Kode: Vælg alt
http://www.b.dk/globalt/tusk-advarer-schengen-omraadet-kan-kollapse-om-to-maaneder
EUs præsident, Donald Tusk, siger til Europa-Parlamentet, at Europa har to måneder til at få flygtningekrisen under kontrol - ellers vil det pasfri Schengen-område kollapse.
Samtidig siger EU-præsidenten, at EU vil "mislykkes som et politisk projekt", hvis de 28 medlemslande ikke formår at udøve ordentlig kontrol med de ydre grænser.
- Det Europæiske Råds møde i marts vil være sidste chance for at se, om vores strategi virker. Hvis ikke vil vi stå over for alvorlige konsekvenser som sammenbruddet af Schengen, siger Donald Tusk med henvisning til topmødet 17.-18. marts.
Ifølge Schengen-reglerne skal et medlemsland stå over for "en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed" for at kunne bryde den fri bevægelighed ved at genindføre midlertidig grænsekontrol.
Som bekendt er den fri bevægelighed allerede blevet suspenderet her hjemme ligesom i Sverige og Tyskland, hvor der er indført midlertidig grænsekontrol i et forsøg på at dæmme op for strømmen af flygtninge og migranter.
Sidste år ankom mere end en million flygtninge til Europa.
Jeg ser det som at det pasfrie Schengen-område for længst er kollapset, det er jo ikke kun Sverige, Danmark og Tyskland, der har indført midlertidig grænsekontrol, Østrig, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Polen har ikke kun indført midlertidig grænsekontrol, de har mere eller mindre lukket deres grænser.
Hvordan ser du på Schengen-reglerne, er de allerede brudt sammen? eller kommer sammenbruddet først? eller slet ikke?