Utroskab: Hvornår er man utro?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 1023
Likede indlæg: 8154

Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Fillie » 12. jan 2016, 14:34

Hvor går grænsen for, hvornår man i dine øjne er utro? Er det ved længerevarende kram, kys eller intime berøringer, eller skal der foregå et decideret samleje? Kan man være mentalt utro? Og er kommunikation, hvor der aldrig foregår fysisk interaktion som ved f.eks. sexchat, utroskab?
0
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 487
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 6065

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Lurende Peber » 12. jan 2016, 14:46

Når man overskrider de aftalte rammer.
For mit vedkommene er tunger og kønsdele + almene erogene zoner de fysisk forbudte.
Ikke-fysisk: Sexchat er nok det eneste, vi har defineret som no-go.

PS: Ovenstående eksempel vedr onani. Det er en privat ting (med mindre det foregår fælles), og der må man tænke på venner, vandmeloner eller vindmøller. Whatever rocks the boat.
Senest rettet af Lurende Peber 12. jan 2016, 14:50, rettet i alt 1 gang.
4
Registreret Gammel Gris :gris:
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Ado » 12. jan 2016, 14:48

Det afhænger jo af det enkelte forhold. For mit vedkommende er det, hvis han laver noget med en anden kvinde, som burde være forbeholdt den man er i forhold med.
0
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Animi » 12. jan 2016, 14:49

Jeg er meget enig med Angelinas definition.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3756
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8188

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Anilara » 12. jan 2016, 14:53

Når man laver noget seksuelt eller følelsesmæssigt med en anden, uden, at det er en aftale eller ok med sin partner.
1
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 1023
Likede indlæg: 8154

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Fillie » 12. jan 2016, 15:25

Hverken min mand eller jeg er flirtende af natur, og ingen af os er synderligt interesserede i det modsatte køn - andet end i hinanden, selvfølgelig. Vi er egentlig nok bare ikke særlig sexfikserede. :-D Det betyder, at de grænser, vi i vores monogame forhold rent teoretisk har opsat, aldrig er blevet tilnærmelsesvist udfordret. Men berøringer udover de almindelige høflige såsom håndtryk og et venligt kram vil være nogo. Det samme er gældende for seksuelt ladede samtaler og selvfølgelig sexchat.

Men som sagt: Vi når aldrig dertil, for ingen af os er interessede i andet end høflig og venlig omgang med andre. Det er usigeligt rart for mig at have en partner, der fungerer på samme måde som mig, da forskellige temperamenter på netop dette område uden tvivl ville udløse mange frustrationer.

Jeg synes som generel betragtning, det er svært at definere, hvornår noget er utroskab, da det - udover åbenlyse handlinger såsom sex - i høj grad handler om intention, situation, om man er tryg med sin partner og en masse andre forhold. Og så selvfølgelig indbyrdes aftaler hos det enkelte par.
0
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2963
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 624
Likede indlæg: 6591

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Sophaya » 12. jan 2016, 17:22

Tanker er toldfrie - hvad man tænker på mens man onanerer rager i sidste ende ikke andre. Man kan sagtens elske sin partner helt vildt, men lige tage en spiller med en anden i baghovedet, så længe man holder det på det plan. Hvis man derimod går over til at være intim med en anden - det være sig seksuelt eller følelsesmæssigt - uden ens partners samtykke, da synes jeg man er utro.
1
cat has nine lives babe
nine lives to itself
but you only got one

x
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Karkluden » 13. jan 2016, 09:05

Anilara skrev:Når man laver noget seksuelt eller følelsesmæssigt med en anden, uden, at det er en aftale eller ok med sin partner.

Enig her.

Og det betyder fx, at jeg ville være fuldkommen ligeglad med, om min kæreste for sjov lige kyssede en af mine veninder, mens jeg var der - til en fest fx. Det kunne ikke røre mig. Men hvis han pludseligt sad og havde laaaaaange samtaler hver aften med en kollega, og jeg røg helt ud på et sidespor, så ville jeg finde det problematisk.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Zombie » 13. jan 2016, 09:11

Jeg må indrømme, at det der med at kysse nogen "for sjov" i en brandert, kan jeg ikke se hvordan skulle udfolde sig, når man ikke længere er teenager. :gruble:

Anyway, jeg er ret monogam anlagt. Decideret utroskab er alle former for seksuel og/eller romantisk aktivitet der aktivt involverer og delagtiggører andre... Alt lige fra kys og sex, henover sexchat m.m.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
123million
Indlæg: 60
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 6
Likede indlæg: 66

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf 123million » 13. jan 2016, 10:21

Jeg mener også, at det er forskelligt fra par til par, og at man bør snakke om det. Men ligesom en anden skriver, så hvis min kæreste er åben om det, så bliver jeg ikke ked af det eller vred. Fx kom han hjem fra en fest engang og fortalte, at en pige havde kysset ham mens han var fuld, og at han afviste hende med det samme. Det var jeg ligeglad med, men hvis han havde holdt det skjult ville jeg nok havde reageret anderledes, hvis jeg så senere fandt ud af det.

