De skuffende rejser

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 635
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 87
Likede indlæg: 947

De skuffende rejser

Indlægaf Mavis » 12. jul 2018, 17:35

Jeg tror mange har været på en rejse, eller set en ting på en rejse, der ikke var det værd.

Har du oplevet noget, der skuffede? Hvor var det? Ville du gå så langt som at fraråde det, eller var det bare ikke dig?
0
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
Brugeravatar
Mavis
Indlæg: 635
Tilmeldt: 17. apr 2017, 11:41
Kort karma: 87
Likede indlæg: 947

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Mavis » 12. jul 2018, 17:42

Jeg har umiddelbart to ting, selvom ingen var meget overvældende. De var begge på en større tur til Sri Lanka.

Den første var Yala Nationalpark. I forhold til de andre safari-ture vi var på, kørte de meget voldsomt, og vi så næsten ingenting. Den var også meget dyrere end alle andre safari-ture, fordi det var den store og kendte.

Vi var også på et tidspunkt i en by, der hed Kandy. Der var så vidt jeg husker sådan cirka ingenting at lave udover at der var et tempel. Det samme med en anden by, der hed Dambulla. Det der reddede os begge steder var at vi boede hos nogle virkelig søde mennesker, men jeg vil ikke anbefale nogle at blive hængende i nogle af de byer i længere tid.
0
Det gode brød. Fra Schulstad. Smager frisk. Og er. I skiver.
No1
Indlæg: 1367
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 139
Likede indlæg: 1921

Re: De skuffende rejser

Indlægaf No1 » 12. jul 2018, 18:48

Min tur til Nice.
Glemte min tlf i toget til Kastrup.
Fik vand i tasken der ødelagde en dyr pung.
Ventede timevis i bagende hede på transport ude på landet, fordi alt og alle strejkede. (Hvornår fanden strejker franskmændene ikke? :genert: )
Overværede et overfald på en togkonduktør affødt af strejken
Blev solskoldet på hele ryggen første dag.
Var afsted med mennesker, der hellere ville lave mad hjemme i steder for at spise ude (Frankrig??????) og som ikke ville nyde en drink eller en kop kaffe (Hello Frankrig?)

Faktisk ødelagde den ferie et par venskaber. :lol: Så ja. Loreferie.
4
Don't get so tolerant that you tolerate intolerance.
Lykke
Indlæg: 3942
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 157
Likede indlæg: 3390

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Lykke » 12. jul 2018, 19:18

Budapest. Den by var virkelig ikke for mig. Så lidt børnevenlig i forhold til min datter. Ej men den by var skod med en barnevogn.

Måske en dag når barnet er større eller helt uden barn.
0
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 2639
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 392
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 4105

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Pjeps » 12. jul 2018, 19:40

Jeg havde en forlænget weekend i Berlin, men det var nu ikke Berlin dennvar gal med, snarere selskabet. Skulle have afstemt rejseform og aktivitetsniveau hjemmefra. Jeg var sammen med 3 venner, ikke tætte venner, men de ville egentlig helst bare shoppe, og gad max gå 200 m, så jeg synes vi spildte altfor meget tid med at tage transport få stop, i stedet for at gå og opleve mens man kom fra a til b.
1
:ninja:
TomKah
Indlæg: 1125
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 58
Likede indlæg: 869

Re: De skuffende rejser

Indlægaf TomKah » 12. jul 2018, 19:47

Jeg tænker at jeg har set så meget at min liste over skuffelser ville være ekstremt lang, hvis jeg skulle starte med at remse enkeltoplevelser op.

Min værste ferie nogensinde var en campingtur i Polen i 1991. Der var ingen toiletter der kunne trække på nogen af de campingpladser vi var. De to eneste lykkelige dage på den tur var da jeg fik vasket mit hår i en sø og vi var på toilettet på en nyåbnet McD i Warszawa.

Jeg fik stjålet mine sko fordi jeg lod den stå uden for teltet om natten og måtte resten af ferien gå i østblok-kvalitets sko.

Jeg kan intet positivt huske fra den tur. Jeg var i øvrigt 15, hvilket harmonerede ret dårligt med et besøg i Polen lige efter murens fald.
3
Bergen
Indlæg: 428
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 11
Likede indlæg: 496

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Bergen » 13. jul 2018, 03:29

Bulgarien. Virkeligt dødsygt land.
2
Sof
Indlæg: 466
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 22
Likede indlæg: 686

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Sof » 13. jul 2018, 06:24

Kan komme på 4, som har været skuffende, eller decideret dårlige, af forskellige årsager

1. Tjekkiet/Prag. Lejrskole med mere eller mindre fri leg i 5 dage på campingplads.
Var 15, måske lige rigeligt teenager, men det har afskrækket mig fra at rejse i Østeuropa siden. Har aldrig kedet mig så meget, der lån ingenting i nærheden, bad- og toiletforhold har jeg aldrig set værre og maden var ulækker. Ulækker er ellers et ord jeg af princip sjældent bruger om mad.

