interagerer i dag. At kunne i) formulere sig skriftligt og ii) begå sig på sociale medier er blevet en hjørnesten i stort set samtlige forhold af tilværelsen: Facebook, Instagram osv. i relation til familie, venner og kollegaer, LinkedIn i relation til karrieremæssige forhold, datingsider i relation til at møde en partner etc. Desuden er skriftlig kommunikation i forhold til offentlige instanser via Borger.dk, E-boks mv. ligeledes eksempler på, at vi forventer af hinanden, at man som en selvfølge kan forstå og beskrive forhold omkring f.eks. ens sundheds-, uddannelses- og familiemæssige situation på skrift.

Med tanke på at undersøgelser har vist, at i) omkring 10 % af den voksne danske befolkning er funktionelle analfabeter, og at ii) læse- og skrivefærdigheder ikke nødvendigvis korrelerer med en forståelse af, hvordan man gebærder sig på sociale medier, er resultatet en ukendt men formentlig stor gruppe mennesker, som er rent ud sagt LOST i vores "digitale-sociale tidsalder", hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for mange aspekter af deres tilværelse.

Man kan jo hævde, at det er udviklingen, og at det bare er ærgerligt for de, der de facto står udenfor, men jeg synes, det er synd. Jeg føler mig en smule håbløst til mode, når jeg tænker på den dygtige murer, som måske ikke får jobbet, fordi han ikke har en profil på LinkedIn (eller endnu værre: Har en dårlig), moster Karen der enten kommer i konflikt med familien, fordi hun ikke kan aflæse, hvad der er passende at skrive på Facebook, eller måske ligefrem bliver glemt, når der inviteres til arrangementer, fordi hun aldrig logger ind, eller en sød fyr der ikke forstår, hvorfor alle hans breve på en datingside ikke bliver besvaret.

Mennesker med ringe læse- og skrivefærdigheder har længe været hægtet agterud i forhold til digitalseringen af oplysninger fra vores samfund, men at de nu samtidig også får en over snuden, fordi de mangler evnen til at præsentere sig på den rette måde i en social kontekst på internettet, er altså bare feje hold.

[Kasper]

Som jeg var inde på for noget tid siden, er netdating blot en del af et meget større billede, der tegner sig i forhold til den måde, vi mennesker interagerer i dag. At kunne i) formulere sig skriftligt og ii) begå sig på sociale medier er blevet en hjørnesten i stort set samtlige forhold af tilværelsen: Facebook, Instagram osv. i relation til familie, venner og kollegaer, LinkedIn i relation til karrieremæssige forhold, datingsider i relation til at møde en partner etc. Desuden er skriftlig kommunikation i forhold til offentlige instanser via Borger.dk, E-boks mv. ligeledes eksempler på, at vi forventer af hinanden, at man som en selvfølge kan forstå og beskrive forhold omkring f.eks. ens sundheds-, uddannelses- og familiemæssige situation på skrift.

Med tanke på at undersøgelser har vist, at i) omkring 10 % af den voksne danske befolkning er funktionelle analfabeter, og at ii) læse- og skrivefærdigheder ikke nødvendigvis korrelerer med en forståelse af, hvordan man gebærder sig på sociale medier, er resultatet en ukendt men formentlig stor gruppe mennesker, som er rent ud sagt LOST i vores "digitale-sociale tidsalder", hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for mange aspekter af deres tilværelse.

Man kan jo hævde, at det er udviklingen, og at det bare er ærgerligt for de, der de facto står udenfor, men jeg synes, det er synd. Jeg føler mig en smule håbløst til mode, når jeg tænker på den dygtige murer, som måske ikke får jobbet, fordi han ikke har en profil på LinkedIn (eller endnu værre: Har en dårlig), moster Karen der enten kommer i konflikt med familien, fordi hun ikke kan aflæse, hvad der er passende at skrive på Facebook, eller måske ligefrem bliver glemt, når der inviteres til arrangementer, fordi hun aldrig logger ind, eller en sød fyr der ikke forstår, hvorfor alle hans breve på en datingside ikke bliver besvaret.