Fx har min kæreste fortalt mig, at jeg godt må være sammen med andre, altså sex osv. Men da jeg ikke rigtig har lyst til det alligevel, så har vi ikke snakket videre om det. Hvis det på et tidspunkt var noget, jeg havde lyst til at prøve ville jeg nok snakke med ham om, hvilke regler, der skulle være, fx i forhold til, hvor mange gange man må se den samme person, om min kæreste vil vide det hver gang etc. Nogle gange tror jeg dog ikke, at man helt på forhånd kan vide, hvordan man vil have det og derfor er det også vigtigt at snakke om det løbende.
0
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf D.itsen » 13. jan 2016, 10:42

Angelina skrev:
Fillie skrev:Hvor går grænsen for, hvornår man i dine øjne er utro? Er det ved længerevarende kram, kys eller intime berøringer, eller skal der foregå et decideret samleje? Kan man være mentalt utro? Og er kommunikation, hvor der aldrig foregår fysisk interaktion som ved f.eks. sexchat, utroskab?


Når du skjuler/lyver noget for din partner ...

Hvis du kan gå hjem til din partner og sige "ååårh hvad, jeg flirtede/råsnavede/kneppede/[indsæt selv andre muligheder] med hende der den lækre nede fra regnskab til julefrokosten" - og din partner giver dig en high five for dine handlinger, så har du ikke været utro. Hvis du derimod er bekymret for din partner finder ud af hvad du lavede / sagde / gjorde, så er du på vildspor.

Der er jo en del der har aftaler om at man gerne må knalde andre, men partneren vil ikke vide noget. Og så holder definitionen ikke
1
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Aima » 13. jan 2016, 10:42

Jeg ved ikke lige hvorfor, men i min verden er 'utro' og 'utroskab' forbundet med fysisk seksuel kontakt. Jeg ved godt, der også bruges begreber som 'følelsesmæssig utroskab' og den slags, men det ville jeg aldrig bruge.

'Tillidsbrud' og 'svigt' falder mig mere naturligt, hvis der er tale om sexchat/samtaler, kys eller andet der ville overskride min grænse, uden at der havde været fysisk, seksuel kontakt.

Hvis spørgsmålet ikke så meget handlede om definition af ordet, men mere om hvor ens personlige grænse går, så tror jeg, min ligger ved dirtytalk (ej at forveksle med sex som samtaleemne), kys og fysisk sex.
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Karkluden » 13. jan 2016, 10:49

Zombie skrev:Jeg må indrømme, at det der med at kysse nogen "for sjov" i en brandert, kan jeg ikke se hvordan skulle udfolde sig, når man ikke længere er teenager. :gruble:

Anyway, jeg er ret monogam anlagt. Decideret utroskab er alle former for seksuel og/eller romantisk aktivitet der aktivt involverer og delagtiggører andre... Alt lige fra kys og sex, henover sexchat m.m.

Jeg kysser generelt meget. Hele min familie, de fleste af mine veninder. I komplet ædru tilstand. Af og til får jeg sgu ved en fejl lige møsset på deres kærester ved siden af munden også, for når veninden og de to børn har fået, så fortsætter det ligesom. Det sker af og til også den anden vej, at mine veninder lige får givet min kæreste en trutter ved siden af/på munden. Ædru eller fuld. Det er sgu fint nok. Det er jo ikke, fordi vi står der, og prøver at have en affære til børnefødselsdagen :D (disclaimer: hvis jeg har mærket, at nogle blev stødt af det, har jeg undskyldt, og forklaret, at det bare er helt almindeligt for mig og den veninde, og det var sgu en fejl, og det sker ikke igen)

Men jeg ville undre mig rimelig meget, hvis det skete ellers.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Garfield » 13. jan 2016, 10:51

Angelina skrev:
Fillie skrev:Hvor går grænsen for, hvornår man i dine øjne er utro? Er det ved længerevarende kram, kys eller intime berøringer, eller skal der foregå et decideret samleje? Kan man være mentalt utro? Og er kommunikation, hvor der aldrig foregår fysisk interaktion som ved f.eks. sexchat, utroskab?


Når du skjuler/lyver noget for din partner ...

Hvis du kan gå hjem til din partner og sige "ååårh hvad, jeg flirtede/råsnavede/kneppede/[indsæt selv andre muligheder] med hende der den lækre nede fra regnskab til julefrokosten" - og din partner giver dig en high five for dine handlinger, så har du ikke været utro. Hvis du derimod er bekymret for din partner finder ud af hvad du lavede / sagde / gjorde, så er du på vildspor.


Jeg er helt enig i denne beskrivelse. Den minder meget om denne: Ville du gøre det, du gør, foran din partner? Din beskrivelse måske lidt bedre, fordi der vel potentielt er ting, ens partner kunne være okay med, men ikke ønskede at se på...
0
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 4496
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 941
Likede indlæg: 4728

Re: Utroskab: Hvornår er man utro?

Indlægaf Panton » 13. jan 2016, 12:21

Man er vel utro når man har overskredet sin egen grænse for hvad man ville acceptere af sin partner. jeg kan ikke rigtigt specificere det nærmere, da forhold kan være meget forskellige.
1
You Think you’re in shape, until you try boxing// Tough times don't last, tough people do

Winners never quit
Quitters never win

Tilbage til "Forhold og sex"