Aldrig mere mor - tvangsbortadoption

[twinkle]

Jeg håber bare at forældrene får noget professionel hjælp til at takle deres (nye) situation

Jeg er meget enig, Juki. Uanset hvor dårligt kognitivt fungerende forældrene er, er det et kæmpe tab og en stor sorg, at få bortadopteret sit barn mod sin vilje. Man siger jo i princippet, at de ikke længere har et barn.

[kidkomb]

Men vidste de ikke, inden de undfangede barn nummer to, at sandsynligheden var stor?
Det understreger jo bare deres mentale tilbageståenhed tænker jeg (er det overhovedet et ord?)

Ja, jeg synes det er i orden, men jeg er også bange for forkerte beslutninger. At få taget sit barn fra sig må være en større sorg end de fleste mennesker kan forestille sig.

Hvis de er lettere mentalt retarderede tror jeg slet ikke, at de har kunnet forudse konsekvenserne af, at få barn nr. 2..

Ja, det kan du selvfølgelig have ret i.
Det er et virkelig svært emne, for tvangssterilisation er bare også et kæmpe overgreb.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at tvungen bortadoption af ens barn er et endnu større overgreb.
Der er bare ingen fede løsninger synes jeg

[twinkle]

Det gør mig ondt, men barnets tarv er for mig vigtigere end forældrenes behov for at opdrage et barn, som de ikke magter. Hvad der skal til for at bevisbyrden er løftet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men tvangsfjernelse af ældre søskende virker nok som et godt sted at starte.

Hvis man først får fjernet sit ældste barn, så er det grundlag nok for at få fjernet efterfølgende børn.

Jeg er ikke enig. Sådan har det i hvert fald ikke været på det tidspunkt, hvor jeg arbejdede med udsatte børn og unge (og deres familier). Sandsynligheden for en tvangsfjernelse er høj, ja, men (nogle) forældre kan også udvikle sig meget mellem barn nr. 1 og barn nr. 2. Uanset hvad, så er det jo altid en individuel, konkret vurdering af barnets behov og forældrenes forældreevne på det givne tidspunkt.

[twinkle]

Men vidste de ikke, inden de undfangede barn nummer to, at sandsynligheden var stor?
Det understreger jo bare deres mentale tilbageståenhed tænker jeg (er det overhovedet et ord?)

Ja, jeg synes det er i orden, men jeg er også bange for forkerte beslutninger. At få taget sit barn fra sig må være en større sorg end de fleste mennesker kan forestille sig.

Hvis de er lettere mentalt retarderede tror jeg slet ikke, at de har kunnet forudse konsekvenserne af, at få barn nr. 2..

Ja, det kan du selvfølgelig have ret i.
Det er et virkelig svært emne, for tvangssterilisation er bare også et kæmpe overgreb.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at tvungen bortadoption af ens barn er et endnu større overgreb.
Der er bare ingen fede løsninger synes jeg

DR K sendte for et par uger siden en dokumentar, der hedder De Åndssvages Historie, hvor man netop berører det her med tvangssterilisation. Det er et frygteligt indgreb, og man fratager individet al selvbestemmelse (som vi ellers har ret meget af i DK). Jeg tror du har ret i, at der ikke er nogen fede løsninger.

[JoyNips]

Jeg synes, at der var ret stor forskel på de to eksempler.
Den kraftige fra Rødovre havde helt klart et bagland, der var velfungerende. Hendes handicap skyldtes jo også, at hun havde fået så meget kemo som spæd, at hendes hjerne havde taget skade. Samtidig var tvangsadoptionen sket pga en midlertidig situation, hvor hun grundet et voldeligt forhold og brud med den voldelige mand måtte aflyse en del samvær (jeg kan ikke huske, om det var 9 ud af 24 gange eller om der var blevet afholdt 9 ud af 24, men under alle omstændigheder var det et begrænset antal indenfor ét år). Og hun havde et forhold til datteren. Hendes mor virkede normalintelligent og man må antage, at datteren Freja også er normaltfungerende. Der var ikke noget i programmet, som fik mig til at tænke, at forholdet og tilliden ikke kunne genoprettes eller at hun ikke kunne bidrage positivt til datterens liv, uanset hendes udfordringer.

