Tatoveringer og job i sundhedssektoren

[Ellin]

Jeg tænker lidt, at hvis man sidder derhjemme og mimrer "idrk, tattoveringer, det er godt nok prolle ", så er man selv virkelig prolle.

Så jf. dit svar - så forsøger du at gøre dig selv bevidst om hvorfor du dømmer som du gør og arbejde med dig selv og sit syn på andre mennesker?

Ja.

[Bergen]

Der er ret stor mangel på sundhedsfagligt personale. Beggars can't be choosers. Så det er er i dag uden betydning i 99% af jobs sundhedsfagligt relateret.

[Tux]

I enhver branche bør man tænke over hvordan ens fremtoning påvirker "kunden", i dette tilfælde patienten. Tatoveringer er efterhånden så mainstrean at de ikke som sådan er et problem i 99% af tilfældene, dog ville jeg personligt undgå større tatoveringer på steder der ikke kan dækkes af korte ærmer og lange bukser.

[Pjeps]

Altså der findes jo patienter der ser skævt t il sundhedspersonale der er eller ser anderledes ud end dem selv, men størstedelen af de patienter jeg møder, ønsker aller mest en omsorgsfuld sygeplejerske der udstråler at hun har styr på det hun laver. Alt andet er ligegyldigt når man er syg og skrøbelig og ofte I krise.

Da jeg midt i halvfemserne blev uddannet sosu ass, lagde underviserne meget stor vægt på hvad man udstrålede netop med hårfarve, tatoveringer osv, men da jeg læste videre til sygeplejerske i 2007, blev der ikke gjort så meget ud af det, der gik man mere op i hygiejne og andre vigtigere ting i mødet med patienten.

Nu skriver du selv “udstråler” og tatoveringer har en betydning for hvad man udstråler i andres øjne. En voldsomt tatoveret sygeplejerske vil nå at signalere noget med sine tatoveringer allerede inden hun har talt med patienten. Udseendet er det første indtryk vi som mennesker får af hinanden.
Og for mig ville store synlige tatoveringer give en sygeplejerske minus point i min “indre bog” fra starten. Altså ville hun, når hun fik snakket med mig og påbegyndt sit arbejde, skulle arbejde sig op fra minus.

Det kunne hun så sagtens gøre ved at være dygtig, have styr på tingene, være omsorgsfuld osv, så hun til sidst ville være min yndlings sygeplejerske. Men hun ville være bagud på point fra start.

Jeg skrev at lærerne lagde vægt på hvad man udstråler, min egen mening og erfaring er en helt anden.

Ok, godt ord igen

Var lige tilbage i tråden og se dit tidligere indlæg. At du ikke oplever dine tatoverede kollegaer have problemer med det, er nok fordi de fleste trods alt har pli nok til ikke at nævne det.
Jeg ville heller aldrig selv sige noget om mit indtryk, ville bare tænke mit.

Jamen hvis folk har pli nok til ikke at nævne det, så er det jo ikke et problem.

Desværre ser jeg ikke altid den samme pli Overfor for plejepersonale med anden etnisk baggrund, der er desværre stadig etniske danskere der ikke kan acceptere andre kulturer, og ikke er blege for at påtale dette. De er heller ikke særlig behagelige overfor medpatienter med anden etnisk oprindelse.

[Prosperity74]

Jeg ville helst være fri og det ville ikke være en mulighed at en med tatoveringer på hænderne skulle røre ved mig.

Hvad bliver det næste så ? At en med tørklæde ( muslim ) ikke skulle røre dig ? Eller en med en anden hudfarve ? Eller....

[Orchidea]

Jeg ville helst være fri og det ville ikke være en mulighed at en med tatoveringer på hænderne skulle røre ved mig.

Nu er det ikke for at drive hetz mod en, i mine øjne, lidt tåbelig udtalelse, som jeg forestiller mig du ikke helt har gennemovervejet før du trykkede "udfør", men jeg er nu temmelig overbevist om at det nok alligevel ville være en mulighed i den situation at den, med tatoveringer på hænderne lindrer dine smerter eller i yderste instans er med til at redde dit liv.

