At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 291
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 21
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 333

At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf Venus222 » 4. nov 2015, 21:36

Min kæreste og jeg har været "hjemløse" siden 1.sep. og det er altså begyndt at tærre rimelig voldsomt på os begge :( .
Altså nu er det ikke fordi vi bor i en papkasse, men vi har ikke vores eget hjem. Jeg arbejder som aftenvagt på et plejehjem i KBH, og i de uger jeg arbejder bor jeg hos min søster i Slagelse, og de uger jeg har fri bor jeg i mine forældres sommerhus på Bogø. Min kæreste er på Bogø hele tiden.
Årsagen til at jeg også bor i Slagelse er at jeg ikke kan komme til Bogø med offentlig transport om aftenen/natten, og min kæreste magter ikke at hente mig i Vordingborg kl.02 om natten, når han skal tidligt op og på arbejde næste morgen. Og det forstår jeg godt.


Vi prøver naturligvis at finde en lejebolig, men vi har hund (som mine forældre passer i mine arbejdsuger, for min søsters udlejer tillader ikke hunde)Og så er det bare ikke nemt.... Vi er ved at finde et hus/nedlagt landbrug med henblik på køb. Men det er jo ikke bare lige at købe et hus, hvor man forhåbentlig skal bo i mange år.....

Vi havde virkelig prøvet at gardere os mod denne situation, for vi havde faktisk købt et hus. Men vi måtte desværre annullere handlen, da noget ved huset ikke var som det skulle være. Og på det tidpunkt havde vi solgt vores lejlighed..... :boo:

Jeg skal også til at tage kørekort, men hvornår og hvor skulle det lige foregå?! Men det er dælme upraktisk at jeg ikke har et! Min kæreste punker mig fordi jeg ikke er gået igang for længst.

For hedehulehelvede, jeg magter ikke det her roderi mere....! :whine: Jeg er træt hele tiden, jeg ser nærmest ikke andre mennesker end mine kolleger og min kæreste. Det er simpelthen så belastende ikke at have sit eget private hjem, hvor man kan have sine ting og gøre hvad man vil.

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med den her tråd. Men hvis nogen har kommentare eller gode råd er i meget velkomen. :wave: Og tak for at have læst med.
0
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 1566
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 249
Likede indlæg: 1285

Re: At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf Thestral » 5. nov 2015, 06:15

:ae: :ae: :ae:

Det lyder godt nok som en uholdbar situation. Jeg har desværre ikke noget klogt at sige, men synes samtidig ikke at din tråd bare skulle stå helt uden en kommentar. Er der mulighed for et job tættere på hvor du bor pt? Boligsituationen skulle vidst være ret uholdbar i Kbh, så tænkte at det var lettere at skifte job (selv om de jo heller ikke hænger på træerne)? Tænker at din kæreste er efter dig grundet de frustrationer i står med, for hvis han træder lidt tilbage burde han jo nok kunne se at tiden ikke rigtig er til det kørekort lige nu.
Senest rettet af Thestral 5. nov 2015, 06:23, rettet i alt 1 gang.
1
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5721
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 771
Likede indlæg: 10234

Re: At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. nov 2015, 06:41

Min veninde og hendes mand står lidt i samme situation.
De har omsider fået solgt deres lejlighed, men har ikke fået købt noget nyt endnu, hvilket primært skyldes, at manden inden længe bliver færdig med sin phd og herefter ikke rigtig ved, hvad han så vil. Da en af mulighederne sandsynligvis vil medføre både flytning til en anden landsdel og tjenestebolig, tør de ikke gå ud nu og investere mange penge i en bolig.

Sidst jeg talte med min veninde, havde de kig på en andelslejlighed, som de var på venteliste til, og som ville være meget let og hurtig at komme af med igen, men den tilfaldt en anden, og deres plan b er vist nu at flytte nogle måneder i sommerhus. De leder dog også efter en midlertidig lejebolig i samme område, som hvor de de bor nu, da løsningen med sommerhuset har en praktisk bagkant, nemlig slutningen på hendes barsel og hans phd-skriveri.
Jeg ved ikke, hvad status pt. er, men for en måned siden sendte de i hvert fald et opslag ud på Facebook, hvor de efterlyste en løsning, der tilgodeser en række behov, men ikke sigter på en særlig boligform.

