Julekalenderføljeton 2015

Er du faret vild i planlægningen af din fest, eller er du bare vild med påske? Så skal du kigge herinde.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7794
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9135

Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 1. dec 2015, 12:38

I det Herrens år 2015 i det fjerntliggende kongerige Gumpistan herskede den milde kong Fædur.
Af hjertet var han en god og anstændig mand, der regerede sit kongerige med sin venlighed og kærlighed til folket.

Han boede på sit smukke slot, omgivet af en stor voldgrav, hvori søslangedragen Hapsiflab vogtede over broen. Hapsiflab var et frygtindgydende syn, men som vegetar levede han mest af riddernumser, når det lykkedes ham at fange en.

Indenfor murene levede alle i fred og harmoni. Kong Fædur og hans smukke datter Sensuella omgivet af hoffet, der bestod af tjenestepigen Lonny, kokkepigen Gunhild (der i parantes bemærket egenhændigt havde fældet flere hære med sin kogekunst end hele kong Fædurs hær tilsammen) og ikke mindst troldmanden Schweinmikkel.

Se dette var i hvert fald de normale omstændigheder, men på den første decemberdag finder vi kong Fædur travende op og ned ad gulvet i sin tronsal med en bekymret rynke i sin ellers så glatte pande.
I tronstolen har Sensuella slængt sig og herfra følger hun sin fars besynderlige adfærd.

"Hør nu lille far. Du MÅ altså slappe af. Den skal nok dukke op. Det er jeg sikker på." Sensuella hoppede ned fra tronstolen og greb fat i sin far.
"Men lille skat, den ER her jo ikke, og det er altså den 1. december i dag. Så skulle den jo have indfundet sig for længst. Før i tiden kom den faktisk gerne flere måneder før, men i år er den bare væk."
Fra tronsalens vindue lød et fnys. Det var Hapsiflab, der havde stukket hovedet ind for at give sit besyv med. Han var også sikker på, at den nok skulle dukke op.
Kong Fædur sank fortvivlet sammen i sin tronstol:"Nej! Den kommer bare ikke - og vi har kun 24 dage, inden den SKAL være her. Ellers bliver mit folk frygteligt ulykkelige, og det må ikke ske. Vi må have bud efter Schweinmikkel. Han kan måske hjælpe os."

Som var det på stikord, blev døren til tronsalen blæst op, og ind trådte troldmanden Schweinmikkel i sine sorte gevandter. Han stormede frem mod kongen og efterlod i sit kølvand en odeur af gammelt flagermusebæ, kul og noget duftevand af ubestemmelig herkomst, der fik garden til at falde besvimede om, når han passerede.

"Kong Fædur!", råbte han. "Det er elendige tidender. Den er ganske og aldeles forsvundet, og jeg aner ikke, hvorhen eller hvorfor. Men det er ganske vist:
JULESTEMNINGEN ER BORTE!"
8
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10148

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. dec 2015, 23:00

I det Herrens år 2015 i det fjerntliggende kongerige Gumpistan herskede den milde kong...Fædur. 
Af hjertet var han en god og anstændig mand, der regerede sit kongerige med sin venlighed og kærlighed til folket. Men én ting kunne han ikke klare. Julestemningen var blevet væk, og nu satte landet...landet Gumpistan sin lid til troldmanden...Schweinmikkel.

Kong Fædur stod ved vinduet i et af tårnværelserne. Bag ham sov Sensuella i sin himmelseng. Solen var ved at stå op i øst, men mod vest lurede de grå skyer.
- Hvad skal jeg dog gøre? Sagde Kong Fædur og slog hænderne sammen: - Julen nærmer sig med hastige skridt, men uden den rette stemning duer det ikke. Det kan jeg ikke byde mine tro undersåtter, og Schweinmikkel siger, at han kun måske kan hjælpe mig!
Kong Fædur strakte armene ud af vinduet.
- Hapsiflab, min trofaste drage, kom og trøst din konge i hans store lidelse!
Intet skete.
- Hapsiflab? Kong Fædur begyndte trippe på stedet og se fra side til side.
En svag rumlen hørtes fra voldgraven, men da den forsvandt igen, var dragen endnu ikke at se i vinduet.
Kong Fædur sukkede: - Er det ikke det rigtige stikord?
- Jo, sagde Suffløren.
- Hvorfor fanden sker der så ikke noget? Virker lortet ikke igen eller hvad?
- Nej, sagde Førsteteknikeren: - Og denne gang ser Hapsiflab ud til at være brændt helt sammen.

- Cut! I kan tage et kvarters pause!
Filminstruktøren lænede sig tilbage i sin specialdesignede klapstol og vinkede sin assistent hen til sig:
- Hent en Faxe Kondi til mig! Og sig til Speakeren at jeg vil tale med ham. Og gør det i dén rækkefølge, for jeg må have noget at styrke mig på først.
Assistenten nikkede og forlad igen settet og overlod Filminstruktøren til sine egne dystre tanker.

Opgaven med at lave en næsten-live-familiekalender til TV10 havde ellers lydt som den rene gåtur i parken, hvis der da ellers er noget, som hedder det på dansk. Filminstruktøren huskede med glæde fra sin egen barndom seersuccesen ”Cirkus Julius”, som også var blevet optaget fra dag til dag, og da det hurtigt blev besluttet, at temaet skulle være Fantasy, var alle på produktionen overbevist om, at det umuligt kunne gå galt.

Men det kunne det.

For netop med henvisning til produktionsformen var budgettet blevet yderst skrabet eller ”max motiverende for den kreative opfindsomhed”, som ledelsen på TV10 kaldte det, og da havde Filminstruktør for længst skrevet under på kontrakten.

Så her sad hun. I en kulisse lavet af æggebakker og mælkekartoner (eller det lignede det i hvert fald), med et krøllet manus på skødet. og skulle få et bare nogenlunde resultat banket ud af en flok Å-filmsskuespillere, hvoraf de fleste var afdankede deltagere fra gamle sæsoner af diverse realityshows på TV10. Dem, der, også, havde været for dumme til at nærlæse deres kontrakt, inden de skrev under.
Den eneste, foruden Filminstruktøren, selvfølgelig, der virkelig kunne noget, var Speakeren, som havde til opgave at læse introen til hvert afsnit med tilpas lækker-dramatisk røst. Det var vist noget med, at han var bror til en fra TV10s bestyrelse og desuden havde skandaliseret sig selv på den sidste produktion, han havde været tilknyttet, og derfor var tilpas billig i drift.
- Jeg håber, du kan gøre det kort, for I har vist ikke råd til at kompensere for tabt pause, vel?
Speakerens luftbårne stemme hev Filminstruktøren ud af hendes tanker.
- Jeg skal gøre mit bedre. Prøv at læse det her højt. Hun rakte ham et løst ark fra manuskriptet.
- ”der bestod af tjenestepigen Lonny, kokkepigen Gunhild (der i parantes bemærket egenhændigt havde fældet flere hære med sin kogekunst end hele kong Fædurs hær tilsammen) og ikke mindst troldmanden... Schweinmikkel.”
- Ja, så havde anmelderen ret.
- Ret i hvad?
- Du fniser, mens du læser.
- Det er altså de navnes skyld Shweinmikkel, fx. Du må da indrømme...
- Du er mig bekendt ikke ansat som numerolog. Filminstruktøren lagde hovedet bagover og kiggede direkte op på Speakeren. Hans næse var fyldt med røde hår. Det havde hun alligevel ikke troet om en flødebolle som ham.
Han gav hende arket tilbage med en alt for aggressiv bevægelse: - Hvis der ikke var mere, vil jeg skynde mig ud og få en smøg. Jeg skulle i øvrigt sige fra din assistent, at der ikke er mere at drikke på settet. Vandhanen i køkkenet er kalket til.

