Hvordan scorer man en mand?

[Jadajada]

Ok - tak. Hvordan kunne man så signalere interesse over for dig eller en som dig?

Og ja, det har jeg forstået

Der er de indlysende men substile signaler, fordi de er tvetydig og uklare, men stadig er en forudsætning.
Man signalere ved at udvise personlig interesse og lytter interesseret, sætte mig i centrum for en stund. Ved aktivt at deltage i samtalen, så det ikke bliver et interview eller en slesken.
Ved at være smilende (humor er godt) og imødekommende i kontras til kold og afvisende.

Så er de helt tydelig signaler som berøring eks. min arm eller knæ. Ved at sætte sig tæt i modsætning til at når du sætte afstand mellem os.
Ved at turde læner dig frem når vi sidder tæt.

Det er ikke raketvidenskab. Det er de universale signaler som der er blevet brugt igennem generationer og som vi derfor også instinktiv forstår og reagere på - hvis altså ikke lige man er blevet afmaskuliniseret fra barndommen af som nogle er.

Så det er faktisk lige så nemt som du allerede selv vidste det var

Ja, jeg har da heller aldrig påstået det var raketvidenskab Det du beskriver giver jo vildt god mening, hvis man sidder på en bar eller har kendt hinanden noget tid.

Men hvordan skulle man så approache dig på en datingapp/side, hvis du ikke havde skrevet først? Skal man skrive til dig? Eller prikke/pole/superlike/hvordan man nu tilkendegiver “jeg har set dig” på den pågældende side.

Altså, jeg tror godt det kunne virke på mig

[Purple Haze]

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man scorer en nørd, de er sku ikke lette at finde ude irl, og dem der snakker online de har en kæreste, så hvor skal jeg gå hen for at finde en single nørd ?

Hvilken slags nørd tænker du på og hvor bor du?

Er selv og kender en masse (fx min kæreste), kan klart komme med nogle gode tips

Jeg er medlem af diverse rollespilsgrupper, brætspilsgrupper, liverollespilsgrupper, og diverse pc / gamers grupper, jeg kommer tit i de brætspil og rollespilsforumer hvor vi mødes irl, men igen alle de nørder der kommer er optaget på forhånd, så er det ikke nemt. (og det er den type mand jeg vil have, en der går op i rollespil, brætspil og er gamer ... da jeg selv er.

Meeehhh... så ved jeg det ikke.
Ikke andet end at fortsætte, tage med på cons, evt mødes med folk privat så du kan møde venners (single) venner, du kan evt overveje at tage med på Colledge of Wizardry, der er masser af neardlove i det community.

[dgd2007]

Beklager, jeg har ikke læst hele tråden ...
Men generelt vil jeg mene, der er stor forskel på de der klicheer om at kvinder altid kan score osv.
Ja, hvis kvinder tilbyder et fredagsknald, så vil der sikkert være en temmelig høj succesrate, fordi "nå ja, hvorfor ikke?"
Men hvis vi taler om "varige" ting, så tror jeg altså det vigtigt, at manden også får lov til at føle at han til en vis grad selv har fået ideen. Der tror jeg tit det har den modsatte virkning, hvis kvinden bare lægger det hele på ham. At det måske tit er hende der fik ideen først, er en anden sag.

[Juki]

Jeg kom til at tænke på den her tråd da jeg læste denne her artikel: https://www.bt.dk/samfund/klar-til-jour ... ikke-vaere

Jeg kan ikke forestille mig selv at ty til hendes metode med bl.a at lave et Facebook opslag, men jeg kan godt forstå hendes desperation. Hendes begrundelser undrer mig dog. Fx virker det modstridende at hun ikke vil sidde derhjemme og vente på en kæreste, men det er jo alligevel det hun gør når hun bruger Facebook og andre sociale medier til at få kontakt

Hendes negative omtale af sig selv irriterer mig også. Hvis hun er svær at holde ud og vanskelig er det måske nærmere det hun skal fokusere på at ændre i stedet for..

Malene Rytz Nielsen bliver 30 år om under en uge. Hun har ikke en kæreste. Hun har været på flere Tinder-dates, end hun kan tælle. Hun er desperat nu, og derfor har hun lavet dette Facebook-opslag.
»Hvis jeg skulle finde en person, der skulle kunne holde mig ud, så skulle det nå så langt ud som muligt. Derfor bruger jeg Facebook,« siger hun.

