(Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

[Ieatmars]

Jeg er en ung kvinde i starten af 20'erne, og min søster er i slutningen af 30'erne. Hun har tre børn, hvor det ofte er svært for hende at passe da den ene er et år og de to andre er to år. Og jeg har altid vidst siden jeg var lille at jeg aldrig vil få overskud, energi eller tålmodighed til at få børn.

Vi mødtes igår, og faldt derfor i snak omkring hvordan det går med mig og om jeg har fundet en kæreste osv... jeg nævnte så en fyr som jeg ser men han har allerede fået børn og er skilt, hvilket jeg ikke har noget imod for jeg har aldrig haft lyst til at få børn. (Hvis vores forhold sku udvikle sig til noget seriøst)

Så kigget hun underligt på mig og spørg om det er fordi HUN har skræmt mig via hendes børn. Det har intet med hendes børn at gøre, jeg har haft det sådan hele mit liv, endda før hun fik børn.

Hun svarer så at jeg er mærkelig at jeg ikke vil have børn, og jeg nok skal ændre mig når jeg møder den rette mand, eller bliver lidt ældre.

Det er så frustrerende og jeg er så pisse irriteret på hende at hun ikke bare kan acceptere mig som jeg er! Jeg overvejer seriøst at boycutte hende fra mit liv for det er ikke første gang hun laver en prædiken.

Hun ved jeg ikke vil have børn og jeg har sagt det tusinde gange, jeg forstår ikke hvorfor hun skal blande sig i hvad jeg gør med min krop! Og jeg gider sku da ikke at ændre mit liv drastisk og få børn bare fordi hun siger jeg skal.

Så hvordan griber jeg det an næste gang? For det blir næppe sidste gang det her

[Santa]

Lad det glide ud af det andet øre.
Du kommer til at skulle høre på mange menneskers meninger igennem livet, så du kan lige så godt vænne dig til det.

Hendes ord kan jo ikke ændre på dine beslutninger eller dit liv, det kan kun du selv. Men du kan jo altid fortælle hende, at du ikke hører efter, når hun går i gang, hvis du har behov for at markere dig.

[Sangius]

Hvad siger du til hende, når hun siger det? Siger du klart fra?

Jeg synes det virker voldsomt at skære hende ud af dit liv alene på baggrund af dette.

[Orchidea]

Når du er så sikker i din sag, så forstår jeg ikke hvorfor din søsters mening går dig på.

Som jeg ser det, kan hun snakke herfra og til juleaften, uden at det har betydning for at du ikke vil have børn.

Du kan også bruge Flemming Østergaard metoden og sige “luk røven, søster”

Jeg tænker at det måske er fordi du er ung, at det går dig på. Men helt ærligt, tro på dig selv og find ro i de beslutninger du selv træffer. Din søsters - eller nogen andres - mening skal du ikke forsvare dig overfor. Så lad være med det. Bare hold fast.

[Æble]

Du kan også bare snakke hende efter munden. “Ja jeg skifter måske mening når jeg møder den rette”.

Det rager jo sådan set ikke andre end dig selv (og en evt kæreste) om du vil have børn. Og det tilkommer ingen at have en mening om det.

[JoyNips]

Du er i start tyverne. Jeg gad godt at se en statistik over andelen af kvinder der ikke ønsker børn når de er i din alder vs andel af kvinder der rent faktisk får børn.
Rigtig mange ændrer mening. Mig selv inklusiv. I din alder kunne jeg heller ikke forestille mig at jeg skulle få lyst til at få børn. Nu har jeg et og lyst til at få flere. Sådan kan man jo ændre mening om ting med alderen... også selvom det er svært at forestille sig i al sin ungdoms skråsikkerhed.

Anyway. Jeg gad slet ikke at diskutere det med hende hvis jeg var dig. Det er dit valg, uanset om du en dag får børn eller ej.

