Børn i 0 klasse.

[abirka]

Min datter går i en meget urolig og krævende 0.klasse i perioder er der 4 lære på, og stadig magter de ikke at få ro. De har skifte klasselære 2 gange, siden de startede.
Min datter er egentlig rigtig glad for at gå i skole, selvom hun også er påvirket af larm og uro.
Men de er en lille gruppe piger der har fået lov at forlade klassen og lave andre ting hvis det bliver for meget.

Det sidste stykke tid er min datter dog blevet rigtig ked af de ikke lære noget ( hendes kusine er lagt fremme med bogstaver og matematik går i en anden skole også i 0) og hun ser helt sikkert op til hende.

Hun er træt af bare at se film på youtube eller spiller spil på deres ipad
Hun er træt af den kollektive afstraffelse der foregår, mange ting er blevet aflyst fordi en gruppe ikke overholder reglerne, feks er idræt helt droppet samt morgensang.

Mit spørgsmål er egentlig til jer med børn i 0 klasse, er de igang med at lære noget og hvilket system?
Når jeg tænker tilbage til da min søn gik i 0 klasse er jeg ret overbevist om at han kunne bogstaverne nu, og var igang med at sætte ord sammen, men måske husker jeg forkert . De kørte i hvert fald efter det system der hed hop om bord eller sådan noget.

[Mila_H]

Jeg er lærer og overtog min nuværende klasse, da de skulle begynde i 1.klasse.
Enkelte elever kunne læse ganske simple ord, flere kunne en del af bogstaverne, og nogen kunne kun et begrænset antal bogstaver.

I 0.klasse er det mit indtryk, at børnene skal "lære at gå i skole".. Altså at vente på tur, lytte og tale, arbejde samme osv. De begynder at tale om bogstaver og lyde samt enkel stavning, men der er meget stor forskel. Jeg ville ikke være så bekymret for det faglige i 0.klasse.

Der kan være ret megen uro i de små klasser, da de er ... ja, små. Og fordi der skal indarbejdes nogle rutiner for børnene - ikke mindst når der er børn, der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Det lyder, som om det er tilfældet her.

Der kan tage lidt tid, før der ligesom kommer struktur og ro på sådan en klasse.

Jeg tænker, at det kunne være godt, hvis du simpelthen kontaktede lærerne med dine bekymringer. Måske spørge ind til, hvordan de oplever støjniveau mm, om de arbejder med de ting på en bestemt måde og i så fald hvordan. Hvor fokus ligger i undervisningen - altså er det på det faglige (og hvad er det så?) eller på det rent sociale.

Det kan sagtens formuleres på en ordentlig måde, så det ikke lyder som en kritik, men blot som udtryk for den bekymring, du gør dig for dit barn, og for hvordan hun trives i skolen.

Jeg ville også gerne vide, hvad de børn laver, når de så forlader klassen osv.

Det er jo tydeligvis en klasse med udfordringer og med to lærerskift, er ledelsen helt sikkert også indenover.

Hvis jeg var dig, ville jeg sende en mail til læreren, hvor jeg prøvede kort at beskrive mine bekymringer. Og så spørge, om der var mulighed for en telefonsamtale, hvor I kan tale nærmere om dette.
På den måde giver du læreren en chance for at forholde sig til tingene og evt drøfte det med kolleger/ledelse. Bagefter kan I tale om det i telefonen - det er bedre end på skrift.

Jeg ved, hvordan det ser ud i skolen med børn, der integreres i de almindelige klasser, uden at der følger penge (lærere/pædagoger) med. Og det kan helt sikker mærkes.
Jeg selv arbejder ikke i folkeskolen, så det er lidt anderledes arbejdsvilkår, jeg har. Jeg er dog sikker på, at lærerne gør, hvad de kan. De kan desværre ikke trylle og klare større problemer på rekordtid, men måske kan de give en klarhed og ro/tryghed, hvis det bliver tydeliggjort, hvad der egentlig bliver fokuseret på i klassen.

Al mulig held og lykke.

[godtnavn]

Jeg har ikke selv børn, men har et par 0. klasse børn i familien, både i år og sidste år, og jeg er egentlig overrasket over at de kan læse når de går ud af 0. De to jeg kender der pt går i 0. (på hver deres skole hver deres sted i landet, dog begge sjælland) kan begge læse korte ord nu, den ene op til 5 bogstaver (har sådan en læsebog og er nået til ord med 5 bogstaver) den anden kun 2-3 bogstavs ord. Så de ligger forskelligt, men meget længer end jeg gjorde i 0. så føler det har rykket sig hvad man skal lærer det første år.

