Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Animi]

Måske er der provokation i det for nogen, men jeg er fx medlem af en gruppe på FB, hvor der blev spurgt hvilken af hans sange der var ens yndlings, og dem der skrev at de ikke syntes hans musik var noget særligt, de blev ikke modtaget særlig godt

(Men selvfølgelig "må" man da godt sige den slags, i den forstand at man nok ikke ligefrem bliver anholdt for det )

Det der kan jeg så heller ikke forklare med andet end behovet for at provokere.
Man bliver spurgt om sit yndlingsnummer, og der er ikke svarpligt.
Har man ikke et yndlingsnummer, fordi man synes, at alt er lige dårligt, lader man bare være med at skrive noget, da man reelt ikke har et svar på spørgsmålet.

Tjah, det ved jeg nu ikke. Jeg kunne nok godt være kommet til at gøre det samme uden at ville provokere, når man normalt deler og diskuterer sine tanker og meninger

[kidkomb]

Man behøver sgu da ikke at være fan for at påpege at han var vigtig for musikken.
Jeg ved da også godt at Beatles det ene og det andet, men jeg synes stadig de for det meste var røvsyge at høre på.
Det skal dog ikke forhindre mig i, at anerkende hverken deres talent eller deres indflydelse på musik som vi kender det.

[dykkersild]

Jeg kan ikke nævne en sang af David Bowie. Eller jo, nu kan jeg, fordi der de sidste dage har været postet en masse på FB, men før det kunne jeg ikke.

Jeg kan huske én ... fordi min kone har gået og sunget den engang imellem gennem årene ... noget med "Ground Control to Major Tom ... Can you hear me Major Tom?"

Og så har jeg engang set en film med ham (altså som skuespiller, ikke rockstjerne). Det var noget med en japansk fangelejr under WWII.

Merry Christimas Mr. Lawrence - og den har jeg set flere gange og har den selv. Og apropos musik - så er filmmusikken dertil af Ryuichi Sakamoto - ret god. Ham som også har arbejdet sammen med David Sylvian.

[LadyFox]

Bowies død gjorde mig lidt trist. Som når et par godt udtrådte sko giver op og sprækker ved sålen.

Men nu overraskes jeg over hvor mange Bowie-fans der pludselig er i min omgangskreds. Typerne; "egentlig vildt hvordan han lissom bare formåede at forny sig og overraske". Lidt som når folk der ikke ejer en plade med Rolling Stones og ikke kan nævne 3 af deres numre, går helt amok over at de kommer på Roskilde.

Hipsterfaktoren er selvfølgelig noget større ved at claime en Bowie-connection end ditto Michael Jackson, så det er vel på tide, at jeg foreslår dem at de fiser ned på Vi Mødtes Gennem Ruden og får en rugbrødsmad med urter, sammen med de andre i højtsiddende bukser, skovmandsskjorte, hue og fuldskæg.

Jeg forstår dem godt. Da Lou Reed døde blev der jo snakket en hel del om det - og i løbet af dagen tænkte jeg at jeg da godt lige kunne tillade mig at spørge "Hvem er det egentlig ham der Lou Reed var?" og det var ligesom om at alle stoppede med hvad de nu havde gang i for at skule ondt på mig med stor foragelse, og så fik jeg da ellers en lidt nedladende forklaring på hvem manden var. Det viste sig så jeg godt kende meget af hans musik, og også synes meget af det er helt okay, men bare ikke havde sat mig ind i hvem der havde lavet det.

Så næste gang nogen jeg ikke lige umildbart kan genkende navnet på skulle dø, kunne jeg godt fristes til bare at gå fan-amok.. Men jeg lader nu nok alligevel vær.

[Sjg]

Måske er der provokation i det for nogen, men jeg er fx medlem af en gruppe på FB, hvor der blev spurgt hvilken af hans sange der var ens yndlings, og dem der skrev at de ikke syntes hans musik var noget særligt, de blev ikke modtaget særlig godt

(Men selvfølgelig "må" man da godt sige den slags, i den forstand at man nok ikke ligefrem bliver anholdt for det )

Det der kan jeg så heller ikke forklare med andet end behovet for at provokere.
Man bliver spurgt om sit yndlingsnummer, og der er ikke svarpligt.
Har man ikke et yndlingsnummer, fordi man synes, at alt er lige dårligt, lader man bare være med at skrive noget, da man reelt ikke har et svar på spørgsmålet.