Til sidst havde vi en dag i Prag. Fake-vare markedet var jeg på i 2 minutter, men allerede der fik jeg nok, det er noget af det værste jeg ved, er ikke til markeder generelt, men det der var jo helt forfærdeligt. Har heller aldrig forstået det der med at nogen synes det er fedt at man kan gå ind på en restaurant og der så er et dansk menukort, når man er i Spanien, lidt samme følelse når der står en Tjekke og råber “Louis Vuitton kun 20 kroner”. Fandt en butik, uden for markedet, der solgte band merchandise, købte en Metallica plakat til min bror og så gik jeg på mcd, lånte deres toilet til et håndvaskebad, købte en cheeseburger og sad med en bog hele dagen.
Måske jeg ikke helt var gammel nok til at værdsætte Prag, som jeg nu er sikker på kan være ret fin.

2. Den uafstemte i New York-tur, med en nu tidligere veninde.
Ret hurtigt efter jeg blev gammel nok til selv at rejse, oparbejdede jeg en holdning til hvor dårlig/god standard jeg er villig til at betale for ift overnatninger. Jeg gider simpelthen ikke bo lorte-steder for at spare et par hundrede kroner, så vil jeg hellere vente lidt med at tage afsted eller slet ikke tage derhen. Veninde ville gerne til NY, men ikke betale det det koster. Så vi boede i en virkelig sørgelig airbnb, med skimmel, rotter i vindueskarmene og andet godt (klagede i øvrigt og fik en del af pengene tilbage). Jeg tænkte inden turen at det ville blive en anderledes tur, men samtidig tænkte jeg at man da ikke tog til USA, for at spise på de samme kæder som jeg ved hun er vild med herhjemme. Og jeg tog fejl. Det der næsten er mest sørgeligt er at man jo kan få street Food og meget udenlandsk, lækkert mad, fra små steder, som er billigere end KFC eller hvad end det var vi endte med at spise. Hun ville også helt ikke bruge nogle penge på at komme ind steder, så der var ikke meget museumsbesøg eller noget over det. Og butikskiggeri foregik meget i H&M :lol: Forstår simpelthen ikke at man vil give flere tusind for en flybillet og så nærmest ikke se noget der hvor man flyver hen. I det mindste havde jeg været der før og havde set meget og har også været der siden, på nogle helt andre og meget bedre rejser. Herhjemme vil hun også helst have en brunch-buffet af færdigmad til 89 kroner, end at give 100 for en hjemmelavet tallerken et andet sted, så skulle nok ikke være blevet så overrasket som jeg gjorde.

3+4 Tyrkiet + Egypten.
To steder jeg har meget lidt lyst til at komme tilbage til. Begge var en form for afbudsrejser og i mangel på sol herhjemme, bestilt meget hurtigt. Resorts var egentlig fine nok, bliver nok aldrig all inclusive fan, men maden var da ok. Men så snart man trådte to skridt udenfor døren på hotellerne, så blev man råbt af på gaden, grebet fat i, forsøgt solgt et eller andet på anmassende vis. Har hørt det samme fra venner og bekendte og jeg ser ikke mig selv komme nogle af de steder igen.
6
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 795
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 104
Likede indlæg: 1256

Re: De skuffende rejser

Indlægaf TinaW » 13. jul 2018, 06:47

Kan faktisk ikke komme på en eneste skuffende rejse.
Kan godt være, der har været småting, hvor det kunne have været bedre, men slet ikke noget der på nogen måde har haft ødelagt oplevelsen.
Tættest på kommer en rejse til Mallorca med en veninde for mange år siden, fordi vi ikke havde afstemt inden, hvad vi skulle bruge tiden på. Men jeg husker den nu alligevel ikke som skuffende.
Og så måske Menorca og Grand Canaria med min eksmand, men det var nok mest selskabet den var gal med, ikke destinationen.
Selv om jeg ville vælge en anden by end Maspalomas på Grand Canaria, hvis vi skulle tage dertil.
I modsætning til Sof, så elsker jeg Tyrkiet og har været der utallige gange. Synes ikke gadesælgerne har været så slemme.
Men der er da byer, som jeg ikke har den store lyst til at besøge igen, fordi de ikke har været "min kop te". Eller faktisk er det kun London og så til dels Paris jeg har det sådan med. De er for meget storby til mig.
New York kommer jeg aldrig til at besøge af samme årsag.
1
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 3497
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 392
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 6209

Re: De skuffende rejser

Indlægaf Mi55y » 13. jul 2018, 07:54

Ikke som sådan en skuffende rejse, men var lidt skuffet over selskabet.