Skal man leve op til et højt ideal for at være sammen med dig?
»Nej, det synes jeg ikke, man skal leve op til. Jeg er en kvinde, der er vanskelig ligesom alle andre kvinder.«

Hvorfor er du så ivrig efter at finde en kæreste?
»Hvorfor må jeg ikke være ivrig? Hvorfor skal jeg være 30 år og ikke have fundet mit livs kærlighed? Hvorfor må jeg ikke komme med et desperat opslag i stedet for bare at sidde derhjemme og vente? Jeg har taget et aktivt valg om ikke at give op på kærligheden. Jeg føler også, jeg har brug for at komme ud med nogle følelser om det at være 30 og single.«

Mand som kvinde, vil I blive tiltrukket af sådan et Facebook opråb?

Hele opslaget fra Facebook:

Hej. Mit navn er Malene. Mange af jer kender mig allerede ret godt. Men til dem af jer der ikke gør, så vil jeg gerne fortælle lidt om mig. Jeg er sjov. Sød. Omsorgsfuld. Følsom. Sjov. Temperamentsfuld. Ambitiøs. Utålmodig. Tålmodig. Sjov. Charmerende. Jeg er det højt elsket mellembarn. Jeg er moster. Jeg er god til at give råd. Jeg har været på kur i 15 år, og det går SUPER godt! Den 24\7 bliver jeg 30 år. Det er som sådan ikke noget der skræmmer mig, jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Det der skræmmer mig, er at jeg snart bliver 30 år og jeg mangler stadig at finde “the one”. Jeg går på dates hele tiden. Jeg bilder mig selv ind at jeg gør det for at opleve noget. Hvilket ikke er helt løgn. Det er virkelig en oplevelse nogle gange! Men den egentlige grund til at jeg gør det, er at jeg er 30 år, snart. (ja, jeg ved godt det ikke er så slemt som jeg gør det til) Jeg vil opleve kærligheden. Jeg har masser af kærlighed i mit liv, men jeg mangler den kærlighed, som man oplever når man er to mod resten af verdenen.

Nå Rytz, hvad er pointen med dette indslag? Jamen pointen er at uanset om vi vil det eller ej, så er og bliver Facebook the number one sociale platform. Og som ivrig Tinder bruger, er jeg kommet frem til at Tinder er for lille en platform for mig. Og pointen er at jeg endnu engang nægter at sidde derhjemme og vente på at min kærlighed kommer og banker på. Endnu engang springer jeg ud i noget, jeg helt sikkert ikke har tænkt igennem. Jeg vælger at lade være med at tænke på, at dette kunne føre til absolut intet andet end et pinligt Facebook minde, der vil dukke op hver år de næste mange år.

Der må sku være nogen som kender nogen, som sidder og tænker, “jeg kender ham, der passer til hende”

Har jeg ret?

[Juki]

Hæh, hun er allerede låst fast i Googles søgealgoritme. Jeg tror sgu, det virker!

Google eller hendes forsøg på at få en kæreste?

[Juki]

Hæh, hun er allerede låst fast i Googles søgealgoritme. Jeg tror sgu, det virker!

Google eller hendes forsøg på at få en kæreste?

Hvorfor nøjes med den ene?

Det kan du selvfølgelig have ret i.

[LadyFox]

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man scorer en nørd, de er sku ikke lette at finde ude irl, og dem der snakker online de har en kæreste, så hvor skal jeg gå hen for at finde en single nørd ?

Hvilken slags nørd tænker du på og hvor bor du?

Er selv og kender en masse (fx min kæreste), kan klart komme med nogle gode tips

Jeg er medlem af diverse rollespilsgrupper, brætspilsgrupper, liverollespilsgrupper, og diverse pc / gamers grupper, jeg kommer tit i de brætspil og rollespilsforumer hvor vi mødes irl, men igen alle de nørder der kommer er optaget på forhånd, så er det ikke nemt. (og det er den type mand jeg vil have, en der går op i rollespil, brætspil og er gamer ... da jeg selv er.