Tjah, det ved jeg nu ikke. Jeg kunne nok godt være kommet til at gøre det samme uden at ville provokere, når man normalt deler og diskuterer sine tanker og meninger

Jeg synes så, at man bør kunne tænke sig til, at et spørgsmål om ens yndlingsnummer af David Bowie, der postes i dagene umiddelbart efter hans død, har et andet formål end almindelig meningsudveksling.

Det fremstår umiddelbart ret klart, at intentionen med førstnævnte er at samles til en lille Facebook-hyldest til en netop afdød kunstner, der skal opfordre til at mindes og dele glæden ved hans musik, og i den kontekst kan jeg ingenlunde se, hvordan man kan svare, at man ikke brød sig om hans musik/intet kendte til ham, uden at fremtræde provokerende - ej heller hvordan man selv oprigtigt kan være uvidende herom.

Helt generelt forstår jeg faktisk ikke, hvorfor nogen i det hele taget har behov for at komme med den slags ytringer i forbindelse med et dødsfald. Ingen kunne da forhåbentlig finde på at kommentere nyheden om selv meget fjerne bekendtes eller familiemedlemmers død med et "ham brød jeg mig ikke om" - så hvorfor er det lige, at det er nødvendigt at komme med den slags bemærkninger, når den afdøde er en offentlig person?

Hvis det er SÅ vigtigt at fremhæve, at man ikke bryder sig om David Bowie og/eller ikke kender til hans musik, synes jeg ærligt talt, at man bør vente til en anden mere passende lejlighed.

[Animi]

Måske er der provokation i det for nogen, men jeg er fx medlem af en gruppe på FB, hvor der blev spurgt hvilken af hans sange der var ens yndlings, og dem der skrev at de ikke syntes hans musik var noget særligt, de blev ikke modtaget særlig godt

(Men selvfølgelig "må" man da godt sige den slags, i den forstand at man nok ikke ligefrem bliver anholdt for det )

Det der kan jeg så heller ikke forklare med andet end behovet for at provokere.
Man bliver spurgt om sit yndlingsnummer, og der er ikke svarpligt.
Har man ikke et yndlingsnummer, fordi man synes, at alt er lige dårligt, lader man bare være med at skrive noget, da man reelt ikke har et svar på spørgsmålet.

Tjah, det ved jeg nu ikke. Jeg kunne nok godt være kommet til at gøre det samme uden at ville provokere, når man normalt deler og diskuterer sine tanker og meninger

Jeg synes så, at man bør kunne tænke sig til, at et spørgsmål om ens yndlingsnummer af David Bowie, der postes i dagene umiddelbart efter hans død, har et andet formål end almindelig meningsudveksling.

Det fremstår umiddelbart ret klart, at intentionen med førstnævnte er at samles til en lille Facebook-hyldest til en netop afdød kunstner, der skal opfordre til at mindes og dele glæden ved hans musik, og i den kontekst kan jeg ingenlunde se, hvordan man kan svare, at man ikke brød sig om hans musik/intet kendte til ham, uden at fremtræde provokerende - ej heller hvordan man selv oprigtigt kan være uvidende herom.

Helt generelt forstår jeg faktisk ikke, hvorfor nogen i det hele taget har behov for at komme med den slags ytringer i forbindelse med et dødsfald. Ingen kunne da forhåbentlig finde på at kommentere nyheden om selv meget fjerne bekendtes eller familiemedlemmers død med et "ham brød jeg mig ikke om" - så hvorfor er det lige, at det er nødvendigt at komme med den slags bemærkninger, når den afdøde er en offentlig person?

Hvis det er SÅ vigtigt at fremhæve, at man ikke bryder sig om David Bowie og/eller ikke kender til hans musik, synes jeg ærligt talt, at man bør vente til en anden mere passende lejlighed.

