At jeg her en måned efter jul stadig er sur og skuffet over forløbet af juledagene. Min psykisk syge storebror fik stort set ødelagt alt der hed hygge i de dage pga. han var stoppet med sin medicin lige tilpas mange dage før jul til at en indlæggelse var uundgåelig i netop de dage. Og min mor ville tjekke op på ham dagligt, og tit på de værste tidspunkter (eksempelvis lige før julemiddagen d. 24.) og var ved at køre sig selv i gulvet = at jeg igen igen måtte tage helt over mht. madlavning både juleaften, 2. juledag og delvist 3. juledag. Jeg har ikke noget imod at hjælpe til - det gør jeg altid. Men det der med at stå med ALT selv, bortset fra at bestemme retterne selv, baaaah..... Og så lagt oveni med den stressede stemning over min storebror, der hærgede hele familien og som endda prøvede at trænge sig på i hyggen hos min svigerfamilie også (der satte jeg dog foden ned).
Ovenpå en stresssende aflevering af bachelor-projekt. Et system, der ikke hjælper familie og psykisk syge, når der mest brug for det.
Jeg ved godt, at han langt det meste af vejen ikke kan gøre for det (min syge storebror)...og min mor for den sags skyld, men.....
ARGH!.....
(burde næsten være i Det må man ikke sige-tråden....)