Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 19. mar 2018, 19:18

Advarsel: Navlepilleri forude :-)

JO, jeg er sgu blevet alt for fed. Igen. Har altid "lidt" af elevatorvægt og nu er den ved at nærme sig en af de øverste etager. Igen.
Selvfølgelig mærker jeg de ekstra kg, men jeg tænker ikke på mig selv som overvægtig i det daglige - men dét ER jeg! Og dét vil jeg gøre noget ved. Nu! (Bare lige for at fortælle at der ikke er noget selvhad gemt i overskriften :-))


Nu!
Jeg runder et skarpt hjørne i år og får snart brev fra ældresagen ... Jeg er en mand på 49 år med deledatter på 11 år og jeg arbejder i et job med skiftende arbejdstider og ret stillesiddende, men med god mulighed for at bevæge mig. Mit helbred lider endnu ikke mærkbart under min vægt, men det er klart at jo længere der går jo større er risikoen for problemer. Og når jeg siger at mit helbred endnu ikke lider, så er det faktisk ikke helt rigtigt. Jeg har et par skader fra motorcykeluheld. Dels er der en mellemfodsknogle i den ene fod som er begyndt at brokke sig og dels skaber ryggen sig også lidt. Selv om ingen af skavankerne relaterer sig til overvægt direkte, så gør den øgede vægt det helt sikkert ikke bedre.

Jeg ved godt hvordan jeg kan tabe mig og leve sundere.
Træning/motion: Cykling er min ting. Mest mountainbike nu, men har kørt rætti’ meget landevej tidligere. Jeg har cyklet en smule hen over vinteren, men det skal intensiveres meget. Jeg er ovenikøbet begunstiget med en kæreste som godt gider cykle med mig og som også har alt udstyret. Jeg bor i nærheden af Hareskoven og hun i nærheden af Boserup og Trekroner. En stor del af mit netværk cykler også allerede. Alle muligheder er således på plads for at få trænet.
Tid til at få trænet er ikke rigtig et problem for mig. Jeg har skiftende arbejdstider og mulighed for at træne når min datter er ved moderen eller er i skole, og min kæreste vil som sagt også gerne med.
Mit helt store issue er det der kommer i munden. Især sodavand og sukker generelt som kombineret med (for) store portioner og for meget kulhydrat i maden gør at jeg tager på.

I første omgang har jeg formuleret “gummi-regler” uden at decideret at sætte for meget med mængde og antal på.

Men jeg må drikke sodavand en gang om ugen og jeg må spise 4 teskefulde sukker i døgnet. (3 teskefulde pr. kop te og en pr. kop kaffe. Kaffen har til i dag været det dobbelte og teen skal også nedsættes).

Derudover vil jeg i første omgang ikke på kur eller tælle kalorier, men jeg vil spise mindre generelt og spise mindre pasta, ris og kartofler og flere grøntsager. Mæt uden at bliver overmæt skal være mit mantra. Og jeg vil forsøge at holde mig fra kager og sødt på nattevagter, selv om det bliver svært.
Jeg vil forsøge mig udi begrænsningens svære kunst.


Det er første gang jeg lægger den slags på nettet, men jeg håber at det vil give mig et overblik, dels over træning men især holde mig på sporet med hvad jeg putter i hovedet. Skulle der komme et enkelt HEP HEY fra jer undervejs, er det bare yderligere motivation.


Selv om vægten ikke er den evige sandhed eller målet som sådan, så er den alligevel en god indikator for mit velvære. Jeg véd at jeg får det bedre, både fysisk og mentalt, når jeg taber mig og desuden er vægt sådan dejligt binært at bruge som mål.
Jeg vil veje mig d. 1 og d. 15. I måneden.

Jeg vejer i dag 127,9kg og er 192cm høj. Dvs. mit BMI er 34,7 - hvilket placerer mig midt i kategorien “fedme” eller “svært overvægtig” alt efter hvilken skala man kigger på.



Delmål 1:
Komme i gang med træning, spise godt og begrænset og påbegynde vægttab. 5kg inden udgangen af april.
Mål: 122,9kg d. 30/4.
Træne ryg 2-5 minutter hver dag. Tage trappen fra stuen til 6. sal mindst 2 gange pr. 12-timersvagt.

