Er I glade for jeres arbejde?

Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 822
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 119
Likede indlæg: 2847

Re: Er I glade for jeres arbejde?

Indlægaf Kalimsofie » 17. aug 2018, 00:25

Ja, det er jeg! Nu. I dag.

For 10 år siden troede jeg, at jeg skulle være noget helt andet, og tog en uddannelse, som “lige var mig”. Og så var jeg knap nok færdiguddannet, før det gik op for mig, hvor lidt “mig”, det er.
Og så byggede jeg lidt halv-spontant ovenpå med en kandidat i noget helt andet. Og flyttede for et par uger siden 4.000 km væk for at forfølge lige præcis dét, som jeg vil, og som jeg er god til.

Og jeg styrer! Jeg har kun været i min nye stilling i 14 dage, så okay, indtil videre styrer jeg... men! Jeg har altid været den der type, der ikke helt troede på egne evner og altid tvivlede på, om jeg nu kunne finde ud af det. Det viser sig, at det kan jeg godt.
Min stilling giver mig kæmpe ansvar, og jeg skal arbejde ekstremt selvstændigt, men jeg kommer til at møde masser af nye spændende mennesker, og jeg får masser af fede udfordringer og oplevelser. Jeg skal så godt nok køre nærmest et helt sekretariat alene sideløbende med store projekter med mange aktører, og samtidig skal jeg lige fundraise min egen stilling: Men vigtigst af alt, så gør alt det en kæmpe forskel for andre mennesker!

Jeg tror, nej VED, at jeg efter mange års søgen er havnet på rette hylde. Jeg er glad for, at jeg turde springe ud i det.
13

Tilbage til "Job"