Min veninde og jeg har i mange år talt om, at vi skulle på road-trip til Irland en dag. Sidste år skulle det så være! Hun havde flere gange spurgt til, om min kæreste ikke ville med, men han vægrede sig lidt. Da han så endeligt besluttede sig for, at han gerne ville med, lod jeg ham vide, at jeg lige ville vende det med min veninde for en sikkerheds skyld - hun var stadig frisk på det. Derudover gjorde jeg ham klart, at vi ikke var vandremennesker som han, men meget gerne ville ud og se noget natur - men det blev altså på mindre ture.

Vi kommer så afsted, og min veninde misser nærmest ikke en mulighed for at fortælle, hvor vanvittigt nederen det er at være afsted som single med et par. Hun kræver blandt andet, at vi udelukkende bor på 3-mandsværelser - hvilket jo bare resulterede i at ingen af os nogensinde havde noget alenetid på hele turen, hvilket jeg tror hun selv også blev lidt træt af hen ad vejen. Derudover ville hun "ikke holdes udenfor", så jeg eller min kæreste skulle altid gå sammen med hende f.eks. på fortov, hvor man kun kunne gå to ved siden af hinanden. Hvilket jo så betød, at det altid var enten mig eller min kæreste. der "blev holdt udenfor".

Min kæreste øffede flere gange over, at vi ikke fik vandret nok i naturen. På trods af at vi klatrede op af Irlands højeste bjerg, brugte et par timer på at vandre rundt i the Burren og det samme på Cliffs of Moher og Aran Islands og rendte rundt en morgen ude ved en fjord i øsregnvejr.

Men turen og de ting vi så var fantastiske! Og generelt havde vi det også rigtig sjovt sammen - men jeg følte mig bare lidt klemt mellem de to, så jeg skulle nok aldrig have taget kæresten med. Selvom det jo også gav noget ekstra til turen, vi nok ikke havde fået uden ham - som bjergbestigning.
0
Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2107
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 242
Likede indlæg: 4222

Re: De skuffende rejser

Indlægaf hotlips » 13. jul 2018, 08:49

Charterrejse til mallorca da jeg var 22, det var spild af tid og penge, jeg har ikke store krav til ferie men sådan noget hvor man gør sit bedste for at skjule at man rent faktisk er i et andet land, det gider jeg sq ikke.

Der var en masse skilte med frikadeller og rødkål, dansk smørrebrød og så videre og det var umuligt at få noget at vide om blandt andet den kæmpe katedral ved havnen. Om aftenen blev man jagtet på gaden af en masse folk med sedler hvor der stod navnet på en bar eller et diskotek og at den så gav gratis indgang og en gratis drink, vi gik ind et par steder men det var værre end crazy Daisy i provinsen, der sad en gruppe på nogle lokale der væltede rundt og lavede grimasser over at vi var turister og det var i det hele taget bare bunden.

Jeg har aldrig set det fede i at rejse og drikke og det hjalp selvfølgelig ikke at jeg opdagede jeg var gravid mens vi var der, jeg syntes det var hyggeligt nok at sidde og få en cognac på terrassen om aftenen, det var før det blev helt forbudt at drikke helt som gravid.

Vi lejede scootere og ræsede øen rundt, det var hyggeligt nok men de andre ville gerne shoppe en del og det er ligesom det med at drikke, jeg forstår ikke rigtig hvorfor man skal bruge tid i et andet land på det, jeg kan overhovedet ikke se det fede.

Jeg har været på andre rejser der var ret kiksede på forskellig vis, vi var i Frankrig i april et år hvor foråret var forsinket, og vi skulle bo i sådan nogle telte der var slået op fast som man så lejede sig ind i, det var edder røvme en kold fornøjelse men det var da en fin tur alligevel, vi kørte igennem Holland mens tulipanerne blomstrede og Paris var selvfølgelig helt fantastisk.. Jeg har også været i riga til ishockey vm uden kørestol mens jeg stadig næsten ikke kunne gå, det var godt nok hårdt og det gjorde så ondt at det gør min hukommelse er helt tåget omkring meget af turen men det var jo vildt sjovt og rigtig interessant, og jeg vil gerne tage på sådan en tur igen en anden gang.

