Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 679
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5922

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Dikus » 15. nov 2015, 22:53

Allmost_Famous skrev:Njaeh.. Man må vel kunne forventes at tænke længere end "hvis jeg bare spiller med musklerne, vifter med pengesedlerne, og lover at tage mig af alle de store, stygge edderkopper, så vinder jeg nok hendes hjerte"?

Og så kræver det vel lige så meget et opgør med kønsrollerne fra vores side, hvis vi forventer det samme af mændene? Hvis man som kvinde tjener godt, har tjek på tilværelsen, selv kan betjene en boremaskine og så samtidig signalerer, at en mand umiddelbart ikke kan byde ind med ret meget andet end maskulin råstyrke, så er det måske heller ikke så smart.

Jeg skal ikke kloge mig. Jeg er evighedssingle, og saboterer mig selv hver gang jeg tillader mig at blive lidt smålun på en sød fyr - til gengæld er jeg dog fuldt bevidst om det, og ved godt, at det er mig, den er gal med :lol:


Jo tak. Det tænker jeg jo... At man burde kunne forvente, at manden er i stand til at byde ind med mere end at spille med musklerne og opvarte kvinden, så hun dåner over al den opmærksomhed.

Når jeg så alligevel bliver lidt i tvivl, så er det jo pga. den uoverensstemmelse, jeg ser, med beskrivelsen af "græsset er grønnere på den anden side" / "tjekliste"-singlekvinderne, som altid bliver portrætteret - og så de singlekvinder, jeg hører udtaler sig uden filter herinde. Der lyder de jo mere som... mig. Og jeg er jo SLET IKKE sådan :engel:

Og så... var det jo, det gik op for mig, at jeg selv modtog klager for at være besværlig. Fordi jeg ikke er modtagelig over for alt det, jeg "burde". Fordi jeg stiller krav - og taler om, hvad jeg vil og ikke vil. Og på en eller anden måde åbenbart virker lettere skræmmende og svær at "være god nok for". Og det forstår jeg jo slet ikke :forvirret: Men det handler åbenbart om hele det der "kan sagtens selv"-show, der gør det svært at finde den åbning, hvor der er plads til en mand.

Og igen. Jeg synes jo, det er sort snak. For der er jo plads præcis der, hvor der står "ven og elsker". Altså... Det er da ikke så svært? Men det er det måske for mænd, der er vant til at byde ind med noget andet i forhold? Måske, det er en af grundene til, at nogle mænd ender med en yngre udgave, hvor de kan få lov til at være "mænd".

Når jeg har læst med herinde i dating-trådene, så har kvinderne sgisme aldrig nævnt fjollede grin eller indretning... men haft meget fokus på mandens måde at agere i forskellige situationer. Mit indtryk er netop, at de lægger rigtigt stor vægt på en, der kan være "ven og elsker" - og ikke så meget alt det andet.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Moxy-lady » 15. nov 2015, 23:00

Fjollede grin og flag på væggene var mere for at sætte det lidt på spidsen, kan godt se at du har "bidt" dig lidt fast i det :)
Det er jo alt muligt, nogle ting som er forståelige og andre ting der er lidt mere .... meh.

Men du kan jo prøve at nævne hvad der er på din tjekliste? Hvad er det de mænd du møder falder igennem med? Og af de mænd hvor du bliver "droppet", hvad er det de har haft, som de andre ikke har?
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Moxy-lady » 15. nov 2015, 23:04

Nu kommer jeg i tanke om at du da vist egentlig har en kæreste, ikke?
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 679
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5922

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Dikus » 15. nov 2015, 23:09

Moxy-lady skrev:Fjollede grin og flag på væggene var mere for at sætte det lidt på spidsen, kan godt se at du har "bidt" dig lidt fast i det :)
Det er jo alt muligt, nogle ting som er forståelige og andre ting der er lidt mere .... meh.

Men du kan jo prøve at nævne hvad der er på din tjekliste? Hvad er det de mænd du møder falder igennem med? Og af de mænd hvor du bliver "droppet", hvad er det de har haft, som de andre ikke har?