Og jeg må så ærligt talt indrømme, at hvis man som person der ikke kender ham personligt, begynder at svine andre til fordi de skrev at de ikke brød sig om hans musik - og altså ikke ham som person, for de kender ham jo ikke - så har man for lidt at tage sig til.

[Sjg]

Måske er der provokation i det for nogen, men jeg er fx medlem af en gruppe på FB, hvor der blev spurgt hvilken af hans sange der var ens yndlings, og dem der skrev at de ikke syntes hans musik var noget særligt, de blev ikke modtaget særlig godt

(Men selvfølgelig "må" man da godt sige den slags, i den forstand at man nok ikke ligefrem bliver anholdt for det )

Det der kan jeg så heller ikke forklare med andet end behovet for at provokere.
Man bliver spurgt om sit yndlingsnummer, og der er ikke svarpligt.
Har man ikke et yndlingsnummer, fordi man synes, at alt er lige dårligt, lader man bare være med at skrive noget, da man reelt ikke har et svar på spørgsmålet.

Tjah, det ved jeg nu ikke. Jeg kunne nok godt være kommet til at gøre det samme uden at ville provokere, når man normalt deler og diskuterer sine tanker og meninger

Jeg synes så, at man bør kunne tænke sig til, at et spørgsmål om ens yndlingsnummer af David Bowie, der postes i dagene umiddelbart efter hans død, har et andet formål end almindelig meningsudveksling.

Det fremstår umiddelbart ret klart, at intentionen med førstnævnte er at samles til en lille Facebook-hyldest til en netop afdød kunstner, der skal opfordre til at mindes og dele glæden ved hans musik, og i den kontekst kan jeg ingenlunde se, hvordan man kan svare, at man ikke brød sig om hans musik/intet kendte til ham, uden at fremtræde provokerende - ej heller hvordan man selv oprigtigt kan være uvidende herom.

Helt generelt forstår jeg faktisk ikke, hvorfor nogen i det hele taget har behov for at komme med den slags ytringer i forbindelse med et dødsfald. Ingen kunne da forhåbentlig finde på at kommentere nyheden om selv meget fjerne bekendtes eller familiemedlemmers død med et "ham brød jeg mig ikke om" - så hvorfor er det lige, at det er nødvendigt at komme med den slags bemærkninger, når den afdøde er en offentlig person?

Hvis det er SÅ vigtigt at fremhæve, at man ikke bryder sig om David Bowie og/eller ikke kender til hans musik, synes jeg ærligt talt, at man bør vente til en anden mere passende lejlighed.

Og jeg må så ærligt talt indrømme, at hvis man som person der ikke kender ham personligt, begynder at svine andre til fordi de skrev at de ikke brød sig om hans musik - og altså ikke ham som person, for de kender ham jo ikke - så har man for lidt at tage sig til.

Det kan jeg kun være enig i, men jeg kan ikke se, hvad deres uhensigtsmæssige reaktion har af sammenhæng med baggrunden for den provokerende bemærkning.

[Bimmerdyret]

Sikkert skide kynisk, ondt osv. men...
Når Amalie udtaler sig : Jeg vidste, at jeg er god til at blive gravid

Så tænker jeg : Et er at kunne blive gravid, det kræver ikke SÅ meget igen, noget andet er at gennemføre
Fordi hun mistede første gang.

Hjernedød udtalelse.

PS: Har selv 6 graviditeter bag mig, og 2 børn

[Animi]

Måske er der provokation i det for nogen, men jeg er fx medlem af en gruppe på FB, hvor der blev spurgt hvilken af hans sange der var ens yndlings, og dem der skrev at de ikke syntes hans musik var noget særligt, de blev ikke modtaget særlig godt

(Men selvfølgelig "må" man da godt sige den slags, i den forstand at man nok ikke ligefrem bliver anholdt for det )

Det der kan jeg så heller ikke forklare med andet end behovet for at provokere.
Man bliver spurgt om sit yndlingsnummer, og der er ikke svarpligt.
Har man ikke et yndlingsnummer, fordi man synes, at alt er lige dårligt, lader man bare være med at skrive noget, da man reelt ikke har et svar på spørgsmålet.

