Overratede bøger og forfattere

[Wizzze]

Jeg har noteret mig hvem herinde der har disset Tolkien, hævnen vil komme hårdt og brutalt!!

Jeg vil gerne nominere James Joyce og Kurt Vonnegut, jeg ved godt de udråbes som litterære genier, jeg synes bare begge er syge i roen
Tal om bøger man kan lide fysisk overlast over, tror det er nogle af de få værker man kan brække øjnene af

[Annione]

Haruki Marukami, Umberto Ecco og Salman Rushdi af samme årsag alle tre.

Det er muligt jeg blot er for intellekt bagud til at følge med men jeg fatter virkelig hat af deres bøger hvorend jeg gerne vil kunne se det fantastiske ved dem .

Altså... Jeg er ikke sikker på jeg forstår Haruki Marukam. Er plottet bare at en kvinde forsvinder? Jeg har læst 2 bøger af ham, og begge sluttede med en forsvunden kvinde...

Har dog tænkt mig at give ham en chance mere.

[Slettet bruger]

Haruki Marukami, Umberto Ecco og Salman Rushdi af samme årsag alle tre.

Det er muligt jeg blot er for intellekt bagud til at følge med men jeg fatter virkelig hat af deres bøger hvorend jeg gerne vil kunne se det fantastiske ved dem .

Altså... Jeg er ikke sikker på jeg forstår Haruki Marukami. Er plottet bare at en kvinde forsvinder? Jeg har læst 2 bøger af ham, og begge sluttede med en forsvunden kvinde...

Har dog tænkt mig at give ham en chance mere.

Den med fuglen skulle være den bedste. Det har jeg fra en overraskende kultiveret 3*34 chauffør, der havde læst alt Murakami i sin bil og var irriteret over at alle udtaler hans navn forkert, med trykket på KA.

[Sophies-mor]

Carsten Jensen. Hans "Vi, de druknede" - sjældent har jeg måtte give op for en bog.
Jeg kan ikke holde hans sprog og skrivestil ud.

Katrine Lilleør...

[vibbsen]

Camilla Läckberg og Sara Blædel. Så bliver den genre heller ikke mere klichefyldt.

Jo....Liza Marklund.

Jeg så hende i et interview omkring hendes sidste bog som er den allersidste i serien om Annika Bengtzon. Her afslørede hun at hun allerede da hun skrev den første Annika Bengtzon bog vidste hvordan serien skulle ende.....WTF ???? Kunne du så ikke bare have skrevet slutningen med det samme og ladet os andre slippe....

Jeg fik faktisk lige en grim tanke...Tænk sig hvis Liza Marklund, Camilla Läckberg og Sara Blædel gik samme og lavede en fælles roman.....Med Erika, Louise og Annika i hovedrollerne.....

[JoyNips]

Den med fuglen skulle være den bedste. Det har jeg fra en overraskende kultiveret 3*34 chauffør, der havde læst alt Murakami i sin bil og var irriteret over at alle udtaler hans navn forkert, med trykket på KA.

Det skægge er, at folk, der brokker sig over at trykket lægges forkert ofte efterfølger det med "trykket skal ligge på..."
Man lægger slet ikke tryk på japansk med andet end toneleje. Og så udtaler de 10 ud af 10 gange "r" forkert.

[dykkersild]

Haruki Marukami, Umberto Ecco og Salman Rushdi af samme årsag alle tre.

Det er muligt jeg blot er for intellekt bagud til at følge med men jeg fatter virkelig hat af deres bøger hvorend jeg gerne vil kunne se det fantastiske ved dem .

Altså... Jeg er ikke sikker på jeg forstår Haruki Marukami. Er plottet bare at en kvinde forsvinder? Jeg har læst 2 bøger af ham, og begge sluttede med en forsvunden kvinde...

Har dog tænkt mig at give ham en chance mere.

Den med fuglen skulle være den bedste. Det har jeg fra en overraskende kultiveret 3*34 chauffør, der havde læst alt Murakami i sin bil og var irriteret over at alle udtaler hans navn forkert, med trykket på KA.

Din taxichauffør har fuldstændig ret - men jeg ved det kun, fordi jeg har været til et foredrag. Jeg har også været med på den helt forkerte udtale .

Den bedste er, efter min mening Kafka på stranden men Trækopfuglens krønike var mit første møde med ham - jeg syntes, at den var helt fantastisk.

Hans seneste novelle: Mænd uden kvinder - er måske et godt sted at starte. Det givet et godt indtryk af hans stramme - men kun en enkelt af novellerne er skrevet i stilen: magisk realisme. Den stil kan være lidt svær at gabe over i en lang roman, hvis det er første gang, man skal prøve kræfter med det.

[2SHY]

Jeg tror næsten hellere jeg vil flække armen på langs end at læse mere Haruki Murakami. Jeg blev så irriteret over 1Q84 at jeg var klar til at kyle med dem. Gid jeg havde nøjes med lydbogen i stedet for at købe dem først

[dykkersild]

Haruki Marukami, Umberto Ecco og Salman Rushdi af samme årsag alle tre.

Det er muligt jeg blot er for intellekt bagud til at følge med men jeg fatter virkelig hat af deres bøger hvorend jeg gerne vil kunne se det fantastiske ved dem .

