Flora skrev:Der kan man se. Det anede jeg slet ikke man kunne. Så lærte jeg også noget nyt i dag
.
Det blev engang, i hvert fald i København, især brugt i socialdemokratiske arbejderfamilier, hvor man ikke ønskede en kirkelig ceremoni, men stadig gik op i livets forskellige traditioner. I starten gjorde Socialdemokratiet i det hele taget meget ud af at overføre tidligere kristne arrangementer til deres univers, fordi mange arbejdere var indvandret fra landet, hvor forsamlinger af forskellig art og fester til at markere livets overgange havde haft en stor plads i deres bevidsthed.
Min far skulle have været borgerligt konfirmeret, selvom han var døbt, men så var det vist noget med, at det af en eller anden praktisk grund blev noget bøvl, og så blev det i stedet til den kirkelige version, selvom ingen i familien var troende eller brød sig om kirken. Man skulle jo have noget at feste for, tænkte mine bedsteforældre vist. Min fars bedste ven var søn af den lokale præst, så det har nok også trukket, at de kunne gå til forberedelse sammen.
Den borgerlige konfirmations udbredelse faldt, da mange blandt 68er-generationens venstreorienterede helt vendte ryggen til de gamle livsfester som dåb, konfirmation og bryllup.
.