Tjah, det ved jeg nu ikke. Jeg kunne nok godt være kommet til at gøre det samme uden at ville provokere, når man normalt deler og diskuterer sine tanker og meninger

Jeg synes så, at man bør kunne tænke sig til, at et spørgsmål om ens yndlingsnummer af David Bowie, der postes i dagene umiddelbart efter hans død, har et andet formål end almindelig meningsudveksling.

Det fremstår umiddelbart ret klart, at intentionen med førstnævnte er at samles til en lille Facebook-hyldest til en netop afdød kunstner, der skal opfordre til at mindes og dele glæden ved hans musik, og i den kontekst kan jeg ingenlunde se, hvordan man kan svare, at man ikke brød sig om hans musik/intet kendte til ham, uden at fremtræde provokerende - ej heller hvordan man selv oprigtigt kan være uvidende herom.

Helt generelt forstår jeg faktisk ikke, hvorfor nogen i det hele taget har behov for at komme med den slags ytringer i forbindelse med et dødsfald. Ingen kunne da forhåbentlig finde på at kommentere nyheden om selv meget fjerne bekendtes eller familiemedlemmers død med et "ham brød jeg mig ikke om" - så hvorfor er det lige, at det er nødvendigt at komme med den slags bemærkninger, når den afdøde er en offentlig person?

Hvis det er SÅ vigtigt at fremhæve, at man ikke bryder sig om David Bowie og/eller ikke kender til hans musik, synes jeg ærligt talt, at man bør vente til en anden mere passende lejlighed.

Og jeg må så ærligt talt indrømme, at hvis man som person der ikke kender ham personligt, begynder at svine andre til fordi de skrev at de ikke brød sig om hans musik - og altså ikke ham som person, for de kender ham jo ikke - så har man for lidt at tage sig til.

Det kan jeg kun være enig i, men jeg kan ikke se, hvad deres uhensigtsmæssige reaktion har af sammenhæng med baggrunden for den provokerende bemærkning.

Den sammenhæng at jeg ikke kan forstå at man kan blive så forarget over at nogen kommer med deres mening - uanset tidspunkt - når man i stedet måske skulle blive forarget over dem der straks springer på personen og sviner denne til.
Jeg kender ikke personen personligt, så jeg kan ikke sige med sikkerhed om det var ment provokerende eller ej - men det virkede ikke sådan, når personen ikke bare skrev "han er nedern", men skrev at det var synd at han var død, men at hun ikke lige kunne nævne en yndlingssang da hun ikke brød sig særlig meget om hans musik.

[dgd2007]

Sundhedsministeren ligner en pigebandeleder ...

[Undtagelsen]

Sundhedsministeren ligner en pigebandeleder ...

Har af utrolig mange årsager svært ved at tage hende seriøst og den ene er hendes læspen

[kidkomb]

Triiiim trimmelimmelum!

[Fynbo]

Sikkert skide kynisk, ondt osv. men...
Når Amalie udtaler sig : Jeg vidste, at jeg er god til at blive gravid

Så tænker jeg : Et er at kunne blive gravid, det kræver ikke SÅ meget igen, noget andet er at gennemføre
Fordi hun mistede første gang.

Hjernedød udtalelse.

PS: Har selv 6 graviditeter bag mig, og 2 børn

Generelt er hendes evner til at formulere sig forsvindende små.

Nu har Amalie en iq på 75, dvs hun ligger under normalområdet, så det er vel ikke så mærkeligt, at hun kommer med nogle "spøjse" udtalelser eller kan have svært ved at formulere sig.

[Ado]

Jeg vil virkelig håbe, at Amalie slipper for dumme kommentarer gennem hele sin graviditet. Selv om man ikke har en høj ig, har man stadig følelser og krav på respekt.

[2SHY]

Jeg tror og håber at Amalie vil have rigtig godt af at blive mor. Jeg tror og håber hun vokser med opgaven og vil have et godt netværk til at støtte hende. Jeg tror virkelig det vil modne hende