Idag har jeg været ude at spise sushi med min bedste veninde. Sådan helt spontant.
Det var virkelig godt og hyggeligt.
Men det er ikke det mest positive.
Jeg kunne huske hvad jeg ville sige, når hun havde snakket færdig OG høre (næsten helt) efter mens hun snakkede!
Det er helt vildt! Det har jeg ikke kunnet i flere år.
Det er blevet langsomt bedre, og i perioder har det været så grelt at jeg gik i stå midt i en samtale og ikke kunne huske hvad der overhovedet blev snakket om og det har været SÅ pinligt og har plaget mig meget.
Jeg har været meget bekymret for om det var min medicin og om øgning af dosis havde gjort det værre, men jeg må kunne konkludere nu, at det har været min stress.
Jeg er ikke så skarp som jeg var før jeg i sin tid begyndte på medicin og jeg regner ikke med nogensinde at blive det. Min alder spiller nok også ind.
Men jeg kunne føre en samtale! Sådan helt rigtigt!
Jeg er så glad, det er meget stort for mig