De to fra Sønderjyllands bagland... ejmen, bare det man så af hans mor viste jo med al tydelighed, at der var et stort element af både genetisk og social arv. Der var fandme ikke tændt mange lys i lagkagen dér. Og det har bare en stor betydning. Der var så mange minusser med et bagland, der ikke fungerede, to forældre, der ikke fungerede og et barn, der alene genetisk må antages at få nogle udfordringer...

[Karkluden]

Jeg synes, at der var ret stor forskel på de to eksempler.
Den kraftige fra Rødovre havde helt klart et bagland, der var velfungerende. Hendes handicap skyldtes jo også, at hun havde fået så meget kemo som spæd, at hendes hjerne havde taget skade. Samtidig var tvangsadoptionen sket pga en midlertidig situation, hvor hun grundet et voldeligt forhold og brud med den voldelige mand måtte aflyse en del samvær (jeg kan ikke huske, om det var 9 ud af 24 gange eller om der var blevet afholdt 9 ud af 24, men under alle omstændigheder var det et begrænset antal indenfor ét år). Og hun havde et forhold til datteren. Hendes mor virkede normalintelligent og man må antage, at datteren Freja også er normaltfungerende. Der var ikke noget i programmet, som fik mig til at tænke, at forholdet og tilliden ikke kunne genoprettes eller at hun ikke kunne bidrage positivt til datterens liv, uanset hendes udfordringer.

De to fra Sønderjyllands bagland... ejmen, bare det man så af hans mor viste jo med al tydelighed, at der var et stort element af både genetisk og social arv. Der var fandme ikke tændt mange lys i lagkagen dér. Og det har bare en stor betydning. Der var så mange minusser med et bagland, der ikke fungerede, to forældre, der ikke fungerede og et barn, der alene genetisk må antages at få nogle udfordringer...

Det her var også, hvad jeg nåede frem til, var min holdning. Og hende Cindy, den voksne kvinde, der havde været i plejefamilie som barn, hun bekræftede mig i, at nogle gange er plejefamilie altså ikke en god ting. Tænk, at stå som voksen og hverken have sin biologiske eller sin plejefamilie. At føle sig så uelsket og uønsket.

Jeg er glad for, at jeg ikke skal træffe afgørelse i den slags sager.

[LaScrooge]

Efter at have beskæftiget mig en smule med det på universitetet, er jeg ikke i tvivl om, at tangsbortadoption kan være det bedste for barnet (forstået som, at forældrene ikke ønsker bortadoptionen, men barnet gør). Mange børn oplever stress ved at skulle se forældre, de ikke har det godt med og ikke er trygge ved og ikke har lyst til at se. Bliver de ikke beskyttet, er det tvangsprægede samvær overgreb på dem. Nogle mener, at det at kende sit biologiske ophav er essentielt for barnets udvikling og identitet. At kontakt er et intrinsisk gode, uanset kvaliteten af kontakten og om barnet har lyst til den eller ej. Omvendt mener andre, at ro og kontinuitet og beskyttelse er det vigtigeste for barnets udvikling. Og at bortadoption eller plejefamilie uden samvær med de biologiske forældre kan sikre den ro, barnet har brug for, for at udvikle sig. Jeg hælder til det sidste. Hvis barnet får en god opvækst et andet sted, tænker jeg, at sandsynligheden for, at det vil tilvælge kontakt med sine biologiske forældre på et senere tidspunkt er meget stor. Og at hvis det gør det, er det et tegn på, at det har udviklet sig under så trygge rammer, at det kan rumme den fortid og de biologiske forældre det har.