Jeg ville dog i dit tilfælde synes det var et større problem at din datter er generet af larm osv end at de ikke har lært så meget. Det er trods alt kun 0. klasse, de har mange år til at lære det, men mistes glæden ved skolen og det at lære, vil det påvirke den videre skolegang. Jeg ville få snakket med lærerne og blev det ikke bedre så begynde at overveje at skifte skole.

[Frandsen]

Min datter går i 0. klasse, og hun kan læse og stave korte ord nu. Min opfattelse er, at det kan de fleste i hendes klasse, så det er ikke fordi, hun er hurtig eller noget.

I matematik kan de regne simple plus- og minus-opgaver. Ex. 7+5. Og så er de gået i gang med basic geometri (ex. at lære, hvad en kvadrat eller cylinder er).

Det spiller nok ind, at klassen er meget harmonisk og rolig, og at lærerne derfor har gode muligheder for at undervise uden for mange afbrydelser.

[Madam Pomfrey]

Mine har i 0.klasse lært
- alfabetet og ordlyde, og de har knækket læsekoden, og har kunne læse enkeltord og meget lette tekster
- tælle op til 100, samt lave simple regnestykker med plus og minus
- lært om årets gang, ugedage, uge, måneder, datoer, årstider, vejr og vind, temperaturer osv.

Men for mig at se handler det her jo ikke om indlæring, det handler om læreres autoritet, og det handler om kultur.
Og den synes at være totalt fraværende, siden det kan gå så meget i humbuk. Ja børn bruger også 0.klasse på at lære at gå i skole, og det tager sin tid. Men klassekulturen burde være indarbejdet nu, således at der kan arbejdes og undervises.
at man decideret har droppet idræt og morgensang, det synes jeg er en falliterklæring. Særligt det med idræt, det ER jo noget der bare skal være en del af undervisningen.


Jeg ville gå direkte med det til skoleledelsen, de har haft et halvt års skolegang nu, problematikkerne burde være løst nu, også selvom der har været et lærerskifte. Jeg ville forvente at skoleledelsen var åbne omkring udfordringerne, og at de havde nogle meget konkrete løsningsforslag på bordet.
Ellers var det ikke noget jeg på nogen måde ønskede at lægge barn til!
Mine børn går i skole for at lære, ikke for at surfe youtube på en ipad, ikke for at blive kollektivt staffet, ikke for at blive ekskluderet fra morgensang og idrætsundervisning.

Når der ikke er styr på det nu, tror du så der er styr på det når de når 1. klasse?


Jeg har drenge i hhv 5. og 3. klasse, de var deres første skoleår tilknyttet en privatskole, efter en flytning går de nu i folkeskole. Læringsmæssigt mærker vi ikke den store forskel, de har dygtige engagerede lærere, og de lærer det de skal.
Men jeg kan godt mærke en kulturforskel på skolerne, og den kulturforskel handler primært om forældre engangementet. Dette var langt større i privatskolen, forældrene havde en forventning til skolen, men de havde også en forventning til egne børn. Derfor mødte børnene nok i højere grad lærerne og hinanden med respekt.
Det kan jeg mærke ikke er tilstede på samme måde i deres folkeskole, at forældre engagementet er markant lavere, og at der er nogle andre holdninger til skolen - som smitter af på børnene.

Derfor tror jeg også at det er væsentligt at I som forældre inddrages i den her problematik, at der er en fælles front fra forældrene, at forældrene bakker op om lærerne og lærer deres børn at de er en del af et fællesskab hvor respekt er nøgleordet. Og en klar forventning, udtalt til børnene, om at de altså hører efter og retter ind.

[abirka]

Tak for jeres svar.

Det er slet ikke fordi ledelse og forældregruppen er ind over klassen, der har været mange møder, men det er som at slå i en dyne og der er ikke meget der rykker, føler lidt vi bliver spist af med at vi er obs på problemet vi arbejder på det osv osv. og må indrømme at jeg er kørt ret meget fast.
Forældregruppen er meget splittet og tror egentlig de fleste bare har accepteret at det er sådan det er.

Skoleskift har vi overvejet men dels ønsker min datter ikke flytte fra hendes venner i klassen og storebror i 3.klasse, den friskole der er i nærheden er fyldt op og tager ikke flere elever den anden friskole i nærheden er ved at lukke. Hvilket så betyder at hun får rigtig langt til skole hvis vi skal på en anden folkeskole.

