Hvordan holder I fødselsdag?

Er du faret vild i planlægningen af din fest, eller er du bare vild med påske? Så skal du kigge herinde.
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 766
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 100
Likede indlæg: 1178

Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Mavis » 7. feb 2018, 06:45

I anledning af min fødselsdag ( :D ) synes jeg det kunne være sjovt at høre, hvordan debattørerne herinde holder fødselsdag.

Hvor meget går I op i jeres fødselsdag? Har I nogle særlige gæster, der bare skal være der? Noget, I bare skal spise? Hvor meget fylder gaverne?
0
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4881
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 8988

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Rapfisk » 7. feb 2018, 06:52

Tillykke med fødselsdagen :D

Jeg plejer at invitere min nærmeste familie - vi er 11 - til middag. Min mor kommer gerne tidligere. Jeg har fødselsdag i julen, så det er kun sket enkelte gange, at jeg har inviteret venner til fest.

Gaver betyder en del. Jeg kan godt lide gaver, og min familie er gode til at finde på, selv om jeg som 37-årig efterhånden har det meste.
0
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
abcd
Indlæg: 4721
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 161
Likede indlæg: 5769

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf abcd » 7. feb 2018, 06:57

Jeg bryder mig ikke om at fejre mig selv, så jeg har ikke holdt fødselsdag siden jeg var barn. Jeg får en gave af mine forældre og min bror, og min kone plejer at købe nogle øl til mig og sige at jeg skal sætte mig i sofaen.
0
JoyNips
Indlæg: 5036
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 664
Likede indlæg: 11303

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf JoyNips » 7. feb 2018, 07:19

Min kæreste og jeg har efterhånden udviklet en tradition med at planlægge hele dagen for den anden. Det involverer oftest brunch, etellerandet aktivitetshalløj (fx eksperimentarium) og ud at spise lækker aftensmad.

Jeg inviterer ikke til noget fejring, jeg har kun mine forældre og de er skilt. Min kærestes familie er noget større og der er mere tradition for at holde noget, så han inviterer som oftest på boller og lagkage. I år har vi også fejret sønnens 1-års dag, det gjorde vi også bare ved at invitere familien på boller og fastelavnsboller.
1
Aquadorable
Indlæg: 1407
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 155
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 1802

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Aquadorable » 7. feb 2018, 07:23

JoyNips skrev:Min kæreste og jeg har efterhånden udviklet en tradition med at planlægge hele dagen for den anden. Det involverer oftest brunch, etellerandet aktivitetshalløj (fx eksperimentarium) og ud at spise lækker aftensmad.

Jeg inviterer ikke til noget fejring, jeg har kun mine forældre og de er skilt. Min kærestes familie er noget større og der er mere tradition for at holde noget, så han inviterer som oftest på boller og lagkage. I år har vi også fejret sønnens 1-års dag, det gjorde vi også bare ved at invitere familien på boller og fastelavnsboller.


Det samme her :)

I år faldt min fødselsdag dog på en lørdag, og derfor benyttede jeg muligheden for at invitere familien fra Jylland på middag. Min mand og jeg var derfor ikke ude alene.

Hans fødselsdag i år bliver nok heller ikke, som den plejer. Jeg har termin to dage efter, så aner ikke, hvor mobil jeg vil være. Vi må derfor lige afvente, hvad der kan lade sig gøre.
0
:love:
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 5859
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 714
Likede indlæg: 7836

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Pandesteg » 7. feb 2018, 07:28

Jeg har fødselsdag nytårsaften, så det sætter en smule begrænsninger på selve dagen. Men efterhånden går jeg heller ikke rigtig op i min fødselsdag længere, så det gør ikke så meget. Og så har jeg altid fri på min fødselsdag og det er da meget hyggeligt :D

Men på dagen plejer manden og jeg at hygge med lækker morgenmad og jeg får gaver. Resten af dagen afhænger lidt af, hvad vi så skal om aftenen, forberedelser til maden osv. Men altid en hyggelig og fredelig dag, ligesom jeg bedst kan lide det.

Og så plejer jeg altid at have min familie til fejring (enten boller og kage eller aftensmad) et par dage før. Vi er 7 stykker, så det er også meget low key.
0
I don't follow rules. I follow dogs. On Instagram.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 15539
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 2974
Likede indlæg: 19439

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Wizzze » 7. feb 2018, 07:40

For mig er min fødselsdag mest noget med god mad og hjemlig hygge. Hvis det er en hverdag og vi er hjemme, så plejer jeg at give kage eller andet guf på jobbet, og så plejer frk. smukkesen at have lune boller eller lagkage klar når jeg kommer hjem, og så plejer vi at gå ud og spise et godt sted bare os 2. Så kan der senere komme lidt mere fejring med venner og familie. Da jeg fyldte 40 stak vi af til New York, jeg kunne ikke overskue at holde stor fest mv. Og så holdt vi noget større sommer grill fest som fejring senere. I år fylder jeg 45, og regner med det bliver noget af det samme, regner med at vi er på rejse på selve dagen, da vi planlægger en længere tur efter påske.
Gaver gør jeg mig ikke meget i, jeg ved aldrig hvad jeg skal ønske mig, men frk W. plejer altid at finde en ting jeg ikke vidste jeg manglede, og det bliver jeg glad for, men jeg er ikke typen den ligger søvnløs af spænding i dagene op til :-D
0
Do as I say! :whip:
ajnaM
Indlæg: 3281
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 353
Likede indlæg: 7640

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf ajnaM » 7. feb 2018, 07:41

Tillykke!