Da Filminstruktøren var sikker på, at hun igen var helt alene, begravede hun sit ansigt i hænderne og tog sig ikke af, at manuskriptet faldt på gulvet og blev til en rodet bunke papir i ukorrekt rækkefølge.
Hun vendte først tilbage til virkeligheden, da en venlig hånd lagde sig på hendes skulder.
Det var Schweinmikkel. Eller rettere, skuespilleren der spillede Schweinmikkel, men mere lignede julemanden. Filminstruktøren gad nok vide, hvilket realityshow han havde medvirket i.
- Teknikerne siger, at de ikke kan få Hapsiflab til at virke.
- Nej, han er vel også kalket til, sukkede Filminstruktøren.
- Det ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg kan hjælpe dig.
- Hvordan?
- Med det her. Skuespilleren tog noget op af sin lomme. En glasflaske med et grumset indhold.
- Hvad er det? Filminstruktøren orkede reelt ikke flere mærkelige fremtoninger, men det skulle ikke gå ud over en mand, der i det mindste lod til at være rar.
- Det er et udtræk af julestjernes rødder, der siges at kunne gøre kunstige ting levende i december.
- Hør her. Filminstruktøren rejste sig. - Det er vældig sødt af dig, men der står ”Balsamico” på din flaske, og jeg har brug for en RIGTIG løsning!
Schweinmikkel lod sig ikke distrahere, men blev ved med at se hende ind i øjnene.
- Jeg kan fikse Hapsiflab. sagde han.
5
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
egernunge
Indlæg: 392
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:01
Kort karma: 58
Likede indlæg: 410

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf egernunge » 3. dec 2015, 15:07

I det Herrens år 2015 i det fjerntliggende kongerige Gumpistan herskede den milde kong Fædur. Af hjertet var han en god og anstændig mand, der regerede sit kongerige med sin venlighed og kærlighed til folket.
Men julestemningen var blevet væk, og kong Fædur og hans undersåtter måtte nu sætte deres lid til, troldmanden Schweinmikkel kunne trylle den frem igen.
Kongens problemer blev yderligere forværret af, at hans trofaste drage Hapsiflab lod til at være fors


Manuskriptforfatteren sukkede dybt og stirrede tomt på den blinkende cursor på skærmen. Jobbet havde lydt sjovt nok, da de havde ringet fra TV10 og tilbudt ham stillingen. I hvert fald sjovere end at skrive manuskripter til stationens "reality"-programmer, hvilket ellers var hans normale job. Men han havde ikke forudset, at der ville blive sat så få penge af til produktionen. Det gjorde alt andet lige skriveprocessen noget sværere, når han blev nødt til at skrive udenom diverse tekniske problemer på settet. Som for eksempel den der drage, der tilsyneladende ikke virkede mere. Han havde også fået besked om, at skuespillere ikke måtte bevæge sig for meget eller have for varmt tøj på, for der var åbenbart ikke noget vand i studiet.

Manuskriptforfatteren tændte en cigaret og klikkede Word-dokumentet væk og internetbrowseren frem. Han skrev nytfratv.dk og trykkede på return-tasten. "KAN DET BLIVE VÆRRE?" spurgte en overskrift i store typer henover et billede af kong Fædur. Han klikkede sig med bankende hjerte ind på artiklen og gav sig til at læse.

"3. december 2015

Af Ole Hansen

TV10s julesatsning "Jul i Gumpistan" fortsatte i går med andet afsnit, og jeg må indrømme, at jeg var underholdt. Dog af alle de forkerte årsager. Skuespillet - og jeg bruger det ord meget løseligt - var om muligt endnu mere stift og forceret end det havde været i første afsnit, og jeg måtte flere gange undertrykke en fnisen, når kong Fædur på dramatisk vis beklagede sin nød til hoffet. Jeg er sikker på, at min 5-årige søn kunne have leveret en mere naturlig præstation. Jeg brød dog ud i decideret latter, da jeg fik øje på, at lysekronerne i tronsalen er sat fast i loftet med gaffer-tape.

Jeg vil naturligvis følge udviklingen i denne serie, men jeg er bange for, at mine tæer vil være permanent krøllet sammen den 24., med mindre produktionen tager et gevaldigt skridt opad. På den positive side kan det nærmest ikke blive værre - håber jeg..."


Manuskriptforfatteren slukkede cigaretten med et suk. Det blev næppe denne serie, der fik hans karriere til at tage fart. Han skulle lige til at forsætte med at skrive dagens afsnit, da hans mobiltelefon begyndte at ringe. Han kiggede på skærmen. Det var Instruktøren.

"Ja?," sagde han.
"Det er mig," sagde Instruktøren. "Jeg er bange for, at jeg har endnu en tilføjelse."
"Hvilket?"
"Speakeren har insisteret på, at du i det mindste ændrer navnet 'Schweinmikkel' til noget... mindre lattervækkende."
"Men jeg kan da ikke bare ændre troldmandens navn?! Det ville da være mærkeligt og ikke mindst forvirrende for seerne."
"Vi har jo ikke nogle see... Jeg mener, kan du ikke skrive noget om, at troldmanden bliver nødt til at tage navneforandring for at finde julestemningen eller sådan noget?"
Manuskriptforfatteren sukkede dybt ned i røret. "Jeg prøver at finde på noget. Skal Hapsiflab stadig skrives ud?"
"Ja. Schweinmikkel insisterede ellers på, at han kunne fikse den, men Førsteteknikeren nægtede at lade ham hælde noget væske ned i den. De havde et vældigt skænderi om det i går. Men dragen virker stadig ikke."
"Ok så. Jeg må hellere få skrevet videre."
"Ok," sagde Instruktøren, og så blev der lagt på. Manuskriptforfatteren satte fingrene på tasterne og forsatte med skriveriet.

vundet. Den kom i hvert fald ikke længere frem, når kongen kaldte på den.
6
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1391
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 608
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2559

