Hvordan passer man bedst på sig selv ovenpå en (psykisk) hård periode

[StripesAddict]

Jeg beklager hvis dette bliver rodet og langt, men mit hoved fungerer ikke særlig godt pt., og jeg kunne godt bruge noget hjælp.

Jeg har haft et meget hårdt efterår på både studie og privatfronten, og det har desværre sat sine spor. Efteråret igennem er jeg blevet ved med at sige til mig selv, at så snart jeg fik afleveret en stor opgave og derefter fik juleferie, så ville det hele blive godt igen, og jeg ville få det bedre, på trods af jeg følte mig tiltagende presset, fuldkomment drænet og med meget dystre tanker. Dette til trods for at jeg overordnet synes jeg har et rigtig dejligt liv, og så sent som i sommers følte at alt kørte og det hele var fantastisk.

Da opgaven endelig blev afleveret og jeg fik juleferie var jeg så udbrændt, at selvom jeg havde ferie i 14 dage følte jeg aldrig rigtigt jeg nåede at slappe af - selvom størstedelen af ferien blev brugt herhjemme uden at skulle noget som helst, og på nuværende tidspunkt har jeg stadig svært ved at slappe af, selvom jeg pt. ikke skal andet end at gå på arbejde 2 dage om ugen. Det er også det absolut eneste jeg får gjort. Jeg har ikke lavet mad i over en måned, det er flere måneder siden det er mig der har gjort rent herhjemme, jeg har ikke været til træning i flere måneder, og jeg har stort set ikke set nogen mennesker udover min forlovede, som jeg bor sammen med, og vores familier henover julen. Og jeg kan egentlig heller ikke overskue ret meget andet end det. Det går dog en kende bedre efterhånden og i dag har jeg f.eks. både - kort - været til træning og set en veninde, men jeg er også temmelig balret efterfølgende.

Alting tager mig enormt lang tid, specielt at blive klar til at komme ud af døren, men også at tage mig sammen til at gøre ting, som f.eks. at gå ud og vaske en tallerken op, tage noget at spise, eller at gå ned og sætte en vask over eller bare at gå i seng, og jeg føler jeg "sidder fast" ved computeren hele dagen. Og alligevel får jeg ikke rigtigt slappet af.

Jeg har på opfordring af flere veninder og min forlovede fået en tid hos en psykolog, og jeg tror det bliver godt for mig, for jeg har helt sikkert nogle ting jeg skal have arbejdet med. Jeg har tænkt mig, i lighed med at jeg spørger til "best practice" når jeg fejler noget fysisk, at spørge hende hvordan jeg bør forholde mig - skal jeg prøve at holde mig igang eller skal jeg "lægge mig på sofaen"?

Jeg skal dog først snakke med hende om fjorten dage, og jeg har behov for at gøre noget nu. Jeg vil gerne have det bedre. Derudover starter det nye semester d. 1. februar, og på nuværende tidspunkt føler jeg mig ikke klar til at skulle passe studie, arbejde og en almindelig hverdag generelt, om så kort tid, men på samme tid føler jeg mig heller ikke syg nok til en sygemelding. Jeg vil derfor gerne have råd til hvordan jeg bør forholde mig ind til jeg kan komme til at snakke med psykologen, for at passe på mig selv bedst muligt.

Jeg beklager det blev meget langt eller ikke giver mening. Det korte af det lange er, hvis der er nogen der har inputs til hvordan jeg bør forholde mig, evt. hvis I selv har prøvet noget lignende, så vil jeg meget gerne høre fra jer Jeg synes det virker voldsomt at kalde det "stress", måske fordi jeg føler det er et temmelig misbrugt udtryk, men jeg føler mig i hvert fald udbrændt af en eller anden art.

[Moxy-lady]

Prøv at sætte realistiske mål. Jeg er generelt ikke så meget til den slags, men prøv at læse dette http://deborah.dk/the-spoon-theory-pa-dansk/ og se om det vil give dig lidt mere forståelse for dine begrænsninger. Det vigtige er at du ikke læsser for meget på, så det bliver uoverkommeligt, og for dig skal du tænke på at bruge en ske på at gøre dig klar, og en ske på at komme ud af døren. Sådan nogle dage har jeg også, og det er heller ikke altid jeg kommer ud af den der skide dør.