Jeg ved godt det trods alt kun er 0.klasse og jeg ikke burde have fokus så meget på lærrig, men er jo min datter der har et kæmpe ønske om at lære tal og bogstaver og vi laver meget af det herhjemme, det er bare ikke helt nok.

[Madam Pomfrey]

Det er ikke bare "trods alt kun 0.klasse"
Ideelt set skal den her gruppe jo fungere sammen i 10 skoleår, og hvis fundamentet bare aldrig er støbt rigtig, så bliver det svært, rigtig svært.

Er der en anden 0.klasse din datter måske kunne flyttes over i?
Ellers ville jeg faktisk forvente at det her problem er løst NU, jeg ville måske give dem til vinterferien, MAX.
At folk accepterer at sådan er det bare, det gør jo også at de stopper med at kæmpe for tingene, og hvor ender i så henne?

Jeg ville forvente at kommunen satte ind med nogle konsulenter og noget, som kunne hjælpe skolen med at rette op på problematikkerne.

[DetSorteCirkus]

Forrige skoleår var jeg i forbindelse med inklusion tilknyttet fire forskellige 0. klasser, hvilket ikke kunne undgås at give noget sammenligning, og ud fra det, du skriver, lyder det desværre, som om din fornemmelse af, at der er gode hensigter til stede, men enten ikke de nødvendige ressourcer eller en tilpas høj faglighed, er ret godt ramt.
Jeg er derfor også meget enig med DD.

Ud fra din beskrivelse kunne det lyde, som om man har en noget gammeldags tilgang til trivsel. Det kan ganske rigtig sommetider være nødvendigt i en periode at afholde en klasse fra at deltage i fællesting for at skabe fokus indadtil, men det er en pædagogisk beslutning og ikke en straf. Og slet ikke en kollektiv straf. Når man bruger den slags termer, tyder det på, at man først og fremmest betragter uroen som et resultat af dårlig opførsel, og det er det sjældent, er min erfaring. Når I forældre tager problemet alvorligt og kommer til møder, osv., er det vel netop, fordi I ikke kan genkende jeres børn i det beskrevne, hvilket igen kunne tyde på, at det er de voksnes arbejde med klassens sociale dynamikker, som går skævt.

Noget andet, jeg hæfter mig ved, er, der har været to lærerskift undervejs. På det punkt har jeg flere gange lagt mærke til, at lærere, som er på vej væk, ikke altid lægger det samme engagement i deres undervisning, som de har gjort før. Det er ikke ubetinget ment som en bebrejdelse, for sommetider er der jo rigtig gode grunde til at skifte job, og hvis det direkte skyldes et dårlig arbejdsmiljø giver det ligesom sig selv, at læreren ikke er på toppen til sidst. Hvorom alting er; hvis en i forvejen "svær" klasse har fået lov til at sejle i et stykke tid, kan eleverne blive meget usikre på, hvad der forventes af dem og udvikle dårlige evner, og så er det bare ekstra vigtigt med en handlekraftig ledelse.
I den forbindelse vil jeg nævne, at selv i den 0. klasse, hvor der befandt sig flest inklusionsbørn (erklærede såvel som potentielle), blev der foretaget undervisning i Dansk og Matematik. Det gjorde der til gengæld ikke så meget i den klasse, hvor der kunne være uro, men hvor det primære problem lod til at være, at læreren var udbrændt.

Du skriver, at der sommetider er op til fire lærere i klassen? Har de en fast funktion, eller dukker de ekstra blot op som ad hoc-blandslukning? Og er det kun elever som din datter, der forlader klasseværelset, eller sker det også for de børn, som har svært ved at sidde og forholde sig stille? Her tænker jeg ikke så meget på, om de "kommer udenfor døren", som på om noget af deres undervisning foregår eksternt, fx. med en inklusionspædagog?

[abirka]

Der er desværre ikke en anden o klasse hun kan flytte over i.

Grunden til der har været læreskift, var ledelsen beslutning de mente ikke hun kunne magte opgaven og hun blev derfor fyret ( var nyansat og hendes første klasse på skolen) Tænker de gjorde det for at vise os forældre at de lyttede til hvad vi sagde, personligt synes jeg det var en vanvittig beslutning, der burde i stedet været sat ind med andre ting.

De 4 lære der i perioder er på har jeg faktisk ingen anelse om hvad laver eller den ene er i hvert fald en studerende.
Jeg har ikke fornemmelsen af at de urolige børn indimellem også forlader klassen, eller jeg har været på skolen i en anden forbindelse hvor jeg har sat nogen af dem sidde på kontoret eller løbet rundt i skolegården uden voksne.