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fillie » 4. dec 2015, 00:14

Skyggerne på væggen voksede sig hastigt længere i skæret fra den irrede olielampe, mens dagens sidste solstråler spillede i glasset mellem de gamle sprosser i loftrummets eneste vindue og forsvandt ud i mørket bag et flosset gardin, der bevægede sig let i vindens sagte sukken igennem det møre træværk. Cigaretten, som hvilede i det askebæger, der vippede på hans højre knæ, var gået ud, men han ænsede det ikke. I stedet kørte han et par gange hurtigt en hånd gennem håret, imens hans ømme muskler og fyldte blære fortalte ham, at det var længe siden, han havde forladt sin plads blandt stabler af udgåede biblioteksbøger, gammelt idrætsudstyr, et plastikskelet hængende på et stativ og andre effekter, som man ville forvente at finde på en skoles loft. Men han kunne ikke tage hjem; ikke nu hvor han atter var endt i et episk skænderi med sin far. Han havde ellers håbet, det ville blive nemmere at omgås den gamle med årene - at salget af tandlægeklinikken og overgangen til efterløn, golf og tiden til at studere aktiekurserne også ville levne lidt plads til hans søn. Desværre var faren tværtimod blevet endnu mere fjern og ænsede dårligt, om de var to i huset, når han gik til ro, og selvom friheden til at komme og gå uden de sædvanlige spørgsmål, som jævnaldrende måtte underlægges, var rar, sad længslen efter at blive set konstant og borede i hans bryst. Hans tanker gled uvægerligt tilbage til dengang, han var en lille, tyk og nervøs dreng, og hans far uden at vide det havde været så tæt på at miste ham. Dengang havde en anden verden lokket; en verden der åbnede sig igennem en bog, og som nær havde opslugt ham i en historie, der blev ved med at skrive sig selv - som to slanger, der spiser hinanden. Men han havde valgt at leve i den virkelige verden, fordi han troede på, at den trods farens distance og kammeraternes drillerier ville byde på muligheder for noget andet - noget bedre - end nogen parallel virkelighed. Og nu var han ensom og rastløs og længtes efter atter at finde nøglen til at træde ind i den anden verden, hvor skuffelsen ikke længere ville flå i ham.

De mange metalarmbånd på hans farvestrålende underarm klirrede højlydt i det tyste rum, der virkede, som om det holdt vejret, mens han med stor nidkærhed flåede den ene bog af de høje, uregelmæssige stakke, der omgav ham, efter den anden for hurtigt at skimme forsiden, forkaste eksemplaret og starte forfra. Ved olielampens sparsomme lys skinnede hans øjne som en gal, mens han manisk fortsatte sin søgen, for han vidste, hvad han ledte efter, men hans desperation steg efterhånden, som bunkerne af bøger tyndede ud. Bogen med de to slanger på forsiden dukkede ikke frem, og håbet erstattedes af en magtesløshed, der fik ham til at gispe efter vejret; det kunne ikke passe - den skulle være her. Men bunkerne forsvandt, og bogen var som sunket i jorden.

Modløs sank han sammen i sin skrædderstilling og mærkede ikke længere, at hans led skreg på bevægelse. Han lænede sig indover olielampen for at tænde endnu en cigaret, da han ud ad øjenkrogen fik øje på et lille, undseeligt hæfte, lampen hvilede på. Med ligegyldig mine lirkede han hæftet ud og kastede et blik på to elementer på forsiden; teksten "Jul i Gumpistan" og en tegning af en sort drage. Selvom det slet ikke var, hvad han ledte efter, følte han sig alligevel draget af dette uventede fund, og han vendte den første side og begyndte at læse. Først mødtes læseren af en konge og hans datter i et fjernt kongerige; en begyndelse der vækkede varme minder om det, der var selve målet med hans ekspedition til den gamle skoles loft. Han begyndte at forestille sig alle de forunderlige skabninger og så, hvordan skyggerne fra olielampen tog form og blev levende omkring ham. Han var allerede ved at forberede sig på at vende tilbage til det fortryllede land, der kun eksisterer i kraft af menneskets fantasi, men pludselig skiftede sceneriet: Skyggebillederne opløste sig og afslørede et spejl, som han ikke tidligere havde bemærket, da det havde stået overdækket med et mørkt klæde, som måtte være gledet af, mens han søgte efter sin bog.

Det syn, der ramte ham i spejlet, fyldte ham med en overvældende følelse af genkendelse: I et svagt oplyst lokale sad en kvinde omgivet af papirbunker bøjet indover et tastatur foran en computerskærm med panden hvilende opgivende i sine hænder, mens papirkugler flød over hele gulvet. Hele kvindens holdning gav indtryk af, at hun stod over for en umulig opgave, og at hun ikke anede sine levende råd. Et af de sammenkrøllede papirer i forgrunden havde foldet sig halvt ud og afslørede en tegning af en sort drage. Han kiggede atter på forsiden af hæftet og så, at det var den samme drage. Han gøs af lige dele adrenalin og håb. Som kunne hun mærke hans blik, løftede Manuskriptforfatteren hovedet og kiggede på Bastian. Da deres øjne mødtes, brugte lampen sin sidste olie, og lyset forsvandt.
4
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4779
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4228

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Flora » 5. dec 2015, 01:03

Bastian stod et øjeblik i mørket og prøvede at få det hele til at synke ind. Manden i spejlet havde siddet og skrevet på det hæfte Bastian selv lige havde læst i. Men Bastians hæfte indeholdt jo den færdige historie. Kunne det virkelig være sandt det her? Bastian rodede i mørket efter et stearinlys og en æske tændstikker. Lyset bredte sig i rummet og Bastian satte sig til rette i sin stol. Han så ind i spejlet hvor han tidligere havde set manden sidde og skrive. Det var tomt. Bastian havde stadig svært ved at komme sig over chokket. Det spejl havde ikke vist noget i årevis. Han troede ikke længere han var en del af den verden. Hvorfor fik han pludselig dette kig ind til fortiden?

Bastian læste igen i "Jul i Gumpistan". Søgte efter alle detaljer der kunne forklare hvorfor han havde fået dette syn af den frustrerede manuskriptforfatter. Og pludselig gik det op for ham. Manuskriftforfatteren havde adskillige stykker sammenkrøllet papir rundt om sig. Alle var forsøg på at skrive den kæmpe søslange Hapsiflap ud af historien. Det måtte ikke ske. Det vidste Bastian. Hapsiflap var vigtig. Og Bastian skulle hjælpe manuskriftforfatteren med at holde Hapsiflap i historien. Det var derfor han havde set ham gennem fortidsspejlet.

Der var ingen tid at spilde. Bastian måtte afsted. Han pakkede en taske med de mest uundværlige ting og drog så afsted. Stillede sig foran spejlet og messede de gammelkendte ord: spejl luk mig ind spejl luk mig ind. En kæmpemæssig hvirvel omgav pludselig Bastian og han snurrede med i den hurtigere end lyset. Rundt, rundt, rundt og ind igennem spejlet. Pludselig blev der stille og Bastian så fortumlet op. Han befandt sig midt i manuskriftforfatteren stue.

"Hvad laver du her?" tordnede manuskriftforfatteren Svend.

"Ja øh, det er svært at forklare" stammede Bastian "men jeg er kommet for at hjælpe dig".

"hjælpe mig?" Svend så forvirret ud. "med hvad dog?"

"med dit manuskrift" sagde Bastian.

"pfft. Det er dødsdømt. Jeg har siddet med det hele aftenen. De vil have jeg skal skrive Hapsiflap ud. Det kan ikke lade sig gøre. Han bærer hele historien. Måske vi bare skal lukke den produktion ned..." Svend slog opgivende ud med armene.

"Du skal ikke skrive ham ud" sagde Bastian. "Jeg kan hjælpe dig med at holde ham i historien".

"hvordan det?" spurgte Svend skeptisk.

"Der findes en eliksir, der kan gøre ting levende i december. Den skal vi have fat i og give til Hapsiflap", forklarede Bastian.

Svend lo. "Jah, den der eliksir har jeg da godt nok hørt om. Schweinmikkel siger han har den. Meeeen, den tror jeg nok liiige I må længere ud på landet med. Gøre ting levende i december.... ha ha ha ha ha ".

"HAR SCHWEINMIKKEL DEN??" Bastian blev så begejstret så han helt fik ignoreret Svend hånende latter.