En anden bemærkning jeg lige vil nævne er at julen er en dårlig periode at komme til hægterne i, især hvis du har visse sociale udfordringer. Når man har haft en presset periode med en deadline hængende over hovedet, så tager det altså lidt tid at komme til hægterne i - tid hvor du kan gøre fuldstændig hvad der passer dig, uden pres og stress, og uanset hvor hyggelig julen er, er den for mange også en periode med mange planer og gøremål. Du siger at du her efter nytår har fået trænet og set en veninde - det viser jo allerede at du faktisk har mere overskud nu hvor du selv kan vælge hvad du bruger din tid på.

Jeg håber derudover at din psykolog kan hjælpe dig lidt bedre, men synes lige at jeg ville komme med mit input.

Rigtig god bedring!

[DetSorteCirkus]

Jeg har prøvet at have det som dig, men fordi jeg dengang havde et forkert billede af stress, tog jeg det ikke alvorligt.
Godt at du gør det.

Da jeg fik det bedre igen, kunne jeg ikke forstå, at jeg fortsat havde svært ved at overskue og klare simple ting i min hverdag, for energien var der sådan set. Først da jeg helt tilfældigt så en plakat fra Psykiatrifonden om kognitive vanskeligheder, forstod jeg, at en stressramt hjerne ikke bliver kureret, blot fordi resten af systemet gør. Efter at jeg blev opmærksom på dette og fik fat i bogen "Saml tankerne", er det gået meget hurtigere fremad for mig. Det er efterhånden kun, når min hjerne virkelig skal præstere på tid, som den lige har skulle i forbindelse med opgaveskrivning, at jeg oplever udfald, hvor hovedet nogle øjeblikke er helt tomt, og jeg glemmer ord og komplet taber tråden.

Jeg tror, at den bedste omsorg, du kan yde for dig selv lige nu, går gennem hjernen. Dvs. jo flere simple strategier og enkle arbejdsgange, du kan få ind i din hverdag, jo mere kan din hjerne slappe af og rekreere sig (i ordets egentlige forstand!), og jo sjældnere vil du opleve følesen af at være bagefter og ikke kunne overskue noget.
"Saml tankerne" giver både neurologiske forklaringer på, hvad der sker i en stressramt hjerne, og hvordan den kommer sig igen, og konkrete teknikker til en mere afslappet og skånsom hverdag for dine tanker. Det sidste skal ikke forstås emotionelt; det handler om at kunne klare hverdagen for derigennem at komme i bedre humør.
Du kan læse mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/ko ... heder.aspx

[StripesAddict]

Prøv at sætte realistiske mål. Jeg er generelt ikke så meget til den slags, men prøv at læse dette http://deborah.dk/the-spoon-theory-pa-dansk/ og se om det vil give dig lidt mere forståelse for dine begrænsninger. Det vigtige er at du ikke læsser for meget på, så det bliver uoverkommeligt, og for dig skal du tænke på at bruge en ske på at gøre dig klar, og en ske på at komme ud af døren. Sådan nogle dage har jeg også, og det er heller ikke altid jeg kommer ud af den der skide dør.

En anden bemærkning jeg lige vil nævne er at julen er en dårlig periode at komme til hægterne i, især hvis du har visse sociale udfordringer. Når man har haft en presset periode med en deadline hængende over hovedet, så tager det altså lidt tid at komme til hægterne i - tid hvor du kan gøre fuldstændig hvad der passer dig, uden pres og stress, og uanset hvor hyggelig julen er, er den for mange også en periode med mange planer og gøremål. Du siger at du her efter nytår har fået trænet og set en veninde - det viser jo allerede at du faktisk har mere overskud nu hvor du selv kan vælge hvad du bruger din tid på.

Jeg håber derudover at din psykolog kan hjælpe dig lidt bedre, men synes lige at jeg ville komme med mit input.

Rigtig god bedring!

Tak for dit svar jeg er rigtig glad for alle former for input, for jeg kan virkelig mærke at jeg har brug for at slappe af. Jeg har godt hørt om the spoon theory, men må ærlig indrømme jeg slet ikke havde tænkt over den i denne sammenhæng.

Normalt kan jeg godt synes at julen er lidt stram med alt for mange arrangementer, selv når jeg har det godt, men sådan synes jeg egentlig ikke det har været i år. Fra d. 28. har vi ikke skullet noget, foruden nytårsaften, og jeg startede først på arbejde den fjerde men det kan godt være du har ret.