[Lathyrus]

Altså der findes jo patienter der ser skævt t il sundhedspersonale der er eller ser anderledes ud end dem selv, men størstedelen af de patienter jeg møder, ønsker aller mest en omsorgsfuld sygeplejerske der udstråler at hun har styr på det hun laver. Alt andet er ligegyldigt når man er syg og skrøbelig og ofte I krise.

Da jeg midt i halvfemserne blev uddannet sosu ass, lagde underviserne meget stor vægt på hvad man udstrålede netop med hårfarve, tatoveringer osv, men da jeg læste videre til sygeplejerske i 2007, blev der ikke gjort så meget ud af det, der gik man mere op i hygiejne og andre vigtigere ting i mødet med patienten.

Nu skriver du selv “udstråler” og tatoveringer har en betydning for hvad man udstråler i andres øjne. En voldsomt tatoveret sygeplejerske vil nå at signalere noget med sine tatoveringer allerede inden hun har talt med patienten. Udseendet er det første indtryk vi som mennesker får af hinanden.
Og for mig ville store synlige tatoveringer give en sygeplejerske minus point i min “indre bog” fra starten. Altså ville hun, når hun fik snakket med mig og påbegyndt sit arbejde, skulle arbejde sig op fra minus.

Det kunne hun så sagtens gøre ved at være dygtig, have styr på tingene, være omsorgsfuld osv, så hun til sidst ville være min yndlings sygeplejerske. Men hun ville være bagud på point fra start.

Jeg skrev at lærerne lagde vægt på hvad man udstråler, min egen mening og erfaring er en helt anden.

Ok, godt ord igen

Var lige tilbage i tråden og se dit tidligere indlæg. At du ikke oplever dine tatoverede kollegaer have problemer med det, er nok fordi de fleste trods alt har pli nok til ikke at nævne det.
Jeg ville heller aldrig selv sige noget om mit indtryk, ville bare tænke mit.

Jamen hvis folk har pli nok til ikke at nævne det, så er det jo ikke et problem.

Desværre ser jeg ikke altid den samme pli Overfor for plejepersonale med anden etnisk baggrund, der er desværre stadig etniske danskere der ikke kan acceptere andre kulturer, og ikke er blege for at påtale dette. De er heller ikke særlig behagelige overfor medpatienter med anden etnisk oprindelse.

Nej, det er ikke sikkert det er et åbenlyst problem i praksis, eller noget man som tatoveret sygeplejerske nogensinde vil blive konfronteret med. Men at man i nogens øjne giver et dårligt førstehåndsindtryk pga tatoveringer, er da værd at overveje inden man lader sig tatovere.
Den dårlige kemi man oplever med visse patienter, kan den måske skyldes tatoveringerne?
Den skepsis man bliver mødt med af nogle patienter, kan den skyldes tatoveringerne? Osv...
Selvom ingen siger det ligeud, så kan det indtryk man giver, herunder tatoveringer, jo godt have en betydning i jobbet.

[Myresluger]

For mig er hovedårsagen til at jeg synes det er mangel på dømmekraft, at det er almindelig kendt at mange får allergiske reaktioner mod blækket i deres tatoveringer, med store konsekvenser. Hvis folk får allergiske reaktioner på lilla hårfarve, kan de lade være med at farve håret igen, og så er den potte ude. Som sundhedsfagligt uddannet mener jeg man bør tage den risiko alvorligt.

[Pjeps]

For mig er hovedårsagen til at jeg synes det er mangel på dømmekraft, at det er almindelig kendt at mange får allergiske reaktioner mod blækket i deres tatoveringer, med store konsekvenser. Hvis folk får allergiske reaktioner på lilla hårfarve, kan de lade være med at farve håret igen, og så er den potte ude. Som sundhedsfagligt uddannet mener jeg man bør tage den risiko alvorligt.

seriøst?

Så sundhedsfaglige personer må ikke udvise nogen form for ting der kan være sundhedsskadelige?

Come on, der følger altså ikke er regel med når man tager uddannelsen ,om at man fremover skal være en helse apostel der ikke må overtræde nogen af sundhedsguruens 3000 advarsler.