Det var altså kun, fordi det var sådan nogle fine eksempler :D

Jeg kan ikke rigtigt bruge mig selv som eksempel, da jeg hverken er blevet droppet eller har droppet nogen. Kun forhandlet kontraktvilkår - og blevet kaldt besværlig :D Eller... Ikke helt med det ord :fløjt:

Jeg ser så bare min egen besværlighed... det, som manden sætter ord på... og holder det op med det, jeg har set herinde og det, jeg læser om singler i 30'erne. Og får en grim fornemmelse af, der er en sammenhæng, der slet ikke handler om besværlige, kræsne kvinder. Men om nogle kønsroller, som det er svært at agere i for (nogle) mænd, der forsøger at få en kvindes interesse. Måske... Særligt, fordi vi slet ikke er interesserede i at "blive vundet".
0
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1687
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3309

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Kommodedyret » 15. nov 2015, 23:13

Jeg er sikker på at jeg er pisse besværlig.
Men jeg var endnu mere besværlig da jeg var i tyverne.
Og hvis jeg havde været en mand, så havde jeg været besværlig helt uden for kategori.
0
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2280

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Zombie » 16. nov 2015, 07:24

Jeg har en teori, som flere veninder - både de single og de afsatte - mener er meget klog. :D
Det er en logisk forklaring, der ikke peger fingre eller nedgør nogen parter.

De par jeg kender som blev etableret i 20'erne. Da var de fleste stadigvæk studerende og "det rigtige voksenliv" når man var færdig, lå stadigvæk ret åbent foran én. Fordi man allerede havde en seriøs kæreste, tog man beslutninger som betød, at man i større eller mindre grad kunne følges ad med sin kæreste i fremtiden også. Små ting, men alligevel signifikant.

For nogle af disse par holdt ikke - men livet fortsætter jo stadigvæk, beslutninger skal tages osv. - andre mennesker var slet ikke i så seriøse forhold, men skulle jo også træffe livsvalg. Dette skete jo så ud fra tilfældigheder og hensyntagen til en selv - der var jo ligesom ikke andre at tage hensyn til.

Nu sidder man så i 30'erne i gode jobs, i gode lejligheder, i byer som man har en eller anden relation til. Man er jo endt der af en grund jf. livsvalgene.
Men hvor man før var mere fleksibel og kunne komme en partner mere i møde (og partneren kunne gøre det samme), er man nu bundet af de livsvalg man tog. Man vil måske ikke flytte fra job eller by, så klart nok søger man rimelig lokalt. Man ønsker måske en partner med matchende indkomst så man kan realisere visse drømme, eller børn/ej børn osv.

Det kan lyde som en begrænsende tjekliste. Men det handler bare om at man ikke er så fleksibel som da man var yngre. Og det er folk i etablerede parforhold heller ikke - men de har løbende kunne træffe livsvalg der tilgodeså lige præcis dén partner de er sammen med. Det har singlerne i 30'erne jo ikke kunnet gøre. Og så kan det være et puslespil at finde et match.
4
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Firebird » 16. nov 2015, 08:32

Det er helt klart, at jo ældre man bliver, jo mere adfærdsvanskelig bliver man også hvad angår det modsatte køn.
2
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1417
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 166
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2568

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Mi55y » 16. nov 2015, 09:01

Jeg har været single de sidste 8 år, efter et forhold der varede 7 år, og fylder snart 32. Jeg synes egentlig ikke, at jeg er kræsen. Jeg har ikke "en type", men har bare det altoverskyggende krav, at der skal være kemi. Det har resulteret i, at jeg har set rigtig mange meget forskellige mænd. Alt fra konservatoriemusiker over forsanger i trash metal band til professionel badmintonspiller.

Jeg har datet i perioder, men aldrig sagt ja til en anden date (før her for nyligt), fordi kemien bare ikke har været der. Og det har helt sikkert noget at gøre med det faktum, at jeg er etableret og ikke har brug for en mand. Jeg tjener mine egne penge, jeg har en stor og lækker lejlighed og jeg har boet alene i mange år. Derudover er jeg ikke specielt skruk, og kunne nok egentlig godt se et liv for mig uden børn. Jeg har svært ved at forestille mig selv få en kæreste, og jeg kan slet ikke overskue at skulle bo sammen med en mand. Oveni går jeg ikke rundt og savner en kæreste. Og det har nok stillet mig i en situation, hvor jeg 100% har kunnet fokusere på, om der er kemi mellem mig og en mand uden at blive forstyrret af diverse drømme for fremtiden og "hvad-nu-hvis"'er.

Jeg er gået 100% efter mavefornemmelsen. Det synes jeg faktisk ikke gør mig kræsen, men blot ærlig og fair overfor både mig selv og manden.