"ja, altså, jeg tror han har noget balsamico, ikke. Men han siger det er eliksir" Svend lo videre.

"Det ER eliksir. Jeg forstår godt det er svært at tro på det, men det virker altså. Og det er vigtigt at Hapsiflap kommer til live. Det er virkelig, virkelig vigtigt. Du MÅ tro på mig", sagde Bastian.

Svend tøvede. Kunne der være noget om det? Nej, det kunne simpelthen ikke passe. Det var jo umuligt. Svend så på Bastian og sagde med usikker stemme "jeg tror altså ikke på det og jeg synes ikke vi skal snakke mere om det nu. Vær venlig at gå".

"Jeg går ikke før du tror mig. Det ER altså rigtigt med den eliksir. Og det er vigtigt. Ring til Schweinmikkel og spørg ham om det. Ring nu bare. Hvad har du at miste?" sagde Bastian med desperation i stemmen.

Svend så på ham. Længe. Rystede på hovedet. Sukkede. Så tog han telefonen og tastede Schweinmikkels nummer...
4
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1689
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3263

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Hunkat » 6. dec 2015, 07:01

”Hvad skal jeg arme mand dog gøre?” mumlede den stakkels plagede kong Fædur mens han travede gulvet tyndt, frem og tilbage, frem og tilbage. Prinsesse Sensuella sad henslængt på tronen og undertrykte et gab mens kongen mumlede videre. Al den traven gjorde hende søvnig. Ved siden af stod Schweinmikkel og fulgte med med høflig interesse og bekymring.

”Deres Majestæt, det er en meget alvorlig situation. Jeg har sat garden til at gennemsøge slottet, fra kælder til kvist, og byen bagefter om nødvendigt. De er naturligvis under strenge ordre om ikke at fortælle nogen situations omfang men…” hans tone standsede omsider kongens skridt og Fædur så på sin troldmand med blodsprængte øjne og et fortvivlet udtryk.

”Men? Jamen så sig det dog menneske. Hvordan kan det på nogen måde blive værre end det er nu?”
Schweinmikkel vred sig, hvorfor skulle han altid være budbringeren når det var dårligt nyt? Hvorfor kunne han aldrig få æren når tingene gik godt, ikke engang når det faktisk var hans fortjeneste.
”Der er visse…. rygter. Om at den ikke er forsvundet. Men… ahem… kidnappet.”

Den gribende og spændingsfyldte stilhed der skulle understrege kongen og prinsessens gispende udtryk blev behændigt fuldstændig ødelagt af melodien til ’Final Countdown’ da Schweinmikkels telefon pludselig begyndte at ringe i en lomme i hans rober.


”CUT!” råbte instruktøren og så ud som om hun mest havde lyst til at tæve benævnte mobiltelefon til pulver mens hun skridtede vredt over scenen til Schweinmikkel som ganske roligt fiskede det viberende stykke elektronik op af lommen.
”Sig mig, hvad fanden-”
”Hov, det er forfatteren. Jeg må nok hellere tage den” sagde Schweinmikkel og løftede telefonen op til øret med et ’mjallo’ mens han gik et par skridt væk fra de andre skuespillere og den lettere rødglødende instruktør. Klokken var over midnat og de var stadigvæk ikke færdige med at filme søndagens afsnit. Men færdige måtte de blive, man kan ikke have en julekalender uden 24 afsnit.

”Okay… øhm… tag en pause alle sammen. 5 minutter så får vi det sidste i kassen og går hjem” forsøgte den stakkels kvinde at redde ansigt. Hun havde alligevel tænkt sig at hun skulle have en snak med seriens kvindelige hovedperson efter at have bemærket noget spøjst i løbet af dagens arbejde.

”Sens- Jeg mener Susanne, har du et øjeblik?” spurgte hun i en mere venskabelig tone og med et anstrengt smil.
”Den… dims, på dit hoved”
”Diadem” rettede hun hende.
”Diadem, ja. Hvor.. hvor kommer den fra? Den kan jeg ikke huske var en del af kostumet”
Susanne trak på skuldrene og skubbede sig lidt mere behageligt til rette på den kunstige trone så hele konstruktionen af spåplader og gaffatape knirkede. ”Jeg tog den med hjemmefra. Det virker mere prinsesseagtigt, synes du ikke?”
Instruktøren gned træt sine øjne og prøvede ikke at sukke højlydt.
”Jo, den er rigtig fin men det dur ikke. Prinsessen har jo ikke haft diadem på de andre dage, vi kan ikke bare pludselig give hende et på” forklarede hun med en næsten endeløs tålmodighed.
”Kunne vi ikke bare sige det var en julegave fra kongen?”
”…Kongen som har mistet julestemningen giver julegaver den 6. december?”
”Pakkekalendergave?”
”Hvad så med de første fem dage?”
”Adventsgave?”

Og lige i det øjeblik kunne instruktøren mærke sin faglige stolthed dø en lille smule mere end den allerede havde de sidste fem dage. Det her var ved at udvikle sig til et vågent mareridt og det virkede som om den eneste måde at holde hovedet over vandet på var ved at flyde med strømmen.

”Fint, adventsgave. Så siger vi det. Få det lige flettet ind i en sætning et eller andet sted, så er det fint” sagde hun og gik tilbage til sin stol hvor hun smed sig med et opgivende suk. Hun havde en grum mistanke om at den forsvundne julestemning slet ikke var forsvundet i virkeligheden. Den var blevet slæbt ud bagved, likvideret og smidt i havnen. Død og borte, never to be seen again. Det skulle et mirakel til at redde julen denne her gang…


"Min eliksir?" gentog Schweinmikkel overrasket forfatterens spørgsmål. "Jo jo, selvfølgelig, jeg har den lige her i lomme-" han havde klappet sig på robens ene lomme for at demonstrere men følelsen af den aflange glasflaske udeblev. Han prøvede den anden lomme, uden held. "Uhm.. ja, altså ude i omklædningen. Den er her i hvert fald et sted" forsikrede han forfatteren og håbede han ikke lovede mere end han kunne holde.
"Hvorfor spørger du?"
6
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 324
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3220

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf DD_81 » 7. dec 2015, 16:37

Svend troede ikke sine egne øjne, - det havde virket, balsamicoen havde virket.
Det havde taget noget tid inden Schweinmikkel havde fundet den, forlagt i kongens garderobeskab, hvordan den så end var havnet der, 1½ time havde de brugt på at lokalisere den, alle havde været i gang, med undtagelse af den arme Instruktør, der havde sat sig hulkende i et hjørne.

Men Hapsiflap var levende igen, rigtig levende, ikke bare et mekanisk væsen - ingen troede deres egne øjne! Men stemningen havde rejst sig til magiske højder, og derfra havde alt kørt på skinner. De fik færdiggjort aftenens afsnit, 24 minutter inden sendetid, instruktøren så lettet at hun var begyndt at græde igen. Og Sved, der normalt var meget nidkjær om sine tekster og andre forandringer heraf, havde taget Susannes tilføjelse af en adventsgave - et diadem med et skuldertræk og et skævt smil. Nå ja, lidt kunstnerisk frihed måtte vel anerkendes.

Hele skuespillerstaben, hvis man med deres forudsætninger kunne kalde dem dette, havde været så høje på adrenalin og entusiasme, at de ville tage afsnit 7 med det samme. Men der måtte Svend sætte sine ben i jorden, dette var nok en B (c-d-e-f-g-h) produktion, men manuskriftet var hans, og hans alene, og det var endnu ikke skrevet.