Hvorom alting er, tror jeg, at det er vigtigt i sådan en situation at gøre sig klart og acceptere, at man desværre kan komme til at sidde dyrt/dyrere og samtidig småt i det i overgangsperioden mellem to hjem, såfremt man ønsker en midlertidig bolig og ikke en lappeløsning, hvor man som jer fx. lever adskilt og ikke har et sted til sine ting i hverdagen. Jeg har erfaret, at meget bliver til at holde ud, hvis man ved, hvornår det slutter, og jeg tror, at det, der lige nu virkelig piner dig, er, at jeres situation virker uendelig, fordi du er opmærksom på, at huskøb ikke er "bare lige", og at lejelejligheder er uhyggeligt svære at finde i hovedstadsområdet.
Det kan godt være, at I allerede tænker sådan, det kan jeg ikke rigtig læse i dit indlæg, men har I prøvet at gå til problemet med et klart og utvetydigt ønske om, at det lige nu og her handler om at få eget tag over hovedet et sted, der vil betyde, at I igen kan dele hverdagen igen? At det kommer forud for alt andet og faktisk også er en forudsætning for, at I kan købe hus på landet, da I for at gøre det er nødt til at kunne tale sammen face to face, have overskud til at undersøge markedet og tage ud og se på huse og skabe rammer for, at du kan tage kørekort.
Som det er nu, har I en boligløsning, der i hvert fald for dit vedkommende kun er niveauet bedre end "intet sted at være", og det er selvfølgelig ikke holdbart.
Hvis målet ikke er enten "eget hus" eller "lejelighed", men "et midlertidig sted hvor vi kan være sammen og lukke døren" ville det måske åbne sig andre muligheder, tænker jeg. Har I spurgt ud i jeres netværk, om nogen har et konkret forslag eller kender nogen, osv.?
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4812
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 256
Likede indlæg: 4261

Re: At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf Flora » 5. nov 2015, 06:50

Jeg tænker også I skal forhøre jer om dine forældre kan passe hunden fast indtil I har fundet et hus. Så bliver det nemmere at finde en midlertidig lejlighed, hvor I kan have ro til at lede efter huset.

Har I kigget på fremleje?
0
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Daflo
Indlæg: 382
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:12
Kort karma: 31
Likede indlæg: 343

Re: At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf Daflo » 5. nov 2015, 10:19

Kunne du midlertidigt finde et sted at bo i København i de uger du arbejder?
Jeg tænker at den sparede transporttid kunne give overskud til at tage kørekort. Hvis du får kørekortet lyder det som om du kunne komme til Bogø til hverdag, og du og din kæreste kunne bo sammen i sommerhuset.
0
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 291
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 21
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 333

Re: At være "hjemløs" (advarsel: langt og kedeligt)

Indlægaf Venus222 » 5. nov 2015, 12:53

Tak for jeres svar og gode råd :kys: . Jeg vender tilbage når jeg sidder ved en rigtig PC. Det er simpelthen så besværligt at skrive fra mobilen...

Så er jeg tilbage, godt nok i en noget smadret udgave. Er på job, og jeg synes godt nok at vores beboere er mere tossede end de plejer, men sådan er det jo. Når overskudet er dalende, så synes man at beboerne er mere krævede end man normalt gør... :wacko:

Jeg har fri de næste 5 dage, så Hr.kæreste og jeg må tale om situationen igen. Men den gode nyhed er at vi har fundet nogle huse som vi skal have en byggesagkynding (aka.min kærestes svoger) med ud at kigge på. Så forhåbentlig lysner det snart. :)
0

Tilbage til "Livets forhold"