Lige nu er mit største problem at jeg ikke aner hvad mit næste træk skal være, det hele virker lidt håbløst og ja har mest lyst til som en skriver at give den til max vinterferien, men hva så hvis der ikke er ændret noget.

[DetSorteCirkus]

Med forbehold for, at vi selvfølgelig kun har historien fra én side, så lyder det som hat og briller, det der.

Du skriver, at der har været to lærerskift på seks måneder; dvs. at fyringen må være kommet ret hurtigt. Det virker underligt på mig, medmindre den pågældende lærer foretog sig noget helt uacceptabelt. Jeg er enig med dig i, at skolen burde have støttet i stedet for at straffe hende, men det er måske i virkeligheden lige her, skoen trykker? At der ikke er de nødvendige ekstra-ressourcer til rådighed, og ledelsen derfor luller sig ind i, at der findes en lærer, som vil kunne klare det hele selv.

Jeg vil ikke udelukke, at børn kan opføre sig så umuligt, at det til tider bliver nødvendigt med decideret disciplinære tiltag som at bede dem forlade klassen eller gå på kontoret, men det er ikke en pædagogisk metode. Det er efter min mening faktisk præcist det modsatte; en foranstaltning der signalerer "Nu gik du alt for langt. Det ligner ikke dig, og jeg forventer noget andet af dig". Med andre ord er det ikke noget, der ændrer ved en adfærd, som finder sted på daglig basis, dvs. er eller er blevet normalen. Små elever lærer intet, hverken faglig eller socialt, ved at tulle rundt for sig selv eller komme i skammekrogen hos inspektøren, og selvom man selvfølgelig til et møde ikke skal stå og udskrige konkrete børn som kilden til alt ondt, nytter det på den anden side heller ikke hele tiden at betragte problemet som hele klassens, hvis det igen og igen viser sig, at det, som her, er de samme elever, der er urolige.
Jeg har arbejdet med inkusionsbørn 1:1, og jeg har indtil nu til gode at møde en elev, der er urolig 24-7.

Har I fået en vurdering af, hvad skolen konkret mener, at der er i vejen i klassen? Hvad der giver uro.

[Fru Sunshine]

Når de siger, de arbejder på problemet, er jeg ret sikker på, at de faktisk også gør det, men helt ærligt: med de forhold, der hersker rundt omkring, er det afsindigt svært at få afsat tid og midler til at få rettet op på sådan en problemklasse.

Jeg ved godt, at det går ud over dem, der kan og vil, og løsningen kunne være et skoleskift, men jeg tror simpelthen ikke på, at der ikke bliver gjort noget.
De 4 lærere/pædagoger, der bliver nævnt, er de der samtidig?

[Madam Pomfrey]

Når de siger, de arbejder på problemet, er jeg ret sikker på, at de faktisk også gør det, men helt ærligt: med de forhold, der hersker rundt omkring, er det afsindigt svært at få afsat tid og midler til at få rettet op på sådan en problemklasse.

Jeg ved godt, at det går ud over dem, der kan og vil, og løsningen kunne være et skoleskift, men jeg tror simpelthen ikke på, at der ikke bliver gjort noget.
De 4 lærere/pædagoger, der bliver nævnt, er de der samtidig?

Forhåbentligt gør de noget...
Men at det stadig sejler i januar måned, uagtet lærerskifte og ekstra ressourcer, det synes jeg er ret bekymrende.
Jeg tænker at man som forældre har krav på at kende til indsatsplaner, mål og delmål for at sikre klasse-trivsel og dermed sikre undervisningsmiljøet.

Hvis det vitterligt er koblet 4 lærere/studerende til klassen på nuværende tidspunkt, så må det jo bl.a. være muligt at dele klassen op i hold, og deraf f.x. kunne gennemføre sådan noget som morgensang og idræt, ikke alle - men i hold, så man evt. kan få øje på uromagerne, og samtidig kan støtte eleverne i hvilke rammer og spilleregler der gælder i klasseværelse, skolegård, rundt om på skolen osv.