[Pølsemix]

Mange er så konforme at de bliver skræmt af mennesker der bryder med en norm, og så kan reaktionen være en opfordring til at følge det gængse. Simpelthen fordi de ikke selv havde modet til svømme mod strømmen, og det er en svær erkendelse.
Sådanne mennesker skal bare ignoreres.

[kidkomb]

Så vidt jeg husker er det her ikke første tråd om at din søster punker dig for at få børn.
Lad dog være med at svare hende og bare sig at du ikke vil diskutere det.

[IrmaPigen]

Jeg tror du skal lære bare at sige "pyt".

Det vil gøre dit liv lettere.

[Akehurst2]

Du kan også bare snakke hende efter munden. “Ja jeg skifter måske mening når jeg møder den rette”.

Det er klart det letteste, er min erfaring som kvinde, der ikke ville have børn (og ikke fik nogen og nu som 39-årig efterhånden er ved at slippe for spørgsmålet).

Bare sig, at det skal du da sikkert en dag, bare ikke lige nu, eller at det håber du da. Et eller andet uforpligtende positivt, for så er der ikke noget at diskutere.

Folk vil meget ofte diskutere og fortælle om, hvor mange der skifter mening og så videre. Så bare tal dem efter munden og skift emne.

Og det er jo ikke sådan, at du kan stilles til ansvar for det, hvis du ikke får børn. Så er det bare sådan.

[Ata]

Har du bedt hende direkte om at stoppe med at nævne det?

[Grissebassen]

Det er jo en realitet at mange skifter mening. Så jeg tænker den nemmeste løsning ville være at give hende ret i det: At muligheden for at skifte mening findes. Men pointere klart, at uanset om du skifter mening med alderen eller ej, så er det ikke en relevant samtale at have, fordi du ikke er i en situtation lige nu hvor det bliver relevant.

[Viskelæder]

Jeg forstår ikke, når man råder til bare at give søster ret, fordi "mange skifter mening". Det er ikke sådan TS har det. Hun vil ikke have børn, så hvorfor skal hun give udtryk for, at det vil hun måske gerne, bare for at søster tier stille?

Hvis nogen blev ved med at spørge, om ikke jeg skulle have en tatovering i ansigtet, ville jeg da heller ikke sige: "måske med tiden" eller "jeg venter på det rette design", når jeg ved, at det skal jeg ikke. Man må da stå ved sig selv.

[Akehurst2]

Jeg forstår ikke, når man råder til bare at give søster ret, fordi "mange skifter mening". Det er ikke sådan TS har det. Hun vil ikke have børn, så hvorfor skal hun give udtryk for, at det vil hun måske gerne, bare for at søster tier stille?

Hvis nogen blev ved med at spørge, om ikke jeg skulle have en tatovering i ansigtet, ville jeg da heller ikke sige: "måske med tiden" eller "jeg venter på det rette design", når jeg ved, at det skal jeg ikke. Man må da stå ved sig selv.

Mit forslag kommer belært af erfaring. Det er bare en endeløs diskussion man kan have igen og igen og igen, hvis man ikke vil have børn, så hvis man er træt af diskussionen er det nemmere at undgå den end at vinde den.

[Ata]

Jeg forstår ikke, når man råder til bare at give søster ret, fordi "mange skifter mening". Det er ikke sådan TS har det. Hun vil ikke have børn, så hvorfor skal hun give udtryk for, at det vil hun måske gerne, bare for at søster tier stille?

Hvis nogen blev ved med at spørge, om ikke jeg skulle have en tatovering i ansigtet, ville jeg da heller ikke sige: "måske med tiden" eller "jeg venter på det rette design", når jeg ved, at det skal jeg ikke. Man må da stå ved sig selv.

Mit forslag kommer belært af erfaring. Det er bare en endeløs diskussion man kan have igen og igen og igen, hvis man ikke vil have børn, så hvis man er træt af diskussionen er det nemmere at undgå den end at vinde den.

Også hvis man direkte beder om, at diskussionen lades ligge? Og henviser til det, hvis nogen åbner den igen? Altså, jeg spørger af ren nysgerrighed? Synes det virker sært...