Således tilbragte Svend hele natten til mandag foran skærmen ved computeren, han havde lovet at der ville ligge manuskript klar for de næste 3 dage mandag kl. 9, det var kompromisset, NU skulle der ske noget.
Men der ville bare ikke ske noget, uagtet at Hapsiflap igen var levende - mere end levende, så havde Svend fået en alvorlig skrivblokering, han kunne dårligt huske navnene på karaktererne og havde således omskrevet Schweinmikkel, til Skivenikkel.

kl 6 var Svend både frustreret og så udmattet at han faldt i søvn over tastaturet.
kl. 8.45 ringede telefonen, med den hjertelige melodi "Bjældeklang" - Svend vågnede med et chok.
Det var instruktøren der ville høre om han var på vej med afsnittene, eller om han ville sende dem til hende elektronisk.

"Fuck Fuck Fuck" tænkte Svend - "jo, det vare lige 30 minutter, jeg skal lige have de sidste detaljer på plads"
"hvad fanden gør jeg" Svend var i vildrede, og fejede i frustration alt ned af skrivebordet.
Og der lå det, hæftet den mystiske Bastian havde med sig.
Svend tog det op, bladrede, måbede.... bladrede til starten af hæftet, jo søreme, det var HANS tekster, han bladrede om til den 7'ende, og læste afsnittet, "det er jo genialt" tænkte Svend, han læste afsnit 8 igennem, og begyndte at hoppe og danse.
YES YES YES - på 10 minutter var dyb frustration, vend til euforisk lykke, teksterne var fantastiske.

Svend viste at det ikke duede at dukke op med hæftet, han skyndte sig derfor at skrive afsnit 7 ind på computeren, og mailede det til instruktøren. Derefter satte han sig, med et sagligt smil, til at læse de øvrige afsnit igennem.
NU vidste han at julen var reddet, og at denne julekalender, med hans navn på manus, ville blive nævnt i mange mange år fremad.
5
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7794
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9135

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 8. dec 2015, 10:57

"HAR DU FÅET DEM???"
Svend kom blæsende ind i studiet med håret strittende til alle sider og uorden i sit tøj.
Instruktøren så undrende på ham, og nikkede så. "Ja, jeg har fået dem, og jeg skal da love for, at du har oppet dig. Hvad skete der lige der?"
Men Svend vidste ikke, hvad han skulle svare, så han lod være.
Han havde det egentlig helt fint med selv at tage æren for den mystiske Bastians arbejde, når der nu ikke var skrevet navn på.

Under sin frakke havde han det originale manuskript, og bare fordi han kunne, bevægede han sig ind på settet.
Skuespillerne sad og studerede manus rundt omkring. Ind imellem kom der små begejstrede udbrud fra dem, så Svend vidste, at også de kunne lide, hvad de læste. Et pludseligt og meget varmt vindstød fik ham til at fare sammen.
Det var Hapsiflab.

Den store drage var umiskendeligt blevet levende - og han virkede ret skræmmende, indtil man så ind i hans øjne. Derinde lurede både klogskab og godhed. Det var bare lidt svært at se de ting, når Hapsis hoved befandt sig et sted pænt langt over almindelige menneskers øjenhøjde, og resten af ham var bare stor. Og skællet. Og måske lidt skræmmende.
Det mente Sensuella i hvert fald, for da hun kiggede op og fik øje på kæmpedragen, satte hun i et hyl, der nær havde væltet hele settet. De andre spillere kiggede op og stirrede nærmest forstenede på Hapsiflab, som de nok genkendte, men slet ikke kunne få deres hjerner til at anerkende. Undtagen Schweinmikkel, der naturligvis var ganske rolig - og som i det skjulte morede sig en smule over sine medspilleres reaktioner.

I det samme mærkede Svend noget gløde under frakken. Han kiggede sig omkring og tog forsigtigt det originale manus frem. Det lyste og strålede så det var en fryd. Selv om han blev bange og ville smide det, kunne han ikke. Det var som om, han blev suget ind i siderne med magi, og med ham resten af settet.

Det varede vel et minuts tid. Så falmede lyset og han kom til sig selv igen. Men var det ikke som om, der var sket noget?
Æggebakkerne lignede pludselig tykke mure, tronstolens finer forekom så gyldent som guld - og Sensuellas plastikdiadem lignede den ægte vare.
Og var der ikke noget med Kong Fædurs skæg? Man kunne ikke mere se den lim, der holdt det fast, og det så ud som om, det var hans eget hår under den pludelig så autentiske krone.
Kun Scweinmikkel lignede sig selv - og Hapsiflab.

Det måtte være noget han bildte sig ind. Han vendte om og gik ud for at finde instruktøren. Hun var væk, lige som alt det tekniske personale også var forsvundet.
Men de kunne da ikke bare skride, når de nu lige stod med et perfekt manus, der bare skulle i kassen.

"Schweinmikkel!!". Svend nærmest skreg det.
"Hvad er der, Svend?" Schweinmikkel lød som om han havde svært ved at holde latteren tilbage.
"Hvor er folk? Hvad er der sket? Hvordan vidste ham der Bastian noget om dig? HVAD FOREGÅR DER?". Svends ansigtskulør havde forvandlet sig fra hudfarvet til noget i retning af magenta.
Schweinmikkel betragtede eftertænksomt den hysteriske manuskriptforfatter og sagde så:
"Hvem har brug for en instruktør, når historien spiller sig selv?" Han pegede på skuespillerne "De er ikke længere bare middelmådige skuespillere. Se på dem. Og se dig omkring.
Du er nu i Gumpistan ved kong Fædurs hof - og vi skal finde julestemningen!"
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
egernunge
Indlæg: 392
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:01
Kort karma: 58
Likede indlæg: 410

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf egernunge » 9. dec 2015, 20:22

Schweinmikkel stod i det, der vel bedst kunne beskrives som hans kontor. Eller laboratorium, måske. Det var et rum i en af slottets fjernere afkroge i et tårn, som ellers stod ubrugt hen. En af væggene var dækket af hylder med gamle bøger - bøger, der kunne være farlige, hvis de faldt i de forkerte hænder. Ved en anden væg stod et enormt skab, der gemte på diverse udkog, eliksirer og lignende væsker. Scweinmikkel stillede tilfreds balsamico-flasken på plads. Væsken deri havde heldigvis også virket på settet.

Han gnæggede lidt ned i skægget. Ingen - hverken Instruktøren eller de andre skuespillere - havde på noget tidspunkt mistænkt, at han aldrig havde deltaget i en reality-serie. De fleste af dem var sikkert for selvoptagede til at bemærke ham overhovedet.

Han trådte hen til vinduet og kiggede ud på landskabet. Foran ham lå hovedstaden i Gumpistan, Ushgubut. Sneen dalede langsomt ned fra himlen og gjorde husenes røde tage hvide. Der steg røg op fra de fleste skorstene. Bag byen var der marker og helt ude i horisonten kunne man ane bjergene, bag hvilke solen var ved at gå ned.

Han vendte sig om og udvalgte en bog fra samlingen. Så satte han sig i den behagelige stol foran ildstedet og strakte fødderne hen mod varmen. Han fordybede sig i bogens ældgamle hemmeligheder og glemte helt tid og sted. I hvert fald indtil han hørte en mystisk lyd.