[StripesAddict]

Det er min erfaring (3 gange stress, depression, angst og forskellige smerter og derfor nu førtidspensionist) at det giver meget, at man er tydelig og afklaret over for sig selv. Dvs. at man sætter sig mål både for de ting, man gerne vil, men ikke mindst for sin afslapning.

Det giver en anden ro, at man har givet sig selv fri, i stedet for at man dagen igennem punker sig selv for ikke at få lavet noget.

Så udbrændt som du føler dig, tænker jeg, at du skal være rigtig god ved dig selv.

Så tænk over, hvad der egentligt er bydende nødvendigt, at du gør. Betragt dig selv som syg, og tænk f.eks Jeg vil i bad hver anden dag. Jeg vil ud og købe ind sammen med kærsten en gang om ugen. Jeg vil ud og gå hver anden dag, men det behøver ikke at være længere end rundt om huset.

Tænk så over, hvad du nyder, - hvordan du slapper bedst af, og det må også gerne være virkelighedsflugt.

Så en dag vil kunne se sådan ud; stå op, når jeg vågner. Spise morgenmad. Gå i bad. Lave te, bære ting (mad og drikkevarer, tæpper osv) ind til sofabordet og se film eller serier indtil klokken fem. Gå ud og få lidt luft. Hygge med kæresten.

Det handler om, at du er på rekreation. Og at du giver dig selv fri. For så længe den dårlige samvittighed eller tanken om, "at lige om lidt tager jeg mig sammen og vasker op," ligger i baghovedet, slapper du ikke rigtigt af.

God bedring til dig. Håber, du bliver glad for din psykolog.

Tak for dine gode råd.

Jeg har tidligere været syg med depression, og der gjorde jeg nok nogenlunde som du beskriver - nok endda mindre, men der følte jeg mig også langt mere syg. Jeg følte vitterligt ikke jeg KUNNE gøre mere end at lægge på sofaen, denne gang føler jeg at jeg bare bør tage mig sammen (selvom jeg bestemt godt ved at det ikke er så simpelt).

Jeg tror at det måske handler om at jeg dengang var sygemeldt - længe - og lige nu passer jeg arbejde (og skal til eksamen, men det har jeg besluttet for må blive som det gør, med en minimumsindsats) - så altså, jeg KAN jo godt. Jeg kommer f.eks. på arbejde og kan godt passe det jeg skal, når jeg er der, og synes også det er rart, når jeg er afsted. Men det kræver bestemt at jeg tvinger mig selv ud af døren. Det ved jeg så heller ikke, om er godt på den lange bane. Men det må være noget jeg snakker med psykologen om også.

Jeg synes idéen om at "give sig selv fri" giver rigtig meget mening, for det er jo nok i virkeligheden dét, der trykker. Jeg bliver hele tiden ved med at tænke "nu skal du altså også tage den opvask" eller "om 5 minutter går du ned og sætter vasketøj over" og sådan kan det så køre i flere timer, inden jeg får det gjort.

[StripesAddict]

Jeg har prøvet at have det som dig, men fordi jeg dengang havde et forkert billede af stress, tog jeg det ikke alvorligt.
Godt at du gør det.

Da jeg fik det bedre igen, kunne jeg ikke forstå, at jeg fortsat havde svært ved at overskue og klare simple ting i min hverdag, for energien var der sådan set. Først da jeg helt tilfældigt så en plakat fra Psykiatrifonden om kognitive vanskeligheder, forstod jeg, at en stressramt hjerne ikke bliver kureret, blot fordi resten af systemet gør. Efter at jeg blev opmærksom på dette og fik fat i bogen "Saml tankerne", er det gået meget hurtigere fremad for mig. Det er efterhånden kun, når min hjerne virkelig skal præstere på tid, som den lige har skulle i forbindelse med opgaveskrivning, at jeg oplever udfald, hvor hovedet nogle øjeblikke er helt tomt, og jeg glemmer ord og komplet taber tråden.