[JoyNips]

Jeg synes, at der var ret stor forskel på de to eksempler.
Den kraftige fra Rødovre havde helt klart et bagland, der var velfungerende. Hendes handicap skyldtes jo også, at hun havde fået så meget kemo som spæd, at hendes hjerne havde taget skade. Samtidig var tvangsadoptionen sket pga en midlertidig situation, hvor hun grundet et voldeligt forhold og brud med den voldelige mand måtte aflyse en del samvær (jeg kan ikke huske, om det var 9 ud af 24 gange eller om der var blevet afholdt 9 ud af 24, men under alle omstændigheder var det et begrænset antal indenfor ét år). Og hun havde et forhold til datteren. Hendes mor virkede normalintelligent og man må antage, at datteren Freja også er normaltfungerende. Der var ikke noget i programmet, som fik mig til at tænke, at forholdet og tilliden ikke kunne genoprettes eller at hun ikke kunne bidrage positivt til datterens liv, uanset hendes udfordringer.

De to fra Sønderjyllands bagland... ejmen, bare det man så af hans mor viste jo med al tydelighed, at der var et stort element af både genetisk og social arv. Der var fandme ikke tændt mange lys i lagkagen dér. Og det har bare en stor betydning. Der var så mange minusser med et bagland, der ikke fungerede, to forældre, der ikke fungerede og et barn, der alene genetisk må antages at få nogle udfordringer...

Hun havde afholdt 9 af 24 samvær, så det er alligevel 15 hun har aflyst. Samtidig sagde de, at datteren (Freja) selv var begyndt at trække sig fra fravær og ikke havde lyst til fraværet, altså det påvirkede hende negativt.
Hvad gør man så?

Jeg er glad for, jeg ikke arbejder med den slags sager, for nogen "taber" uanset hvad man gør.

jamen, der er da ingen tvivl om, at det er hårdt for et barn at blive valgt fra på den måde og at det i situationen indvirkede negativt på barnet at få den oplevelse. Men man skal som myndighed sandsynliggøre, at det varigt ikke vil have en positiv indvirkning på barnet at opretholde tvangsfjernelsen med samvær, og dét synes jeg måske var at strække den lige rigeligt langt.

[milisa]

Jeg har fravalgt at se programmet, fordi jeg synes, det er en fuldstændig grotesk løsning. Jeg nægter simpelthen at acceptere nogen grunde til bortadoptering ved tvang, det er et indgreb i privatlivet, som ingen stat og myndighed bør have ret til. Vi lader mænd som Peter Lundin være forældre, vi overlader forældremyndigheden til mænd, som slår deres børns mødre ihjel, vi lader en mor, der slog sit eget barn ihjel bevare retten til at bestemme, hvor barnet skal begraves. Hvordan alt dette kan forsvares og så samtidig nævne bare ét eksempel, hvor det giver mening, at myndighederne bortadopterer et barn, ja, det fatter jeg ikke, nogen kan.

Myndighederne har mulighed for plejefamilie er større og mindre grad. Det må være alt rigeligt.

[kidkomb]

Det er så vigtigt sagt milisa!
For ja, vi tillader Lundin at formere sig og at have kontakt til sine børn.
At "åndssvage" så ikke må er jo helt væk (efter min mening)

[kidkomb]

Ja, enig. Jeg skriver blot, hvad de udlagde i programmet. At pigen selv trak sig fra fravær. Så skal man så vurdere HVORFOR en 8-årig pludselig trækker sig fra fraværet med sin biologiske mor. En 8-årig er trods alt ikke i stand til, at vurdere, hvilke konsekvenser det kan få på sigt.

Ingen 8-årig skal nogensinde udsættes for det åg at bære.
Tænk hvis hun spørger på et senere tidspunkt og hun får et svar der hinter til at det "er hendes egen skyld" at hun ikke ser sin mor

[Flora]

Nu har jeg også set det. Synes altså det er en meget forkert beslutning at tvangsbortadoptere. De mennesker kan jo stadig give deres børn noget og det de ikke kan kan de få hjælp til. Det er muligt det er mere stabilt for barnet kun at have en familie, men mange adoptivbørn får jo behov senere i livet, for at se deres biologiske familie. Jeg kunne godt forestille mig de børn, som voksne ville opleve en vrede over at have fået frataget muligheden for at have forældrene i deres liv.