Dunk, sagde det. Dunk, dunk, dunk. Schweinmikkel kiggede sig omkring. Der var nu helt mørkt udenfor. Dunk, dunk. Han rejste sig op og gik hen og lyttede ved døren. Dunk, dunk, dunk. Så gik det op for ham, hvad det var. Han sukkede dybt, tændte et stearinlys og gik op af trappen til værelset ovenpå hans.

Der var mørkt i rummet, men Schweinmikkel vidste præcist hvor han skulle lede. Han gik målbevidst hen mod bagvæggen og holdt så lyset frem. Foran ham var der en madras, og på madrassen sad der et væsen, der lignede et barn af ubestemmeligt køn. Væsnet havde lyst, krøllet hår og var iført tøj i rødt og grønt.

"Hvad vil du nu?," hvæsede Schweinmikkel.
"Jeg er sulten," sagde væsnet og kiggede med bedende øjne op på ham.

Schweinmikkel bandede indvendigt. "Igen?," spurgte han. Væsnet havde da fået mad den dag.
"Ja."
"Godt så. Jeg skal se, om jeg kan finde noget." Han vendte sig om og gik ud af værelset igen. Han bevægede sig langsomt ned af trappen og hen mod køkkenet. Han blev nødt til at finde på et bedre system med hensyn til mad. Kokkepigerne ville snart begynde at blive mistænksomme. Og han kunne jo ikke rigtigt fortælle dem, hvorfor han pludseligt havde brug for al den mad.

Han kunne i det hele taget ikke fortælle det til nogen. Det her var hans lille hemmelighed. Han smilede for sig selv. Endelig ville hans plan blive til virkelighed. Mens kong Fædur og resten af hoffet var travlt optaget med at finde julestemningen, kunne Schweinmikkel tilrane sig tronen og derefter regere over Gumpistan. Og han vidste, at de aldrig ville finde julestemningen.

For Julestemningen sad lænket i et mørkt værelse i et næsten ubrugt tårn i en af slottets fjernere afkroge...
5
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10148

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf DetSorteCirkus » 10. dec 2015, 17:18

Den morgen vaskede Schweinmikkel sig ekstra godt bag ørerne. Han stod også længere tid foran spejlet, end han plejede, og satte sit hentehår efter alle kunstens regler.

For i dag var dagen. Eller - det var det i hvert fald blevet nu. Det havde egentlig været meningen, at det først skulle ske på søndag, men Julestemningen var allerede begyndt at gå Schweinmikkel så meget på nerverne med sine konstante krav om mad og sin dunken i gulvet, som risikerede at afsløre det hele, at der måtte handles hurtigt. Schweinmikkel måtte med skam erkende, at han ikke lige havde tænkt sig så godt om på dette punkt. Julestemningen havde en klemme på ham, og derfor var han langt henad vejen nødt til at efterkomme dens krav. Verdensherredømmet gik nemlig gennem hans fange, og hvis den døde eller blot blev for svækket, ville det hele være tabt på gulvet.

Bortset fra det var planen lige så genial, som den var enkel. I aften skulle den store del af Danmarks befolkning, som omsider var begyndt at sidde klistret til skærmen, når ”Jul i Gumpistan" blev sendt, stå ansigt til ansigt med selveste Julestemningen og lige så kollektivt blive smittet af al dens gavmildhed og tossegode tillid. Og da ville Schweinmikkel tone frem med et dekret i hånden, som bød alle at samle alle deres ejendele og værdier, pakke dem smukt ind og lægge dem under nærmeste offentlige juletræ.

Schweinmikkel gnækkede tilfreds og genkaldte sig for gud ved hvilken gang det skønne scenarie, der ventede lige rundt om hjørnet. Så stor var hans indlevelse, at han slet ikke opdagede, at han ikke kun havde gennemgået sin strategi i tankerne. Han havde også sagt den højt. Og han var ikke alene.

Julestemningen tjattede til skålen med kålsuppe og slog en kæmpe prut. Næste gang måtte den huske at være mere præcis omkring det med maden. Det her var simpelthen for ulækkert og så endda i december! Den viftede energisk med hænderne, men prutten blev ved med at hænge i luften. Faktisk blev den rådne lugt værre og værre, så Julestemningen var ikke helt uforberedt, da Hapsiflab øjeblikket efter stak hovedet indenfor.
- Jeg havde nok på fornemmelsen, at det var her, du var endt, sagde den store, venlige drage og lagde hovedet på skrå: - Her blev jeg nemlig også selv anbragt, da jeg ankom til slottet indeni mit æg, som den svinehund til Schweinmikkel havde stjålet fra min mors rede.
Julestemningen havde allerede fået blanke øjne. Sikke dog en ujulet historie.
- Men nok om mig, Hapsiflab smilede vemodigt: - Nu skal du bare høre, hvad jeg lige har fundet ud af...

- Sensuella, sagde Kong Fædur og klappede sin datter på hovedet: - Du må bede din moder om at hjælpe dig med at finde den guldbold. Jeg er på vej op til Schweinmikkel for at høre, hvad det er, han vil fortælle mig.
- Op? Sensuella rynkede brynene.
- Ja, han bad mig om at mødes med ham oppe i Dragetårnet. Jeg ved ikke hvorfor, men forhåbentlig skyldes det, at han har fundet en løsning på vor store gåde. Hvor er -
- Julestemningen! Prinsessen lavede himmelvendte øjne. - Du har ikke talt om andet i – øh – ti dage
- Det ved jeg, min pige. Og forhåbentlig bliver dette den sidste gang.
Med de ord satte Kong Fædur kurs mod Dragetårnet og begav sig op ad alle de 263 trin, indtil han nåede op til øverste stokværk og en stor grøn port: - Her har du mig, Schweinmikkel! råbte han og slog døren op med den mest entusiastiske bevægelse, han kunne mestre.

Hvad der herefter skete, fortjener at blive fortalt i nutid.

Schweinmikkel står med Julestemningen i sin favn, parat til at vende dens ansigt ud mod hele Danmarks julekalenderhungrende befolkning, men bliver i sidste øjeblik afbrudt af Hapsiflab, som skyder hovedet ind ad den åbne dør, skubber Kong Fædur væk og brøler (og ånder) Schweinmikkel lige ind i fjæset i en sådan grad, at han dejser om med Balsamicoflasken først. Det skrøbelige glas splintres i tusind stykker. I kaosset, der følger, springer Julestemningen som aftalt op på hovedet af Hapsiflab, men glider og ender i stedet i dragens gab. Kong Fædur, der selvfølgelig ikke har fattet en brik af, hvad der foregår, kommer på benene og giver sig til at bokse Hapsiflab på snuden med det resultat, at den stakkels drage slår hovedet op i loftet og sluger Julestemningen. Og ikke nok med det – da Hapsiflab brøler af forvirring og smerte, rammer dens tungespids lige akkurat gulvet, hvor den magiske eliksir ligger i pytter rundt omkring den livløse Schweinmikkel.