Jeg inviterer som regel den nærmeste familie, som tæller 18 mennesker, til boller og lagkage. Efterhånden er selve fejringen lidt ligegyldig, da jeg er 33 og ikke går enormt meget op i min fødselsdag - men det er en hyggelig anledning til at ses. Jeg er generelt en kæmpe sucker for familietraditioner, så vi holder fast i dem, vi har. :D
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 3493
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 896
Likede indlæg: 5447

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Planten » 7. feb 2018, 07:44

Tillykke med fødselsdagen :)

For det første plejer jeg at tage fri på min fødselsdag - jeg skal da så afgjort ikke arbejde, når jeg har fødselsdag :D men i år arbejder jeg med noget nyt, og det er ikke sikkert, jeg kan få fri.
Men ellers inviterer jeg den nærmeste familie til eftermiddagskaffe og aftensmad. Og så inviteres venner og veninder til kagebord en dag, hvor jeg har tid. Altså en dag tæt på min fødselsdag.

Jeg elsker fødselsdag :love:
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 6119
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 655
Likede indlæg: 13869

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Sangius » 7. feb 2018, 08:14

Jeg elsker min fødselsdag. Jeg nægter gæster - vil helst bare være alene hjemme med min mand, få morgenmad på sengen, bestille sushi om aften, og bruge hele dagen i nattøj.

Så plejet jeg at invitere gæster en anden dag. Gaver betyder ikke det store, det er alligevel kun min mand der giver noget jeg ønsker mig :)
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2760
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 390
Likede indlæg: 5307

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Æble » 7. feb 2018, 08:14

Jeg bliver vækket af familien med sang, gaver og morgenmad.

Om aftenen kommer min nærmeste familie, vi er 10 i alt.

Og så plejer jeg at invitere mine veninder, ca 10 stk til kagebord eller brunch hjemme.

I år fylder jeg 40 og det bliver samme model, men tilføjer en middag for de nærmeste venner.
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10218
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14780

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Juki » 7. feb 2018, 08:44

Tillykke :)

Jeg elsker at have fødselsdag! Og jeg elsker at jeg er for gammel til kanel og peber :D Da jeg fyldte 30 år var jeg virkelig bange for at vågne op til en dekoreret olietønde, men det skete heldigvis ikke!

I modsætning til fx jul og andre højtider/traditioner så elsker jeg at det er min dag og mig der bestemmer. Ikke fordi jeg nyder at være i centrum og at al fokus er på mig, men fordi det er uden stress, jag og skuffede forventninger.

Det er lidt forskelligt hvordan jeg fejrer det. De sidste år har jeg inviteret min mor, søster, nevø og to mostre til boller/frokost, lagkage og evt. aftensmad. Det er altid hyggeligt. Afhængig af vejret går vi evt. en tur med mine hunde.

Min sidste fødselsdag endte vist med at blive fejret fire gange :D Først på dagen med min mor til spisning og hygge, to og tre var boller, lagkage og hygge med henholdsvis familien og nogle gode bekendte og den fjerde var aftensmad og lagkage med tre venner.

Så ikke noget vild abefest :-D
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1488
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 311
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 3352

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Tricolette » 7. feb 2018, 08:55

Normalt plejer jeg at tage ud at spise om aftenen med mand og søn. I år bliver det hele meget anderledes, idet jeg nu er single, og søn er inde ved militæret, og min datter bor i Kbh, så der er ingen - ud over katten - til at holde mig ved selskab. (det lyder godt nok ynkeligt :whine: )

Sidste år blev jeg 50. På selve dagen havde jeg mine forældre, min søn og min (nu eks)mand med ude at spise. Her fik jeg gave fra mine forældre.
Søn skulle give sammen med min datter, så den ville jeg først få 4 dage senere, når datter kom hjem fra Kbh. :gogo:
Mand var en spade og tænkte at jeg først skulle have en gave den dag jeg holdt fest 5 dage senere. :boo:
Da jeg jo blev 50 holdt, jeg fest og blev fejret i stor stil med familie og venner.

Jeg har altid elsket at få gaver - ikke at de behøver være store eller dyre. Bare det at andre har tænkt sig om og fundet noget, som de ved, jeg bliver glad for og kan bruge.
Eksmanden var en spade til at købe gave - altid var det et gavekort til Aalborg Storcenter på xxxx kr. For så kunne jeg jo selv købe det jeg vil have... :puke: I stedet for selv at investere lidt tid til at købe en rigtig gave.
0
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 16430
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 918
Likede indlæg: 12984

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf dgd2007 » 7. feb 2018, 08:57

Meget "lowkey". Måske børn og svigerbørn til middag eller sådan noget.
Min kone og jeg har desuden ret tæt på hinanden (hun først og har lidt flere med, inklusive "vicebørnebørn" fra hendes side), så trangen til en stor begivenhed er begrænset, når vi kommer til mig. :-D
Det betyder ikke noget meget alvorligt for mig. Det var noget andet, da man selv var barn og: "Øj manner, 7 år!"
0
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 766
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 100
Likede indlæg: 1178

Re: Hvordan holder I fødselsdag?

Indlægaf Mavis » 7. feb 2018, 09:00

Tak for alle lykønskningerne :lun:

Min fødselsdag handler meget om mad :genert: . Jeg har en middag med min familie (vi er 4 i alt) hvor jeg suverænt bestemmer menuen, og derudover skal jeg også på restaurant med min far, og jeg bestemmer hvilken. Gaver er jeg en kæmpe sucker for, og jeg skriver altid en super lang ønskeseddel med links og prioteter og indviklede instrukser (KUN DEN BLÅ, HVIS DU BESTILLER I RØD SMADRER JEG DIG MED ET BASEBALL-BAT!!!) :fløjt: .

Og fastelavnsboller. De SKAL bare være der enten på dagen eller dagen før.
0
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.

Tilbage til "Fest og bryllup"