Jeg tror, at den bedste omsorg, du kan yde for dig selv lige nu, går gennem hjernen. Dvs. jo flere simple strategier og enkle arbejdsgange, du kan få ind i din hverdag, jo mere kan din hjerne slappe af og rekreere sig (i ordets egentlige forstand!), og jo sjældnere vil du opleve følesen af at være bagefter og ikke kunne overskue noget.
"Saml tankerne" giver både neurologiske forklaringer på, hvad der sker i en stressramt hjerne, og hvordan den kommer sig igen, og konkrete teknikker til en mere afslappet og skånsom hverdag for dine tanker. Det sidste skal ikke forstås emotionelt; det handler om at kunne klare hverdagen for derigennem at komme i bedre humør.
Du kan læse mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/ko ... heder.aspx

Tak for dit svar - jeg må lige prøve at få fat i den bog.

Jeg har allerede overvejet at få "simplificeret" en række hverdagsrutiner, i håbet om at det kan hjælpe, fordi jeg er rigtig bange for at glemme noget. F.eks. har jeg overvejet at købe en tavlesticker og hænge i køkkenet, hvorpå jeg kan skrive ting jeg skal huske. Jeg prøver også at skrive så meget ind i min kalender som muligt, og bruger påmindelser på min telefon meget - jeg skal dog lige have fundet et alternativ, for det presser mig lidt når den bimler og bamler.

Jeg ved ikke om det er sådan noget som det, du tænker på? Jeg tror umiddelbart det kunne hjælpe mig til at have vished om, at jeg ikke glemmer noget vigtigt, men på samme tid er jeg bange for at gøre det værre, så jeg helt mister evnen til at kunne huske ting selv.

[billiebean]

Søvn, afspændingsøvelser og yoga. Og tid. Ingen fysisk anstrengelse og ikke for meget skærmtid. Det er min restitutionsopskrift.

Hvis du allerede nu gruer for det nye semester, var det også noget du kunne tale med din studievejleder om?

[StripesAddict]

Jeg tror ikke der er noget facit, fordi vi alle sammen er forskellige - jeg lavede en "crash and burn" op til jul (et par livskriser + meget meget lange arbejdsuger) - og for mig virkede det at:

- Indkalde hjælp, erkende jeg havde brug for hjælp.
Min mor kom og gjorde rent, søde venner og bekendte kom om på arbejde og gav et nap med, så jeg kunne gå fra at arbejde 80 timer til 40-50 stykker.

- Tage på ferie.
En uges latterligt-meget-luksus ferie, til at komme lidt til hægterne igen.

- Begynde at omstrukturere så jeg ikke kom ind i samme problemer.
Mere struktur - og gerne i sidste ende kortere arbejdsuger.

Tak for dit svar.

Ferie bliver nok desværre lidt problematisk pt. Til gengæld har jeg verdens bedste kæreste som støtte på alle mulige måder, også ved at tage over med det praktiske herhjemme, sådan jeg bare kan slappe af når jeg kommer hjem. Og omstruktureringen overvejer jeg også, men der tror jeg simpelthen jeg er nødt til at have psykologen med ind over, for jeg føler mig for drænet til selv at kunne se mig ud af det pt.

[StripesAddict]

Søvn, afspændingsøvelser og yoga. Og tid. Ingen fysisk anstrengelse og ikke for meget skærmtid. Det er min restitutionsopskrift.

Hvis du allerede nu gruer for det nye semester, var det også noget du kunne tale med din studievejleder om?

Tak for dit svar det lyder jo fornuftigt, og min egen umiddelbare tanke. Jeg ved dog ikke om jeg gør ondt værre ved at gå på arbejde, idet jeg jo så alligevel har noget jeg skal forholde mig til.

Jeg har overvejet at snakke med en studievejleder, men jeg synes godt jeg kender min muligheder. Jeg nærer nok bare stadig et naivt håb om at jeg er frisk (eller frisk nok) om 14 dage. Og så synes jeg også det er svært fordi jeg ikke aner, hvor dårligt jeg egentlig har det, og dermed hvor alvorligt jeg skal tage det og deraf handle ift. arbejde og studie.

[DetSorteCirkus]

Tak for dit svar - jeg må lige prøve at få fat i den bog.

Jeg har allerede overvejet at få "simplificeret" en række hverdagsrutiner, i håbet om at det kan hjælpe, fordi jeg er rigtig bange for at glemme noget. F.eks. har jeg overvejet at købe en tavlesticker og hænge i køkkenet, hvorpå jeg kan skrive ting jeg skal huske. Jeg prøver også at skrive så meget ind i min kalender som muligt, og bruger påmindelser på min telefon meget - jeg skal dog lige have fundet et alternativ, for det presser mig lidt når den bimler og bamler.