Det næste, de skrækslagne julekalenderseere er vidne til, kan bedst beskrives som en tyfon. De ser, hvordan den store grønne drage hvirvler rundt og rundt i vægtløs tilstand, og pludselig er kulissen ikke længere Gumpistan, men TV10s studie. Hapsiflab sætter sig lige oveni papmachéslottet og flygter derefter ud gennem væggen. Tilbage står en ramponeret tv-replica af Kong Fædurs rige, men det gør heller ingen forskel, for bortset fra dragen og den, der lige nu vælter rundt i bugen på den, er alle på produktionen dømt til for evigt at blive i eventyrlandet, nu hvor Balsamicoeliksiren forlængst er fordampet på gulvbrædderne i Dragetårnet.

Bastian rejste sig fra sin slidte lædersofa foran fjernsynet, tjekkede en sidste gang, at det lille hæfte lå i forlommen på hans trekkingrygsæk og begav sig så afsted mod TV10.
Endelig var der nogen, som havde brug for ham.
4
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7794
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9135

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 11. dec 2015, 22:31

Bastian var træt, da han nåede frem til det studie.
Han havde en mission, og han vidste, at han var den eneste, der kunne gøre noget ved det lort, som en eller anden havde rodet dem ud i. Han vidste ikke, hvem synderen var. Kun at julestemningen var borte i Gumpistan, og at det var essentielt for verdensfreden, at den blev reddet, og at Hapsiflab var en del af frelsen.
Det huede ham bestemt ikke, at han nu var nødt til at bruge en af de ultimative remser, som han var blevet advaret så stærkt mod at bruge på sine føreste eventyr, at de ikke engang var kommet med, da hans erindringer blev nedfældet.
Og det huede ham slet ikke, at hele den almindelige verden havde været vidne til, at Schweinmikkel levede op til sit grimme navn og at hans kære Hapsiflab uforvarende havde slugt julestemningen.

I rygsækken lå nogle kraftige afføringsmidler og en stor sæk til efterladenskaberne. Måske var det løsningen, men han vidste det ikke. Han var bare nødt til at prøve sig frem.

"SVEND?".
Bastians kalden gav genlyd i de ødelagte kulisser. Der kom intet svar.
"SVEEEEEEND?"
Stadig tavshed - men var der ikke noget, der bevægede sig ovre i det fjerneste hjørne af studiet?
Bastian listede mod det, han mente var en bevægelse under de smadrede slotsvægge.
Han løftede en mur af hønsetråd og papmachè, og der lå en rystende instruktør.

Hun stirrede skræmt på ham og hviskede:"Hvem er du, og hvad er der sket her?"
Han rakte hånden ud mod hende:"Kom.", sagde han stille. "Vi skal finde Svend."

I mellemtiden i Gumpistan sad kong Fædur hovedrystende med tårerne løbende ned i sit hvide skæg.
Schweinmikkel lå stadig på gulvet. Nu bare bastet og bundet på hænder og fødder, så han ikke kunne røre sig ud over at vride sig som en ål.
Det gjorde han til gengæld så vildt, at han følte sine nakkehvirvler knage, men han måtte for enhver pris undgå den straf, de havde tiltænkt ham.
Stående skrævende over ham stod kokkepigen Gunhild med et stor skefuld stuvning fra sine egne gryder, som hun forsøgte at proppe i munden på ham.

I det samme lød der et brag og en fæl lugt bredte sig i tronsalen.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7794
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9135

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Fru Sunshine » 12. dec 2015, 17:34

Instruktøren sad og nippede til et krus kamillete. Hun rystede stadig over hele kroppen, mens hun lyttede til Bastians lange beretning om, hvem han var, hvor han kom fra og hvorfor de nu pludselig sad i ruinerne af et forhenværende TV-studie.
"Men hvad med resten af optagelserne?". Intruktørens stemme dirrede let. "Vi kan da ikke bare sende næsten en halv julekalender, og så bare droppe resten."
"Nej.", svarede Bastian stille, "Og det kommer heller ikke til at ske. Jeg ved ikke, hvordan, men jeg ved, at da resten af settet forsvandt til Gumpistan, fulgte magien med, så det hele kommer ud i på skærmene hver dag. Vi har bare mistet kontrollen over det.
Se manuskriptet her. I går var det fyldt med 24 afsnit, og det hele ender godt. Nu er de sidste 13 afsnit væk - blandt andet det, fra i dag." Vi må til Gumpistan, men vi må have Svend med. Han er trods alt manuskriptforfatter, og vi har brug for ham, hvis vi skal have skrevet de afsnit, der kan redde julestemningen, inden den bliver opløst i Hapsiflabs mavesyre, men vi kan ikke gøre det herfra.
Vi skal finde Svend i en fart og så afsted."
"Schyyyyy!". Det var instruktøren, der pludselig vågnede op. Hun kiggede sig årvågent omkring. "Jeg hørte noget.", hviskede hun.

I Gumpistan så den forbløffede befolkning en giftgrøn sky brede sig over slottet. En ubeskrivelig stank bredte sig over landskabet. En stank, der fik planter og smådyr til at segne og befolkningen til at kaste op i lårfede stråler, hvor de stod og gik.
På slottet lå kong Fædur og prinsesse Sensuella i dyb bevidstløshed i tronsalen.
Schweinmikkel, der stadig var bagbundet lå og hev efter vejret, mens kokkepigen Gunhild undrende så sig omkring.
Det var fra hendes gryde, den skrækkelige odeur kom.
"Det var da underligt.", mumlede hun. "Nok er det stærkt, men det plejer da ikke ligefrem at eksplodere."
Hun stak sin slev i gryden og begyndte at røre i den, men fik ikke øje på de små drageskæl, der svømmede rundt i hendes stuvning som små lynende glimt.

I voldgraven udenfor slottet begyndte vandet at bevæge sig i bølger. Først roligt, men siden mere og mere voldsomt. Til sidst var bølgerne så høje, at de nåede op til vinduerne i tronsalen. I vandet kunne man se glimt af Hapsiflab, der våndede og vred sig i smerter.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1689
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3263

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Hunkat » 13. dec 2015, 19:45

Bastian lyttede også og snart kunne han også høre hvad instruktøren havde hørt. En svag klynken, nærmest som en hundhvalp hvis ejer er forsvundet ud af syne og det kom fra bunkerne af kulisser ovre til højre. I et nu løb de begge derover og begyndte at grave sig ned gennem træet, gipsen og papmachén og ud af ruinerne dukkede langsomt men sikkert Svend, sammenkrøbet og suttende på sin ene tommelfinger. Så snart han fik øje på Bastian stak han i et hyl og prøvede at grave sig længere ned i rodet.
"Svend! Gudskelov, er du okay?!" spurgte instruktøren, bekymret både for hans fysiske og mentale tilstand. "Vi har brug for dig, du må hjælpe os med at redde Gumpistan."
"Nej! Nej, nej og atter nej!" råbte den stakkels forfatter og rystede på hovedet så de frygtede at han ville rage en lille hjernerystelse til sig. "Jeg vil aldrig så meget som høre det navn nævn igen i hele mit liv! Jeg bliver OVERHOVEDET ikke betalt nok til at finde mig i det her"
I sit stille sind måtte instruktøren give ham fuldstændig ret men selv om 'Jul i Gumpistan' var et makværk af rang så havde hun på en eller anden måde udviklet et dysfunktionelt bånd til den sindsyge historie og de misplacerede skuespiller/realitystjerner. Og Hapsiflab selvføgelig.
"Svend Birger Andersen! Vil du aldeles omgående stoppe dit vrøvl og ta' det som en mand!" kommanderede hun i en tone som fik selv Bastian til at gippe mens den chokerede forfatter fuldstændig glemte hvor ondt han havde af sig selv lige nu. "Joh... jo jo." mumlede han forlegent og pakkede sin suttetommel væk med et fåret udtryk.
"Jeg skal nok... men, hvordan?"