Mennesker med ringe læse- og skrivefærdigheder har længe været hægtet agterud i forhold til digitalseringen af oplysninger fra vores samfund, men at de nu samtidig også får en over snuden, fordi de mangler evnen til at præsentere sig på den rette måde i en social kontekst på internettet, er altså bare feje hold.

Men der vil jo altid være nogle, der "står udenfor" eller er mindre gode til de metoder, der bruges.

Desuden tror jeg ikke, at Linkedin er den gængse metode til at score sig et håndværkerjob; min opfattelse er, at det er den traditionelle metode med at gå hen og snakke med folk og høre, om de har brug for folk. Men hvad så med ham mureren, der ikke er så god til det, fordi han er vildt genert eller noget i den stil? Det er jo samme problemstilling, bare på en anden måde.

Og hvis moster Karen er en skovl til at bruge sociale medier, så tager man vel lige en snak med hende om etikette og adfærd og den slags.

[Fillie]

Som jeg var inde på for noget tid siden, er netdating blot en del af et meget større billede, der tegner sig i forhold til den måde, vi mennesker interagerer i dag. At kunne i) formulere sig skriftligt og ii) begå sig på sociale medier er blevet en hjørnesten i stort set samtlige forhold af tilværelsen: Facebook, Instagram osv. i relation til familie, venner og kollegaer, LinkedIn i relation til karrieremæssige forhold, datingsider i relation til at møde en partner etc. Desuden er skriftlig kommunikation i forhold til offentlige instanser via Borger.dk, E-boks mv. ligeledes eksempler på, at vi forventer af hinanden, at man som en selvfølge kan forstå og beskrive forhold omkring f.eks. ens sundheds-, uddannelses- og familiemæssige situation på skrift.

Med tanke på at undersøgelser har vist, at i) omkring 10 % af den voksne danske befolkning er funktionelle analfabeter, og at ii) læse- og skrivefærdigheder ikke nødvendigvis korrelerer med en forståelse af, hvordan man gebærder sig på sociale medier, er resultatet en ukendt men formentlig stor gruppe mennesker, som er rent ud sagt LOST i vores "digitale-sociale tidsalder", hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for mange aspekter af deres tilværelse.

Man kan jo hævde, at det er udviklingen, og at det bare er ærgerligt for de, der de facto står udenfor, men jeg synes, det er synd. Jeg føler mig en smule håbløst til mode, når jeg tænker på den dygtige murer, som måske ikke får jobbet, fordi han ikke har en profil på LinkedIn (eller endnu værre: Har en dårlig), moster Karen der enten kommer i konflikt med familien, fordi hun ikke kan aflæse, hvad der er passende at skrive på Facebook, eller måske ligefrem bliver glemt, når der inviteres til arrangementer, fordi hun aldrig logger ind, eller en sød fyr der ikke forstår, hvorfor alle hans breve på en datingside ikke bliver besvaret.

Mennesker med ringe læse- og skrivefærdigheder har længe været hægtet agterud i forhold til digitalseringen af oplysninger fra vores samfund, men at de nu samtidig også får en over snuden, fordi de mangler evnen til at præsentere sig på den rette måde i en social kontekst på internettet, er altså bare feje hold.

Men der vil jo altid være nogle, der "står udenfor" eller er mindre gode til de metoder, der bruges.

Desuden tror jeg ikke, at Linkedin er den gængse metode til at score sig et håndværkerjob; min opfattelse er, at det er den traditionelle metode med at gå hen og snakke med folk og høre, om de har brug for folk. Men hvad så med ham mureren, der ikke er så god til det, fordi han er vildt genert eller noget i den stil? Det er jo samme problemstilling, bare på en anden måde.

Og hvis moster Karen er en skovl til at bruge sociale medier, så tager man vel lige en snak med hende om etikette og adfærd og den slags.

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at at modbevise mine eksempler, når du er enig i den præmis, jeg opstiller.

Der ER andre spilleregler i rigtig mange aspekter af vores tilværelse end for blot på år siden, som er opstået og udvikler sig på grundlag af og som reaktion på de muligheder, teknologien stiller til rådighedhed, og mange mennesker er af den ene eller anden årsag ikke i stand til cope med disse. Og jeg mener, det er vigtigt at undersøge, hvem de er og passe lidt på dem.