Vi er altså bare helt almindelige mennesker (næsten i hvertfald).

[Myresluger]

For mig er hovedårsagen til at jeg synes det er mangel på dømmekraft, at det er almindelig kendt at mange får allergiske reaktioner mod blækket i deres tatoveringer, med store konsekvenser. Hvis folk får allergiske reaktioner på lilla hårfarve, kan de lade være med at farve håret igen, og så er den potte ude. Som sundhedsfagligt uddannet mener jeg man bør tage den risiko alvorligt.

seriøst?

Så sundhedsfaglige personer må ikke udvise nogen form for ting der kan være sundhedsskadelige?

Come on, der følger altså ikke er regel med når man tager uddannelsen ,om at man fremover skal være en helse apostel der ikke må overtræde nogen af sundhedsguruens 3000 advarsler.

Vi er altså bare helt almindelige mennesker (næsten i hvertfald).

Det ved jeg da godt.
Inde i mit hoved giver det bare slet ikke mening - jeg synes det er grimt, det er permanent og potentielt farligt. Der er absolut ingen kontrol med den farve der bruges. Jeg synes også det er dumt at ryge eller veje 150kg, men der er jo nok ikke mange der ryger den første smøg eller spiser den første yankiebar med det som mål - og man kan ændre på det. Derfor står tatoveringer for mig ud som særlig dumt - fordi man ved at det er permanent og potentielt farligt.
Og det tænker jeg om alle tatoverede - ikke kun dem som arbejder i sundhedsvæsnet, men jeg har en forventning om, at dem i sundhedsvæsnet nok forstår risikoen bedre end folk uden indsigt i sygdom/sundhed.

[Ellin]

Men man kan jo godt kende til risici ved givne ting og så alligevel have taget et velovervejet valg, efter at have vejet for/imod og besluttet at det er en risiko man gerne tager med.
Det bliver man altså ikke mindre intelligent af, mindre god til sit arbejde eller et dårligere menneske af.

Vi afvejer risici hele livet og nogle gange beslutter vi at vi gør noget risikofyldt alligevel, fordi det giver os en oplevelse, gør os glade eller af tusind andre grunde, vi nu skulle finde.

[LadyFox]

For mig er hovedårsagen til at jeg synes det er mangel på dømmekraft, at det er almindelig kendt at mange får allergiske reaktioner mod blækket i deres tatoveringer, med store konsekvenser. Hvis folk får allergiske reaktioner på lilla hårfarve, kan de lade være med at farve håret igen, og så er den potte ude. Som sundhedsfagligt uddannet mener jeg man bør tage den risiko alvorligt.

seriøst?

Så sundhedsfaglige personer må ikke udvise nogen form for ting der kan være sundhedsskadelige?

Come on, der følger altså ikke er regel med når man tager uddannelsen ,om at man fremover skal være en helse apostel der ikke må overtræde nogen af sundhedsguruens 3000 advarsler.

Vi er altså bare helt almindelige mennesker (næsten i hvertfald).

Det ved jeg da godt.
Inde i mit hoved giver det bare slet ikke mening - jeg synes det er grimt, det er permanent og potentielt farligt. Der er absolut ingen kontrol med den farve der bruges. Jeg synes også det er dumt at ryge eller veje 150kg, men der er jo nok ikke mange der ryger den første smøg eller spiser den første yankiebar med det som mål - og man kan ændre på det. Derfor står tatoveringer for mig ud som særlig dumt - fordi man ved at det er permanent og potentielt farligt.
Og det tænker jeg om alle tatoverede - ikke kun dem som arbejder i sundhedsvæsnet, men jeg har en forventning om, at dem i sundhedsvæsnet nok forstår risikoen bedre end folk uden indsigt i sygdom/sundhed.

Det er også potentielt farligt at arbejde i sundhedssektoren. Både i form af risiko for nedslidning, stress, vågne nattevagter, men også pga. Risiko for at blive udsat for vold - vold er ikke i unormalt i dele af sundhedssektoren.
Så med den logik er det vel særlig dumt at arbejde i store dele af sundhedssektoren hvis man er faglært - for man lære faktisk om de konsekvenser der er i forbindelse med arbejdet på uddannelserne.