"Det var ikke din gryderet dit fjols" hostede og hakkede Schweinmikkel mens han hev efter vejret helt nede ved jorden hvor en lille smule åndbar luft stadig fandtes. "Det var en drageprut... urgh.. og en rigtig grim en af slagsen" At Gunhild stadig stod oprejst og i det hele taget ikke virkede påvirket af gassen der omgav slottet var imponerende og frygtindgydende og sagde mere om hendes kokkerier end noget levende menneske ønskede at vide.
"Jeg tror Hapsiflab er julestemningintolerent."
4
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4779
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 253
Likede indlæg: 4228

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf Flora » 14. dec 2015, 12:54

Bastian rakte Svend en hånd og hev ham ud af ruinerne. "Vi må til Gumbistan med det samme" sagde Bastian "der er ingen tid at spille". "jo, men hvordan?" sagde Svend forvirret. "Det er jo en helt anden verden". Bastian hev en lille flaske frem fra lommen. "I skal drikke lidt af det her og så holder vi hinanden i hænderne, mens jeg siger en trylleformular. Det vil få os ud på en rejse, som fører os til Gumbistan. Det vil nok tage lidt hårdt på jer, for I er jo ikke vant til at rejse ved hjælp af magi, men I skal nok klare den". Svend så på Bastian med et ængsteligt blik. Han var bange, men han gjorde alt hvad han kunne for ikke at vise det. Det var pinligt nok at instruktøren havde set ham sutte på sin tommelfinger. Nu måtte han vise sig som en mand. Han samlede alt sit mod og sagde så: "ok, ræk mig flasken" og tog derefter en tår. Instruktøren smilede og fulgte trop. Hun var ikke bange. Hun ville bare redde "jul i Gumbistan". Koste hvad det ville. Bastian tog flasken fra instruktøren efter hun havde drukket af den. Så tog han selv en tår og tog de andre i hænderne. "Så sandt som mit navn er Bastian, skal det blive jul i Gumbistan". Han gentog remsen igen og igen og med stigende intensitet. Pludselig var de tre omgivet af alskens farver der hvirvlede omkring dem og sugede dem op i luften. Rundt og rundt og rundt indtil de landede fortumlede på bredden af voldgraven i Gumbistan. Svend og instruktøren var drænede for energi. "Sund jer lidt" sagde Bastian "og så må vi igang".

Der gik en halv time før Svend og instruktøren var kommet på benene og nu stod de og så ud over voldgraven. Hapsiflab lå et stykke derfra og klynkede. Den havde tydeligvist ondt. Bastian kaldte på den, men den vendte blot hovedet væk. "Vi må hjælpe den" sagde Bastian "men den stoler ikke på os. Vi er nødt til at få fat i kong Fædur. Han er den eneste der vil kunne få den herhen så vi kan hjælpe den". Bastian gik op på slottet for at finde kongen, mens de to andre blev stående ved voldgraven. De kunne stadig ikke helt forstå de virkelig var i Gumbistan.

Bastian fandt kongen, som stadig lå fortvivlet på gulvet efter den voldsomme hændelse. "hvem er du?" spurgte han da han så Bastian. "Det er ikke vigtigt hvem jeg er" sagde Bastian, "men jeg er kommet for at hjælpe dig". Så forklarede han at julestemningen var fanget i Hapsiflaps mave og Hapsiflab lå og havde ondt og ville ikke komme hen til dem. Bastian havde et middel der kunne hjælpe Hapsiflap af med smerterne og måske, med lidt held, få den til at presse julestemningen ud af tarmen. Men det krævede kongens hjælp at få Hapsiflab til at komme hen til dem og ikke mindst indtage midlet. Kongen lyttede lamslået "Åh, min kære Hapsiflab. Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Før mig straks hen til ham og så skal jeg nok få ham til at tage det middel. Vi må redde både Hapsiflap og julestemningen". Bastian og kongen gik sammen ned til voldgraven.

"Kom hapsi" kaldte kongen muntert. Hapsiflab vendte hovedet og så på kongen. Så klynkede den højt og vendte hovedet bort. "Hapsiiii" kaldte kongen. Efter gentagne forsøg gav Hapsiflab endelig efter og fik med stort besvær tumlet sig hen til kongen. "Dyyyygtig Hapsi" sagde kongen opmuntrende "se, hvad jeg har til dig". Kongen rakte midlet han havde fået af Bastian frem mod ham. Hapsiflab vendte hovedet bort og fremsagde en klagende lyd. Den ville ikke tage midlet. Kongen aede Hapsiflab på hovedet. "kom så, Hapsi. Du kan godt. Det vil hjælpe dig" sagde kongen. Hapsiflab så på kongen. Den var bange. Tænk hvis den fik det endnu dårligere. Men kongen havde altid været god mod den. Han ville ikke gøre den noget ondt. Hapsi vidste den kunne stole på ham. Så åbnede den gabet og lod kong Fædur hælde midlet ned i halsen på den.
3
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
HappyQ
Indlæg: 759
Tilmeldt: 12. aug 2015, 09:37
Kort karma: 111
Geografisk sted: Helsingør
Likede indlæg: 753

Re: Julekalenderføljeton 2015

Indlægaf HappyQ » 15. dec 2015, 13:06

Næppe havde Hapsiflab sunket eliksiren, før han forsvandt ned i voldgraven. Der lød et dumpt drøn dernedefra, voldgraven skiftede markant farve, og Hapsiflab dukkede op igen glad og fornøjet.

Længere henne steg en lille skikkelse op af vandet,den satte i løb alt hvad remmer og tøj kunne holde, imens stirrede de andre ned i det plumrede vand, for at se om julestemningen skulle være dernede.

Inde i køkkenet stod Gunhild og stirrede ud af vinduet, Schweinmikkel vred og vendte sig, men han kunne ikke slippe fri. "Der kom et barn op af voldgraven" sagde Gunhild. "Gad vide hvem han er og hvad han lavede dernede"
Schweinmikkel begyndte at hamre hovedet mod gulvet i raseri, nu var hans plan mislykkedes.

"Kan I se noget" spurgte Bastian, men de andre rystede på hovedet, ingen af dem havde lyst til at dykke ned i vandet, stanken var nærmest ulidelig. "Det virkede da hurtigt" udbrød kongen, "nu ser Hapsiflab ud som han plejer Skal vi gå ind igen?"

Julestemningen var nået rundt om et hjørne, den stoppede og så sig om, så løb den målbevist ned at en trappe og ind af en kælderdør.
Hernede var vaskerummet, efter en grundig rengøring følte den sig bedre tilpas, sikke en medfart at få, når man vil skabe en god stemning tænkte den.
Oppe i tronsalen herskede forvirring, Kong Fædur travede rundt og rundt, Svend og instruktøren sad og snakkede om handlingen, Bastian var gået hvor hen vidste ingen. Pludselig lød et brag fra loftet, Sensuella skreg og holdt sig for ørerne og Hapsiflab stak hovedet ind af vinduet.
2
23-06-16 :love2:

Tilbage til "Fest og bryllup"