Og ja burekratiet og budgetter de taler da deres sprog, og derfor er det bare endnu mere vigtig at man som forældre agerer som sit barns advokat, og deraf melder ud, siger fra, råber op og stiller krav. Og det gør man jo bl.a. ved gentagende gange at ruske i skoleledelsen, banke i bordet, og gå højere op hvis man finder dette nødvendigt

[Fru Sunshine]

Når de siger, de arbejder på problemet, er jeg ret sikker på, at de faktisk også gør det, men helt ærligt: med de forhold, der hersker rundt omkring, er det afsindigt svært at få afsat tid og midler til at få rettet op på sådan en problemklasse.

Jeg ved godt, at det går ud over dem, der kan og vil, og løsningen kunne være et skoleskift, men jeg tror simpelthen ikke på, at der ikke bliver gjort noget.
De 4 lærere/pædagoger, der bliver nævnt, er de der samtidig?

Forhåbentligt gør de noget...
Men at det stadig sejler i januar måned, uagtet lærerskifte og ekstra ressourcer, det synes jeg er ret bekymrende.
Jeg tænker at man som forældre har krav på at kende til indsatsplaner, mål og delmål for at sikre klasse-trivsel og dermed sikre undervisningsmiljøet.

Hvis det vitterligt er koblet 4 lærere/studerende til klassen på nuværende tidspunkt, så må det jo bl.a. være muligt at dele klassen op i hold, og deraf f.x. kunne gennemføre sådan noget som morgensang og idræt, ikke alle - men i hold, så man evt. kan få øje på uromagerne, og samtidig kan støtte eleverne i hvilke rammer og spilleregler der gælder i klasseværelse, skolegård, rundt om på skolen osv.

Og ja burekratiet og budgetter de taler da deres sprog, og derfor er det bare endnu mere vigtig at man som forældre agerer som sit barns advokat, og deraf melder ud, siger fra, råber op og stiller krav. Og det gør man jo bl.a. ved gentagende gange at ruske i skoleledelsen, banke i bordet, og gå højere op hvis man finder dette nødvendigt

Jeg er ret enig i dine forslag, men det kan jo kun lade sig gøre, hvis de tilknyttede lærere er der samtidig.

[HerErJeg]

I mine øjne kan en 0. Klasses elev være et lille monster. Det kan skyldes hamrede ringe opdragelse og forældre som er skide ligeglade.
Nu er vi forbi 0. klasse og det er meget bedre nu. Men der er også blevet praktiseret straf til uromageren, uden for døren, inddragelse af rettigheder mv. og selv om mange sikkert vil kalde det for den sorte skole, så har det hjulpet.

I dag kan vi så meget, så det er rigtig let at begrave det hele i pædagogisk teori og handleplaner. Hvis det nu bare ikke virker, hvad så? Kan det så ikke være tid til at være handlekraftig, og sætte hårdt mod hårdt?

[DetSorteCirkus]

I mine øjne kan en 0. Klasses elev være et lille monster. Det kan skyldes hamrede ringe opdragelse og forældre som er skide ligeglade.
Nu er vi forbi 0. klasse og det er meget bedre nu. Men der er også blevet praktiseret straf til uromageren, uden for døren, inddragelse af rettigheder mv. og selv om mange sikkert vil kalde det for den sorte skole, så har det hjulpet.

I dag kan vi så meget, så det er rigtig let at begrave det hele i pædagogisk teori og handleplaner. Hvis det nu bare ikke virker, hvad så? Kan det så ikke være tid til at være handlekraftig, og sætte hårdt mod hårdt?

Som jeg læser det, er det bl.a. sådan noget, der allerede er blevet prøvet af, og det har ikke hjulpet.
TS har set de urolige børn være sendt udenfor døren på egen hånd og sidde nede på kontoret.

Det er en stor misforståelse, at pædagogisk teori og handleplaner nødvendigvis er inkonsekvente og overbærende tiltag, og at det, du kalder "den sorte skole", omvendt er yderste konsekvens og et universalmiddel, som altid vil kunne give de ønskede resultater, hvis bare man tør benytte sig af det.

Hvis de pågældende børn eller nogle af dem fx. er urolige, fordi de ikke kognitivt og/eller psykisk evner at befinde sig i et mindre rum med 25 andre mennesker, kan man ikke straffe sig ud af det. Det kan man egentlig heller ikke alene, hvis de mangler at modtage fundamental opdragelse hjemmefra, for de færreste opdrager vist idag børn udelukkende gennem afretning.

Jeg underkender ikke, at disciplinære initiativer kan hjælpe, men det er meget svært at komme med reelle bud på, hvad der ville kunne gøre en positiv forskel i TS' datters klasse, når ledelsen tydeligvis ikke har ulejliget sig med at orientere forældrene om, hvad der konkret er galt.