Jeg ved ikke om det er sådan noget som det, du tænker på? Jeg tror umiddelbart det kunne hjælpe mig til at have vished om, at jeg ikke glemmer noget vigtigt, men på samme tid er jeg bange for at gøre det værre, så jeg helt mister evnen til at kunne huske ting selv.

Ja, det er det lige præcis.
Nu er du, lyder det til, midt i stressesn/depressionen/hvad det måtte være, så det skal der selvfølgelig tages særskilt hånd om af en professionel, men de andre ting vil forhåbentligt kunne afspænde din hjerne nu og i perioden efter.

Jeg bruger Googles kalender, fordi jeg der kan vælge alarmer til og fra og selv sætte fristerne.
Jeg er desuden glad for todoist, som jeg bruger til at lave lister for den enkelte dags gøremål.

[DetSorteCirkus]

Jeg er stor tilhænger af at give sig selv fri.

Det betyder også... Ingen kalenderalarmer.

Og hvad er sp vigtigt, så de skal på en liste? Kan det ikke vente et par uger eller overdrages til din kæreste?

Hvis man decideret har problemer med at huske, overskue og koncentrere sig, kan det være meget ubehageligt og en kilde til stress ikke at vide, hvad man skal gøre. Er de kognitive funktioner rigtig pressede, kan det fx. være svært at overskue i hvilken rækkefølge, man skal foretage sig helt almindelige gøremål, og så giver man op og bliver apatisk. Da jeg i sin tid havde det værst, kunne jeg ikke finde ud af at holde mig hydreret, selvom jeg var tørstig. Jeg konstaterede bare, at jeg havde fået ondt i hovedet, og at det derfor nok var bedst at blive i sengen. Der lå jeg så og stressede og var angst, hvilket jeg ikke kunne indse, fordi man "jo slapper af, når man ligger ned".
Normalt behøver der ganske rigtig ikke at være en rækkefølge i det, man foretager sig, men hvis alle gøremål kører rundt i hovedet på en, kan det hjælpe at tage dem én ad gangen fra en liste og strege ud undervejs. For nogle vil det være nødvendigt at pinde tingene helt ud, hvor madlavning bliver opløst i "Gå ud i køkkenet", "Åbn det store skab", "Find den grønne gryde frem", osv.
Jeg er enig i, at lister ikke skal bruges til at presse opgaver igennem, som man ikke har kræfter til. De skal faktisk bruges til det modsatte. En del af tricket er, at man bliver bevidst om, at man ikke kan alt på én dag, mens man skriver sine gøremål op.

[Craver]

Jeg står i samme situation som dig, og jeg kan ikke andet end sende dig et virtuelt kram
Jeg fik en henvisning til en psykolog her i begyndelsen af december og bare efter 4 timer, kan jeg begynde at forstå min grådlabilitet, mit manglende overskud overfor andre og apati. Det er skidesvært, men jeg har allerede så meget glæde af det.

Hvad angår det med at passe på dig selv - så giv dig lidt credit. Acceptér at det er svært pt, og gør noget godt for dig selv. Se din yndlingsfilm med yndlingssnack til, gå en tur til dit yndlingssted, læs din yndlingsbog, hold hjemmespa - noget, der gør dig glad og afslappet min psykolog gav mig det som opgave, altså at forkæle mig selv - jeg har mange dage, hvor jeg bare er apatisk og ikke får lavet en fløjtende fis, hvilket bare giver endnu mere dårlig samvittighed. Ved selvforkælelsen giver jeg mig egentlig selv ro til at være i apatien og derved en accept af, hvordan jeg har det. Det er lidt fjollet, men jeg undgår derved at dunke mig selv i hovedet over alle de ting, jeg ikke gør.

[StripesAddict]

Tak for dit svar - jeg må lige prøve at få fat i den bog.

Jeg har allerede overvejet at få "simplificeret" en række hverdagsrutiner, i håbet om at det kan hjælpe, fordi jeg er rigtig bange for at glemme noget. F.eks. har jeg overvejet at købe en tavlesticker og hænge i køkkenet, hvorpå jeg kan skrive ting jeg skal huske. Jeg prøver også at skrive så meget ind i min kalender som muligt, og bruger påmindelser på min telefon meget - jeg skal dog lige have fundet et alternativ, for det presser mig lidt når den bimler og bamler.

