Meget kan man sige om Lov 409, men det er bestemt en fordel, at jeg har muligheden for at arbejde hjemme, da det bl.a. betyder, at jeg kan aflevere og hente pigerne i skolen og børnehaven. Og det gør jeg i dag, arbejder hjemme - og har også haft fornøjelsen af at aflevere pigerne. Det er også til stor overraskelse for pædagogerne i børnehaven, når jeg afleverer og henter, da det ikke sker så tit
I sidste uge nævnte jeg, at jeg havde fået chancen for at undervise i engelsk på en af skolens andre afdelinger. Der er ganske enkelt tale om handelsskolen, som uden tvivl er anderledes end den tekniske afdeling, hvor jeg til daglig befinder mig blandt håndværkere - både afdelingen, men i særdeleshed også elevgruppen - men det bliver spændende.
I dag skal jeg have lavet undervisningsplan for engelsk, som er det fag, jeg skal undervise i på handelsskolen. Som udgangspunkt skal jeg bruge et online-undervisningsmateriale, der omhandler Youth Culture, England/USA/Australien/Canada og butik/kontor-relaterede emner. Derudover grammatik og diverse afleveringsopgaver.