Statistisk signfikans - hjælp :D

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Statistisk signfikans - hjælp :D

Indlægaf Karkluden » 26. nov 2015, 18:14

Er der nogen herinde (eller nogen hvis kæreste etc), der er superskarpe til sådan noget med statistisk signifikans, x2-test, p-værdier osv (kun på professionsbachelorniveau), som har mulighed for via fx facebook eller PB herinde at besvare nogle spørgsmål/læse et par afsnit for mig, da jeg simpelthen er decideret i tvivl, om jeg er fuldstændig galt på den?
Jeg betaler gerne lidt timeløn eller sender et par plader chokolade som tak!

(og jo, jeg har en vejleder, men det er af forskellige årsager ikke muligt at få vejledning før torsdag, og hvis nu der lige sad en, der bare var god til den slags, så kunne jeg lige få det på plads i mit hoved inden da)
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 247
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 17
Likede indlæg: 535

Re: Statistisk signfikans - hjælp :D

Indlægaf catnip » 26. nov 2015, 18:19

Du kan jo prøve at smide det ud i æteren herinde? Vi er vel nogle stykker der ved lidt om den slags :)
0
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Statistisk signfikans - hjælp :D

Indlægaf Karkluden » 26. nov 2015, 18:23

4.2.3 Statistisk signifikans
I et studie som vores hvor to gruppers besvarelser sammenlignes, er det vigtigt at sammenligne grupperne, for at undersøge om der er forskel på dem, da forskelle i besvarelserne hos grupperne kan skyldes tre ting: effekten af interventionen, andre kendte faktorer eller ukendte faktorer (30, s. 19). For at vi kan diskutere om vores resultat er opstået pga. de ukendte faktorer - det der også kaldes den stokatiske variation - eller pga. G-TOP, er det gavnligt at forsøge at isolere den effekt, der måles til at være et resultat af interventionen. Dette har vi søgt at opnå ved at tilrettelægge undersøgelsen så korrekt som muligt samt forsøge at sikre os, at de to grupper er sammenlignelige (30, s 17-19). Det kan gøres i forhold til faktorer som alder, køn og boligform. Uden denne sammenligning af grupperne kan vi ikke med sikkerhed at sige, at effekten skyldes interventionen og ikke variationer hos populationen (30, s. 18-19 + s. 48-50).
Det ikke er muligt med statistisk arbejde at bekræfte en hypotese, men blot at afkræfte den (21, s. 163; 30, s. 69), og derfor arbejder vi med en nulhypotese. Vores overordnede hypotese ville være, at G-TOP har en positiv effekt på oplevelsen af patientinddragelse. Nulhypotesen er derfor, at G-TOP hverken har positiv eller negativ effekt på patientinddragelsen. Hvis nulhypotesen falsificeres, kan det antages, at den oprindelige hypotese om, at G-TOP har en effekt på patientinddragelsen, sandsynligvis er sand (21, s. 163; 30, s. 63). Typisk sættes grænseværdien for signifikansen til 5 %, også kaldet 0,05 (30, s. 71), hvilket også er tilfældet i vores undersøgelse.
Hvis der er forskel på de to gruppers oplevelse af inddragelse, kan der findes to mulige forklaringer, hvis vi har formået at udelukke de kendte faktorer. Enten har G-TOP en effekt, og ellers skyldes forskellen den stokastiske variation (21, s. 163-164; 30, s. 19+70). Hvis vi kan udelukke, at den stokastiske variation er skyld i forskellen i oplevelsen af patientinddragelse, må forskellen være opstået pga. effekten af den sygeplejefaglige intervention. Sandsynligheden for, at forskellen er opstået ved et tilfælde, og dermed ikke skyldes interventionen, kaldes p-værdien. Hvis p-værdien er under 0,05, betyder det, at nulhypotesen kan forkastes, da sandsynligheden for at resultatet er opstået ved tilfældigheder er under 5 %. Når nulhypotesen forkastes betyder det, at G-TOP har en effekt på patientinddragelsen. Er p-værdien for nulhypotesen højere end 0,05 betyder det altså, at nulhypotesen er sand (16, s. 164; 30, s. 70).
Note: aldersfysiologi,