Jeg ved ikke om det er sådan noget som det, du tænker på? Jeg tror umiddelbart det kunne hjælpe mig til at have vished om, at jeg ikke glemmer noget vigtigt, men på samme tid er jeg bange for at gøre det værre, så jeg helt mister evnen til at kunne huske ting selv.

Ja, det er det lige præcis.
Nu er du, lyder det til, midt i stressesn/depressionen/hvad det måtte være, så det skal der selvfølgelig tages særskilt hånd om af en professionel, men de andre ting vil forhåbentligt kunne afspænde din hjerne nu og i perioden efter.

Jeg bruger Googles kalender, fordi jeg der kan vælge alarmer til og fra og selv sætte fristerne.
Jeg er desuden glad for todoist, som jeg bruger til at lave lister for den enkelte dags gøremål.

Super, så fortsætter jeg med det. Jeg kan bedst med en fysisk kalender, så det fortsætter jeg med, og så tror jeg, at jeg køber en notesbog til daglige gøremål og en wallsticker kalender til meget vigtige ting, såsom at ringe til læge. Tak

[StripesAddict]

Jeg er stor tilhænger af at give sig selv fri.

Det betyder også... Ingen kalenderalarmer.

Og hvad er sp vigtigt, så de skal på en liste? Kan det ikke vente et par uger eller overdrages til din kæreste?

Jeg tror du har ret, kalenderalarmerne skal væk.

Jeg tror DSC forklarer det andet ret godt.

Derudover skal jeg jo stadig på arbejde og til eksamen, og der har været nogle praktiske ting - f.eks. at kontakte lægen, bestille psykologtid (hvilket jeg glemte hver dag i en uge), kontakt til administrationen på mit udd. sted ifm. eksamen. - altså ting der ikke kan vente. De kunne nok godt overdrages til min kæreste, men jeg har følt at jeg godt har kunnet overskue at gøre det - ellers havde han taget over, det aftalte vi allerede i juleferien.

[StripesAddict]

Jeg står i samme situation som dig, og jeg kan ikke andet end sende dig et virtuelt kram
Jeg fik en henvisning til en psykolog her i begyndelsen af december og bare efter 4 timer, kan jeg begynde at forstå min grådlabilitet, mit manglende overskud overfor andre og apati. Det er skidesvært, men jeg har allerede så meget glæde af det.

Hvad angår det med at passe på dig selv - så giv dig lidt credit. Acceptér at det er svært pt, og gør noget godt for dig selv. Se din yndlingsfilm med yndlingssnack til, gå en tur til dit yndlingssted, læs din yndlingsbog, hold hjemmespa - noget, der gør dig glad og afslappet min psykolog gav mig det som opgave, altså at forkæle mig selv - jeg har mange dage, hvor jeg bare er apatisk og ikke får lavet en fløjtende fis, hvilket bare giver endnu mere dårlig samvittighed. Ved selvforkælelsen giver jeg mig egentlig selv ro til at være i apatien og derved en accept af, hvordan jeg har det. Det er lidt fjollet, men jeg undgår derved at dunke mig selv i hovedet over alle de ting, jeg ikke gør.

Hvor er jeg altså ked af, at du heller ikke har det godt

Det lyder meget, som den måde jeg har det på. Jeg får heller ikke gjort noget, og får så dårlig samvittighed over det. Når jeg rent faktisk formår at hygge mig eller gøre noget godt for mig selv, så går det bedre.

Tak for dine råd, det lyder meget som det, der umiddelbart føles som om det virker, så det er rart at høre fra andre at det ikke bare er indbildning - specielt når din psykolog også har "ordineret" det.

Derudover har jeg prøvet at læse diverse gode råd på nettet og hørte også en podcast med en psykolog der har speciale i stress - der anbefaler hun også at man laver ting, man nyder, og at "virkelighedsflugt" i form af f.eks. tv er godt, fordi kroppen så kan slappe af og komme sig, modsat hvis man forholder sig til virkeligheden og de bekymringer man har. Jeg ved ikke om der er noget i det, men jeg synes umiddelbart det gav mening for mig, så måske du kan bruge det