Altså... Jeg er ikke sikker på jeg forstår Haruki Marukam. Er plottet bare at en kvinde forsvinder? Jeg har læst 2 bøger af ham, og begge sluttede med en forsvunden kvinde...

Har dog tænkt mig at give ham en chance mere.

Jeg har stadig en drøm om at læse "Kafka på stranden" af Marukami og "Klovnen Shalimar" af Rushdie og forstå dem, og før eller siden skal jeg prøve igen og jeg vil gerne.

Eco til gengæld gider jeg ikke forsøge på igen.

Det er lidt svært på skrift - men du lægger trykket på MUA - siger næsten ikke r - og udtaler kami - blidt. Giver det mening

[DetSorteCirkus]

Stort set alle bestsellere, jeg har stukket næsen i, har vist sig at være overratede for mig.
Det er sproget, jeg ikke kan med.

[pisimodvind]

Ken Follett
Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor bibliotekaren stak mig en kællingebog, da jeg efter en god bog til julen

[Pandesteg]

Jeg har noteret mig hvem herinde der har disset Tolkien, hævnen vil komme hårdt og brutalt!!

Jeg vil gerne nominere James Joyce og Kurt Vonnegut, jeg ved godt de udråbes som litterære genier, jeg synes bare begge er syge i roen
Tal om bøger man kan lide fysisk overlast over, tror det er nogle af de få værker man kan brække øjnene af

I second that - da jeg havde læst ca 10 sider af Ulysses, så jeg lige præcis sådan her ud i hovedet:

[avdotja]

Jeg kan godt lide Liza Marklund

Men derudover synes jeg at de fleste af de der 50-stks-krimier-med-samme-detektiv/efterforsker/journalist bliver for meget efter 3-5 bøger. Fordelen ved serier er at man får en dybere kendskab til persongalleriet, men på et eller andet tidspunkt bliver det altså bare for meget med alle de ting hovedpersonen tilfældigt bliver indblandet i (og det er jo ikke sådan at de typisk foregår i New York eller lignende hvor det kunne være en anelse realistisk, nej nej - det er altid en lille flække et eller andet sted) og dernæst begynder personerne at miste kraft på et tidspunkt. Jeg har lidt en teori om at forfatteren begynder at identificere sig for meget med hovedpersonen og derfor kommer til at gøre vedkommende lidt for perfekt. Resultatet er typisk kedeligt eller irriterende - med jævne mellemrum begge dele.

Nå; den mest overratede bog jeg umiddelbart kan komme i tanke om er Dan Browns "Da vinvi mysteriet"; hvor man vist også om noget kan snakkede om en forfatter der identificerer sig lidt for meget med sin hovedperson. Men udover at jeg finder hovedpersonen jævnt irriterende, skriver manden også overraskende dårligt. Selv om jeg medgiver at plottet kunne have været spændende, så mister det lidt ved at hver eneste pointe bliver banket ind med 7-tommers søm; rent praktisk sker det ofte ved at den midaldrende hovedperson ord for ord, forklarer den unge, lækre beundrerinde hvordan tingene hænger sammen.

[Slettet bruger]

Jeg kan godt lide Liza Marklund

Men derudover synes jeg at de fleste af de der 50-stks-krimier-med-samme-detektiv/efterforsker/journalist bliver for meget efter 3-5 bøger. Fordelen ved serier er at man får en dybere kendskab til persongalleriet, men på et eller andet tidspunkt bliver det altså bare for meget med alle de ting hovedpersonen tilfældigt bliver indblandet i (og det er jo ikke sådan at de typisk foregår i New York eller lignende hvor det kunne være en anelse realistisk, nej nej - det er altid en lille flække et eller andet sted) og dernæst begynder personerne at miste kraft på et tidspunkt. Jeg har lidt en teori om at forfatteren begynder at identificere sig for meget med hovedpersonen og derfor kommer til at gøre vedkommende lidt for perfekt. Resultatet er typisk kedeligt eller irriterende - med jævne mellemrum begge dele.

Nå; den mest overratede bog jeg umiddelbart kan komme i tanke om er Dan Browns "Da vinvi mysteriet"; hvor man vist også om noget kan snakkede om en forfatter der identificerer sig lidt for meget med sin hovedperson. Men udover at jeg finder hovedpersonen jævnt irriterende, skriver manden også overraskende dårligt. Selv om jeg medgiver at plottet kunne have været spændende, så mister det lidt ved at hver eneste pointe bliver banket ind med 7-tommers søm; rent praktisk sker det ofte ved at den midaldrende hovedperson ord for ord, forklarer den unge, lækre beundrerinde hvordan tingene hænger sammen.

Jeg identificerede hovedpersonen med Harrison Ford

[Fru Sunshine]

James Joyce fatter jeg hat af.
Karen Blixen kan jeg bare ikke læse.
Liza Marklund gider jeg heller ikke.
Jean Auel. Nøj, hvor blev det kedeligt til sidst.
Tolkien. Ringenes herre er en rigtig god historie, men han var godt nok tæt på at dræbe den.
Ken Follet Jordens Søjler.
Dan Brown. Nej, jeg gider ikke.
Dean Koontz. Samme bog en million gange.
Jan Guillous serie om Hamilton. Jeg kæmpede mig igennem en og opgav den næste.