[dykkersild]

Jeg tænker lidt, at hvis man sidder derhjemme og mimrer "idrk, tattoveringer, det er godt nok prolle ", så er man selv virkelig prolle.

Så jf. dit svar - så forsøger du at gøre dig selv bevidst om hvorfor du dømmer som du gør og arbejde med dig selv og sit syn på andre mennesker?

Ja.

Så tænker jeg at du skal øve dit brug af smileys.

[Fru Sunshine]

For mig er hovedårsagen til at jeg synes det er mangel på dømmekraft, at det er almindelig kendt at mange får allergiske reaktioner mod blækket i deres tatoveringer, med store konsekvenser. Hvis folk får allergiske reaktioner på lilla hårfarve, kan de lade være med at farve håret igen, og så er den potte ude. Som sundhedsfagligt uddannet mener jeg man bør tage den risiko alvorligt.

seriøst?

Så sundhedsfaglige personer må ikke udvise nogen form for ting der kan være sundhedsskadelige?

Come on, der følger altså ikke er regel med når man tager uddannelsen ,om at man fremover skal være en helse apostel der ikke må overtræde nogen af sundhedsguruens 3000 advarsler.

Vi er altså bare helt almindelige mennesker (næsten i hvertfald).

Det ved jeg da godt.
Inde i mit hoved giver det bare slet ikke mening - jeg synes det er grimt, det er permanent og potentielt farligt. Der er absolut ingen kontrol med den farve der bruges. Jeg synes også det er dumt at ryge eller veje 150kg, men der er jo nok ikke mange der ryger den første smøg eller spiser den første yankiebar med det som mål - og man kan ændre på det. Derfor står tatoveringer for mig ud som særlig dumt - fordi man ved at det er permanent og potentielt farligt.
Og det tænker jeg om alle tatoverede - ikke kun dem som arbejder i sundhedsvæsnet, men jeg har en forventning om, at dem i sundhedsvæsnet nok forstår risikoen bedre end folk uden indsigt i sygdom/sundhed.

Må de så heller ikke farve hår? Det er da lige så allergifremkaldende.

[uptowngirl]

Jeg synes, det er lidt pudsigt at flere hiver argumentet frem om at der er en potentielt farlig komponent i det at blive tatoveret/at det er forbundet med sundhedsrisiko og derfor er et udtryk for dårlig dømmekræft.
Jeg synes, det er lidt hårdt at gå til sundhedspersonale på den måde. Vi er jo ikke perfekte, bare fordi vi ved meget om, hvordan kroppen fungerer optimalt og holdes sunde. Vi spiser også fredagsslik om torsdagen, nogle ryger, mange farver hår, bruger måske makeup, der ikke er ordentligt testet, glemmer solcremen mellem 12-15 og hvad ved jeg.
Men jeg kan da ikke se mig fri af at dømme en rygende læge eller en overvægtig fitnesstræner bare en lille smule, så er jo heller ikke selv for god.
Sjov tanke, om evt dårlig kemi med en klient kan skyldes tatoveringen. Nu er jeg blevet lidt selvbevidst de sidste par dage

På den anden side, så synes jeg det er meget ærgerligt at man skal hæmme personlig fremtoning herunder både tøj, tatoveringer, hvordan man vælger at sætte hår lægge makeup osv pga sit job. Mit job er vigtigt, men ikke det vigtigste i mit liv. Det er min familie og min fritid. Derfor ønsker jeg altså heller ikke at blive dikteret af en forældet anskuelse af hvordan man "bør" se ud på jobbet, når mit job bare er mit job.
Men jeg synes også det er helt vanvittigt ikke at måtte bære shorts på job! Jaja, jeg forstår at man ikke møder op i nedringet og hotpants, men et bare fine knælange shorts, når det er 27 grader udenfor, forstår jeg simpelthen ikke skal være forbudt. Vi er jo bare mennesker, der er lidt ved at dø i varmen for at kunne holde på formerne.

Jeg tror jeg holder mig til mine diskrete tatoveringer og så må jeg se om tiden bringer flere eller om de skal gemmes lidt mere