Delmål 2:
Fortsætte træningen og fokus på mad. 5-10 minutter rygtræning dagligt. Trappen mindst 3 gange pr. vagt.
Mål 115kg d. 6. september hvor jeg fylder (forhåbentligt lidt mindre) rund(t).

Delmål 3:
Fortsætte fokus på træning og mad.
Når jeg når 100kg og igen kan passe mine brune GSstar-fløjlsbukser så frier jeg til min kæreste. Iført omtalte bukser, naturligvis :-)
Selv om min vægt ikke har så meget med det at være på frierfødder at gøre, er jeg sikker på at netop dette mål vil kunne motivere mig på de svære dage jeg ved kommer.

Slutmål:
Inden udgangen af 2019 skal jeg være i det normale BMI-område, dvs. vægten skal ned på 92kg.

Og derefter skal jeg “bare” holde den kørende :-)

Tak fordi du læste med!

Dato/ Vægt/ vægttab/ BMI
19/3 127,9kg 0,0kg 34,7
01/4 125,1kg 2,8kg 33,9
15/4 123,8kg 4,1kg 33,6
01/5 123,6kg 4,3kg 33,6
15/5 122,6kg 5,3kg 33,3

Jeg har bikset noget regneark sammen for at holde fokus på (del)mål og hvordan jeg ligger ifht. En kort forklaring er måske på sin plads:
Den grønne kurve repræsenterer delmål 2, som er 115kg d. 6/9. Den blå kurve viser slutmålet.
Teorien er så at hvis/når den røde kurve, som er de realiserede vejninger, ligger under de 2 andre, så er jeg på rette vej ;-)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Jadajada 15. maj 2018, 16:56, rettet i alt 10 gange.
12
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 19. mar 2018, 19:35

Idag er første dag. Mål og hvordan og hvorledes blev udtænkt under en cykeltur i Boserup-skoven v. Roskilde.

Spiste en bolle med ost og hamburgerryg da jeg kom hjem og kun en portion aftensmad.

Cykelturen blev på 17km og varede 1:12.
Highlight på turen: Et rådyr spadserede ud foran mig og fortsatte med at gå lige så stille væk fra mig. Nå, ja, og så vejret naturligvis!

Billedet er fra turen og en isdækket Kattinge Vig med Ringøen i baggrunden.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
6
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 10414
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 523
Likede indlæg: 11404

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Flora » 19. mar 2018, 20:03

Fedt at du har taget beslutningen om at gå i gang med dit vægttab :) Det lyder som om, du har gjort dig en masse gode overvejelser, så jeg tænker du er godt på vej og at det nok skal lykkes :gogo:

Jeg hepper :pompom:
1
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 10414
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 523
Likede indlæg: 11404

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Flora » 19. mar 2018, 20:05

Sikke i øvrigt nogle fine omgivelser du har at cykle i. Det er altid lettere at komme afsted, når man har sådan noget tilgængeligt :)
1
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 20. mar 2018, 20:17

Tak, Flora! Ja, men der er nu også særskilt skønt for tiden, så det er så skønt at kigge på. Nu skal temperaturen lige komme lidt efter det :-)


Nå, men i dag har jeg sgu ellers været ret sej! På en eller anden måde har det hjulpet at tænke på denne tråd - håber det bliver ved at virke motiverende.

Jeg fik ikke spist morgenmad som jeg havde tænkt mig, men det var nu også godt nok at jeg ikke brugte tid på dét - trafikken mod København her til morgen var noget af en moa'fooker! Kom næsten en time for sent.

Selv om jeg kun havde et par møder, tog jeg trappen til 6. sal til 3. til 7. og ned igen :-) Og spiste mest grøntsager, salat og kød til frokost og uden at overspise. YAY! for mig, og YAY! for vores overlækre kantine!

Da jeg kom hjem cyklede kæresten og jeg en tur i skoven. Da vi var næsten hjemme synes hun godt vi kunne køre lidt længere, så vi rundede det meste af Roskilde og nåede op på 28km. Jeg kunne godt have kørt lidt hurtigere, men hun ER sgu bare dejlig at cykle med. Hende er jeg glad for - hurra for min kæreste, dagens highlight :love: Hun tog iøvrigt sit først monsterstyrt og var smurt ind i mudder på den ene side, det så ret drabeligt ud.