Synes også det var et forkert eksempel at bruge, hende der har været i pleje, hvor det ikke var gået godt. Det er da ikke et argument for at tvangsadoptere. Det er da nærmere den pågældende plejefamilie, som ikke burde have været plejefamilie i første omgang.

[Delfin]

Inden jeg så udsendelsen, var min klare holdning, at tvangsadoption kan være en rigtig løsning. For der er forældre, hvor det er hævet over enhver tvivl, at de kan udvikle deres forældreevne, så de kommer til at kunne have barnet, og hvor der ikke er netværk, der kan støtte op omkring forholdet mellem forældre og barn. Og hvis man ved det allerede ved barnets fødsel, så synes jeg, det er rimeligt, at barnet bliver bortadopteret for at få et stabil liv.

Der, hvor kæden fuldstændig hopper af for mig, er, at det er plejefamilierne, der skal adoptere barnet. Det er det mest uetiske, jeg længe har hørt, og et faktum jeg ikke kendte til. Plejefamilien har alle muligheder for (på samme måde som den ene forælder i samværssager) at påvirke barnet til ikke at have lyst til samvær. De er vant til at samarbejde med kommunens medarbejder, og de ved, hvad der skal pointeres, - så de "vinder deres sag".

Jeg synes, hende med kræftskaderne havde ret - hvilke mennesker tager dog et barn i pleje for så at stjæle det fra forældrene.

Jeg kan godt se, at barnet vil få et skift, hvis man bortadopterer sent i barnets liv, men det synes jeg faktisk også kun skal foregå i meget særlige tilfælde. Det ekstra skift er nødvendigt, så vi sikrer os, at børn ikke bliver tvangsadopteret, fordi plejefamilier ikke har kunnet styre deres følelser og har glemt, hvad deres opgave var.

Jeg synes, det var på sin plads, at de to unge mennesker ikke fik deres barn hjem, - jeg synes bare, barnet skulle have været på en institution, indtil adoptionen kunne realiseres. Og så skulle det adopteres gennem almindelige kanaler, så det ikke kun var plejefamilien, der var i spil.

Den tidligere kræftramte havde et godt netværk, og hun evnede den smule samvær, hun havde. Plejefamilien kunne have barnet i pleje altid, for der er ingen chance for, at hun nogensinde ville kunne få barnet hjem. Og det er ikke et argument, at det er svært med samvær. Det er det for masser af børn i pleje - og for den sags skyld for masser af skilsmissebørn. Jeg synes slet ikke, argumenterne holdt vand.

Til gengæld synes jeg, at den unge ensomme kvinde, kunne have nydt godt af en tvangsadoption, - men det var nærmest ikke i brug, da hun var barn.

Så jeg er stadig for tvangsadoptioner. Men ikke til plejefamilierne. Og det skal være, når der ikke er andre muligheder, og der ikke er ressourcer i netværket.

Det var en forfærdelig udsendelse. Og som sædvanligt sidder man med masser af spørgsmål, fordi det er så poppet.

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg sad netop og rodede rundt med et svar til tråden, men jeg har i grunden ikke rigtigt noget at tilføje til det her.

[DetSorteCirkus]

Jeg har ikke set udsendelsen, men min første tanke, da jeg læste om den i tråden her, var, at jeg simpelthen er for bange for, at det i nogle tilfælde vil blive brugt som spareøvelse, til at jeg synes, at det er en god løsning. Sådan generelt.

Når der kan gå år, før misbrugte børn bliver fjernet fra deres forældre, når flygtningebørn, der har oplevet de mest grusomme ting, ikke kan få psykologhjælp, når et barn, der blev visiteret til specialskole før 0. klasse, stadig som 9-årig ikke har fået en plads, ja, så vidner det i mine øjne om et system, der pga. manglende ressourcer indirekte tvinger sine ansatte til at tilsidesætte deres faglighed og træffe modbydelige afgørelser, og derfor har jeg ikke tiltro til, at myndighederne vil være i stand til at håndtere, at det bliver lettere at tvangsbortadoptere.