[Kasper]

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at at modbevise mine eksempler, når du er enig i den præmis, jeg opstiller.

Der ER andre spilleregler i rigtig mange aspekter af vores tilværelse end for blot på år siden, som er opstået og udvikler sig på grundlag af og som reaktion på de muligheder, teknologien stiller til rådighedhed, og mange mennesker er af den ene eller anden årsag ikke i stand til cope med disse. Og jeg mener, det er vigtigt at undersøge, hvem de er og passe lidt på dem.

Ja, verden udvikler sig og præmisser og spilleregler ændres. Eureka!

Men selvom du er en ørnehaj til Linkedin og skriver verdens bedste jobansøgning, så kan du jo alligevel falde igennem til en jobsamtale, hvis du er socialt akavet, bliver overdrevet nervøs eller bare ikke er specielt charmerende in person. Sådan ER det jo bare. Uanset om det er det ene eller det andet, man skal være god til, så vil der jo altid være nogle, der ikke helt er gode nok.

Desuden bliver der taget hånd om dem, der har svært ved at følge med udviklingens nye krav. Det er f.eks. muligt at blive fritaget for den obligatoriske digitale post fra offentlige myndigheder, hvis man eksempelvis er ordblind, har fysiske funktionsnedsættelser eller ikke har adgang til en computer.

Og selvom moster Karen føler sig udenfor på de sociale medier, så er der jo ikke noget der forhindrer hende i at gribe telefonen og ringe til de mennesker, hun gerne vil i kontakt med.

[Fillie]

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at at modbevise mine eksempler, når du er enig i den præmis, jeg opstiller.

Der ER andre spilleregler i rigtig mange aspekter af vores tilværelse end for blot på år siden, som er opstået og udvikler sig på grundlag af og som reaktion på de muligheder, teknologien stiller til rådighedhed, og mange mennesker er af den ene eller anden årsag ikke i stand til cope med disse. Og jeg mener, det er vigtigt at undersøge, hvem de er og passe lidt på dem.

Ja, verden udvikler sig og præmisser og spilleregler ændres. Eureka!

Men selvom du er en ørnehaj til Linkedin og skriver verdens bedste jobansøgning, så kan du jo alligevel falde igennem til en jobsamtale, hvis du er socialt akavet, bliver overdrevet nervøs eller bare ikke er specielt charmerende in person. Sådan ER det jo bare. Uanset om det er det ene eller det andet, man skal være god til, så vil der jo altid være nogle, der ikke helt er gode nok.

Desuden bliver der taget hånd om dem, der har svært ved at følge med udviklingens nye krav. Det er f.eks. muligt at blive fritaget for den obligatoriske digitale post fra offentlige myndigheder, hvis man eksempelvis er ordblind, har fysiske funktionsnedsættelser eller ikke har adgang til en computer.

Og selvom moster Karen føler sig udenfor på de sociale medier, så er der jo ikke noget der forhindrer hende i at gribe telefonen og ringe til de mennesker, hun gerne vil i kontakt med.

Jeg ved ikke, om der bliver taget hånd om "dem", for jeg tvivler på, at vi ved, hvem de er, og deri ligger min bekymring. Det er jo ikke blot et spørgsmål om at tilbyde en løsning til handicappede, for det giver sig selv, men især at gøre sig nogle overordnede overvejelser om, hvilke krav der i dag - og især fremover - bliver stillet til mennesker, og om de faktisk har mulighed for at indfri dem.

Men jeg tror, jeg bevæger mig ud i nogle strukturelle betragtninger, som efterhånden svært rummes inden for trådens rammer. Jeg er iøvrigt all for, at indvidet har et stort ansvar for proaktivt at agere i egen interessere og ikke bare "lægge sig i fosterstilling", men jeg er meget interesseret i alt det, der ikke umiddelbart er synligt, men som påvirker vores hverdag og de valg, vi er bevidste om, at vi kan træffe.