Aftensmaden gik også uden at overspise. Men jeg tror nu godt jeg kan skrue en smule ned for portionerne til både frokost og aftensmad alligevel, uden at lide nævneværdig nød. Babysteps.
Til gengæld har jeg ikke spist slik, kage, chips eller drukket sodavand, og faktisk heller ikke haft den store lyst til det. 2 kopper kaffe med hver en teskefuld sukker og en kop te efter cykelturen med 2, så jeg har holdt mig indenfor målsætningen på sukker.


I skal ikke snydes for et stemningsbillede. Det er igen Kattinge Vig.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
8
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1662
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 591
Likede indlæg: 4246

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf achillaxedprune » 20. mar 2018, 21:01

Hep hey! Jeg hepper! :pompom:

Det lyder rigtig fornuftigt, det du har gang i... Jeg tror på frieri i 2018! :love:
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 681
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1453

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Pax Romana » 21. mar 2018, 07:47

Tillykke med dit projekt.
Jeg kan godt lide din entusiasme og det skal nok lykkes for dig.
Du har både hjertet og hjernen med dig og en super kæreste, lyder det som.
Keep up the good work :gogo:
1
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 22. mar 2018, 20:47

Tak, Pax!


I går var jeg på dagvagt.
3 gange trapper til 6. sal. 2 kopper kaffe>2 tsk. sukker. Rygøvelser done. Masser af salat og en lille kage på job. Ingen overspisning. Heller ingen træning hvilket heller ikke er planlagt da jeg arbejder fra 7-19 og er sent hjemme. Var oven i købet til klubaften i min forening. Det plejer at være med pizza og 3-4 sodavand. I går sad jeg og spyttede i en danskvand og spiste rester da jeg kom hjem. YAY!


I dag har jeg haft et møde midt på dagen og "forsovet" lidt til den nattevagt der er i gang nu.
Spiste noget grød kæresten havde forberedt til morgenmad. Havregryn, nødder, mandler, lidt honning og et par andre sager. Smagte lækkert.
Salat, kød og lidt kartofler til frokost. Og igen til aftensmad. 3 kopper kaffe på dagen.

Dagens træning bestod i at cykle på arbejde. Godt nok kun 18km på raceren, til gengæld giver det jo så også 18km hjem igen i morgen tidlig :-)
Mangler 2 gange trapper og rygøvelser. Dem tager jeg om lidt.


Jeg har jo været der før, der hvor jeg gerne ville tabe mig. Som oftest har jeg kompenseret for mit colaforbrug når jeg har stoppet med at drikke det, ved at spise mere slik og sukker forklædt som noget andet. Jeg har alligevel tabt mig, men sikkert primært ved at træne/bevæge mig mere.
Denne gang er det gået helt vildt meget lettere med kosten. Altså, jeg er godt klar over at jeg ikke har været i gang så længe, men det der er gået godt kommer jo ikke skidt tilbage.
Jeg har flere gange tænkt på denne tråd når jeg har været på vej i gamle mønstre og det har holdt mig på sporet. Selv om der ikke er så mange der skriver, og det er enormt navlepillende, så skal I vide at det hjælper mig.

YAY for jer og YAY for mig :-)
5
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 681
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1453

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Pax Romana » 23. mar 2018, 08:20

Som Poul Krebs synger: Vi trænger til små sensationer.
Der er lidt livsbekræftende i at læse din tråd. :)
1
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 1297
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 129
Likede indlæg: 2231

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Stitch » 25. mar 2018, 08:13

Det er så sejt at du holder ved. Jeg hepper :)
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4660
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 335
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 10951

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Hunkat » 25. mar 2018, 08:31

Lidt konkrete råd (fra en som også er ved at lægge nogle dårlige vaner om):

Pas på at du ikke kommer til at lægge for mange nye ting oveni hinanden. Det er ofte der folk snubler, når det hele bliver for surt med surt på.
Prøv at drikke danskvand (uden citron) når du har lyst til sodavand. Det virker super godt for mig, jeg får "sodavands"-følelsen men uden sukker og slid på tænderne.
Det er dog også min erfaring at når du først har fået skruet ned for sukkerindtaget så falder din lyst til sukker også helt naturligt. Så lad være med at slå sig selv i hovedet hvis du falder i, prøv i stedet at lægge mærke til hvor meget slik du spiser før du føler dig træt af det igen. Jeg vil vædde med at det er meget mindre end det plejede at være. :)
1
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 26. mar 2018, 10:41

