Jeg kom til at tænke på den her tråd da jeg læste denne her artikel:
https://www.bt.dk/samfund/klar-til-jour ... ikke-vaere Jeg kan ikke forestille mig selv at ty til hendes metode med bl.a at lave et Facebook opslag, men jeg kan godt forstå hendes desperation. Hendes begrundelser undrer mig dog. Fx virker det modstridende at hun ikke vil sidde derhjemme og vente på en kæreste, men det er jo alligevel det hun gør når hun bruger Facebook og andre sociale medier til at få kontakt
Hendes negative omtale af sig selv irriterer mig også. Hvis hun er svær at holde ud og vanskelig er det måske nærmere det hun skal fokusere på at ændre i stedet for..
Malene Rytz Nielsen bliver 30 år om under en uge. Hun har ikke en kæreste. Hun har været på flere Tinder-dates, end hun kan tælle. Hun er desperat nu, og derfor har hun lavet dette Facebook-opslag.
»Hvis jeg skulle finde en person, der skulle kunne holde mig ud, så skulle det nå så langt ud som muligt. Derfor bruger jeg Facebook,« siger hun.
Skal man leve op til et højt ideal for at være sammen med dig?
»Nej, det synes jeg ikke, man skal leve op til. Jeg er en kvinde, der er vanskelig ligesom alle andre kvinder.«
Hvorfor er du så ivrig efter at finde en kæreste?
»Hvorfor må jeg ikke være ivrig? Hvorfor skal jeg være 30 år og ikke have fundet mit livs kærlighed? Hvorfor må jeg ikke komme med et desperat opslag i stedet for bare at sidde derhjemme og vente? Jeg har taget et aktivt valg om ikke at give op på kærligheden. Jeg føler også, jeg har brug for at komme ud med nogle følelser om det at være 30 og single.«
Mand som kvinde, vil I blive tiltrukket af sådan et Facebook opråb?
Hele opslaget fra Facebook:
Hej. Mit navn er Malene. Mange af jer kender mig allerede ret godt. Men til dem af jer der ikke gør, så vil jeg gerne fortælle lidt om mig. Jeg er sjov. Sød. Omsorgsfuld. Følsom. Sjov. Temperamentsfuld. Ambitiøs. Utålmodig. Tålmodig. Sjov. Charmerende. Jeg er det højt elsket mellembarn. Jeg er moster. Jeg er god til at give råd. Jeg har været på kur i 15 år, og det går SUPER godt! Den 24\7 bliver jeg 30 år. Det er som sådan ikke noget der skræmmer mig, jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Det der skræmmer mig, er at jeg snart bliver 30 år og jeg mangler stadig at finde “the one”. Jeg går på dates hele tiden. Jeg bilder mig selv ind at jeg gør det for at opleve noget. Hvilket ikke er helt løgn. Det er virkelig en oplevelse nogle gange! Men den egentlige grund til at jeg gør det, er at jeg er 30 år, snart. (ja, jeg ved godt det ikke er så slemt som jeg gør det til) Jeg vil opleve kærligheden. Jeg har masser af kærlighed i mit liv, men jeg mangler den kærlighed, som man oplever når man er to mod resten af verdenen.
Nå Rytz, hvad er pointen med dette indslag? Jamen pointen er at uanset om vi vil det eller ej, så er og bliver Facebook the number one sociale platform. Og som ivrig Tinder bruger, er jeg kommet frem til at Tinder er for lille en platform for mig. Og pointen er at jeg endnu engang nægter at sidde derhjemme og vente på at min kærlighed kommer og banker på. Endnu engang springer jeg ud i noget, jeg helt sikkert ikke har tænkt igennem. Jeg vælger at lade være med at tænke på, at dette kunne føre til absolut intet andet end et pinligt Facebook minde, der vil dukke op hver år de næste mange år.
Der må sku være nogen som kender nogen, som sidder og tænker, “jeg kender ham, der passer til hende”
Har jeg ret?