Jeg vil nok bare hellere sættes af et sted i Sibirien end jeg gider tage til de der udprægede turistfælder hvor man skal lede efter særpræg fra de lande man er i.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2761
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 738
Likede indlæg: 9841

Re: De skuffende rejser

Indlægaf vibbsen » 13. jul 2018, 12:40

Det må så afgjort være rejsen til Santorini som hr.vibbsen og jeg var på for maaaaaange år tilbage.

Vi havde hjemmefra hørt rigtig meget om hvor FANTASTISK Santorini var.....Well, lad mig bare formulerer det på den her måde : Vi var overhovedet ikke enige. Mage til røvsyg skod-ø skal man godt nok lede længe efter. Totalt ødelagt af turisme og uden så meget som skyggen af autencitet tilbage.

For det første så blæste det HELT VILDT. Hele den uge vi var der nærmest stormede det. Og eftersom det hele var tørt og sandet, så kunne man ikke bevæge sig nogensteder uden at få sand i ansigtet. Hvilket betød at på dag 1 fik jeg et sandkorn i øjet. Og vi måtte tilbringe hele dag 2 på hotellet (som lå lang pokker i vold ude på en mark) fordi jeg ganske enkelt ikke kunne holde sollys ud.

På dag 3 blev vi begge mega solskolede (OK, det var så ikke øens skyld). Og vi tilbragte dag 4 på hotellet fordi vi ikke kunne være ude i solen.

På dag 5 spiste hr.vibbsen en tallerken spagetti på en restaurant til frokost hvilket resulterede i at han fik galloperende mylderbæ og vi måtte overtræde samtlige færdselsregler for at nå tilbage til hotellet i tide for ikke at skide i bukserne.

Dag 6 tilbragte vi på hotellet hvor hr.vibbsen var ved at skide sig selv ihjel og vi løb tør for toiletpapir. Man måtte ikke komme papir i toilettet men skulle komme sit brugte toiletpapir i en spand. Dag 6 var iøvrigt også den dag hvor der IKKE var rengøring og hvor spanden først blev tømt sent om aftenen.

Dag 7 skulle vi så hjem...
12
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 1725
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2619

Re: De skuffende rejser

Indlægaf PaleSeptember » 13. jul 2018, 14:22

Tyrkiet på all-inclusive charterferie med en masse tyske og russiske turister - behøver jeg sige mere? Nårh ja, kan tilføje, at jeg tilbragte det halve af ugen med racermave, fordi jeg fik diarré af maden.

Heldigvis betalte vi ikke selv for turen, men selv om vi skulle blive inviteret en anden gang, så tror jeg sgu, at jeg siger nej tak!
0
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 5587
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 387
Likede indlæg: 8137

Re: De skuffende rejser

Indlægaf sigge » 13. jul 2018, 17:06

Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er en tur til Gran Canaria: Jeg var forkølet allerede, da vi tog hjemmefra, og det er jo aldrig sjovt at være syg i sin ferie. Det var ikke så varmt igen, og terrassen ved vores bungalow var i skygge det meste af dagen, og det blæste, så jeg manglede faktisk varmt tøj. Sengen var ikke ret god, og der lå et tykt gummilagen under det almindelige lagen, og det havde nogle folder, der ikke kunne rettes ud, så de gnavede. Jeg fik en 24 timers mavevirus. Maden på vores all inclusive hotel var uinspirerede. Og poolen var kold.

Men der var også gode oplevelser, så jeg fortryder ikke rejsen, og jeg vil gerne give Gran Canaria en ny chance engang.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2761
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 738
Likede indlæg: 9841

Re: De skuffende rejser

Indlægaf vibbsen » 13. jul 2018, 22:02

Hovsa....Jeg kommer også lige i tanke om en mere....Ganske vist ikke en hel ferie....Men derimod en hundedyr udflugt som hr.vibbsen og jeg var på da vi for mange år siden var i den Dominikanske Republik....

Vi havde betalt den nette sum af 300 USD pr. snude ( Og det her var da USD var oppe i noget der ligner 9 kroner) for at komme ud og svømme med delfiner....

For dette beløb fik vi :

2,5 timers kørsel i en minibus uden sæde til alle.
1 times ophold i et "indkøbscenter" som viste sig at være et marked for diverse ubrugeligt dims og grimme souvenirs.
3 timers ophold i en røvsyg dyrepark hvor dyrene sad som sild i en tønde.
15 minutters delfinshow
3 minutters svømmetur med delfiner
2,5 times kørsel i en minibus uden sæt til alle for at komme tilbage....

For de 600 USD kunne vi have drukket os selv ihjel i lokal rom adskillige gange.....En flaske lokal rom kostede ca 2,5 dollar....Vi betalte 15 dollars pr. foto af os selv og en delfin.....

Det største scam jeg nogensinde har været udsat for.....
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Rejser"