Nu er situationen så den, at jeg pt. har datet den her gut i godt en måneds tid, hvor mange siger, at han slet ikke er min type (whatever that is, det er der ikke rigtig nogen, der kan svare mig på). Men der har været kemi (også seksuel) fra start af, og vi griner rigtig meget sammen. That's good enough for me! Så kan jeg sagtens leve med en hel masse, som ikke lige lever op til min indre checkliste...

Edit: Og her taler vi selvfølgelig ikke om dealbreakers som racisme og den slags, men småting som at han ikke går op i fodbold, at han spiller computerspil og den slags.
Senest rettet af Mi55y 16. nov 2015, 09:11, rettet i alt 2 gange.
0
Frisk på brætspil i Midtjylland? viewtopic.php?f=5&t=5802

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 679
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5922

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Dikus » 16. nov 2015, 09:08

Firebird skrev:Det er helt klart, at jo ældre man bliver, jo mere adfærdsvanskelig bliver man også hvad angår det modsatte køn.


Adfærdsvanskelig. Fedt ord i den sammenhæng :lol:

Zombie skrev:mand
Zombie skrev:Jeg har en teori, som flere veninder - både de single og de afsatte - mener er meget klog. :D
Det er en logisk forklaring, der ikke peger fingre eller nedgør nogen parter.

De par jeg kender som blev etableret i 20'erne. Da var de fleste stadigvæk studerende og "det rigtige voksenliv" når man var færdig, lå stadigvæk ret åbent foran én. Fordi man allerede havde en seriøs kæreste, tog man beslutninger som betød, at man i større eller mindre grad kunne følges ad med sin kæreste i fremtiden også. Små ting, men alligevel signifikant.

For nogle af disse par holdt ikke - men livet fortsætter jo stadigvæk, beslutninger skal tages osv. - andre mennesker var slet ikke i så seriøse forhold, men skulle jo også træffe livsvalg. Dette skete jo så ud fra tilfældigheder og hensyntagen til en selv - der var jo ligesom ikke andre at tage hensyn til.

Nu sidder man så i 30'erne i gode jobs, i gode lejligheder, i byer som man har en eller anden relation til. Man er jo endt der af en grund jf. livsvalgene.
Men hvor man før var mere fleksibel og kunne komme en partner mere i møde (og partneren kunne gøre det samme), er man nu bundet af de livsvalg man tog. Man vil måske ikke flytte fra job eller by, så klart nok søger man rimelig lokalt. Man ønsker måske en partner med matchende indkomst så man kan realisere visse drømme, eller børn/ej børn osv.

Det kan lyde som en begrænsende tjekliste. Men det handler bare om at man ikke er så fleksibel som da man var yngre. Og det er folk i etablerede parforhold heller ikke - men de har løbende kunne træffe livsvalg der tilgodeså lige præcis dén partner de er sammen med. Det har singlerne i 30'erne jo ikke kunnet gøre. Og så kan det være et puslespil at finde et match.


Hvilket jo passer ganske fint med min oplevelse af at være lige så besværlig som de famøse singler i 30'erne, der aldrig har fundet den rigtige, selvom jeg har papir på, jeg er i stand til at indgå i et parforhold med alt hvad det indebærer af kompromisser og fejl ved en partner. For det var jo bare ham, jeg "voksede" sammen med. Den fordel har en ny partner jo ikke.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 679
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5922

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Dikus » 16. nov 2015, 09:14

Mi55y skrev:Jeg har været single de sidste 8 år, efter et forhold der varede 7 år, og fylder snart 32. Jeg synes egentlig ikke, at jeg er kræsen. Jeg har ikke "en type", men har bare det altoverskyggende krav, at der skal være kemi. Det har resulteret i, at jeg har set rigtig mange meget forskellige mænd. Alt fra konservatoriemusiker over forsanger i trash metal band til professionel badmintonspiller.

Jeg har datet i perioder, men aldrig sagt ja til en anden date (før her for nyligt), fordi kemien bare ikke har været der. Og det har helt sikkert noget at gøre med det faktum, at jeg er etableret og ikke har brug for en mand. Jeg tjener mine egne penge, jeg har en stor og lækker lejlighed og jeg har boet alene i mange år. Derudover er jeg ikke specielt skruk, og kunne nok egentlig godt se et liv for mig uden børn. Jeg har svært ved at forestille mig selv få en kæreste, og jeg kan slet ikke overskue at skulle bo sammen med en mand. Oveni går jeg ikke rundt og savner en kæreste. Og det har nok stillet mig i en situation, hvor jeg 100% har kunnet fokusere på, om der er kemi mellem mig og en mand uden at blive forstyrret af diverse drømme for fremtiden og "hvad-nu-hvis"'er.