Hvis du bor nær København skal du da på bip bip bar

[LadyFox]

Jeg kom til at tænke på den her tråd da jeg læste denne her artikel: https://www.bt.dk/samfund/klar-til-jour ... ikke-vaere

Jeg kan ikke forestille mig selv at ty til hendes metode med bl.a at lave et Facebook opslag, men jeg kan godt forstå hendes desperation. Hendes begrundelser undrer mig dog. Fx virker det modstridende at hun ikke vil sidde derhjemme og vente på en kæreste, men det er jo alligevel det hun gør når hun bruger Facebook og andre sociale medier til at få kontakt

Hendes negative omtale af sig selv irriterer mig også. Hvis hun er svær at holde ud og vanskelig er det måske nærmere det hun skal fokusere på at ændre i stedet for..

Malene Rytz Nielsen bliver 30 år om under en uge. Hun har ikke en kæreste. Hun har været på flere Tinder-dates, end hun kan tælle. Hun er desperat nu, og derfor har hun lavet dette Facebook-opslag.
»Hvis jeg skulle finde en person, der skulle kunne holde mig ud, så skulle det nå så langt ud som muligt. Derfor bruger jeg Facebook,« siger hun.

Skal man leve op til et højt ideal for at være sammen med dig?
»Nej, det synes jeg ikke, man skal leve op til. Jeg er en kvinde, der er vanskelig ligesom alle andre kvinder.«

Hvorfor er du så ivrig efter at finde en kæreste?
»Hvorfor må jeg ikke være ivrig? Hvorfor skal jeg være 30 år og ikke have fundet mit livs kærlighed? Hvorfor må jeg ikke komme med et desperat opslag i stedet for bare at sidde derhjemme og vente? Jeg har taget et aktivt valg om ikke at give op på kærligheden. Jeg føler også, jeg har brug for at komme ud med nogle følelser om det at være 30 og single.«

Mand som kvinde, vil I blive tiltrukket af sådan et Facebook opråb?

Hele opslaget fra Facebook:

Hej. Mit navn er Malene. Mange af jer kender mig allerede ret godt. Men til dem af jer der ikke gør, så vil jeg gerne fortælle lidt om mig. Jeg er sjov. Sød. Omsorgsfuld. Følsom. Sjov. Temperamentsfuld. Ambitiøs. Utålmodig. Tålmodig. Sjov. Charmerende. Jeg er det højt elsket mellembarn. Jeg er moster. Jeg er god til at give råd. Jeg har været på kur i 15 år, og det går SUPER godt! Den 24\7 bliver jeg 30 år. Det er som sådan ikke noget der skræmmer mig, jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Det der skræmmer mig, er at jeg snart bliver 30 år og jeg mangler stadig at finde “the one”. Jeg går på dates hele tiden. Jeg bilder mig selv ind at jeg gør det for at opleve noget. Hvilket ikke er helt løgn. Det er virkelig en oplevelse nogle gange! Men den egentlige grund til at jeg gør det, er at jeg er 30 år, snart. (ja, jeg ved godt det ikke er så slemt som jeg gør det til) Jeg vil opleve kærligheden. Jeg har masser af kærlighed i mit liv, men jeg mangler den kærlighed, som man oplever når man er to mod resten af verdenen.

Nå Rytz, hvad er pointen med dette indslag? Jamen pointen er at uanset om vi vil det eller ej, så er og bliver Facebook the number one sociale platform. Og som ivrig Tinder bruger, er jeg kommet frem til at Tinder er for lille en platform for mig. Og pointen er at jeg endnu engang nægter at sidde derhjemme og vente på at min kærlighed kommer og banker på. Endnu engang springer jeg ud i noget, jeg helt sikkert ikke har tænkt igennem. Jeg vælger at lade være med at tænke på, at dette kunne føre til absolut intet andet end et pinligt Facebook minde, der vil dukke op hver år de næste mange år.

Der må sku være nogen som kender nogen, som sidder og tænker, “jeg kender ham, der passer til hende”

Har jeg ret?

Jeg tænker lidt at hun også beskriver at da hun startede med at date var hun nervøs og sådan... Det er hun ikke mere nu er det bare noget hun gør. Altså, hun får det til at lyde som om det lidt er blevet en dagligdags rutine, altså noget temmelig trivielt. Jeg tænker det også kan være en del af det, for hvis folk har det sådan så kan den på den anden side af bordet jo godt mærke det, og det tænker jeg at de færreste synes er særlig fedt. Når jeg skal lære folk at kende kan jeg i hvert fald godt lide at jeg kan mærke at de har været spændte, er nysgerrige, ivrige for at lære mig at kende og vise noget af sig selv. Jeg ville trække mig fuldstændigt hvis jeg følte at min date havde det lidt som om at jeg var endnu en pligt-samtale tvunget igennem af jobcenteret.