2.2.3.1 x2 test
X2-testen anvender vi til at sammenligne nominale uparrede data – den kan både anvendes ved to grupper, som i vores undersøgelse, samt ved flere grupper (30, s 85).Vi anvender altså testen til at undersøge, om vores grupper er ens baseret på nominelle data om køn, boligform, kontakt med pårørende etc.
P-værdien vil ved anvendelse af x2-test blive mindre præcis, end hvis vi havde benyttet os af Fishers exact-test, men når der er over 30 personer i hver gruppe, som der er i vores datasæt, vil de to tests i alle praktiske formål være lige præcise, og da x2-test er simplere at udregne er det derfor denne, der anvendes i denne opgave (30, s 84-85).
X2-testen bygger på, at tælle antallet af patienter i de respektive kasser i hvert spørgsmål, f.eks. i data omkring hvilken boligform patienten bor i, og sammenholder dette med fordelingen på samme spørgsmål i den anden gruppe. Hvis p-værdien er ≥0,05 viser det, at der ikke er signifikant forskel imellem vores to grupperinger (30, s 18-20).

4.2.3.2 Mann-whitney test
Mann-Whitney-testen anvendes ved sammenligning af ordinale data i et uparret design med to grupper (30, s 81). Ordinalskala refererer til, at man kan sige, at noget i ens data er mere end noget andet, men ikke hvor meget mere - der er altså ikke noget fast forhold mellem ens data, der er blot en rangorden (30, s 26). I vores data betyder det, at svarmuligheden “helt uenig” er mere end “delvist uenig” og svarmuligheden “Helt enig” er mere end “enig”, men at der ikke er faste intervaller mellem disse. referer til tal i stedet
I testen sammenligner vi de to gruppers medianer. Nulhypotesen er, at medianen i de to grupper er ens - at interventionen, G-TOP, hverken har positiv eller negativ effekt på resultatet. Hvis forskellen på medianerne er tilstrækkeligt stor, forkastes nulhypotesen. Resultatet af testen ville i det tilfælde være en lav p-værdi (30, s. 87-88). Hvis forskellen på medianerne omvendt er lille, vil nulhypotesen være bekræftet, og resultatet vil derfor være en høj P-værdi, hvilket betyder, at der ikke er signifikant forskel mellem grupperne.

4.2.3.3 T-test

T-test anvendes til sammenligning af middelværdier uanset antallet af observationer. T-test bruges ved ratio og intervalskalaer (30, s. 81+89). I denne opgave er den anvendt til sammenligning af middelværdier for alderen hos bortfald og respondenter, samt hos interventions- og kontrolgruppen. Det er den uparrede t-test, vi anvender, da vi har et uparret datasæt.
Udover en p-værdi udregnes også en SE-værdi, som bruges til udregning af sikkerhedsintervaller, i et uparret datasæt står SE-værdien for ”standard error of the difference between to means” (30, s 89). Vi bruger et 95 % sikkerhedsinterval, hvilket vil sige, at gennemsnitsalderen med 95 % sikkerhed vil ligge indenfor dette interval i en større population (30, s. 64).
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Statistisk signfikans - hjælp :D

Indlægaf Karkluden » 26. nov 2015, 18:25

catnip skrev:Du kan jo prøve at smide det ud i æteren herinde? Vi er vel nogle stykker der ved lidt om den slags :)

God idé, det er nu sat ind her.
Der er muligvis slåfejl og lignende, men det er slet ikke heller ikke færdigt, jo. Beregningerne er lavet af vores projektsygeplejerske, og vi skal egentlig primært lave det her afsnit som en forklaring og argumentation for hvorfor de her tests er lavet, og hvad de kan sige om data.
Selve resultatafsnittet kommer senere.

Jeg er meget åben for ALLE inputs (gerne med farveoverstregninger af forkerte ting, og en forklaring på hvorfor det er forkert/hvad man kan ændre), for jeg har stirret mig helt blind på, om jeg har misforstået alt eller hvad. Jeg giver oprigtigt gerne en lille erkendtlighed til dem, der kan hjælpe med forståelse.

Ps kilden 30 er Statistik i ord
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.

Tilbage til "Generelt"