Jeg er gået 100% efter mavefornemmelsen. Det synes jeg faktisk ikke gør mig kræsen, men blot ærlig og fair overfor både mig selv og manden.

Nu er situationen så den, at jeg pt. har datet den her gut i godt en måneds tid, hvor mange siger, at han slet ikke er min type (whatever that is, det er der ikke rigtig nogen, der kan svare mig på). Men der har været kemi (også seksuel) fra start af, og vi griner rigtig meget sammen. That's good enough for me! Så kan jeg sagtens leve med en hel masse, som ikke lige lever op til min indre checkliste...

Edit: Og her taler vi selvfølgelig ikke om dealbreakers som racisme og den slags, men småting som at han ikke går op i fodbold,


Selvom man ikke skulle tro det, så tror jeg, det kunne være mig. Hvis jeg ikke var ramlet ind i en forelskelse, så ville jeg ikke rigtigt kunne se en pointe med flere dates, hvis jeg ikke følte for det.

Og det DR jo lidt det... Du kunne jo godt blive fremstillet som den kræsne single i en artikel et eller andet sted, mens jeg kunne godte mig over at være ååååhhhh så fleksibel og fornuftig uden att spænde ben for mig selv med tjeklister og alt muligt. Men det ville jo være lyv... Eneste forskel lyder lidt til at.være, at jeg ramte ind i en forelskelse. Og det kan man jo ikke forcere, når man er single.
0
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1417
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 166
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2568

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Mi55y » 16. nov 2015, 09:25

Dikus skrev:
Selvom man ikke skulle tro det, så tror jeg, det kunne være mig. Hvis jeg ikke var ramlet ind i en forelskelse, så ville jeg ikke rigtigt kunne se en pointe med flere dates, hvis jeg ikke følte for det.

Og det DR jo lidt det... Du kunne jo godt blive fremstillet som den kræsne single i en artikel et eller andet sted, mens jeg kunne godte mig over at være ååååhhhh så fleksibel og fornuftig uden att spænde ben for mig selv med tjeklister og alt muligt. Men det ville jo være lyv... Eneste forskel lyder lidt til at.være, at jeg ramte ind i en forelskelse. Og det kan man jo ikke forcere, når man er single.


Lige præcis, jeg er bare ikke blevet ramt! Og jeg tror så også, at det er noget nemmere at blive ramt, hvis man går og sukker efter at blive det. Jeg har da ofte hørt veninder give en date en chance til, fordi han "på papiret" var rigtig for dem, eller hvor de ikke lige kunne sætte en finger på, hvad der var galt. Og det er fint nok, hvis det virker for dem. Men jeg går bare ikke så meget op i, hvad der står på papiret i forhold til, hvor nemt vi taler sammen, om han har blink i øjet, om jeg finder ham tiltrækkende fysisk og mentalt, om der er ping-pong osv. Hvis nogle af disse ting ikke indfinder sig på en første date, og han ikke gør mig nysgerrig efter mere, så gider jeg simpelthen ikke spilde min tid på det... Og det giver så en mærkatet kræsen - det er jeg i hvert fald blevet kaldt mere end en gang.
0
Frisk på brætspil i Midtjylland? viewtopic.php?f=5&t=5802

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10280

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. nov 2015, 09:34

Men Dikus, handler det ikke også til dels om at finde nogle mænd, der ikke er videre interesserede i at spille med musklerne, smide om sig med gaver, vise sig frem og generelt bare tage têten, mens kvinden ser beundrende på ham med store, runde øjne?
De færreste mænd, jeg kender, er så forhippede på den kønsrolle, at de frasorterer kvinder med andre præferencer. Kvinder, der også gerne vil have noget at skulle have sagt om, hvordan tingene skal foregå, både nu og fremover. Jeg tror faktisk, at flertallet direkte sætter pris på ikke at skulle opføre sig pågående.
Og her tænker jeg vel og mærke ikke på de mænd i min omgangskreds, der er erklærede queerfeminister eller lignende, men på helt almindelige ciskønnede mænd, der i et vist omfang værdsætter det såkaldte klassiske spil mellem kønnene.