[Juki]

Jeg kom til at tænke på den her tråd da jeg læste denne her artikel: https://www.bt.dk/samfund/klar-til-jour ... ikke-vaere

Jeg tænker lidt at hun også beskriver at da hun startede med at date var hun nervøs og sådan... Det er hun ikke mere nu er det bare noget hun gør. Altså, hun får det til at lyde som om det lidt er blevet en dagligdags rutine, altså noget temmelig trivielt. Jeg tænker det også kan være en del af det, for hvis folk har det sådan så kan den på den anden side af bordet jo godt mærke det, og det tænker jeg at de færreste synes er særlig fedt. Når jeg skal lære folk at kende kan jeg i hvert fald godt lide at jeg kan mærke at de har været spændte, er nysgerrige, ivrige for at lære mig at kende og vise noget af sig selv. Jeg ville trække mig fuldstændigt hvis jeg følte at min date havde det lidt som om at jeg var endnu en pligt-samtale tvunget igennem af jobcenteret.

Det virker også lidt som om at det mere målet om en kæreste hun gerne vil opnå fremfor hvem det egentlig lige bliver.

Jeg ville aldrig blive tiltrukket af en mand der beskrev sig sådan der. Hun er sikkert sød osv. som hun skriver, men hun formulerer sig alt for anonymt og negativt til min smag.

Jeg ville ønske for hende at hun udfordrede sig selv lidt mere og kom ud af sin comfort zone, for det virker som en jobsamtale, som du nævner. Hun ville sikkert have godt af at komme til en coach eller terapeut af en art for at få rystet posen omkring hvordan hun griber det dating an. Ikke en scorecoach, for Guds skyld

[Falstria]

Hun skriver ikke et pip om hvilken mad hun vil lave til sin udkårne på daglig basis, det kunne have været klaret med én linie og den ville give mange henvendelser.

[Planten]

Hun skriver ikke et pip om hvilken mad hun vil lave til sin udkårne på daglig basis, det kunne have været klaret med én linie og den ville give mange henvendelser.

Men det er altså bare ret gammeldags efterhånden. At forsøge at score mænd med mad. De kan selv. Men hey, man kan godt score mig ved at lave mad til mig.

[Falstria]

Hun skriver ikke et pip om hvilken mad hun vil lave til sin udkårne på daglig basis, det kunne have været klaret med én linie og den ville give mange henvendelser.

Men det er altså bare ret gammeldags efterhånden. At forsøge at score mænd med mad. De kan selv. Men hey, man kan godt score mig ved at lave mad til mig.

Det virker, som med så meget andet gammeldags

[Planten]

Hun skriver ikke et pip om hvilken mad hun vil lave til sin udkårne på daglig basis, det kunne have været klaret med én linie og den ville give mange henvendelser.

Men det er altså bare ret gammeldags efterhånden. At forsøge at score mænd med mad. De kan selv. Men hey, man kan godt score mig ved at lave mad til mig.

Det virker, som med så meget andet gammeldags

Hvad virker ellers gammelfar?

[Falstria]

Hun skriver ikke et pip om hvilken mad hun vil lave til sin udkårne på daglig basis, det kunne have været klaret med én linie og den ville give mange henvendelser.

Men det er altså bare ret gammeldags efterhånden. At forsøge at score mænd med mad. De kan selv. Men hey, man kan godt score mig ved at lave mad til mig.

Det virker, som med så meget andet gammeldags

Hvad virker ellers gammelfar?

et smil

Det kan dog ikke formidles over nettet.

[Primerose]

Jeg ville finde en besked, som den hende journalisten skriver, totalt utiltrækkende. Hun taler jo sig selv fuldstændigt ned. Jeg er godt klar over at det sikkert er et forsøg på at være sjov, jeg synes bare at det har den helt modsatte effekt. Det er usjovt og hun kommer til at virke som om hun er et stort arbejde at være sammen med. Selvtillid og selvværd er til gengæld sexet.

Og så tror jeg altså ikke det er helt galt, det der med at lave mad til mænd jeg har i hvert fald kun haft succesoplevelser med det, på trods af at jeg nok ikke er klar til masterchef lige med det samme.