Jamen, for filan da :-)

Cyklede jo hjem fra job fredag morgen - der gik væddeløb i den mod et par andre midaldrende mænd, så jeg kom hjem med blodsmag i munden. Nogle ting ændrer sig bare aldrig ;-)
Lørdag var datter, kæreste og jeg en tur i skoven på cyklerne. Ikke det vilde træningsmæssigt, men det var da bevægelse ... I går gik vi en lang tur ved Søllerød Slot.

Og det bedste af det hele: Jeg har ikke drukket sodavand. Og jeg har faktisk slet ikke cravet det, ikke engang dét, det har slet ikke fyldt i min bevidsthed. Og har således ikke brugt ugens kvote. Overhovedet. Købte en smule slik i fredag til kæresten og mig, og der er ca. 1/3 af det tilbage. Har holdt mig inden for det jeg har aftalt med mig selv mht. te/kaffe-sukker, og har ikke spist mig overmæt en eneste gang.
Rygøvelser done.

Om lidt cykler trunten og jeg en tur i skoven. Hvis hun da ellers kommer ud af sin præ-teen-stædighed og kommer i gang med dagens gøremål ...

YAY! Skruen i vandet!


Tak, achillaxedprune, Stitch, Pax og Hunkat!


Hunkat > Det er faktisk mest på kosten (med mest fokus på sodavand, sukker og overspisning) at jeg har den store ændring. Jeg har hele tiden cyklet en smule. Nu er det bare sat op i mængde og frekvens og sat en smule i system. Og jeg har fået defineret nogle mål for mig selv.
2
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3314
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 709
Likede indlæg: 6594
Kontakt:

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Annione » 26. mar 2018, 10:50

Har du overvejet om du kunne prøve forskellige typer sødemiddel i te eller kaffe i stedet?
Jeg har i mange år brugt Hermasetas, som jeg er meget glad for. Jeg synes Sød smager rædselsfuldt fx. De smager slet ikke ens.

Held og lykke med projektet!!!
1
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 28. mar 2018, 14:55

Det går stadig så fint. Trunteturen i mandags var ikke meget bevendt som bevægelse. Barnet havde ondt i måsen.
Har dog passet resten fint og været i skoven en timestid i dag at blive blæst lidt igennem. I de følgende dage er jeg uden barn, og så skal den i den grad have én på bevægeren!

Kæresten har fødselsdag i aften, så den står på cafeburgere og måske en cola. Jeg er dog stadig i indre forhandling om det sidste ;-)

(og så kom jeg til at stille mig op på vægten - godt nok min egen, hvor jeg vejede ind på kærestens, og den sagde fanme -2kg. Det bliver spændende at veje d. 1.)
3
Jadajada
Indlæg: 102
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 17
Likede indlæg: 364

Re: Tag dig sammen, dit fede svin :-)

Indlægaf Jadajada » 30. mar 2018, 20:18

Annione > Jeg bryder mig ikke om smagen af aspartam - det skidt smager gennem alt.
Desuden er kaffe og te sikkert ikke sundt i større mængder alligevel. Jeg tror godt jeg kan forbrænde sukkeret fra 3-4 kopper kaffe om dagen.


Ellers går det snorlige. Spiser til jeg er mæt. Drak sodavand i onsdags som planlagt og det har været ret let at holde mig fra siden.
Idag var jeg med et par andre i skoven og da de kørte hjem tog jeg halvanden time ekstra for mig selv. Jeg fortrød et par gange undervejs men overbeviste hver gang den indre svinehund om at jeg bare skulle knokle videre. Nåede ud på lidt over 45 km. Mens jeg kørte alene holdt jeg ingen pauser. Fedt at tonse igennem. Fedt at sidde i sofaen foran brændeovnen og nyde en kold pilsner.
Eneturen gik rundt om Farum Sø - ikke det vilde at komme efter teknisk, men en fantastisk tur som altid. Der er flere sektioner der bringer mig totalt i zen med alt.

Dagens highlight: Solrige og smukke Farum Sø.
3

Tilbage til "Sund og/eller slank"