Jeg har bemærket, at nogle mænd og kvinder udbreder sig om, hvor besværlige de selv og andre er, men man har ikke nødvendigvis ret, fordi man råber højt, og som modtager vælger man efter min mening også selv om, man ønsker at være omfattet af en eller anden definition på kvinder i 30erne. Jeg gider fx. ikke denne her.
Man vælger ligeledes selv, hvordan man kommer i kontakt med nye mennesker, og her er det mit indtryk, at nogle singler fx. bruger netdating, selvom det får dem til at føle sig akavede og måske endda mindreværdige, og den slags kan også være med til at forstærke fortvivlse og pegen fingre af andre som besværlige.
Senest rettet af DetSorteCirkus 16. nov 2015, 09:46, rettet i alt 1 gang.
2
Je suis un tableau noir.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Karkluden » 16. nov 2015, 09:42

Zombie skrev:Jeg har en teori, som flere veninder - både de single og de afsatte - mener er meget klog. :D
Det er en logisk forklaring, der ikke peger fingre eller nedgør nogen parter.

De par jeg kender som blev etableret i 20'erne. Da var de fleste stadigvæk studerende og "det rigtige voksenliv" når man var færdig, lå stadigvæk ret åbent foran én. Fordi man allerede havde en seriøs kæreste, tog man beslutninger som betød, at man i større eller mindre grad kunne følges ad med sin kæreste i fremtiden også. Små ting, men alligevel signifikant.

For nogle af disse par holdt ikke - men livet fortsætter jo stadigvæk, beslutninger skal tages osv. - andre mennesker var slet ikke i så seriøse forhold, men skulle jo også træffe livsvalg. Dette skete jo så ud fra tilfældigheder og hensyntagen til en selv - der var jo ligesom ikke andre at tage hensyn til.

Nu sidder man så i 30'erne i gode jobs, i gode lejligheder, i byer som man har en eller anden relation til. Man er jo endt der af en grund jf. livsvalgene.
Men hvor man før var mere fleksibel og kunne komme en partner mere i møde (og partneren kunne gøre det samme), er man nu bundet af de livsvalg man tog. Man vil måske ikke flytte fra job eller by, så klart nok søger man rimelig lokalt. Man ønsker måske en partner med matchende indkomst så man kan realisere visse drømme, eller børn/ej børn osv.

Det kan lyde som en begrænsende tjekliste. Men det handler bare om at man ikke er så fleksibel som da man var yngre. Og det er folk i etablerede parforhold heller ikke - men de har løbende kunne træffe livsvalg der tilgodeså lige præcis dén partner de er sammen med. Det har singlerne i 30'erne jo ikke kunnet gøre. Og så kan det være et puslespil at finde et match.

Det tror jeg er meget rigtigt, og det forklarer også rigtig godt, hvorfor det bliver "mere besværligt", jo ældre man bliver.
min mor har fx ret svært ved det. Men selvfølgelig har hun det. Hun er snart 53, og de mænd hun møder er jo også deromkring, og derfor har alle parter endnu flere faste behov, etablerede vaner osv.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 603
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 353
Likede indlæg: 2099

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf canoodle » 16. nov 2015, 10:13

Udover det som Zombie nævner, spiller det også ind, at man har nogle forhold bag sig, som ikke fungerede. Derfor bliver man lidt allergisk overfor visse ting, fordi man allerede ved at det er mojo-killer. Det er ikke en tjekliste som sådan, men man afgrænser flere ting, fordi man ved, at man bare ikke fungerer i den konstellation.
5
All Adventurous women do
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Er kvinderne i 30'erne besværlige?

Indlægaf Firebird » 16. nov 2015, 10:17

Jeg tror Mi55sy træffer det temmelig godt når hun skriver at hun ikke har brug for en mand. Det betyder jo at når det modsatte køn går fra "Need to have" til "Nice to have" så ændrer spillereglerne sig helt fundamentalt.

Selvom jeg er single, savner jeg ikke en kvinde, og jeg er nok også blevet så egen og sær med tiden, at selv "eksperterne" i Gift ved første blik, nok stort set ikke ville være istand til at matche mig med andet end en Golden retriever. :dåne:
0
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.

Tilbage til "Forhold og sex"