Hjælp lige en ny husejer her:
Vi overtager nyt hus 1/9 og skal være ude af vores lejlighed samtidig.
Vi vil gerne have en maler til at male vores hus og derefter flytte ind når malingen er godt tørret (også af hensyn til vores baby). Vi kan låne et sommerhus imens og vores møbler kan formentlig stå i garagen. Vi ønsker selvfølgelig at minimere denne tid i sommerhuset mest muligt.
Men kan man få et tilbud fra en maler, når man ikke har overtaget huset endnu? Vi tror at det meste skal males, men er ikke sikre. Vi vil også gerne tale farver osv. med maleren, hvilket er lidt svært når man ikke kan se huset.
Hvad gør man? Får et par cirka tilbud på 108 kvm hus som rettes til når maleren har besigtiget eller venter med at få tilbud fra maler, indtil vi har overtaget (og dermed med lange udsigter før indflytning, hvis maleren ikke har tid) eller noget helt andet? Hvad vil debatten anbefale?
På forhånd tak
